Deep Thought
#0
Jeg har umiddelbart lidt svært ved at forstå hvorfor man absolut skal have et højt flow.
Selvfølgelig skal der være et vist flow for at varmen kan blive fjernet fra de varme dele, men er der nogen speciel grund til at have meget stort flow ?
Vil der være nogen markant forskel på f.eks. 100 l/h og 1200 l/h - og hvorfor ?
Selvfølgelig skal der være et vist flow for at varmen kan blive fjernet fra de varme dele, men er der nogen speciel grund til at have meget stort flow ?
Vil der være nogen markant forskel på f.eks. 100 l/h og 1200 l/h - og hvorfor ?
#1
-> #0
Fordi at varmen bliver transporteret hurtigere væk.
Hvis nu flowet er meget lavt, lad os f.eks. sige 30L/t, så vil varmen have nemmere ved at kunne kummulere sig i vandet. Men når flowet er højere, så afgives der mindre effekt pr. rummål vand.
Sammenlign det f.eks. med at holde hånden ud af et bilvindue.
Din hånd bliver hurtigere afkølet ved 100km/t end ved f.eks. 10km/t.
Der sker en effektvandring, det er korrekt, men jo langsommere du kører, vil det være dig mere muligt at opbygge en "pude" af varm luft omkring din hånd.
Ved 100km/t når det slet ikke at ske, og så sker der en mere effektivt varmeafgivelse til den omgivende luft.
Det er ret simpelt ;)
Fordi at varmen bliver transporteret hurtigere væk.
Hvis nu flowet er meget lavt, lad os f.eks. sige 30L/t, så vil varmen have nemmere ved at kunne kummulere sig i vandet. Men når flowet er højere, så afgives der mindre effekt pr. rummål vand.
Sammenlign det f.eks. med at holde hånden ud af et bilvindue.
Din hånd bliver hurtigere afkølet ved 100km/t end ved f.eks. 10km/t.
Der sker en effektvandring, det er korrekt, men jo langsommere du kører, vil det være dig mere muligt at opbygge en "pude" af varm luft omkring din hånd.
Ved 100km/t når det slet ikke at ske, og så sker der en mere effektivt varmeafgivelse til den omgivende luft.
Det er ret simpelt ;)
#2
ja jeg forstår det heller ike helt
jeg kørte med en 1046 pumpe med 2 single radis og 3 hoveder og kun 8mm slange , mine temps var da ganske pæne.
jeg kørte med en 1046 pumpe med 2 single radis og 3 hoveder og kun 8mm slange , mine temps var da ganske pæne.
#3
Kommer lige med en PC-Doktor teori:
Jo hurtige vandet bevæger sig forbi cpu jo mindre bliver det varmet op, men samtidig bliver det jo kølet tilsvarende mindre ned jo hurtigere det passerer "El Radiatorr" ?:(
Er i øvrigt for éen gang skyld enig med doktormanden ;)
Det er dog bare en teori :00
Jo hurtige vandet bevæger sig forbi cpu jo mindre bliver det varmet op, men samtidig bliver det jo kølet tilsvarende mindre ned jo hurtigere det passerer "El Radiatorr" ?:(
Er i øvrigt for éen gang skyld enig med doktormanden ;)
Det er dog bare en teori :00
#4
#3
Var skrevet lidt mudret
Hastighed/flow har ingenting at sige!
Var skrevet lidt mudret
Hastighed/flow har ingenting at sige!
#6
#5
Kom så med en novelle NoNig :00
Kom så med en novelle NoNig :00
#7
kunne være sjov at se et system med en meget kraftig pumpe også derefter skifte pumpen ud med en svagere pumpe for at se hvor meget det har at sige
#8
-> #6
Se #1 - har faktisk behersket mig :00
-> #7
En pumpes kraft, er ikke lig flow.
En for kraftig pumpe vil medføre et for højt tryk indeni systemet og dermed, teoretisk, medføre en lille temperaturstigning og en forringelse af køleevnen.
Men jeg ved hvad du mener ;)
Og jeg er bestemt enig. Men jeg tror, at nogle sites har lavet lige netop sådan en test du omtaler 8)
Se #1 - har faktisk behersket mig :00
-> #7
En pumpes kraft, er ikke lig flow.
En for kraftig pumpe vil medføre et for højt tryk indeni systemet og dermed, teoretisk, medføre en lille temperaturstigning og en forringelse af køleevnen.
Men jeg ved hvad du mener ;)
Og jeg er bestemt enig. Men jeg tror, at nogle sites har lavet lige netop sådan en test du omtaler 8)
#9
Jeg starter med en novelle selv:
I princippet ville 2 systemer i éet være at fore trække =
1 stk. Kæmpe reservoir
2 stk. pumper
2 stk. radiatorer
1 stk. kølehoved
Kølehovedet bliver "fodret" af egen pumpe som er forbundet med reservoir - afkølingen foretages i et system for sig; altså fra samme reservoir med 2 radiatorer forbundet og langsommere flow end cpu systemet.
I princippet ville 2 systemer i éet være at fore trække =
1 stk. Kæmpe reservoir
2 stk. pumper
2 stk. radiatorer
1 stk. kølehoved
Kølehovedet bliver "fodret" af egen pumpe som er forbundet med reservoir - afkølingen foretages i et system for sig; altså fra samme reservoir med 2 radiatorer forbundet og langsommere flow end cpu systemet.
#10
-> #9
Du tåger... :l :o :00
Du tåger... :l :o :00
#11
#10
som sagt "altid" - men du må indrømme at jeg har fat i noget :D
som sagt "altid" - men du må indrømme at jeg har fat i noget :D
#12
-> #11
Hvis nu jeg forstod, hvad det var du havde gang i, måske... :p
Hvis nu jeg forstod, hvad det var du havde gang i, måske... :p
#13
#12
ok - afkøling for sig, med lavt flow.
"opvarmning" (cpu-køling) for sig, med højt flow.
To systemer som kun deles om reservoir :i
ok - afkøling for sig, med lavt flow.
"opvarmning" (cpu-køling) for sig, med højt flow.
To systemer som kun deles om reservoir :i
#14
-> #13
Netop.
Det giver ikke mening...
Netop.
Det giver ikke mening...
#15
#14
Det giver faktisk ingen mening ergo: min første teori er rigtig :i :D
Det giver faktisk ingen mening ergo: min første teori er rigtig :i :D
#16
jeg kan komme med et meget god test som viser hvor vigtig flow er .. for en del af de bedste kølehoveder ...
http://www.procooling.com/revi...
Hvis man kigger på graf 2 ... så kan man tydelig se det ...
p.s. GPM (Gallon pr. minute) = 3.78533 L/min = 227,1198 L/timen
http://www.procooling.com/revi...
Hvis man kigger på graf 2 ... så kan man tydelig se det ...
p.s. GPM (Gallon pr. minute) = 3.78533 L/min = 227,1198 L/timen
#17
Sajmon har vis tested det og han kunne ikk mærke nogle forskel på temp lige meget om det var den lille 1046 eller mellem 1048 eller den helt store 12**.
Men vis det går hurtiger så får man jo rigtigt hurtiger igennem men så går det os hurtiger igennem radiatoren sådet ka jo være det samme. :)
Men hvorfor så købe en stor og dyr pumpe.
Men vis det går hurtiger så får man jo rigtigt hurtiger igennem men så går det os hurtiger igennem radiatoren sådet ka jo være det samme. :)
Men hvorfor så købe en stor og dyr pumpe.
#18
Hvis jeg nu skal fortsætte lidt med mine teorier :00
Det vigtigste for et koldt system må vel være størrelsen af reservoir'et ?:(
Det vigtigste for et koldt system må vel være størrelsen af reservoir'et ?:(
#20
#3 vandet kan blive f.eks. blive 'turbuleret' (afhængig af design på kølehovedet) og optage mere varme fra CPU'en, men vandet bliver ikke kølet mindre ned fordi det passere hurtigere igennem radiatoren - det er en udbredt misforståelse der bygger på at ens intuition siger at vandet helst skal sive igennem radiatoren for at blive afkølet.
'Myth' bak mig op her, du hænger også ud på procooling.com :e
'Myth' bak mig op her, du hænger også ud på procooling.com :e
#21
#18 forkert - det vigtigste (hvis man kan sige det) er radiatoren samt de blæsere der sidder derpå
#22
#20
Jo længere det "berører" cpu - jo varmere.
Jo længere det "berører" radiator - jo koldere.
Eneste forskel er:
Vandet kan MIN. blive stuetemp af luftkøling - men MAX temperaturen er jo i princippet kogepunktet.
Jo længere det "berører" cpu - jo varmere.
Jo længere det "berører" radiator - jo koldere.
Eneste forskel er:
Vandet kan MIN. blive stuetemp af luftkøling - men MAX temperaturen er jo i princippet kogepunktet.
#23
Rent teoretisk set, må det være vigtigt at få tilført en masse køligt vand til dit kølehovede, som kan optage varmen fra din CPU.
Jo større temperaturdelta imellem vand og køleblok, jo bedre vil vandet køle CPU kølehovedet, og hvis vandet bliver "længere" i køleblokken bliver det varmet op, og derfor kan det optage mindre varme.
Det er så min ide, jeg har selv kun luftkøling :e
Mvh. Uffe
Jo større temperaturdelta imellem vand og køleblok, jo bedre vil vandet køle CPU kølehovedet, og hvis vandet bliver "længere" i køleblokken bliver det varmet op, og derfor kan det optage mindre varme.
Det er så min ide, jeg har selv kun luftkøling :e
Mvh. Uffe
#24
#21
Uenig - Teoretisk set kan man fjerne radiatoren - hvis man har uendelig tilførsel af koldt vand (f.eks havet)
Uenig - Teoretisk set kan man fjerne radiatoren - hvis man har uendelig tilførsel af koldt vand (f.eks havet)
#25
#22 - det gælder ikke om at varme vandet så meget op som muligt, men at flytte så meget varme som muligt -> lade vandet ræse igennem kølehovedet.
edit: rettede vand til varme - doh
edit: rettede vand til varme - doh
#26
#23
Denne regel gælder jo også i radiator enden af sys.
Denne regel gælder jo også i radiator enden af sys.
#27
#25
Enig, men tidsfaktoren spiller ind. Selvom vandet "ræser" er systemet jo lukket. så temperaturen vil på længere sigt være den samme.
Enig, men tidsfaktoren spiller ind. Selvom vandet "ræser" er systemet jo lukket. så temperaturen vil på længere sigt være den samme.
#28
#22 ... ja jo længere vandet berøre CPU'en ... jo mere varme kan der ophobes i vandet ... men jo koldere vandet er ... jo bedre er det til at optage/afgive varme ... såe derved vil et større flow automatisk give bedre resultat ... (det er meget teoretisk men passer) ...
#24 ... hvis du fjerner en radiator ... og bruger et gigantisk resovoir ... så vil det resovoir også virke som en radiator ... og efter som at man kan få bedre køling pr. kubik cm ... ved en radiator end ved et resovoir ... så vil radiatoren helt klart være at foretrække ... da overfladen er meget større ...
#24 ... hvis du fjerner en radiator ... og bruger et gigantisk resovoir ... så vil det resovoir også virke som en radiator ... og efter som at man kan få bedre køling pr. kubik cm ... ved en radiator end ved et resovoir ... så vil radiatoren helt klart være at foretrække ... da overfladen er meget større ...
#29
#27 - ja, men hvis du sætter flow-raten op vil visse kølehoveder optage varmen bedre fra CPU'en eg. RBX ----> lavere temp på CPU
#30
#20 Simpel fysik - medfører et højere flow, at Reynold's tal overskrider 1000, så bliver strømningen turbulent i stedet for laminær - og dette vil sandsynligvis skabe en bedre afkøling.
Reynold's tal = (densitet*lineær hastighed*radius) / viskositeten
Heraf ses det, at en højere flow-hastighed vil øge sandsynligheden for et turbulent flow gennem systemet.
Reynold's tal = (densitet*lineær hastighed*radius) / viskositeten
Heraf ses det, at en højere flow-hastighed vil øge sandsynligheden for et turbulent flow gennem systemet.
#31
#28
He he delvist enig - resultatet bliver ikke bedre, da systemet er lukket, det kan være cpu'en er længere om at blive varm, men temp. ender på det samme.
Vi kan diskutere dette i al evighed :e - men det er sjaw
He he delvist enig - resultatet bliver ikke bedre, da systemet er lukket, det kan være cpu'en er længere om at blive varm, men temp. ender på det samme.
Vi kan diskutere dette i al evighed :e - men det er sjaw
#32
#29
Ja - men så skal varmen også afgives bedre ved radiatoren, ellers stiger temp jo flere gange samme "stykke" vand passerer cpu.
Ja - men så skal varmen også afgives bedre ved radiatoren, ellers stiger temp jo flere gange samme "stykke" vand passerer cpu.
#33
#31 - nej det kan faktisk ikke diskuteres, det er videnskab (læs evt. #30 eller en af de andre glimrende forklaringer). Det der -kan- diskuteres er hvor vidt der vil have nogen målbare effekt på netop -dit- system.
Teorien holder, men om det i praksis har nogen værdi er noget andet.
Teorien holder, men om det i praksis har nogen værdi er noget andet.
#34
#31 ... men vi kan hurtig blive enige om at det er billigere at have et 30-40 litter resovoir frem for at købe en EVO1800 ... :D
#35
#32 de fleste radiatorer har overhovedet ingen problemer ved dette.
#36
hmm.. et rigtigt godt spørgsmål :)
men hvornår kan man se/mærke når flowet er for "langsomt" eller for "hurtigt"?
men hvornår kan man se/mærke når flowet er for "langsomt" eller for "hurtigt"?
#37
#33
Uenig igen :D - Systemet er lukket!
Hvis tilførslen af koldt vand var uendelig, ja så ville flowet have noget at sige. men da systemet er lukket vil højere hastighed betyde højere temperatur end ved uendelig tilførsel.
Så jeg holder stadig på at flowet er ligegyldigt så længe varme til-og afførslen er god
Uenig igen :D - Systemet er lukket!
Hvis tilførslen af koldt vand var uendelig, ja så ville flowet have noget at sige. men da systemet er lukket vil højere hastighed betyde højere temperatur end ved uendelig tilførsel.
Så jeg holder stadig på at flowet er ligegyldigt så længe varme til-og afførslen er god
#38
alle <--- Der er self. en grænse for hvor langsomt vandet må passere cpu. Det skal jo ikke begynde at koge
#39
#37 du mener altså at turbulens ikke har en dyt at sige for kølehovedets evne til at overføre varme til vandet, og at turbulens ikke har en dyt at sige for radiatorens evne til at afgive den varme til luften? :00
#40
En luftkølet Ferrari motor arbejder jo ved næsten samme temperatur ved 50KMT og ved 250KMT, fordi der passerer mere kold luft jo hurtige bilen kører. Men sætter man bilen i en garage som er lukket så vil man, udover CO2 forgiftning, få gradvis højere og højere temperatur jo hurtigere man "kører"
#41
Hvordan vidste jeg bare, at det ville ende sådan her?! :00
#42
#41
He he...
Det er nu jeg skal være Einstein'sk og sige - "der er ingen der forstår mig" :p :e
He he...
Det er nu jeg skal være Einstein'sk og sige - "der er ingen der forstår mig" :p :e
#43
ALDRIG BRUGE BIL-ANALOGIEN I SAMMENHÆNG MED VANDKØLING !! :p :p :p det er bitter erfaring :)
Men du snakker som om (gud-hjælpe-mig-jeg-går-ind-i-bil-analogien) at "bilen" (vandsystemet??) står i "garage" altså ikke får tilført kold luft eller ingen radiator har?
(kan vi PLEASE hoppe ud af bil-analogien) :e
Men du snakker som om (gud-hjælpe-mig-jeg-går-ind-i-bil-analogien) at "bilen" (vandsystemet??) står i "garage" altså ikke får tilført kold luft eller ingen radiator har?
(kan vi PLEASE hoppe ud af bil-analogien) :e
#44
-> Alle
Hør.
Ikke for at lyde bedrevidende eller noget, man kan folk ikke, please, holde "sund fornuft" uden for denne diskussion.
Det er en anelse irriterende, at se saglige diskussioner ødelagt af "jamen hva' nu hvis..."
Der er nu en gang nogle fysiske aspekter bag. Jeg kan, som sædvandlig, kun tale ud fra teoretiske spekulationer. Men det er en anelse frustrerende at se ens argumenter blive pillet i stykker, fordi at "folk" lige har en bedre "teori".
Grunden til, at et forhøjet flow vil forbedre kølingen er: Som skrevet i #1.
Hør.
Ikke for at lyde bedrevidende eller noget, man kan folk ikke, please, holde "sund fornuft" uden for denne diskussion.
Det er en anelse irriterende, at se saglige diskussioner ødelagt af "jamen hva' nu hvis..."
Der er nu en gang nogle fysiske aspekter bag. Jeg kan, som sædvandlig, kun tale ud fra teoretiske spekulationer. Men det er en anelse frustrerende at se ens argumenter blive pillet i stykker, fordi at "folk" lige har en bedre "teori".
Grunden til, at et forhøjet flow vil forbedre kølingen er: Som skrevet i #1.
#45
#43
OK - sorry :r
Selvom der er "turbolens" ved kølehovedet som nedsætter temp. så skal den samme "turbolens" eksistere ved radiator.
Et systems ydelse afgøres derfor af varme - og kuldeafviklingen, IKKE hastigheden på vandet.
At vandet flyder hurtigere resulterer bare i at det passerer cpu'en flere gange - derfor bliver temperaturen på sigt den samme.
SLUT 8)
OK - sorry :r
Selvom der er "turbolens" ved kølehovedet som nedsætter temp. så skal den samme "turbolens" eksistere ved radiator.
Et systems ydelse afgøres derfor af varme - og kuldeafviklingen, IKKE hastigheden på vandet.
At vandet flyder hurtigere resulterer bare i at det passerer cpu'en flere gange - derfor bliver temperaturen på sigt den samme.
SLUT 8)
#46
-> #45
Nej...
Når vandet flyder hurtigere, vil CPU'en afsætte mindre effekt pr. rummål.
Simplere kan det næsten ikke siges.
Når radiatoren skal lede mindre effekt væk, så effektiviseres kølingen. Så på en måde kan din "teori" godt holde. Men ikke i virkeligheden. Du er på ingen måde sikret, at det er helt nyt, afkølet vand, der ryger tilbage i kølehovedet.
Så derfor kan det gøre ligemeget, i og med, at effektafgivelsen vil være den samme. Så derfor holder din teori ikke.
Nej...
Når vandet flyder hurtigere, vil CPU'en afsætte mindre effekt pr. rummål.
Simplere kan det næsten ikke siges.
Når radiatoren skal lede mindre effekt væk, så effektiviseres kølingen. Så på en måde kan din "teori" godt holde. Men ikke i virkeligheden. Du er på ingen måde sikret, at det er helt nyt, afkølet vand, der ryger tilbage i kølehovedet.
Så derfor kan det gøre ligemeget, i og med, at effektafgivelsen vil være den samme. Så derfor holder din teori ikke.
#47
NoNig - tak :)
#45 jeg ved hvad du mener med at vandet passere flere gange igennem cpuen, men du glemmer at radiatorens evne til at afgive varmen til luften ikke på magisk vis holder sig til den varme cpuen afgiver. Radiatoren bliver mere effektiv ved højere flow, og en radiator kan SAGTENS afgive mere end de 150w (fiktivt tal) din CPU afgiver. Synd du ikke forstod det igennem denne tråd, men hvis du læser den i morgen kan det være at det giver mening.
#45 jeg ved hvad du mener med at vandet passere flere gange igennem cpuen, men du glemmer at radiatorens evne til at afgive varmen til luften ikke på magisk vis holder sig til den varme cpuen afgiver. Radiatoren bliver mere effektiv ved højere flow, og en radiator kan SAGTENS afgive mere end de 150w (fiktivt tal) din CPU afgiver. Synd du ikke forstod det igennem denne tråd, men hvis du læser den i morgen kan det være at det giver mening.
#48
#29 - Det er ikke en sandhed uden forbehold.
Hvis vi nu ser bort fra det faktum at jagten på 0,5 grader er hul i hovedet set i overclocking henseende, så gælder det i bund og grund om at få revet effekten ( i dette tilfælde = varmen ) ud af kobberet så effektivt som muligt. Vi er altså interesserede i at have en så effektiv effektoverførsel fra kobber til vand som overhovedet muligt. Jo flere vandmolekyler vi kan hamre imod kobberet ad gangen, jo bedre overførsel får vi.
Enten laver man noget turbulens - eller osse hæver man trykket i kølehovedet for at opnå denne effekt. Laver man turbulens ( højt flow ) får man på en nem måde det man ønsker - men det har osse konsekvenser.
Hurtig pumpe = højere effektforbrug = den koster mere at køre med + den afsætter mere effekt i vandet. Denne faktor er normalt totalt ligegyldig, for en pumpe der koster 10 watt at køre med afsætter typisk 1-2 watt varme i vandet. Dog er vi her nede i småtingsafdelingen med hensyn til temperaturer, så det får lige pludselig en betydning alligevel. Og på trods af alt dette, er vi stadig ikke sikre på om vi får det ønskede resultat.
Hurtig pumpe = mere larm. Den behøver ikke mere forklaring.
Hvis man derimod vælger at hæve trykket i hovedet, er der flere måder at gøre det på.
Den første er at indsætte en modstand i systemet, således at pumpen opbygger noget tryk i kølehovederne - som endvidere gør de altidnærværende luftbobler mindre i vandet - og derved giver mere berøringsoverflade.
Den anden måde, som desværre udelukker brugen af de fleste af de akvariepumper vi benytter idag, går ud på at sætte HELE systemet under tryk. Man tager simpelthen en cykelpumpe og fyrer 2 bar på udluftningsslangen. Ikke alene stiger berøringsoverfladen i hovederne, men osse i vandkøleren. Den umiddelbare ulempe er utæthed fra samlingerne de forskellige steder i kredsløbet. Hvor fantastisk en pumpe Eheim 1048 end er, så kan den ikke holde på 2 bars tryk. Løsningen er at benytte et reservoir med en neddykket pumpe - så er den faktor elimineret...
Mine personlige erfaringer er at pumpestørrelse ikke gør en hujende fis forskel i temperatur - ikke noget udenfor min måleunøjagtighed på 2 grader ihvertfald. Kan jeg ikke vinde mindst 2, så gider jeg ikke spilde tid på det... I sidste ende giver det nemlig ikke flere mhz om min maskine er på 34 eller 36 grader... :00
Og så skal i huske på en ting - nemlig at kanallængden i hovederne - væsketypen - rumtemp - slangestørrelse - antal skarpe knæk - antal hoveder - vandkølerstørrelse og en hulens masse andre faktorer allesammen skal gå op i en højere enhed.
Det nytter ikke at gå efter kun EN variabel - dertil er arbejdet for stort med for lille effekt.. ;)
Hvis vi nu ser bort fra det faktum at jagten på 0,5 grader er hul i hovedet set i overclocking henseende, så gælder det i bund og grund om at få revet effekten ( i dette tilfælde = varmen ) ud af kobberet så effektivt som muligt. Vi er altså interesserede i at have en så effektiv effektoverførsel fra kobber til vand som overhovedet muligt. Jo flere vandmolekyler vi kan hamre imod kobberet ad gangen, jo bedre overførsel får vi.
Enten laver man noget turbulens - eller osse hæver man trykket i kølehovedet for at opnå denne effekt. Laver man turbulens ( højt flow ) får man på en nem måde det man ønsker - men det har osse konsekvenser.
Hurtig pumpe = højere effektforbrug = den koster mere at køre med + den afsætter mere effekt i vandet. Denne faktor er normalt totalt ligegyldig, for en pumpe der koster 10 watt at køre med afsætter typisk 1-2 watt varme i vandet. Dog er vi her nede i småtingsafdelingen med hensyn til temperaturer, så det får lige pludselig en betydning alligevel. Og på trods af alt dette, er vi stadig ikke sikre på om vi får det ønskede resultat.
Hurtig pumpe = mere larm. Den behøver ikke mere forklaring.
Hvis man derimod vælger at hæve trykket i hovedet, er der flere måder at gøre det på.
Den første er at indsætte en modstand i systemet, således at pumpen opbygger noget tryk i kølehovederne - som endvidere gør de altidnærværende luftbobler mindre i vandet - og derved giver mere berøringsoverflade.
Den anden måde, som desværre udelukker brugen af de fleste af de akvariepumper vi benytter idag, går ud på at sætte HELE systemet under tryk. Man tager simpelthen en cykelpumpe og fyrer 2 bar på udluftningsslangen. Ikke alene stiger berøringsoverfladen i hovederne, men osse i vandkøleren. Den umiddelbare ulempe er utæthed fra samlingerne de forskellige steder i kredsløbet. Hvor fantastisk en pumpe Eheim 1048 end er, så kan den ikke holde på 2 bars tryk. Løsningen er at benytte et reservoir med en neddykket pumpe - så er den faktor elimineret...
Mine personlige erfaringer er at pumpestørrelse ikke gør en hujende fis forskel i temperatur - ikke noget udenfor min måleunøjagtighed på 2 grader ihvertfald. Kan jeg ikke vinde mindst 2, så gider jeg ikke spilde tid på det... I sidste ende giver det nemlig ikke flere mhz om min maskine er på 34 eller 36 grader... :00
Og så skal i huske på en ting - nemlig at kanallængden i hovederne - væsketypen - rumtemp - slangestørrelse - antal skarpe knæk - antal hoveder - vandkølerstørrelse og en hulens masse andre faktorer allesammen skal gå op i en højere enhed.
Det nytter ikke at gå efter kun EN variabel - dertil er arbejdet for stort med for lille effekt.. ;)
#49
Nu har jeg ikke læst det hele - men temperatur gradienten fra det emene der køles til det medie der flytter varmen har noget at sige.
Den bedste gradient (Læs største temperatur forskel) opnås med stort flow da vandet ikke vil opholde sig længe nok til at blive alt for varmt.
Radiatoren vil så i dette tilfælde blive mindre effektiv end ved fx. lav flow og høj temperatur i mediet der køles.
Men hvor ønsker vi effektiviteten?
Det er selvfølgelig på emnet der køles. Vi er i bund og grund ligeglade med effektiviteten af vores radiator.
Derfor er det størrer flow bedre, da vandet der køler emnet bliver flyttet hurtigt væk uden den størrer stigning i temperatur.
Dog flyttes den samme effekt da vi jo bare smækker det igennem flere gange.
Der er yderligere andre fordele ved højt flow, såsom turbulent strømning i periferien i kølehovedet. Dette leder til tvungen konvektion (Bedre varmeoverførsel samt renholdelse af varmeoverførselsarealet i selve kølehovedet.
Rengøringseffekten vil ikke umiddelbart ses, men erfares over en længere periode idet en filmdannelse i kølehovedet undgås.
Dette vil således hjælpe systemer der kører over perioder på mere end fx. 4 måneder.
/Steffan
Den bedste gradient (Læs største temperatur forskel) opnås med stort flow da vandet ikke vil opholde sig længe nok til at blive alt for varmt.
Radiatoren vil så i dette tilfælde blive mindre effektiv end ved fx. lav flow og høj temperatur i mediet der køles.
Men hvor ønsker vi effektiviteten?
Det er selvfølgelig på emnet der køles. Vi er i bund og grund ligeglade med effektiviteten af vores radiator.
Derfor er det størrer flow bedre, da vandet der køler emnet bliver flyttet hurtigt væk uden den størrer stigning i temperatur.
Dog flyttes den samme effekt da vi jo bare smækker det igennem flere gange.
Der er yderligere andre fordele ved højt flow, såsom turbulent strømning i periferien i kølehovedet. Dette leder til tvungen konvektion (Bedre varmeoverførsel samt renholdelse af varmeoverførselsarealet i selve kølehovedet.
Rengøringseffekten vil ikke umiddelbart ses, men erfares over en længere periode idet en filmdannelse i kølehovedet undgås.
Dette vil således hjælpe systemer der kører over perioder på mere end fx. 4 måneder.
/Steffan
#50
Pyhh sikken en lang tråd inden jeg nåede at blande mig 🙂
For at hurtigt give de herrer noget at læse på, så siger jeg ganske simpelt "Se her":
http://forums.procooling.com/v...
Laang tråd om helt det samme emne 😉
og for at summere det op: "Flow er godt, meget flow er bedre" 😉
For at hurtigt give de herrer noget at læse på, så siger jeg ganske simpelt "Se her":
http://forums.procooling.com/v...
Laang tråd om helt det samme emne 😉
og for at summere det op: "Flow er godt, meget flow er bedre" 😉
#51
#46
Du modsiger dig selv NoNig "effektafgivelsen vil være den samme"
Derfor holder min teori.
Du modsiger dig selv NoNig "effektafgivelsen vil være den samme"
Derfor holder min teori.
#52
I #49 skal det selvfølgelig nævnes at vi ikke har et system med en underdimensioneret radiator.
Er dette tilfældet vil lavt flow være en fordel ;) idet effektiviteten således flyttes over på den.
/Steffan
Er dette tilfældet vil lavt flow være en fordel ;) idet effektiviteten således flyttes over på den.
/Steffan
#53
-> #47
Hva' mener du ?:(
-> #48
Enig! 8)
-> #49
Kunne åbenbart ikke have sagt det bedre selv ;)
Hva' mener du ?:(
-> #48
Enig! 8)
-> #49
Kunne åbenbart ikke have sagt det bedre selv ;)
#54
#47
*klonk* der er sgu da ingen grund til at blive personlig :(
*klonk* der er sgu da ingen grund til at blive personlig :(
#55
-> #51
Nej. Det er jo netop det jeg siger... eller jo.
Din "teori" holder, men læs hvad jeg skrev i #14
Hvorfor skulle man spilde tid og energi på det, når det jo i realiteten giver det samme? :l
Nej. Det er jo netop det jeg siger... eller jo.
Din "teori" holder, men læs hvad jeg skrev i #14
Hvorfor skulle man spilde tid og energi på det, når det jo i realiteten giver det samme? :l
#56
#53 dit svar i #44 - det skal ikke gå op i hat og briller, men holdes på sagligt niveau :)
Edit - jeg sagde tak for di du skar igennem, resten var rettet mod post nummer 45 :)
Edit - jeg sagde tak for di du skar igennem, resten var rettet mod post nummer 45 :)
#57
#50 - Det er noget pladder at sige sådan. Der er for mange variabler i det til at opsummere på den måde...
#58
-> #56
Du snakker da i vildrede lige nu...
Hva' er det præcis du mener, at jeg har misforstået ?:(
-> #50
... :l
Du snakker da i vildrede lige nu...
Hva' er det præcis du mener, at jeg har misforstået ?:(
-> #50
... :l
#59
#54 hov hov det var ikke ment som et personligt angreb - manglede måske en smiley eller to :) (her er to; indsæt dem selv :) :) ), bare det faktum at du holder dig til din 'teori' frem for at lytte til de videnskabelige argumenter der bliver fremsat her - thats all - no offence :)
#60
AMD Engineer du har helt ret! Der er ingen idee i at flytte vandet hurtigere forbi hovedet, hvis radiatoren alligevel ikke kan afgive mere varme.
Sajmon har faktisk også ret, da der jo er mange faktorer der spiller ind.. MEN man kan jo så sagtens finde en hurtigere pumpe uden at det behøver at betyde mere varme afgivet, se f.eks. swifttech'en i nedenstående test
http://www.procooling.com/arti...
Hvor meget der så kan vindes ved mere flow på systemet, tjaa en god pejlning er nok at lure lidt på den her fancy fætter:
http://www.procooling.com/html...
Sajmon har faktisk også ret, da der jo er mange faktorer der spiller ind.. MEN man kan jo så sagtens finde en hurtigere pumpe uden at det behøver at betyde mere varme afgivet, se f.eks. swifttech'en i nedenstående test
http://www.procooling.com/arti...
Hvor meget der så kan vindes ved mere flow på systemet, tjaa en god pejlning er nok at lure lidt på den her fancy fætter:
http://www.procooling.com/html...
#61
#56
Hvis det er mig du snakker til, så læs lige tråden igen!
Den eneste jeg laver lidt fis med er NoNig - og det er fordi at jeg ved NoNig kan tage det.
Jeg argumenterer for min sag så sobert og sagligt som jeg kan -så drop det der pis, bare fordi der er nogle der er enige med dig x(
Hvis det er mig du snakker til, så læs lige tråden igen!
Den eneste jeg laver lidt fis med er NoNig - og det er fordi at jeg ved NoNig kan tage det.
Jeg argumenterer for min sag så sobert og sagligt som jeg kan -så drop det der pis, bare fordi der er nogle der er enige med dig x(
#62
#57
Du mener måske at det bliver dårligere med mere flow? det kan da godt være det ikke bliver voldsomt meget bedre.. men dårligere bliver det ikke..
Du mener måske at det bliver dårligere med mere flow? det kan da godt være det ikke bliver voldsomt meget bedre.. men dårligere bliver det ikke..
#63
#59
Jeg vil ikke skændes - sorry.
Jeg argumenterer bare for min sag.
Friends :r
Jeg vil ikke skændes - sorry.
Jeg argumenterer bare for min sag.
Friends :r
#64
-> #59
?:(
Så vis mig da lige hvilke saglige argumenter jeg har overset, og så skal jeg tage dem til revurdering 8)
;)
-> #60
En radiator kan, alt efter forhold og sammensætning, sagtens afgive omkring 200W.
150-200W. Derfor jeg også tror på vandkøling som main-stream i mærkevarepc'er i fremtiden.
Så hæmskoen er ikke radiatoren.
Men som "I" ganske rigtigt kommer frem til, selve kølehovedet. Men når den faktor er elimineret (man kan jo ganske simpelt lade være med at betragte den), så er flow'et en meget reel faktor.
-> #61
Make :f, don't beat up other users ;)
(Jeg ka' ta' det ;) :p)
?:(
Så vis mig da lige hvilke saglige argumenter jeg har overset, og så skal jeg tage dem til revurdering 8)
;)
-> #60
En radiator kan, alt efter forhold og sammensætning, sagtens afgive omkring 200W.
150-200W. Derfor jeg også tror på vandkøling som main-stream i mærkevarepc'er i fremtiden.
Så hæmskoen er ikke radiatoren.
Men som "I" ganske rigtigt kommer frem til, selve kølehovedet. Men når den faktor er elimineret (man kan jo ganske simpelt lade være med at betragte den), så er flow'et en meget reel faktor.
-> #61
Make :f, don't beat up other users ;)
(Jeg ka' ta' det ;) :p)
#65
#62 - Nej jeg var måske lidt kort for hovedet der. :D
Men kurven for flow kontra temperatur stiger absolut ikke lineært - dvs er man over et vist niveau bliver det mere end enormt svært at klemme meget mere ud af systemet... Det jeg mener... ;)
Men kurven for flow kontra temperatur stiger absolut ikke lineært - dvs er man over et vist niveau bliver det mere end enormt svært at klemme meget mere ud af systemet... Det jeg mener... ;)
#66
-> #65
Men det er pga. vands opførsel når det får tilført energi.
Det er bestemt ikke en ligefrem linier progression... :D
Men det er pga. vands opførsel når det får tilført energi.
Det er bestemt ikke en ligefrem linier progression... :D
#68
Altså... Øget flow gennem systemet/kølehovedet vil medføre en større afkøling pga. 2 ting:
1) Som #49 påpeger det, vil dannelsen af det turbulente flow i specielt kølehovedet medføre, at gennemsnitstemperaturen i kølehovedet går ned - simpelthen fordi, at vand ikke vil "stå i stampe" langs med kanten og blive varmet op.
2) Men den primære årsag skal nok findes i det faktum, at den af cpu'en afgivne effekt vil fordeles over et større rummål vand, som det påpeges af #1. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at de fleste radiatorer har en overkapacitet - sålænge det f.eks. kun er cpu'en, der skal køles - således vil det øgede flow gennem denne ikke vil kompromittere afkølingen.
=> Derfor vil en hurtigere pumpe for det meste være et plus. Dog skal man også overveje den ekstra varmeafgivelse en større pumpe står for, som #48 påpeger det - og frem for alt - den ekstra støj.
1) Som #49 påpeger det, vil dannelsen af det turbulente flow i specielt kølehovedet medføre, at gennemsnitstemperaturen i kølehovedet går ned - simpelthen fordi, at vand ikke vil "stå i stampe" langs med kanten og blive varmet op.
2) Men den primære årsag skal nok findes i det faktum, at den af cpu'en afgivne effekt vil fordeles over et større rummål vand, som det påpeges af #1. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at de fleste radiatorer har en overkapacitet - sålænge det f.eks. kun er cpu'en, der skal køles - således vil det øgede flow gennem denne ikke vil kompromittere afkølingen.
=> Derfor vil en hurtigere pumpe for det meste være et plus. Dog skal man også overveje den ekstra varmeafgivelse en større pumpe står for, som #48 påpeger det - og frem for alt - den ekstra støj.
#69
#65
Enig! Ikke i det med hovedet, men det med flow 😉
#68
En større pumpe behøver ikke afgive flere watt, det kommer an på pumpe design osv.. en Swifttech mcp-600 som er noget vildere end en Eheim 1048 (se link i tidligere post) afgiver f.eks. 1 watt mindre..
Enig! Ikke i det med hovedet, men det med flow 😉
#68
En større pumpe behøver ikke afgive flere watt, det kommer an på pumpe design osv.. en Swifttech mcp-600 som er noget vildere end en Eheim 1048 (se link i tidligere post) afgiver f.eks. 1 watt mindre..
#70
#69: ja - det er naturligvis forskel på pumper - men tager vi teoretisk set to design-mæssigt ens pumper - med den samme nytteværdi - vil der afgives mere varme jo mere pumpen yder. - Men det er nok bagatel-området.
#71
-> #70
Ja!
-> #69
Læs #70
Ja!
-> #69
Læs #70
#72
#70
Tror også det er omking en bagatel eller to..
Hmm just a thought.. kunne man mon lave tryk-vandkøling ved f.eks. 2-3 bar med noget kompressor ??
Tror også det er omking en bagatel eller to..
Hmm just a thought.. kunne man mon lave tryk-vandkøling ved f.eks. 2-3 bar med noget kompressor ??
#73
-> #72
Hva' i alverden ville du dog opnå med det? ?:(
Hva' i alverden ville du dog opnå med det? ?:(
#75
Tjae ved lidt højere tryk ville vandet så ikke opføre sig som beskrevet i post #48
#76
-> #75
Det var nu ikke det jeg mente...
Når man hæver trykket, så ændrer vandet karakter.
Man får en forringet køleevne, og sågar en lille temperaturstigning. Men det var nu mere det med varmeledningsevnen der undrede mig :l
Det var nu ikke det jeg mente...
Når man hæver trykket, så ændrer vandet karakter.
Man får en forringet køleevne, og sågar en lille temperaturstigning. Men det var nu mere det med varmeledningsevnen der undrede mig :l
#77
#76 du må lige forklare mig hvorfor man får forringet køleevne ved at sætte vandet under tryk hvis vi taler om at (teoretisk) gøre det i et almindeligt vandsystem (igen ser vi bort fra om pumpen kan klare det) ?:(
(shit - skal møde kl 5 i morgen, tror jeg vil læse tråden videre når jeg kommer hjem, hvis ikke oc.dk's server kollapser under den ;) )
(shit - skal møde kl 5 i morgen, tror jeg vil læse tråden videre når jeg kommer hjem, hvis ikke oc.dk's server kollapser under den ;) )
#78
Nu skal man jo heller ikke gøre flow til mere end hvad det er og som Cascade SS testen viser ... så begynder flow-effekt at udfase sig omkring 2-2,5 GPM (454-567 L/timen) ... Såe kæmpe pumper vil kun tilføre ekstra varme ...
Men noget som jo giver noget mere ... er jo for eksempel placeringen af radiatoren ... hvis man får placeret den sådan at der suges kold luft ind igennem den, frem for at radiatoren bliver kølet af kabinet luften...
Men noget som jo giver noget mere ... er jo for eksempel placeringen af radiatoren ... hvis man får placeret den sådan at der suges kold luft ind igennem den, frem for at radiatoren bliver kølet af kabinet luften...
#79
-> #77
Forhøjer du trykket formindsker du varmekapaciteten, dermed også varmeledningsevnen.
Simple physics
-> #78
Hvis nu bare man kunne se bort fra den slags faktorer...
Der er en materiel brænsning i de L/m. På et tidspunkt vil der dog være en faktor der hedder gnidningsmodstand som vil tilføre energi.
Det er igen begrænset af rørdiameter osv. Og så er vi tilbage ved debatten vedr. kølehovedet.
Forhøjer du trykket formindsker du varmekapaciteten, dermed også varmeledningsevnen.
Simple physics
-> #78
Hvis nu bare man kunne se bort fra den slags faktorer...
Der er en materiel brænsning i de L/m. På et tidspunkt vil der dog være en faktor der hedder gnidningsmodstand som vil tilføre energi.
Det er igen begrænset af rørdiameter osv. Og så er vi tilbage ved debatten vedr. kølehovedet.
#80
#79, forklar det lige nærmere, jeg var af den opfattelse at man tvinger vandmolekylerne tættere sammen, samt at de presses hårdere mod kobberfladen. Enlighten me, for jeg er slet ikke fysik-ekspert ;)
Last post - Nat.
Last post - Nat.
#81
-> #80
?:(
-> Alle
... det er netop dét jeg snakker om! :l :l :l
?:(
-> Alle
... det er netop dét jeg snakker om! :l :l :l
#82
#79 ... ja det kommer da helt anpå hvordan kølehovedet er designet og varmeoverførselen ...
Men jeg synes selv når man ser på et Cascade SS kølehoved ... så finder man nok ikke noget i øjeblikket ... som yder bedre varme overførsel ...
Men jeg synes selv når man ser på et Cascade SS kølehoved ... så finder man nok ikke noget i øjeblikket ... som yder bedre varme overførsel ...
#83
-> #82
Enig! 8)
Det er pænt nice :D
Enig! 8)
Det er pænt nice :D
#84
#83
Jeg kunne jo også bare have læst den fine sag igennem inden jeg overhovedet tænke på det med vand og tryk :r
http://dk.refrignet.danfoss.co...
Jeg kunne jo også bare have læst den fine sag igennem inden jeg overhovedet tænke på det med vand og tryk :r
http://dk.refrignet.danfoss.co...
#86
#81 hvad skal det ?:( til for? jeg beder dig bare om at forklare det lidt mere i detaljer..... ?:(
#87
-> #86
Læs #56, hvor du selv henviser til mit indlæg i #44.
Anyway...
Nu tager vi det fra "bunden" af :)
Enhver kemisk sammensætning ændrer karakter når den:
Undergår en trykændring.
Undergår en temperaturforandring.
Undergår en ændring i volumen.
Et vandkøling, er den kemiske sammensætning vi betragter: vandet.
Bliver vandet varmere udvider det sig. Dermed stiger trykket inde i systemet. Bliver vandet køligere trækker det sig sammen, og dermed falder trykket indeni systemet.
- Volumen forbliver uændret.
Omvendt:
Stiger trykket, stiger temperaturen, volumen er konstant.
Falder trykket, faldet temperaturen, volumen er konstant.
Det er ganske simpelt. Det er udtrykt i en meget simpel ligning der hedder "idealgasloven". Alle kemisker materialer, følger stort set denne ligning.
Det er ganske rigtigt som du siger, at molekylerne bliver presset hårdere sammen.
Men prøv at gnide din hænder mod hinanden. Jo hårdere du presser hænderne sammen, jo hurtigere bliver de varme.
Det var det jeg påpegede tidligere. At flowet på et tidspunkt ville opnå et maksimum. Ligesom rumfærgen der "svæver" ned igennem atmosfæren. Molekylesammensætningen på luften nær Jorden er så tæt, at rumfærgen bliver glohed på sin vej ned gennem atmosfæren.
Overfør det så til dit kølehoved. Presser du molekylerne tættere sammen, vil det blot medføre en temperaturstigning.
I denne sammenhæng er det naturligvis banalt og nok intetsigende. Men mange systemer er netop designet til tryk omkring 1 bar. Til sammenligning er trykket i et lastbildæk ca. 7 gange så stort.
Hvis du vil opnå en større køleflade med vandet, så kan man jo bruge køleribber indeni kølehovedet.
Det gjorde man også i "starten" og nogle anvender det endnu. Men man har ment, at køleevnen blev forringet på bekostning af flowet. Så man har "bare" valgt, at anvende "glatte" kølehoveder. Ganske vist med en form for kanalføring. Men alligevel...
Det der "irriterer" mig lidt, er de kølehoveder med tre studser. Jeg ser fornuften i dem, men jeg kan ikke se "logikken".
Det er logisk, at hvis der er to studser til at lede vandet væk, tvinges vandet der kommer ind i midten til at komme ind med større hastighed.
Problemet for mig er blot, at trykket er det samme. Der kan umuligt være tale om en hastighedsændring, da de to studser til sidst mødes i en slange der netop er lige så stor (i diameter) som de to foregående.
Dermed er "hastigheden" jo netop bremset. Men det virker sgu, og det irriterer mig grænseløst, for jeg kan umiddelbart ikke gennemskue hvordan.
Lad os antage at de tre studser er monteret med 10mm slanger.
Hvis det, i mit hoved, skulle give mening, at det skulle være muligt at opnå en forhøjet hastighed på vandet skulle den slange der sammenfører de to yderste slanger være omkring dobbelt så stor.
Dvs., snitarealet på en 10mm slange er 78,5mm² eller 0,79cm².
Hvis man skulle opnå en hastighedsforøgelse, så ville en slange på det dobbelte areal give mening.
Så regner vi lige tilbage:
2 * 78,5mm² = π * r² <-> (2 * 78,5mm²)/π = r² <-> 50mm² = r²
Dermed skulle diameteren være:
√(50 mm²) = √(r²) <-> 7,07mm = r <-> d = 14,1mm.
Dvs. at man skal have en eller anden form for 13-16mm slange.
Så er vi af med problemet med hastigheden. Nu kommer det, hvor det ikke giver mening.
Hastigheden i de to slanger vil jo nødvendigvis ophæve hastigheden på den slange der går ned i midten, såfremt der er tale om et lukket system.
Lader man f.eks. vandet fra kølehovedet falde ud i en spand, og man lader pumpen, fodre kølehovedet med vand, så har man ikke den hæmmende faktor hvor vandet der går ind i kølehovedet nødvendigvis må bremse det accelerede vand der gik ud fra kølehovedet.
Der må simpelthen være tale om en form for varmefordeling eller mere effektivt flow fra kølehovedet. Ikke nødvendigvis acceleret, men blot en mere effektiv fordeling af varmen.
Det kunne man jo netop ovehæve ved et mere effektivt flow i et kølehoved med "kun" to studser.
Det er derfor, at de der trehovede kølehoveder ikke giver mening. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan køle bedre... :l
Læs #56, hvor du selv henviser til mit indlæg i #44.
Anyway...
Nu tager vi det fra "bunden" af :)
Enhver kemisk sammensætning ændrer karakter når den:
Undergår en trykændring.
Undergår en temperaturforandring.
Undergår en ændring i volumen.
Et vandkøling, er den kemiske sammensætning vi betragter: vandet.
Bliver vandet varmere udvider det sig. Dermed stiger trykket inde i systemet. Bliver vandet køligere trækker det sig sammen, og dermed falder trykket indeni systemet.
- Volumen forbliver uændret.
Omvendt:
Stiger trykket, stiger temperaturen, volumen er konstant.
Falder trykket, faldet temperaturen, volumen er konstant.
Det er ganske simpelt. Det er udtrykt i en meget simpel ligning der hedder "idealgasloven". Alle kemisker materialer, følger stort set denne ligning.
Det er ganske rigtigt som du siger, at molekylerne bliver presset hårdere sammen.
Men prøv at gnide din hænder mod hinanden. Jo hårdere du presser hænderne sammen, jo hurtigere bliver de varme.
Det var det jeg påpegede tidligere. At flowet på et tidspunkt ville opnå et maksimum. Ligesom rumfærgen der "svæver" ned igennem atmosfæren. Molekylesammensætningen på luften nær Jorden er så tæt, at rumfærgen bliver glohed på sin vej ned gennem atmosfæren.
Overfør det så til dit kølehoved. Presser du molekylerne tættere sammen, vil det blot medføre en temperaturstigning.
I denne sammenhæng er det naturligvis banalt og nok intetsigende. Men mange systemer er netop designet til tryk omkring 1 bar. Til sammenligning er trykket i et lastbildæk ca. 7 gange så stort.
Hvis du vil opnå en større køleflade med vandet, så kan man jo bruge køleribber indeni kølehovedet.
Det gjorde man også i "starten" og nogle anvender det endnu. Men man har ment, at køleevnen blev forringet på bekostning af flowet. Så man har "bare" valgt, at anvende "glatte" kølehoveder. Ganske vist med en form for kanalføring. Men alligevel...
Det der "irriterer" mig lidt, er de kølehoveder med tre studser. Jeg ser fornuften i dem, men jeg kan ikke se "logikken".
Det er logisk, at hvis der er to studser til at lede vandet væk, tvinges vandet der kommer ind i midten til at komme ind med større hastighed.
Problemet for mig er blot, at trykket er det samme. Der kan umuligt være tale om en hastighedsændring, da de to studser til sidst mødes i en slange der netop er lige så stor (i diameter) som de to foregående.
Dermed er "hastigheden" jo netop bremset. Men det virker sgu, og det irriterer mig grænseløst, for jeg kan umiddelbart ikke gennemskue hvordan.
Lad os antage at de tre studser er monteret med 10mm slanger.
Hvis det, i mit hoved, skulle give mening, at det skulle være muligt at opnå en forhøjet hastighed på vandet skulle den slange der sammenfører de to yderste slanger være omkring dobbelt så stor.
Dvs., snitarealet på en 10mm slange er 78,5mm² eller 0,79cm².
Hvis man skulle opnå en hastighedsforøgelse, så ville en slange på det dobbelte areal give mening.
Så regner vi lige tilbage:
2 * 78,5mm² = π * r² <-> (2 * 78,5mm²)/π = r² <-> 50mm² = r²
Dermed skulle diameteren være:
√(50 mm²) = √(r²) <-> 7,07mm = r <-> d = 14,1mm.
Dvs. at man skal have en eller anden form for 13-16mm slange.
Så er vi af med problemet med hastigheden. Nu kommer det, hvor det ikke giver mening.
Hastigheden i de to slanger vil jo nødvendigvis ophæve hastigheden på den slange der går ned i midten, såfremt der er tale om et lukket system.
Lader man f.eks. vandet fra kølehovedet falde ud i en spand, og man lader pumpen, fodre kølehovedet med vand, så har man ikke den hæmmende faktor hvor vandet der går ind i kølehovedet nødvendigvis må bremse det accelerede vand der gik ud fra kølehovedet.
Der må simpelthen være tale om en form for varmefordeling eller mere effektivt flow fra kølehovedet. Ikke nødvendigvis acceleret, men blot en mere effektiv fordeling af varmen.
Det kunne man jo netop ovehæve ved et mere effektivt flow i et kølehoved med "kun" to studser.
Det er derfor, at de der trehovede kølehoveder ikke giver mening. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan køle bedre... :l
#88
#87 Læs min post i #49 hvor jeg taler om temperatur gradienten.
Gradienten favoriseres ved et design med 3 studser idet væskens opholdstid over det emne der skal køles er kortere.
/Steffan
Gradienten favoriseres ved et design med 3 studser idet væskens opholdstid over det emne der skal køles er kortere.
/Steffan
#89
-> #88
Det er netop dét jeg ikke forstår...
Det er netop dét jeg ikke forstår...
#90
#89 Hvad for noget af det? Vandet opholder sig kun halvdelen af tiden over emnet, da mediet kun skal flytte sig halvdelen af vejen.
Yderligere er effekten af det "kolde" vand som spules ned på emnet, at det emne der skal køles får en lavere temperatur.
Da varmeoverførslen således fortrinsvis drives af gradienten imellem emnet og tilgangsvandet.
/Steffan
Yderligere er effekten af det "kolde" vand som spules ned på emnet, at det emne der skal køles får en lavere temperatur.
Da varmeoverførslen således fortrinsvis drives af gradienten imellem emnet og tilgangsvandet.
/Steffan
#91
-> #90
Det forstår jeg godt. Men jeg forstår ikke hvorfor det fungerer i praksis...
Jeg forstår godt teorien.
En 2 sporet vej kører forbi en lagerhal. Ved lagerhallen deler vejen sig i to, så i princippet er der tale om 4 spor.
Det er sådan jeg vender det...
Jeg forstår godt hvorfor det skulle køle bedre. Det jeg ikke forstår, er hvorfor der fungerer i praksis.
Det forstår jeg godt. Men jeg forstår ikke hvorfor det fungerer i praksis...
Jeg forstår godt teorien.
En 2 sporet vej kører forbi en lagerhal. Ved lagerhallen deler vejen sig i to, så i princippet er der tale om 4 spor.
Det er sådan jeg vender det...
Jeg forstår godt hvorfor det skulle køle bedre. Det jeg ikke forstår, er hvorfor der fungerer i praksis.
#92
#91
Du har vel selv forklaret det lidt i dit eksempel der.
"En 2 sporet vej kører forbi en lagerhal. Ved lagerhallen deler vejen sig i to, så i princippet er der tale om 4 spor. "
På vej ned imod hallen kører bilerne tæt i kø, hvad sker der så ved hallen?
Ønsket er jo netop at de skal så hurtigt væk fra hallen som muligt..
Du har vel selv forklaret det lidt i dit eksempel der.
"En 2 sporet vej kører forbi en lagerhal. Ved lagerhallen deler vejen sig i to, så i princippet er der tale om 4 spor. "
På vej ned imod hallen kører bilerne tæt i kø, hvad sker der så ved hallen?
Ønsket er jo netop at de skal så hurtigt væk fra hallen som muligt..
#93
-> #92
Nej. Nu siger du bare det samme som jeg siger.
Der sker jo netop ikke en hastighedsændring, hvis nu den tosporede vej, mødes i en vej der er lige så bred.
4 spor bliver til 2. Hva' sker der? En form for kødannelse.
Jeg prøver endda at påvise det ved, at man skal have et åbent system for at det vil kunne lade sig gøre.
Det nemmeste ville være at forklare det med en tegning.
Som sagt, jeg forstår teorien. De er i princippet 4 spor til at lede varme væk, i stedet for ét.
Det er til at forstå.
Men jeg forstår ikke hvorfor/hvordan det kan fungere i praksis... ?:(
Nej. Nu siger du bare det samme som jeg siger.
Der sker jo netop ikke en hastighedsændring, hvis nu den tosporede vej, mødes i en vej der er lige så bred.
4 spor bliver til 2. Hva' sker der? En form for kødannelse.
Jeg prøver endda at påvise det ved, at man skal have et åbent system for at det vil kunne lade sig gøre.
Det nemmeste ville være at forklare det med en tegning.
Som sagt, jeg forstår teorien. De er i princippet 4 spor til at lede varme væk, i stedet for ét.
Det er til at forstå.
Men jeg forstår ikke hvorfor/hvordan det kan fungere i praksis... ?:(
#94
omvendt..
ikke "4 spor bliver til 2. Hva' sker der? En form for kødannelse. "
men 2 spor bliver til 4 ikke.. dvs køen opløses.. der er ikke mere vand eller mere tryk, men det kan vel give en anelse mere hastighed lige omkring midten hvor der deles..
ikke "4 spor bliver til 2. Hva' sker der? En form for kødannelse. "
men 2 spor bliver til 4 ikke.. dvs køen opløses.. der er ikke mere vand eller mere tryk, men det kan vel give en anelse mere hastighed lige omkring midten hvor der deles..
#95
-> #94
Du følger ikke med i hvad jeg siger:
Pumpe -> Kølehoved, én slange ind -> Kølehoved, to slanger ud -> slagerne samles i én, som har samme diameter som de to foregående -> Radiator/resevoir -> Resevoir/radiator -> Pumpe.
Du følger ikke med i hvad jeg siger:
Pumpe -> Kølehoved, én slange ind -> Kølehoved, to slanger ud -> slagerne samles i én, som har samme diameter som de to foregående -> Radiator/resevoir -> Resevoir/radiator -> Pumpe.
#96
Jeg følger fint med!
Nu er der selvf. en grund til at mange er gået væk fra det koncept igen, nemlig at det kun gav en marginal ændring som slet ikke stod mål med det bøvl det var.
Du skal se lidt bort fra hele systemet rundt om og kun kigge på selve hovedet. Det man forsøger ved 1 ind og 2 ud, er at få vandet til så hurtigt som muligt at flytte sig fra kernen hvor det bliver spulet ind og ud i de 2 sider.. og til det formål har man forsøgt at få lidt bedre hastighed i lige det område ved at bruge 2 ud studser fremfor at lave kanaler der løber rundt om midterområdet og mødes ved 1 studs. (der skal jo være lige langt) ud fra ideen om at det kunne give effekt.
Nu er der selvf. en grund til at mange er gået væk fra det koncept igen, nemlig at det kun gav en marginal ændring som slet ikke stod mål med det bøvl det var.
Du skal se lidt bort fra hele systemet rundt om og kun kigge på selve hovedet. Det man forsøger ved 1 ind og 2 ud, er at få vandet til så hurtigt som muligt at flytte sig fra kernen hvor det bliver spulet ind og ud i de 2 sider.. og til det formål har man forsøgt at få lidt bedre hastighed i lige det område ved at bruge 2 ud studser fremfor at lave kanaler der løber rundt om midterområdet og mødes ved 1 studs. (der skal jo være lige langt) ud fra ideen om at det kunne give effekt.
#97
-> #96
Ja for fanden da :00
Det ved jeg jo godt... det er også det jeg har sagt hele tiden. 8)
Men det giver jo ingen mening, når der er en "bremse" lidt længere fremme, vel?!
Jeg kan de godt tænke mig til, hvorfor det er tiltænkt på den måde. Det har jeg aldrig betvivlet. Læs hvad jeg har skrevet længere oppe ;)
Ja for fanden da :00
Det ved jeg jo godt... det er også det jeg har sagt hele tiden. 8)
Men det giver jo ingen mening, når der er en "bremse" lidt længere fremme, vel?!
Jeg kan de godt tænke mig til, hvorfor det er tiltænkt på den måde. Det har jeg aldrig betvivlet. Læs hvad jeg har skrevet længere oppe ;)
#98
#97
Så prøv og læs rigtigt rigtigt grundigt hvad jeg har skrevet i #96 ISÆR meget meget grundigt linie 2 og 3 resten var en foklaring af hvad de havde TILTÆNKT ved at bruge 3 studser, for det er der jo ikke rigtigt nogen der bruger mere!
Så prøv og læs rigtigt rigtigt grundigt hvad jeg har skrevet i #96 ISÆR meget meget grundigt linie 2 og 3 resten var en foklaring af hvad de havde TILTÆNKT ved at bruge 3 studser, for det er der jo ikke rigtigt nogen der bruger mere!
#99
3 studser er brugt mest af designmæssige årsager, RBX er et godt eksempel, TDX køler jo lige så godt, dér har de bare tænkt sig bedre om. Da det gælder om at få det kolde vand ind over kernen har det været nemmest at lede det ud to steder, men så kom TDX og frelste os :)
Tak for forklaringen om tryk :) - det var bare det jeg bad om.
Tak for forklaringen om tryk :) - det var bare det jeg bad om.
#100
-> #99
Det er bare i orden ;)
Det er bare i orden ;)
#101
NoNig nice forklaring :)
nå men det med 3 studser.. tja.. ved ikke rigtig.. men sådan som jeg ser det.. så bliver det i et alm hovede kølet fra siden og hen over kernen... hvilket gør at vandtempen er større end hvis du køler fra midten af og ud over kernen.. ..
alm kølehovede med 2 studser: når vandet kommer ind i kølhovedet så er det en vis temp, når det når hen til midten er det steget et pr grader.. og ved enden er det så endnu varmer... så skal radien "lave" endnu mere..
ved et 3 studse kølhovede: så rammer vandet jo med sin "opringelige" temp på midten af kernen.. og så skal det kun køle ½ delen af kernen.. så derfor stiger tempen ikke så meget..
sådan har jeg fattet det.. ved ik om jeg er total langt ude på månen...
nå men det med 3 studser.. tja.. ved ikke rigtig.. men sådan som jeg ser det.. så bliver det i et alm hovede kølet fra siden og hen over kernen... hvilket gør at vandtempen er større end hvis du køler fra midten af og ud over kernen.. ..
alm kølehovede med 2 studser: når vandet kommer ind i kølhovedet så er det en vis temp, når det når hen til midten er det steget et pr grader.. og ved enden er det så endnu varmer... så skal radien "lave" endnu mere..
ved et 3 studse kølhovede: så rammer vandet jo med sin "opringelige" temp på midten af kernen.. og så skal det kun køle ½ delen af kernen.. så derfor stiger tempen ikke så meget..
sådan har jeg fattet det.. ved ik om jeg er total langt ude på månen...