Jeg er uenig i det med flowet. Netop på grund af den store dimension af rør og kamre i den, vil modstanden være ret lille - og flowet lavt - men KUN i selve radiatoren....
De fleste vandkølesystemer kører jo med 10 eller 12mm indvendig diameter, og det passer jo med 1/2" studser. Er vandet først ude i selve vægradiatoren, så er der ingen problemer med åbningen hele vejen ned til den anden studs, hvor vandet forlader den igen.
En ting man dog skal tage med i sine overvejelser, er at en vægradiator IKKE er konstrueret til maksimal varmeafgivelse, men derimod optimal nytteværdi som et komponent i et centralvarmeanlæg.
I et centralvarmeanlæg, er det ikke optimalt hvis vandet er kølet til stuetemperatur når det løber retur til opvarmningskilden - det være sig et oliefyr eller en gaskedel, eller lignende. ( Eller en CPU i vores tilfælde ).
Det har noget at gøre med metarialevalget i, og ikke mindst overfladebehandlingen på selve radiatoren. Stål er jo ikke en specielt god varmeleder - ligesom blank hvid også forsinker varmeafgivelsen ret meget.
Under de optimalt tiltænkte forhold, skal den være ca 40-45 grader før den begynder at virke bare nogenlunde - dvs vandet der løber væk fra den er allerede for varmt til vores smag. Skal den afgive mange watt, så skal den op og have en temperatur på ca 55-60 grader.
Sætter man den ind i et varmeanlæg under optimale forhold, ligger vandet og veksler mellem 60-65 grader på fremløbet til radiatorerne i huset, kontra 40-45 på returløbet til kedlen.
Dette faktum strider jo lidt imod det vi gerne vil opnå her - for VI søger jo optimal nedkøling under alle forhold.
Den vandkøler vi vil have, er under optimale forhold konstrueret således, at den trækker hver eneste watt ud ved bare en lillebitte temperaturforskel mellem vandkøleren og luften.
Ovenstående er en af grundene til jeg distancerer meget kraftigt imellem at kalde noget for "radiator" og "vandkøler" - for det har i MEGET høj grad noget med dens tiltænkte udnyttelse at gøre...