Heatpipe-teori *forstår det ik*
Køling d. 24. oktober. 2004, skrevet af Tonnilerche
Vist: 939 gange.
Tonnilerche
#0
Dav dav alle i søndags-aktive mennesker..
En der gider skære nogle ting i pap for mig omkríng heat-pipe teori??
http://www.thermacore.com/pdfs...
Hvad gør kobber-røret i midten? Vi er enige om at væsken bliver / er gas-form når den er i venstre side ( der ved varmekilden ), men flyder den så op eller ned for at blive til væske igen ?
Jeg forstår det simpelthen ikke ( mit engelsk er kun 10. klasse-niveau )..
Tonni Lerche
En der gider skære nogle ting i pap for mig omkríng heat-pipe teori??
http://www.thermacore.com/pdfs...
Hvad gør kobber-røret i midten? Vi er enige om at væsken bliver / er gas-form når den er i venstre side ( der ved varmekilden ), men flyder den så op eller ned for at blive til væske igen ?
Jeg forstår det simpelthen ikke ( mit engelsk er kun 10. klasse-niveau )..
Tonni Lerche
#1
hm.. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, mit engelsk niveau er 7. klasses :l
Mon man ikke kan finde et stykke tekst på dansk ?
Mon man ikke kan finde et stykke tekst på dansk ?
#2
#1
egentlig ikke..
Google har links med forum-spørgsmål osv..
har ikke kunnet finde nogen god forklaring på hvorfor de har et rør i midten..
***
Hvad med tryk? Hvis vi siger jeg har en væske der har et kogepunkt på 20 grader.. Stiger eller falder trykket så når det bliver til gas? altså over 20 grader ?
og er der en der kender en formel så man kan regne det ud, så man evt er sikker på om ens heatpipe's kan holde til det ?
egentlig ikke..
Google har links med forum-spørgsmål osv..
har ikke kunnet finde nogen god forklaring på hvorfor de har et rør i midten..
***
Hvad med tryk? Hvis vi siger jeg har en væske der har et kogepunkt på 20 grader.. Stiger eller falder trykket så når det bliver til gas? altså over 20 grader ?
og er der en der kender en formel så man kan regne det ud, så man evt er sikker på om ens heatpipe's kan holde til det ?
#3
Jeg tror det er fordi at væsken fordamper og derved stiger væsken op til de højeste punk fordi damp stiger op ad. Når det så kommer op til der hvor det bliver kølet, bliver dampen til væsken vil jeg tro.
#4
Her er en meget god artikkel om teknologien:
http://www.electronics-cooling...
Kræver dog at man kan noget engelsk...
http://www.electronics-cooling...
Kræver dog at man kan noget engelsk...
#5
2#
jo mindre tryk, desto lavere kogepunkt så i et heatpipe gælder det altså om at have et så lavt tryk som muligt da det vil kræve mindre varme før heatpipe'en fungere som den skal.
måden et heatpipe virker på er at der er væske i den yderste del af røret det fordamper så når det bliver varmet op, og fortsætter videre til den anden ende af heatpipe'en gennem røret i midten. når det så når den ende af røret som bliver kølet af (af køleripper f.eks.) bliver dampen til væske igen og så starter det hele forfra igen.
jo mindre tryk, desto lavere kogepunkt så i et heatpipe gælder det altså om at have et så lavt tryk som muligt da det vil kræve mindre varme før heatpipe'en fungere som den skal.
måden et heatpipe virker på er at der er væske i den yderste del af røret det fordamper så når det bliver varmet op, og fortsætter videre til den anden ende af heatpipe'en gennem røret i midten. når det så når den ende af røret som bliver kølet af (af køleripper f.eks.) bliver dampen til væske igen og så starter det hele forfra igen.
#6
har lige været på xtremesystems og fandt en gaaaammel tråd..
Hvis man nu tog et simpelt vandkøle-hoved. Et uden en masse gange osv.. Bare et hvor der var 3 lige baner, lodret placeret ( i forhold til montering ).. Og loddede nogle kobber-rør på istedet for studser til slange.. Det er det jeg er kommet frem til indtil videre..
Hvad så med gassen / væsken.. Jeg skal vel næsten finde en gas der har højere kogepunkt end hvad jeg ønsker at opnå på min cpu.. For hvis jeg så laver vakumm i systemet ( jaja på en eller anden mærkelig måde ), så kan vakuum'et vel kompensere for trykket der kommer når væsken bliver til gas-form ??
Tonni Lerche
Hvis man nu tog et simpelt vandkøle-hoved. Et uden en masse gange osv.. Bare et hvor der var 3 lige baner, lodret placeret ( i forhold til montering ).. Og loddede nogle kobber-rør på istedet for studser til slange.. Det er det jeg er kommet frem til indtil videre..
Hvad så med gassen / væsken.. Jeg skal vel næsten finde en gas der har højere kogepunkt end hvad jeg ønsker at opnå på min cpu.. For hvis jeg så laver vakumm i systemet ( jaja på en eller anden mærkelig måde ), så kan vakuum'et vel kompensere for trykket der kommer når væsken bliver til gas-form ??
Tonni Lerche
#7
Teorien er meget simpel ...
Det virker ved at man ændre trykket for gassen/væsken inde i heatpipen ... og så udnytter man fordamnings effekten ...
(ThermoDynamik)
Det er sådan at når man varmer en væske op så vil den før eller siden begynde at overgå til gasform ... for at den kan gøre det skal der bruges en hel del energi ... Når væsken så er blevet omdannet til gas ... så vil gassen automatisk prøve at komme tilbage til væske form, ved at afgive varmen igen .... og det gør den så det sted hvor det er lettest at komme af med varmen , nemlig det koldeste sted ...
Når gassen så har afgivet varmen (energien) ... så vil den blive så afkølet at den ender med at fortætne og blive til væske igen, og vil så derfor blive fortrængt af gassen ned til den varme ende af heatpipen ...
Man kan kalde det en naturens cirkulations pumpe ... (det har også et specifikt navn, men kan ikke lige huske hvad det hedder) ....
Grunden til at man ændre trykket, er for at få væsken til at overgå til gas ved den rigtige temperatur ... som det jo nok er kendt af alle ... så ændre man en væskes kogepunkt ved at ændre på trykket ... :D
Det virker ved at man ændre trykket for gassen/væsken inde i heatpipen ... og så udnytter man fordamnings effekten ...
(ThermoDynamik)
Det er sådan at når man varmer en væske op så vil den før eller siden begynde at overgå til gasform ... for at den kan gøre det skal der bruges en hel del energi ... Når væsken så er blevet omdannet til gas ... så vil gassen automatisk prøve at komme tilbage til væske form, ved at afgive varmen igen .... og det gør den så det sted hvor det er lettest at komme af med varmen , nemlig det koldeste sted ...
Når gassen så har afgivet varmen (energien) ... så vil den blive så afkølet at den ender med at fortætne og blive til væske igen, og vil så derfor blive fortrængt af gassen ned til den varme ende af heatpipen ...
Man kan kalde det en naturens cirkulations pumpe ... (det har også et specifikt navn, men kan ikke lige huske hvad det hedder) ....
Grunden til at man ændre trykket, er for at få væsken til at overgå til gas ved den rigtige temperatur ... som det jo nok er kendt af alle ... så ændre man en væskes kogepunkt ved at ændre på trykket ... :D
#8
okay!!
#4 godt link ;)
Så når jeg øger længden på heatpipe absorberer den bedre varme, ligemeget om kølingen er den samme :e
#4 godt link ;)
Så når jeg øger længden på heatpipe absorberer den bedre varme, ligemeget om kølingen er den samme :e
#9
#7:
ok så ligemeget hvordan pipe'n vender ( vandret eller lodret ) sørger trykket simpelthen for at gassen søger mod koldeste sted ?:(
ok så ligemeget hvordan pipe'n vender ( vandret eller lodret ) sørger trykket simpelthen for at gassen søger mod koldeste sted ?:(
#10
fra #4's link:
Experimental Details
The heat pipe used in these measurements was made of copper with sintered Cu powder as the wick and water as the working fluid [4]. The outside dimensions were 6.35 mm dia. by 300 mm long. The goal of the measurements was to establish steady state heat flow at various power levels, average temperatures, and angles of inclination, in an effort to map out the thermal characteristics of the heat pipe. A number of precautions were taken to measure these parameters accurately and to prevent loss of heat from the system.
Hvad mener de med sinerated kobber som "wick"??
Hvad er wick?
Experimental Details
The heat pipe used in these measurements was made of copper with sintered Cu powder as the wick and water as the working fluid [4]. The outside dimensions were 6.35 mm dia. by 300 mm long. The goal of the measurements was to establish steady state heat flow at various power levels, average temperatures, and angles of inclination, in an effort to map out the thermal characteristics of the heat pipe. A number of precautions were taken to measure these parameters accurately and to prevent loss of heat from the system.
Hvad mener de med sinerated kobber som "wick"??
Hvad er wick?
#11
#9 ja noget i den stil ... jeg mener ihvertfald det er sådan at det hænger sammen ... men er ik 1000% sikker ... :D
Men det er dog nemmere for varme at stige op ad end ned ...
Men det er dog nemmere for varme at stige op ad end ned ...
#12
-> #0
Teorien bag: Når en væske fordamper, kræver det energi. Bliver der ikke tilført energi, så suges den til.
Du kender princippet fra f.eks. sved. Når du sveder og forholder dig roligt begynder du stille og roligt at fryse. Hvis du/man ikke svedte ville man overophede osv. osv.
Humlen er, at fordampning kræver energi.
Fortætning eller kondensering er til gengæld en lidt anden affære. Det sker "stille og roligt". To vidt forskellige principper, men!
Hvis man "presser" det lidt, så kan man få dem til at arbejde ganske effektivt sammen.
Du kender sikker til kompressorkøling. Her hjælpes processen af en kompressor der sørger for et gevaldigt undertryk lige ved kølehovedet. Som der ganske rigtigt bliver skrevet længere oppe, så er det undertryk der hjælper processen i gang.
Jeg ved ikke om du kender til det der hedder "idealgasloven" eller "idealgasligningen". Den behandler meget simpelt hvordan en given væske/gas vil opføre sig ved forskellige temperaturer.
Ved lavere temperaturer kræves der mere energi for at noget skal fordampe ("logisk" et eller andet sted. Det er kedeligt at sidde ved stuebordet med en kop kaffe og vente på at den bliver varm). Det hjælper man på vej ved at tilføre energi, eller flytte kogepunktet.
Når jeg siger "flytter" energi, kan det foregå på to måder.
1: Man tilfører energi -> Varmer vandet på en kogeplade
2: Man trækker energi fra omgivelserne -> vandet "køler" kogepladen
Det er 2'eren der gør sige gældende her.
Vi kan i princippet forestille os, at kogepladen ikke varmer vandet op, men at vandet simpelthen suger energi ud af kogepladen. Dertil er det jo meget heldigt at vi bliver ved med at tilføre enegi, så vandet opretholder sin temperaturstigning.
På et tidspunkt har/vil vi tilføre tilstrækkelig med energi til at vandet fordamper.
Dér har du din heatpipe.
Forestil dig at gassen indeni rører suger tilstrækkelig med energi ud af kølehovedet til at fordampe.
Så har du køleprincippet. Men! Som jeg tidligere skrev, så er det lidt kedeligt at sidde med sin kop kaffe og vente...
På sin vis, ville det i din computer betyde at lortet brændte sammen, trælst! :(
Derfor danner vi et undertryk, så fordampningspunktet bliver flyttet. Det bliver flyttet nedaf, så nu kræves der knap så megen energi.
Sammenlign det med at puste en ballon op.
Det er sværere at puste den op, hvis der står nogen og "presser" på den. Hvorimod det er nemmere hvis ballonen befandt sig i et vakuum.
Nu er gassen fordampet, og der er dannet en ligevægt i tryk, eller det forsøges der.
Ligesom med vores vejrsystem vil luften altid gå fra højtryk til lavtryk. Nu hvor gassen har udlignet undertrykket vil den forsøge at finde et sted hvor der er undertryk.
Der hvor der er koldest, er det laveste tryk (idealgasloven). Så dér vil gassen søge hen.
"Tilfældigvis" har vi monteret en form for køling dér. Det kan være en kondensator (uanset hvad jeg kalder det, er funktionene den samme) eller en række køleribber. Varmen vil vandre fra pipen og gassen er kølet ned.
Nu er gassen ikke længere "varm", så den vil trække sig sammen, fortætne og "synke" tilbage til den varme ende hvor processen starter forfra.
Billedet er lidt svært at forklare for det er ikke nødvendigvis sådan det foregår.
Det ville være det mest ideelle.
Derfor brugte jeg sammenlignen med kompressorkøling. Det er for at forklare billedet.
En kompressorkøler fungerer ud fra førnævnte princip, og her har du netop to rør.
Et rør der sender den fortætnede gas ned til kølehovedet, og et andet rør der vha. undetrykket fra kompressoren fører den fordampede gas tilbage til kondensatoren.
Hvis jeg skal forklare det simplest, så ville jeg sige:
Forestil dig en høj tynd vase på en kogeplade. Inde i sidder der et "rør", en slags sugerør, der er næsten lige så bred som vasen. Der er kun plads til en lille smule vand omkring røret.
Forestil dig så, at du sætter en kompressor på rører. Hva' sker der?
Der dannes undertryk i røret, og du vil begynde at suge vandet op gennem vasen. Går det tilstrækkeligt heftigt nok til sig, så vil vandet fordampe (pga. undertrykket og varmen fra kogepladen).
Netop det samme der sker med din gryde med vand. Foreskellen er bare, at her "suger" du energien meget mere kraftigt ud, end hvis du blot lod gryden stå...
Teorien bag: Når en væske fordamper, kræver det energi. Bliver der ikke tilført energi, så suges den til.
Du kender princippet fra f.eks. sved. Når du sveder og forholder dig roligt begynder du stille og roligt at fryse. Hvis du/man ikke svedte ville man overophede osv. osv.
Humlen er, at fordampning kræver energi.
Fortætning eller kondensering er til gengæld en lidt anden affære. Det sker "stille og roligt". To vidt forskellige principper, men!
Hvis man "presser" det lidt, så kan man få dem til at arbejde ganske effektivt sammen.
Du kender sikker til kompressorkøling. Her hjælpes processen af en kompressor der sørger for et gevaldigt undertryk lige ved kølehovedet. Som der ganske rigtigt bliver skrevet længere oppe, så er det undertryk der hjælper processen i gang.
Jeg ved ikke om du kender til det der hedder "idealgasloven" eller "idealgasligningen". Den behandler meget simpelt hvordan en given væske/gas vil opføre sig ved forskellige temperaturer.
Ved lavere temperaturer kræves der mere energi for at noget skal fordampe ("logisk" et eller andet sted. Det er kedeligt at sidde ved stuebordet med en kop kaffe og vente på at den bliver varm). Det hjælper man på vej ved at tilføre energi, eller flytte kogepunktet.
Når jeg siger "flytter" energi, kan det foregå på to måder.
1: Man tilfører energi -> Varmer vandet på en kogeplade
2: Man trækker energi fra omgivelserne -> vandet "køler" kogepladen
Det er 2'eren der gør sige gældende her.
Vi kan i princippet forestille os, at kogepladen ikke varmer vandet op, men at vandet simpelthen suger energi ud af kogepladen. Dertil er det jo meget heldigt at vi bliver ved med at tilføre enegi, så vandet opretholder sin temperaturstigning.
På et tidspunkt har/vil vi tilføre tilstrækkelig med energi til at vandet fordamper.
Dér har du din heatpipe.
Forestil dig at gassen indeni rører suger tilstrækkelig med energi ud af kølehovedet til at fordampe.
Så har du køleprincippet. Men! Som jeg tidligere skrev, så er det lidt kedeligt at sidde med sin kop kaffe og vente...
På sin vis, ville det i din computer betyde at lortet brændte sammen, trælst! :(
Derfor danner vi et undertryk, så fordampningspunktet bliver flyttet. Det bliver flyttet nedaf, så nu kræves der knap så megen energi.
Sammenlign det med at puste en ballon op.
Det er sværere at puste den op, hvis der står nogen og "presser" på den. Hvorimod det er nemmere hvis ballonen befandt sig i et vakuum.
Nu er gassen fordampet, og der er dannet en ligevægt i tryk, eller det forsøges der.
Ligesom med vores vejrsystem vil luften altid gå fra højtryk til lavtryk. Nu hvor gassen har udlignet undertrykket vil den forsøge at finde et sted hvor der er undertryk.
Der hvor der er koldest, er det laveste tryk (idealgasloven). Så dér vil gassen søge hen.
"Tilfældigvis" har vi monteret en form for køling dér. Det kan være en kondensator (uanset hvad jeg kalder det, er funktionene den samme) eller en række køleribber. Varmen vil vandre fra pipen og gassen er kølet ned.
Nu er gassen ikke længere "varm", så den vil trække sig sammen, fortætne og "synke" tilbage til den varme ende hvor processen starter forfra.
Billedet er lidt svært at forklare for det er ikke nødvendigvis sådan det foregår.
Det ville være det mest ideelle.
Derfor brugte jeg sammenlignen med kompressorkøling. Det er for at forklare billedet.
En kompressorkøler fungerer ud fra førnævnte princip, og her har du netop to rør.
Et rør der sender den fortætnede gas ned til kølehovedet, og et andet rør der vha. undetrykket fra kompressoren fører den fordampede gas tilbage til kondensatoren.
Hvis jeg skal forklare det simplest, så ville jeg sige:
Forestil dig en høj tynd vase på en kogeplade. Inde i sidder der et "rør", en slags sugerør, der er næsten lige så bred som vasen. Der er kun plads til en lille smule vand omkring røret.
Forestil dig så, at du sætter en kompressor på rører. Hva' sker der?
Der dannes undertryk i røret, og du vil begynde at suge vandet op gennem vasen. Går det tilstrækkeligt heftigt nok til sig, så vil vandet fordampe (pga. undertrykket og varmen fra kogepladen).
Netop det samme der sker med din gryde med vand. Foreskellen er bare, at her "suger" du energien meget mere kraftigt ud, end hvis du blot lod gryden stå...
#13
#12 yderst positiv forklaring :)
Men er det ikke nemmere at bruge en gas der har et kogepunkt på fx 20-30 grader end henholdsvis methanol? som jo har kogepunkt på nogle og 70 grader ?
sådn at man ikke behøvede undertryk? men ville det så ikke påvirke gassen i den forkerte vej? altså at der faktisk kommer tryk? hvad ville DET betyde for afkølingen af gassen ?
Men er det ikke nemmere at bruge en gas der har et kogepunkt på fx 20-30 grader end henholdsvis methanol? som jo har kogepunkt på nogle og 70 grader ?
sådn at man ikke behøvede undertryk? men ville det så ikke påvirke gassen i den forkerte vej? altså at der faktisk kommer tryk? hvad ville DET betyde for afkølingen af gassen ?
#14
Se min profil ;)
Vi lavede nogle kølingsforslag!! Måske du forstår det så?
Vi lavede nogle kølingsforslag!! Måske du forstår det så?
#15
-> #13
Valget af gasser kan jeg kun gisne om. Men jeg kunne forestille mig at det er et spørgsmål om kemisk stabilitet.
Det med trykket i de to muligheder jeg nævner:
1: Man tilfører energi -> Varmer vandet på en kogeplade
2: Man trækker energi fra omgivelserne -> vandet "køler" kogepladen
Man kan kalde dem for henholdsvis "push" og "pull". Hvor "push" er 1'eren, og "pull" er 2'eren.
Man tilfører eller fjerner energi.
Hvis man ikke kompenserer for trykket (ved f.eks. at sørge for vakuum), vil gassen udvide sig på farlig, måske endda eksplosiv vis :l
Som jeg skrev, så er kontrollen en vigtig del af det. Man kan jo til dels styre det ved at sørge for et undertryk på forhånd.
Du ville blot opnå en ophobning af energi, og ikke så megen overførsel...
-> #14
Hø hø :00 Dén tråd kan jeg godt huske... :e
Valget af gasser kan jeg kun gisne om. Men jeg kunne forestille mig at det er et spørgsmål om kemisk stabilitet.
Det med trykket i de to muligheder jeg nævner:
1: Man tilfører energi -> Varmer vandet på en kogeplade
2: Man trækker energi fra omgivelserne -> vandet "køler" kogepladen
Man kan kalde dem for henholdsvis "push" og "pull". Hvor "push" er 1'eren, og "pull" er 2'eren.
Man tilfører eller fjerner energi.
Hvis man ikke kompenserer for trykket (ved f.eks. at sørge for vakuum), vil gassen udvide sig på farlig, måske endda eksplosiv vis :l
Som jeg skrev, så er kontrollen en vigtig del af det. Man kan jo til dels styre det ved at sørge for et undertryk på forhånd.
Du ville blot opnå en ophobning af energi, og ikke så megen overførsel...
-> #14
Hø hø :00 Dén tråd kan jeg godt huske... :e
#16
#10 en wick er et porøst materiale der via osmose kan føre arbejdsvæsken (working fluid) rundt i en heatpipe (hp). Det skal der være hvis en hp skal kunne fungere på hovedet (med den varme del øverst). Den vil stadig virke bedst vendt "rigtigt" men vil kunne se virke omvendt. Se evt. figur 7 i linket.
#17
#10 og 16
Wick er også det engelske navn for væge. Jeg har lige smidt et hp ud for en uge siden. Og så læser jeg der her, øv. Kunne godt have brugt det. Det var stort med en ordenlig køleprofil på. Nå, det er der ikke så meget at gøre ved.
Wick er også det engelske navn for væge. Jeg har lige smidt et hp ud for en uge siden. Og så læser jeg der her, øv. Kunne godt have brugt det. Det var stort med en ordenlig køleprofil på. Nå, det er der ikke så meget at gøre ved.
#18
#14:
præcis, sådan der ja.. men jeg har tænkt at lave 3 runde rør, og få fræset noget der kunne ligne et vandkølehoved, bare med 3 baner lodret.
Men om din ide vil være mere effektiv ved jeg ikke. Men MEGET nemmere at konstruere tror jeg da nok :e
præcis, sådan der ja.. men jeg har tænkt at lave 3 runde rør, og få fræset noget der kunne ligne et vandkølehoved, bare med 3 baner lodret.
Men om din ide vil være mere effektiv ved jeg ikke. Men MEGET nemmere at konstruere tror jeg da nok :e
#19
#17
Wick betyder mange ting:
1. Et bånd af løst drejede eller vævede fibre som brugt i lys
2. By (f. eks. Norwich)
3. I curling; en åbnen omgivet af sten der er allerede kastet
Men her det brugt som jeg nævner i #16 :p
Men faktisk kan man godt bruge en væge af en art, det er der brugt i en artikkel på overclockers.ru; http://www.overclockers.ru/new...
Wick betyder mange ting:
1. Et bånd af løst drejede eller vævede fibre som brugt i lys
2. By (f. eks. Norwich)
3. I curling; en åbnen omgivet af sten der er allerede kastet
Men her det brugt som jeg nævner i #16 :p
Men faktisk kan man godt bruge en væge af en art, det er der brugt i en artikkel på overclockers.ru; http://www.overclockers.ru/new...