Først: Dette er rettet til jer alle, så tag lige at læs det igennem :)
I takt med at oc.dk er blevet en side med flere faste brugere, er der også en del af de nye der føler sig mere etablerede og nogle nye der lige skal lære at stikke fingeren i jorden.
(Det gælder også nogle af de "gamle" :r)
Min "bøn" går på, om ikke I lige gider at tage jeres udtalelser op til overvejelse før I trykker "ok"?!
Jeg er fuldt ud forståelig med, at der er nogle af jer der er brusehoveder, hvilket jeg selv kan være til tider, men af og til er det bedst lige at trykke "nulstil" og gå fra computeren i 5 minutter.
Og for de af jer der ikke gider at klikke på linket, så kig her:
1. Brug beskrivende titler i indlæg og lav lidt research først. Den her siger lidt sig selv. Jeg vil på det inderligste bede jer om, selvom I ikke lige gider, og selvom det er hurtigt lige at oprette en tråd og skrive: "Jeg ved godt at der er blevet spurtg om det". Jamen så tag dog for pokker at kigge i DE tråde. Prøv at søge på google. Det er ikke bare en kliché. Siden er vitterligt superb til at søge information hurtigt. Og har man indbygget bare en smule søgemetodik i sin intelligens, så burde det ikke at være et problem for de fleste af jer. Det er meget muligt at det er træls at få smidt "Googl det" i hovedet som noget af det første, men overvej om ikke det måske er på sin plads, lige at Googl først. Og har man Googlet og brugt søgefunktionen (grundigt, for den er nemlig ikke så dum når man lige ved hvordan den skal kringles), så skriv det i stedet for. Skriv: Jeg har søgt og søgt, men fandt ikke. Dukker der så alligevel et par svar op med: "http://www.google.com/... " jamen så se det som en hjælp i stedet for. Lad være med at fare i flint på hinanden og behandl hinanden pænt. Vi er her for at hjælpe hinanden, men en del af der her er altså også at bruge øverste etage og anvende hjælp til selvhjælp.
Der sidder folk derude der føler sig "ovenpå" for nu er de kommet ind i "varmen". Nej gu er de røv. Man er først inde i varmen når man ved hvordan man hjælper folk på bedst mulige måde. Gode forummer tager hånd om de svage og "ærer" de stærke. Sådan er det bare. Er der nogen som vitterligt ved meget om et specifikt område, jamen så hav tiltro til dem, lad være med at spille op, genere og provokere. Udform en saglig debat og få det bedste ud af det. Der er ingen grund til at komme med latterlige allegorier, og kan man se, at man er ved at tabe en debat. Jamen så træk dig/jer for fanden. En stor styrke er at stå fast, en større styrke er at erkende sit nederlag.
2. Skriv dit indlæg til det rigtige forum. Der har været alt for mange indlæg der simpelthen ikke passer ind i de rigtige kategorier. Jeg gider ikke at høre på dårlige undskyldninger om, at der går OT i en tråd. Det har (og vil) altid været kotumen på oc.dk. Måske nogle af jer tilskriver det en Hol'isering, men desværre. Der skal være plads til humor, ellers dør siden. Vi er flere om det her, nogle har en mindre seriøs tilgang til sagerne end andre. Sådan har det altid været. Det er ikke kun på oc.dk det er sådan. Mht. at placere sine tråde i de rigtige kategorier. Giv tingene tid. Gider folk ikke at svare i din tråd, gider de højest sandsynligt heller ikke, når den er placeret i den forkerte kategori. Til de af jer der "klager" over at visse tråde ikke er synlige på forsiden. Too bad. Sådan er det bare. I kan klage jeres sag til vores redaktører og programmører og bede dem om at se på det. Men "vi" har hørt klagesangen før og den er blevet/vil blive taget op til efterretning. De ændringer der er sket, er sket efter brugernes ønske. Mere er der vel ikke at sige i den sag? Personligt er jeg meget tilfreds med sidens udformning. Jeg er glad for at se, at 'soap-box' og 'off-topic' bliver brugt korrekt. Det har "jeg" ventet længe på, for der har i lang tid været en forvirring om disse to. Indholdet af trådende i de to topics vil jeg slet ikke kommentere. Det er op til folk selv.
3. Ingen SPAM, tak! SPAM er ikke bare negativt ladede (og ikke passende) indlæg. Det er også flere indlæg om samme emne. Der er ingen grund til at oprette en tråd først om, hvilket grafikkort er bedst?! Derefter en tråd om hvor man kan købe det pågældende grafikkort og slet ikke en tråd til sidst om hvad erfaringer folk har med grafikkortet. Det er kun med til at stresse læsningen og læserne, når de/man pludselig skal følge med i 1.000 forskellige tråde.
4. Personlige angreb er ikke velkomne. Soap-box er oprettet til dét formål. Inden for rimelighedens grænser. Yderligere behøver dette ikke at blive kommenteret.
5. Ingen reklamer i forummet, tak. Folk med kommercielle hensyn, ud over private, er velkomne til at kontakte redaktionen. Ellers skal folk holde reklame langt væk! "Se min hjemmeside" er "fint nok". Men "Se min hjemmeside hvor vi sælger bla bla bla" skal skydes i sænk. Det hører sig ikke hjemme på oc.dk.
6. CAPS LOCK ER UNØDVENDIG. Dette punkt og det næste, er nok grunden til at jeg overhovedet opretter denne (nok) lange tråd. Jeg GIDER IKKE!!! at se overskrifter skrevet med CAPS LOCK. Det samme gælder indholdet. Der er en rimelig grænse for hvor tåleligt det er. Uanset hvad I/man er vant til på chat/online gaming/andet, så hold venligst den slags så vidt muligt fra indholdet, og LANGT væk fra overskrifterne. Der er kommet en del nye til, som gør det. Og det irriteret mig grænseløst. Ikke personligt, men som læser. Det er sindssygt trælst at se på. Pænere kan man vist ikke sige det (på jysk).
7. Overdrevent brug af "!", "." og "?" hjælper dig ikke. Dette er den anden grund. Af selvsamme årsager som i pkt. 6, gider jeg ikke at se overskrifter med "HJÆLP MIG!!!!!!" eller "Min computer starter ikke. Hvad er der galt?!?!?!?!?!?". Uanset hvor meget panik der måtte være, så må det være gældende for den almindelige læser, at IKKE bruger overdrevent mange tegn i overskriften eller i deres indhold. Man afslutter sætninger med [.] og opdeler dem med [,]. Det er noget man lærer i skolen, også selvom man ikke hører efter. Det gør man bare.
8. Warez, serienumre og cracks Vi lader den lige stå et øjeblik:
"Af indlysende årsager er indlæg vedrørende direkte ulovlige emner, såsom hvor man kan finde/downloade "warez", serienumre og cracks, eller hvordan man omgår CD-checks/aktivering/registrering af programmer naturligvis ikke tilladte. Ikke noget pornografisk indhold!"
Jeg kunne blive ved i timevis med at smide spandevis af pegefingre i hovedet af jer. Men i bund og grund er det jo ikke mit problem. Der har været en del tråde det sidste stykke tid der har kritiseret: OC.dk Ledelsen på OC.dk Indholdet på OC.dk
Ikke for at vaske hænder eller noget. Men jeg har sagt/skrevet det før (og mange gange endda). Det er brugerne, suverænt, der styrer indholdet på oc.dk.
Crew'et er her bare til at holde jer i ørene. Men når et begrænset crew med den, forholdsvist, samme tankegang pludselig skal holde styr på 1.000 indlæg om dagen virker det pludselig som en uoverkommelig opgave.
Vi gør alt vores arbejde for jeres skyld, og er drevet af vores lyst til at komme på oc.dk og kærligheden til siden.
Men at støde på (undskyld udtrykket) ubegavede, uintelligente og ikke-gennemtænkte indlæg virker sgu nedslående. Ikke fordi jeg mener at I er debile eller irrelevante, men fordi at jeg ved, at I er til mere.
Når I siger at "niveauet er faldet", så er det udelukkende jeres egen skyld.
Når der er rod på forsiden, så er det fordi, at der er uensartethed i overskrifterne. Der er for overdreven brug af givne tegn og folk har tilsyneladende en indstilling hvor det bare går ud på at spørge løs, uden at yde en indsats selv.
Jeg kommer måske til at lyde som en forældre/voksen, men sagen er den. At det er sgu sandheden.
Antallet af iugennemtænkte indlæg er vokset betydeligt. Men jeg tror at jeg kan forklare det. Det sker altid omkring efterår/vinter. Folk er ikke udenfor og score/se på babes og drikke bajer. De sidder inden ved computeren og så er der lige nogle som ikke har fået fulgt op på "materialet". Når så det kommer til at samle infomation, så gider man sgu ikke, og så er det nemmere at spørge her.
Det er HELT i orden, og sådan skal det også bare være.
Men når det første man ser på forsiden er en tråd om "valg af TFT til gaming", så er det jo nok ikke det kvikkeste selv at lave en tråd der hedder "Valg af TFT til gaming" med startsætningen: "Jeg har godt nok set at der er en del andre tråde, men..."
Nej!
Jeg ved godt, at jeg måske kommer til at tage alle over en kam. Men jeg er sikker på at I kan forstå hvad jeg mener.
Så please, tag jer selv ved nakken, så alle os der er superbrugere/admins/moderatorer/osv. kan bruge lidt at november måned på at shoppe julegaver, i stedet for at rette jeres (undskyld den hårde formulering) stave-/tyrkfejl ;)
- NoNig
PS.: Kommentarer som "Det er for langt, gider ikke at læse det hele" - bliver slettet, promte!
Dog mangler der lige nogle småting som er rettet til salgs forummet... dog mest til dem der opretter tråde...
Og her er det;
Hvad sælger du? skriv det tydeligt i overskriften
I Hvilken stand er varen du sælger? Gerne med billeder og så detaljeret som muligt. og kom med et link til varen på www.edbpriser.dk
Hvorfor sælger du? Bare en hurtig begrundelse som f.eks jeg har købt nyt. den er ikke kompatibel
Hvad er din mindstepris Vær realistisk. på Overclocking.dk ved folk godt hvad hardware er værd. Hvis du ikke sætter en så glem alt om at blive sur hvis der bliver budt 100kr for din sprit nye AMD FX CPU.
Hvad er Alderen på varen, og er der garanti/kvittering på? Er der lavet nogle mods på varen som køber skal være opmærksom på?
Er prisen med eller uden porto (pp)
Alle bud skal skrives i tråden For så kan alle følge med i hvad det højeste bud er
Har du sat varen til salg andre steder? Link direkte til tråden/trådene