Playstation-chip skal slå Intels fart-rekord
IBM, Sony og Hitachi har udviklet en ny super-processor, som blandt andet skal bruges i den kommende Playstation 3. Udviklerne påstår, at den nyudviklede Cell-processor bliver op til ti gange hurtigere end Intels hurtigste processorer.
Sony, IBM og Toshiba har frigivet oplysninger omkring den kommende Cell-superprocessor, der blandt andet skal anvendes i den kommende Sony PlayStation 3.
IBM har forevist en prototype af en workstation med processoren, som i en rack-opstilling angiveligt skulle klare op til 16 teraflops, altså 16 billioner kommatalsoperationer per sekund.
Dermed er denne 64-bit processor op til 10 gange mere kraftfuld end dagens hurtigste processorer fra eksempelvis Intel, mener designerne fra de tre selskaber.
Det aktuelle chip-design er endnu ikke offentliggjort. Der vides kun, at processoren kan indeholde flere kerner.
Prototype-produktionen vil starte først i 2005 på IBM's 300 nanometer fabrik i East Fishkill, New York, med endelig levering sent 2005 eller først i 2006.
Sonys egen fabrik leverer i øjeblikket test-eksemplarer af processoren.
----------------------------
Der er god rygter om, at xbox 2 kommer til at indeholde. Cpu fra Ibm, grafikkort fra ati ( chippen hedder R500 )
----------------------------
Microsoft har ganske pæn succes med en spilkonsol baseret på pc-platformen, og nu begynder andre firmaer at kopiere ideen. Taiwanske VIA har udviklet en komplet platform til en spilkonsol, som kommer på markedet i løbet af året.
ANNONCE:
Platformen kaldes Glory Personal Gaming Console, og den består af en 1,4 GHz VIA C3 processor, et VIA CN400 chipsæt med integreret MPEG-2 og MPEG-4 decoder, en VIA Vinyl Audio surrondsound-chip og ikke mindst en S3 Graphics DeltaChrome grafikchip med DirectX 9-understøttelse.
I første omgang benyttes platformen i spilkonsollen ApeXtreme fra amerikanske Apex. Den er baseret på en særlig udgave af Windows XP og benytter Windows Media Player til at afspille dvd'er, video-cd'er og musik-cd'er.
Da der i bund og grund er tale om en ganske almindelig pc, skulle der ikke være noget i vejen for at benytte et andet x86-styresystem, for eksempel en anden Windows-version eller Linux.
ApeXtreme rummer en harddisk på mindst 20 gigabyte, og der er seks USB 2.0-porte, modem, netværksstik og udgang til seks kanalers surroundsound.
Spillene skal ikke udvikles direkte til ApeXtreme, da den blot bruger ganske almindelige pc-spil. I det hele taget ser ApeXtreme ikke ud til at blive andet end en middelmådig pc, der er lidt nemmere at bruge end en "rigtig" pc.
De valgte komponenter gør i hvert fald ikke maskinen til noget fartmonster, men til gengæld bliver den forholdsvis billig.
Spilkonsollen bliver sat til salg i elektronikkæder i USA til marts, og der kommer to forskellige modeller til henholdsvis 299 og 399 dollar. Det er muligt, at Apex lancerer produktet i Europa sidst i 2004, men VIA arbejder også sammen med europæiske firmaer, som kan tænkes at producere spilkonsoller baseret på Glory-platformen i løbet af året.