Anti-Pjerrot
#0
Når vi snakker kølehoveder, er der en udbredt misforståelse ang. at kobber skulle være det bedste materiale til at bruge i kølehoveder...
Hvis vi kigger på de ting som et vandkølesystem bygger på, har de een ting til fælles. Vand!. Hernest er det et metal der er afgørende, da vi ikke alle har vand direkte på vores cpu!
:i
Først kan vi kigge på stoffers evne til at optage varme!
Og kigger vi på tallene for varmefylde (Mængde energi der kan optages pr.kg gange grader kelvin)(J/kg*K)
Ser vi at vand har:
4190J/kg*K v. 10 grader celcius
og kobber
385J/kg*K
samt aluminium:
896J/kg*K
Så det ses at evnen til at Optage varme er størst hos vand, dernest aluminium, og tilsidst kobber...
MEn når vi snakker Varmeoverførsel (Konduktivitet) eller Varmetransmission, ser tallene helt anderledes ud!
Watt pr. meter gange grader kelvin!
Vand har:
0,55W/(m*K)
kobber:
395W/(m*K)
aluminium:
218W/(m*K)
her skal så lige nævnes sølv, der er den bedste varmeleder:
sølv:
420W/(m*K)
Som det klart ses er der en stor forskel mellem varmeOPTAGELSESevne og varmeLEDNINGSevne
Herved kan man så diskutere hvilken rækkefølge man vil vurdere et stof til at blive prioriteret i, når vi snakker brug i et konventionelt vandkølingssystem:
Hele princippet i vandkøling ligger i at transportere varme fra sin cpu til en radiator!
Til dette formål sker transporten mekanisk, ved hjælp fra en pumpe...Og pumpen transporterer således vores varme væk fra vores cpu. Men for at denne transport skal være bedst mulig, må vi have et stof som kan optage varmen og holde på den indtil varmen godt må forlade vores system(Kabinettet). Her er det varmeoptagelses evnen der er vigtigst.
Vand er her klart at foretrække (Det er der vist ikke nogetn tvivl om :00 .
Men så kommer vi til det spændende: Vi kan ikke (altid) køle direkte på vores cpu, så vi må have et isolerende lag (ikke varme-isolerende), mellem vand og cpu. OG netop kravet til dette må vel være at det skal kunne fjerne (transportere) varmen bedst muligt gennem sig selv. Så vi leder efter et stof med høj varmelednings evne, der kan fjerne varmen fra cpuen, og her er det kobber som er det bedst egnede: (JA nu modsiger jeg min overskrift, men det er ikke det jeg mener når jeg siger at kobber ikke er bedst.)
Godt. Varmen bliver fjernet fra cpuen, men hvis ikke der er noget der kan tage varmen videre fra vores kobber, holder denne på varmen. Derfor har vi ikke brug for det til andet end som isolator og varmeleder, da det ikke kan optage al der varme der bliver produceret. Så her må vi bruge vandet til dette... Alt det er jo afklaret. Godt men hvad er essensen. Kobber er ikke bedst, det er vand, vi bruger kun kobberet da vores kølehoveds design og alsidighed ( samt sikkerhed) forhindrer direkte køling på cpuen. Så hvis vi designede ordenligt var vi fri for at bruge kobber i det hele taget.
Men vores pumper og slanger har også en stor indvirkning på vores transport af varmen. Hvis ikke vandflowet (mængden af vand der passerer pr. tidsenhed) (L/min) er stort nok, vil vores varme ikke kunne forsvinde hurtigt nok. Så vi har brug for enten mere flow, eller et midlertidigt lager for vores varme. Her bruger vi ubevidst resten af vores køleprofil, dvs. også fittings, slanger og kølehus osv. Det er jo ret ligegyldigt, bare varmen ikke er på vores cpu, så hvis vores kølehus er lavet i aluminium, i stedet for kobber har vi en modtager for lidt af den varme som vandet ikke kan optage. En utilsigtet radiator så at sige, men der sørger stadig for at vores cpu ikke blir varm... Dette er en måde at bruge aluminiummet på i stedet for at have et massivt kobberkølehoved. Der er lidt penge og en masse vægt at spare.
Men hvis ikke vi skal bruge så meget kobberet kan man jo ligeså godt bruge aluminium, lad os sige 0,5 - 1mm mellem vand og cpu. Eller bruge en så lille mængde kobber, det gør jo ingen mærkbar forskel da det jo stadig er vand der er vores transport system.
Jeg vil heraf konkludere at det ikke kan svare sig at bruge store massive kobberkølehoveder i vandkøling, da designet er afgørende for virkningen af kølehoved, samt vandflowet.
Jeg er interreseret i at høre om nogen kan tilslutte sig min ide, kort sagt : Ultra tynd aluplade på processer + godt flow = bedre, end stort kobberkølehoved på processer+ godt flow.
Forhold mellem pris/vægt/ydelse ligger ikke så højt som forhold mellem design/ydelse. Det er det jeg prøver at vægte her!
Hvis vi kigger på de ting som et vandkølesystem bygger på, har de een ting til fælles. Vand!. Hernest er det et metal der er afgørende, da vi ikke alle har vand direkte på vores cpu!
:i
Først kan vi kigge på stoffers evne til at optage varme!
Og kigger vi på tallene for varmefylde (Mængde energi der kan optages pr.kg gange grader kelvin)(J/kg*K)
Ser vi at vand har:
4190J/kg*K v. 10 grader celcius
og kobber
385J/kg*K
samt aluminium:
896J/kg*K
Så det ses at evnen til at Optage varme er størst hos vand, dernest aluminium, og tilsidst kobber...
MEn når vi snakker Varmeoverførsel (Konduktivitet) eller Varmetransmission, ser tallene helt anderledes ud!
Watt pr. meter gange grader kelvin!
Vand har:
0,55W/(m*K)
kobber:
395W/(m*K)
aluminium:
218W/(m*K)
her skal så lige nævnes sølv, der er den bedste varmeleder:
sølv:
420W/(m*K)
Som det klart ses er der en stor forskel mellem varmeOPTAGELSESevne og varmeLEDNINGSevne
Herved kan man så diskutere hvilken rækkefølge man vil vurdere et stof til at blive prioriteret i, når vi snakker brug i et konventionelt vandkølingssystem:
Hele princippet i vandkøling ligger i at transportere varme fra sin cpu til en radiator!
Til dette formål sker transporten mekanisk, ved hjælp fra en pumpe...Og pumpen transporterer således vores varme væk fra vores cpu. Men for at denne transport skal være bedst mulig, må vi have et stof som kan optage varmen og holde på den indtil varmen godt må forlade vores system(Kabinettet). Her er det varmeoptagelses evnen der er vigtigst.
Vand er her klart at foretrække (Det er der vist ikke nogetn tvivl om :00 .
Men så kommer vi til det spændende: Vi kan ikke (altid) køle direkte på vores cpu, så vi må have et isolerende lag (ikke varme-isolerende), mellem vand og cpu. OG netop kravet til dette må vel være at det skal kunne fjerne (transportere) varmen bedst muligt gennem sig selv. Så vi leder efter et stof med høj varmelednings evne, der kan fjerne varmen fra cpuen, og her er det kobber som er det bedst egnede: (JA nu modsiger jeg min overskrift, men det er ikke det jeg mener når jeg siger at kobber ikke er bedst.)
Godt. Varmen bliver fjernet fra cpuen, men hvis ikke der er noget der kan tage varmen videre fra vores kobber, holder denne på varmen. Derfor har vi ikke brug for det til andet end som isolator og varmeleder, da det ikke kan optage al der varme der bliver produceret. Så her må vi bruge vandet til dette... Alt det er jo afklaret. Godt men hvad er essensen. Kobber er ikke bedst, det er vand, vi bruger kun kobberet da vores kølehoveds design og alsidighed ( samt sikkerhed) forhindrer direkte køling på cpuen. Så hvis vi designede ordenligt var vi fri for at bruge kobber i det hele taget.
Men vores pumper og slanger har også en stor indvirkning på vores transport af varmen. Hvis ikke vandflowet (mængden af vand der passerer pr. tidsenhed) (L/min) er stort nok, vil vores varme ikke kunne forsvinde hurtigt nok. Så vi har brug for enten mere flow, eller et midlertidigt lager for vores varme. Her bruger vi ubevidst resten af vores køleprofil, dvs. også fittings, slanger og kølehus osv. Det er jo ret ligegyldigt, bare varmen ikke er på vores cpu, så hvis vores kølehus er lavet i aluminium, i stedet for kobber har vi en modtager for lidt af den varme som vandet ikke kan optage. En utilsigtet radiator så at sige, men der sørger stadig for at vores cpu ikke blir varm... Dette er en måde at bruge aluminiummet på i stedet for at have et massivt kobberkølehoved. Der er lidt penge og en masse vægt at spare.
Men hvis ikke vi skal bruge så meget kobberet kan man jo ligeså godt bruge aluminium, lad os sige 0,5 - 1mm mellem vand og cpu. Eller bruge en så lille mængde kobber, det gør jo ingen mærkbar forskel da det jo stadig er vand der er vores transport system.
Jeg vil heraf konkludere at det ikke kan svare sig at bruge store massive kobberkølehoveder i vandkøling, da designet er afgørende for virkningen af kølehoved, samt vandflowet.
Jeg er interreseret i at høre om nogen kan tilslutte sig min ide, kort sagt : Ultra tynd aluplade på processer + godt flow = bedre, end stort kobberkølehoved på processer+ godt flow.
Forhold mellem pris/vægt/ydelse ligger ikke så højt som forhold mellem design/ydelse. Det er det jeg prøver at vægte her!
#1
-> #0
Det er noget vås. Ud fra det du siger, så vil det i realiteten bedst kunne betale sig at bruge plastik.
Aluminium vil få en "isolerende" effekt, det dutter ikke, da vi skal transportere varmen væk.
Er du med på hvad jeg mener?
Kobber = (Meget) bedre end alu.
<b>EDIT:</b>
Jeg har nu nærlæst (hele) tråden, og forstår faktisk godt hvad du mener. Jeg indrømmer blankt at have overset dit "budskab", og mener nu at være klar til lidt debat.
Jeg forstår godt din tanke. Men som du selv siger, så snakker vi om et kølehoved på et meget lille plan. Hele essensen i vandkøling er, at man forsøger at danne et (forholdsvist) lille areal, hvorpå der køles. Dette er fuldstændig korrekt.
Men så kommer det jeg ikke forstår. Hvorfor vil du betvivle, at det er "ligemeget" når vi snakker på det plan? Personligt har jeg aldrig kunnet forstå, at man ikke har "køleribber" indeni vandkølehoveder. Nogle har, og jeg jubler lidt når jeg ser det. "Mange" undskylder fraværdet af ribber med, at det forringer flowet. Det har været diskuteret før, og faktisk betyder selve flowet meget lidt.
Dertil ser jeg en større fordel i en lidt større "profil" internt i kølehovedet. Jeg ville foretrække en profil af kobber (eller sølv), dertil disse materialer leder varmen langt bedre end aluminium (som selv så ganske korrekt skriver - det vil jeg ikke betvivle).
Kobberet bliver ikke bare "varmet op", men det leder også varmen. Så fik vi sat det på plads.
Men hvis jeg må bygge lidt videre på din idé, så har jeg et forslag. Faktisk, så har Intel (og andre producenter) anvendt en meget god løsning. Hvor man bruger en kobberkerne til at lede varmen ud i en profil bestående af aluminium. Det bringer den samlede vægt ned, samt, at det er faktisk et smågenialt design.
Så hvis man skal føre det ned på dit basis, så ville en kober"leder" i midten af et kølehoved bestående at aluminium, være ret rentabelt.
Din teori holder faktisk. Jeg er (nu) med på hvad du mener, og vil faktisk gå så vidt, som at støtte op bag det. Det er en rigtig god anskuelse du har lavet, og kan måske spare mange af os penge i det lange løb. Problemet er fremstilling. At lave en så "kompleks" konstruktion, der samtidig skal være ret lille, kan nok ikke betale sig, set i det perspektiv, at det er sværere at lave, end at fræse en blok kobber ud.
Så bottom line: Du har fuldstændig ret. Og jeg støtter op om det :e
Jeg er sgu ked af at have faret sådan ud. Det var ikke min hensigt, og jeg kan nu godt se hvor dum jeg må have lydt i dine øre. Så mange gange undskyld. Jeg håber at min "opbakning" gør godt for det :r ;)
En anden ting: Respekt til dig for at holde fast på det. Det er sgu sjældent at man ser det, og jeg værdsætter det hos folk. Jeg vil ikke kalde det påståelighed eller bedrevidenhed. Men simpel tro på, at det du siger er det rigtige. Igen: Thumbs up. Det er sgu nice 8)
Så I andre: Pjerrot har min opbakning. Pas på! :p
Det er noget vås. Ud fra det du siger, så vil det i realiteten bedst kunne betale sig at bruge plastik.
Aluminium vil få en "isolerende" effekt, det dutter ikke, da vi skal transportere varmen væk.
Er du med på hvad jeg mener?
Kobber = (Meget) bedre end alu.
<b>EDIT:</b>
Jeg har nu nærlæst (hele) tråden, og forstår faktisk godt hvad du mener. Jeg indrømmer blankt at have overset dit "budskab", og mener nu at være klar til lidt debat.
Jeg forstår godt din tanke. Men som du selv siger, så snakker vi om et kølehoved på et meget lille plan. Hele essensen i vandkøling er, at man forsøger at danne et (forholdsvist) lille areal, hvorpå der køles. Dette er fuldstændig korrekt.
Men så kommer det jeg ikke forstår. Hvorfor vil du betvivle, at det er "ligemeget" når vi snakker på det plan? Personligt har jeg aldrig kunnet forstå, at man ikke har "køleribber" indeni vandkølehoveder. Nogle har, og jeg jubler lidt når jeg ser det. "Mange" undskylder fraværdet af ribber med, at det forringer flowet. Det har været diskuteret før, og faktisk betyder selve flowet meget lidt.
Dertil ser jeg en større fordel i en lidt større "profil" internt i kølehovedet. Jeg ville foretrække en profil af kobber (eller sølv), dertil disse materialer leder varmen langt bedre end aluminium (som selv så ganske korrekt skriver - det vil jeg ikke betvivle).
Kobberet bliver ikke bare "varmet op", men det leder også varmen. Så fik vi sat det på plads.
Men hvis jeg må bygge lidt videre på din idé, så har jeg et forslag. Faktisk, så har Intel (og andre producenter) anvendt en meget god løsning. Hvor man bruger en kobberkerne til at lede varmen ud i en profil bestående af aluminium. Det bringer den samlede vægt ned, samt, at det er faktisk et smågenialt design.
Så hvis man skal føre det ned på dit basis, så ville en kober"leder" i midten af et kølehoved bestående at aluminium, være ret rentabelt.
Din teori holder faktisk. Jeg er (nu) med på hvad du mener, og vil faktisk gå så vidt, som at støtte op bag det. Det er en rigtig god anskuelse du har lavet, og kan måske spare mange af os penge i det lange løb. Problemet er fremstilling. At lave en så "kompleks" konstruktion, der samtidig skal være ret lille, kan nok ikke betale sig, set i det perspektiv, at det er sværere at lave, end at fræse en blok kobber ud.
Så bottom line: Du har fuldstændig ret. Og jeg støtter op om det :e
Jeg er sgu ked af at have faret sådan ud. Det var ikke min hensigt, og jeg kan nu godt se hvor dum jeg må have lydt i dine øre. Så mange gange undskyld. Jeg håber at min "opbakning" gør godt for det :r ;)
En anden ting: Respekt til dig for at holde fast på det. Det er sgu sjældent at man ser det, og jeg værdsætter det hos folk. Jeg vil ikke kalde det påståelighed eller bedrevidenhed. Men simpel tro på, at det du siger er det rigtige. Igen: Thumbs up. Det er sgu nice 8)
Så I andre: Pjerrot har min opbakning. Pas på! :p
#2
læs igen du forstår ikke hvad jeg mener!
#3
Bare en tanke..
Har du selv et vandkølingssystem ?:(
Har du selv et vandkølingssystem ?:(
#5
Hvis du bruger for tynd en bund, kan varmen ikke når at fordele sig, og vil du kun have 1cm^2 der er varm på din køelehoved, derfor skal din bund gerne være lidt tyg, så den kan nå at forplante varmen lidt bedre, så der er større areal som vandet kan tage varme fra ;)
#6
ved i hvordan man sletter et indlæg, jeg har postet denne to gange...
skriv i den anden
tak!
skriv i den anden
tak!
#7
men hvis du køler med vand direkte på cpuen hvad vil det så gøre!
#8
#4
Teori er éen ting, praksis er noget andet ;)
Teori er éen ting, praksis er noget andet ;)
#9
ja bestemt... men har du set et kølehoved med vandkøling direkte på cpu... jeg har. og det var faktisk i plastik.
#10
#6 jeg har deaktiveret den anden (der var ingen indlæg i den ud over dit). Håber ikke du har skrevet noget mere i den anden tråd :P
#11
jo men det var bare link til tabellerne :)
#12
Kobber har den største varmelednings evne, ergo må det være bedst til kølehoveder.
Ang. størrelsen er det vigitgste jo i kølehovedet at opnå så stort overfladeareal som muligt da det er her varmen overføres til vandet. Her kommer netop idéen med de større kølehoveder, da de udformes så kontaktfladen mellem vand og kobber bliver større end hvis du bare havde en tynd plade mellem cpu og vand...
Ang. størrelsen er det vigitgste jo i kølehovedet at opnå så stort overfladeareal som muligt da det er her varmen overføres til vandet. Her kommer netop idéen med de større kølehoveder, da de udformes så kontaktfladen mellem vand og kobber bliver større end hvis du bare havde en tynd plade mellem cpu og vand...
#13
12# ja bundens tykkelse gør at varmen lige kan nå fra kernen og ud i siden af kølehoved (kun der til vand kanten) nemlig derfor man bruger lidt tyggere bunde en 1 og 0.5mm. ja go kobber :p
#14
-> #2
Jeg har læst, og forstået hvad du mener. Det er forkert.
Du kan ikke bare køle direkte med vand på kølehovedet. Du skal arealfordele din effekt. En CPU's kerne er ca. 1cm² (lad os lege lidt med tanken), den udsender måske en effekt på ca. 80Watt.
Det giver en temmelig stor effekt/areal, det vil vi forsøge at "udligne" ved at lave køleprofiler. Det kan gøre ligemeget om det bliver kølet af vand eller luft - lige nu.
Når du laver en køleprofil, forsøger du netop at fordele en stor effekt på et lille areal, til en lille effekt på et stort areal (se f.eks. Zalmans køleprofiler).
Når vi har fastslået dette fysiske faktum, er det du siger, rent faktisk det rene vås. Jeg kan godt følge din tankegang. Det er slet ikke det. Men det er bare forkert.
Noget andet er, at kobber ER bedst. Du blander selv lidt sammen på det.
Jeg skrev tidligere, at du vil fordele effekten på et stort areal, med en luftkøler, af den simple grund, at en luftkølet profil er nødt til at fylde mere. Luft har en meget lille varmekapacitet.
Men med vand, kan vi netop tillade os at have små kølehoveder.
Du belyser selv lidt af problematikken.
Kølehovedet skal have en fornuftig størrelse ud fra nogle fysiske aspekter.
Derfor er det attraktivt at se på hvilket materiale der bedst kan betale sig.
Her kan der ikke herske nogen tvivl om, at kobber er bedst. Du vil ikke søge en arealfordeling, men søge at få et materiale der bedst kan lede varmen. Det er kobber bedst til, ud over stoffer som platin og sølv etc.
Du tænker det rigtigt, men kommer frem til den forkerte konklusion.
Mere simpelt kan det ikke siges...
Jeg har læst, og forstået hvad du mener. Det er forkert.
Du kan ikke bare køle direkte med vand på kølehovedet. Du skal arealfordele din effekt. En CPU's kerne er ca. 1cm² (lad os lege lidt med tanken), den udsender måske en effekt på ca. 80Watt.
Det giver en temmelig stor effekt/areal, det vil vi forsøge at "udligne" ved at lave køleprofiler. Det kan gøre ligemeget om det bliver kølet af vand eller luft - lige nu.
Når du laver en køleprofil, forsøger du netop at fordele en stor effekt på et lille areal, til en lille effekt på et stort areal (se f.eks. Zalmans køleprofiler).
Når vi har fastslået dette fysiske faktum, er det du siger, rent faktisk det rene vås. Jeg kan godt følge din tankegang. Det er slet ikke det. Men det er bare forkert.
Noget andet er, at kobber ER bedst. Du blander selv lidt sammen på det.
Jeg skrev tidligere, at du vil fordele effekten på et stort areal, med en luftkøler, af den simple grund, at en luftkølet profil er nødt til at fylde mere. Luft har en meget lille varmekapacitet.
Men med vand, kan vi netop tillade os at have små kølehoveder.
Du belyser selv lidt af problematikken.
Kølehovedet skal have en fornuftig størrelse ud fra nogle fysiske aspekter.
Derfor er det attraktivt at se på hvilket materiale der bedst kan betale sig.
Her kan der ikke herske nogen tvivl om, at kobber er bedst. Du vil ikke søge en arealfordeling, men søge at få et materiale der bedst kan lede varmen. Det er kobber bedst til, ud over stoffer som platin og sølv etc.
Du tænker det rigtigt, men kommer frem til den forkerte konklusion.
Mere simpelt kan det ikke siges...
#15
hvorfor er det så svært at forstå... Vandet skal fjerne varme fra cpu, der er ingen grund til at spilde energi på at varme kobber op !
#16
-> #15
Kunne sige det samme til dig...
Kunne sige det samme til dig...
#18
problem: "ultratynd" aluplade vil knække under presset fra skruer/bøjler. det gælder i og for sig også for kobber. men hvis man ser bort fra dette, så jo, når det er så tyndt et lag vil det være næsten ligegyldigt om det er AL eller CU.
hvis jeg har forstået rigtigt, foreslår du ellers at ha en kobber bund og resten af "profilen" i alu. "så hvis vores kølehus er lavet i aluminium"..
her er der mange flere forhold der spiller ind! kort sagt kan det godt betale sig at ha CU kølehus. men for at give en idé om hvorfor: som du selv siger leder cu bedre en al. således vil varmen ophobe sig i cu delen, og have svært ved at udjævne sig i hele profilen. udævningen af varmen er en vigtig del i et vandsystem fordi jo større overfladekontakt jo mere veksler varmen over i vandet. eftersom vandet løber i rør, så skal alle sider at røret gerne afgive varme til vandet. dette sker netop bedst med kobber.. <-- håber det giver mening. (for at sige det på en anden måde. hvis toppen af profilen er alu, vil vandstrømmene i toppen ikke blive opvarmet og derved ikke transport varmen væk.)
hvis jeg har forstået rigtigt, foreslår du ellers at ha en kobber bund og resten af "profilen" i alu. "så hvis vores kølehus er lavet i aluminium"..
her er der mange flere forhold der spiller ind! kort sagt kan det godt betale sig at ha CU kølehus. men for at give en idé om hvorfor: som du selv siger leder cu bedre en al. således vil varmen ophobe sig i cu delen, og have svært ved at udjævne sig i hele profilen. udævningen af varmen er en vigtig del i et vandsystem fordi jo større overfladekontakt jo mere veksler varmen over i vandet. eftersom vandet løber i rør, så skal alle sider at røret gerne afgive varme til vandet. dette sker netop bedst med kobber.. <-- håber det giver mening. (for at sige det på en anden måde. hvis toppen af profilen er alu, vil vandstrømmene i toppen ikke blive opvarmet og derved ikke transport varmen væk.)
#19
platin er dåliger til at lede varme end menge metaller, da varmeledninges evnen er på 71W/m*K
så du siger at vand direkte på cpu ikke er så godt?
http://forums.procooling.com/v...
så dette kølehoved vil ikke kunne køle?
så du siger at vand direkte på cpu ikke er så godt?
http://forums.procooling.com/v...
så dette kølehoved vil ikke kunne køle?
#20
18# din parentes er nok den bedste korte beskrivelse ;) :e
#21
Øhh, sølv er det bedste metal til at overføre varme, dernæst kommer kobber...
Det er de færeste der har råd til et kølehoved i rent sølv, så derfor bruger man kobber, der er næsten lige så godt...
Hvis man nu snakker vandkøling så er det bedst hvis den flade der rører varmekilden er så tynd som mugligt, fordi at vandet nemlig er bedre til at transportere varme...
Bemærk: "så tynd som mugligt"! det ville jo bøje eller gå hul på hvis det nu var for tundt...
Såre simpelt!
Det er de færeste der har råd til et kølehoved i rent sølv, så derfor bruger man kobber, der er næsten lige så godt...
Hvis man nu snakker vandkøling så er det bedst hvis den flade der rører varmekilden er så tynd som mugligt, fordi at vandet nemlig er bedre til at transportere varme...
Bemærk: "så tynd som mugligt"! det ville jo bøje eller gå hul på hvis det nu var for tundt...
Såre simpelt!
#22
19# vi siger ikke det ikke kan køle på den måde, det kan man nok. Men nu har vi desværre ikk noge test resultater af det kølehovbed der køler direkte på kernen.. ku ellers vær nice
#23
#18 kobber ville jo netop lede varmen bedre. men der skal vand til at lede det væk.
Min pointe er at det må være vandet der er afgørende: Stort flow direkte på cpu må efter min teori være bedst... ellers kunne man vel bare lave en stor massiv klods lad os sige 5cm tyk og vandkøle denne for oven. skulle det være bedre end en ultra tynd plade...
(ja #18 design skal gøre at den ikke knækker... det giver sig selv!
Min pointe er at det må være vandet der er afgørende: Stort flow direkte på cpu må efter min teori være bedst... ellers kunne man vel bare lave en stor massiv klods lad os sige 5cm tyk og vandkøle denne for oven. skulle det være bedre end en ultra tynd plade...
(ja #18 design skal gøre at den ikke knækker... det giver sig selv!
#24
21# du helt galt på den der, kig hvad jeg skriver længere oppe, eller det nonig skriver. ;) det er ikk noget med det vil knække eller bøje, det ikk derfor..
#25
nå men så må jeg jo lave en direkte køling af min cpu... hvis ikke nogen har lavet tests med det før!
Der er jo fine tegninger den viser hvordan man gør... Og så kan jeg jo med fordel lave det både i alu og kobber og nylon hvis det skulle gøre en forskel :e
Der er jo fine tegninger den viser hvordan man gør... Og så kan jeg jo med fordel lave det både i alu og kobber og nylon hvis det skulle gøre en forskel :e
#27
#21
Delvist korrekt; sølvet skal bare være så rent at det på ingen måde er rentabelt at investere i kontra Cu
Delvist korrekt; sølvet skal bare være så rent at det på ingen måde er rentabelt at investere i kontra Cu
#28
nonig bliv hos os... du må jo have en pointe! :00
#29
26# hehe det er svært at skulle få folk til at se det fra en anden vinkel...
25# ja prøv det, og oplev forskellen!! så kan det være du får en bedre forståelse for det :)
25# ja prøv det, og oplev forskellen!! så kan det være du får en bedre forståelse for det :)
#30
#23.. jeps jeps.. vi er næsten enige. hvis du vil bruge vand direkte på kernen, ville jeg råde dig til at gå efter et hurtigt flow hen over kerne. der skal være godt med tryk på når vandet suser forbi. Ikke noget med at lave en stor "boiler" oven på cpu'en ;)
#31
jeg kan godt se hvad i mener... princippet med større overflade er sku da nemt nok at forstå... jeg har haft køleteknik... Men da du jo leder mængder af vand forbi din cpu, har vi jo også en stor overflade, da vandet jo suser over kølehovedet og fjerner varmen... Og da vandtes varmefylde er meget større end kobber kan det flytte varmen, som det jo også gør når det køler kobberet...
JEg siger ikke at i ikke har ret når i siger at kobber er bedre til at LEDE varme end vand og alu, men altafgørende er at at argumentet areal/over kobber vs. vand/over cpu uden kobber eller alu, ikke bliver underbygget ved at sige at det altafgørende er at skabe stor overflade med kobber, når det i praksis ikke kan optage 1/10 del så meget varme som vand... derved skal du for at dit argument holder have over 10 gange så stor overflade som cpuen før dit argument holder...
Men vi snakker stadig teori... :e
JEg siger ikke at i ikke har ret når i siger at kobber er bedre til at LEDE varme end vand og alu, men altafgørende er at at argumentet areal/over kobber vs. vand/over cpu uden kobber eller alu, ikke bliver underbygget ved at sige at det altafgørende er at skabe stor overflade med kobber, når det i praksis ikke kan optage 1/10 del så meget varme som vand... derved skal du for at dit argument holder have over 10 gange så stor overflade som cpuen før dit argument holder...
Men vi snakker stadig teori... :e
#32
#0 Du skriver at godt flow osv.
Hvis du følger fysikkens love, eller hvis du tester efter. Så vil du finde ud af, at sålænge dit vand ikke er så stillestående så det begynder at koge i slangerne ved kølehovedet, så har flow ikke noget at sige i et lukket system.
Om dit vand cirkulerer med 100 liter i timen eller 3000 liter er fuldstændigt ligemeget.
Hvis du følger fysikkens love, eller hvis du tester efter. Så vil du finde ud af, at sålænge dit vand ikke er så stillestående så det begynder at koge i slangerne ved kølehovedet, så har flow ikke noget at sige i et lukket system.
Om dit vand cirkulerer med 100 liter i timen eller 3000 liter er fuldstændigt ligemeget.
#33
-> #28
Prøv at forstå, at der er et simpelt fysisk faktum der går imod dine postulater. Mere kan jeg ikke sige.
Du skal hjertensgerne være velkommen til at efterprøve dem :i :)
Prøv at forstå, at der er et simpelt fysisk faktum der går imod dine postulater. Mere kan jeg ikke sige.
Du skal hjertensgerne være velkommen til at efterprøve dem :i :)
#34
tror jeg ved hvad der skal laves til næste LAN :e
#35
hmm.. er der ikke nogle alment tilgengængelige væsker som har et lavere kogepunkt end vand? hvornår koger kølervæske?
#36
34# ja kølehoveder, og test af dem, men desværre kan der ikk bli mulighed for at lave dem der, men ku ellers ha været sjovt..
#37
der er andre der underbygger min teori om en tynd kobberplade f.eks. dette waterchill hoved:
citat:
For det første er der i kobberet en lille fordybning lige over CPU kernen, hvilket logisk nok gør bunden tyndere og således overføres varmen endnu hurtigere til vandet. For det andet har vandet ikke fri passage mellem ind- og udløb, strømmen bremses nemlig af en buet kobbervæg, der sørger for at vandet løber væsentligt mere rundt i kobberhovedet og derved optager mere varme inden det løber videre.'
http://www.hardinfo.dk/show.as...
;)
citat:
For det første er der i kobberet en lille fordybning lige over CPU kernen, hvilket logisk nok gør bunden tyndere og således overføres varmen endnu hurtigere til vandet. For det andet har vandet ikke fri passage mellem ind- og udløb, strømmen bremses nemlig af en buet kobbervæg, der sørger for at vandet løber væsentligt mere rundt i kobberhovedet og derved optager mere varme inden det løber videre.'
http://www.hardinfo.dk/show.as...
;)
#38
#26
lol.... - he he, det må siges at være dagens bemærkning. :e
lol.... - he he, det må siges at være dagens bemærkning. :e
#39
#32 Jeg giver dit fuldstændig ret, men med de "nye" kølehoveder som TDX, RDX, D-tek osv., hvor vandet bliver sprøjtet ind, så skalerer deres performance, jo højere trykket er...
Så hvis du har et kølehoved der er afhængigt af højt tryk, så er trykket en afgørende faktor!
/Thomas
Så hvis du har et kølehoved der er afhængigt af højt tryk, så er trykket en afgørende faktor!
/Thomas
#40
nonig... jeg ved hvad du mener... :p
men jeg vil se ting i praksis før jeg tror på det...
Den mest optimale form for væskekøling, ville være hvis væsken fordampede direkte på kølehovedet, som princippet med vapochill... vand udvider sig 1700 gange ved fordampning, og binder hermed en enorm energimængde... og den mest effektive løsning ville være at gøre det direkte på cpuen, og ikke på en køleplade eller et profil.
men jeg vil se ting i praksis før jeg tror på det...
Den mest optimale form for væskekøling, ville være hvis væsken fordampede direkte på kølehovedet, som princippet med vapochill... vand udvider sig 1700 gange ved fordampning, og binder hermed en enorm energimængde... og den mest effektive løsning ville være at gøre det direkte på cpuen, og ikke på en køleplade eller et profil.
#41
Nu har jeg ikke læst hele tråden :r men lige til #1.
Hvis aluminium, som du grangivligt mener skulle være bedt, hvorfor bruger alle de store vand kølings producenter, som dangerden, aqua computer med flere ikke alu? Altså alu er jo både billigere og lettere at arbejde med end kobber og, hvis det endda køler bedre?
Fordi kobber simpelthen køler bedre! Det er rimelig billigt og køler kanont - faktisk kun overgået af sølv, men det er for dyrt.
Jeg tror ligemeget, hvor mange gange du vender og drejer de tal vil du ikke finde ud af noget, som nogen andre endnu ikke har fået ud af! og lige netop med noget som vand hoveder tror jeg nok det er undersøgt på kryds og tvæs for at finde det bedste / billigste mm.
Hvis aluminium, som du grangivligt mener skulle være bedt, hvorfor bruger alle de store vand kølings producenter, som dangerden, aqua computer med flere ikke alu? Altså alu er jo både billigere og lettere at arbejde med end kobber og, hvis det endda køler bedre?
Fordi kobber simpelthen køler bedre! Det er rimelig billigt og køler kanont - faktisk kun overgået af sølv, men det er for dyrt.
Jeg tror ligemeget, hvor mange gange du vender og drejer de tal vil du ikke finde ud af noget, som nogen andre endnu ikke har fået ud af! og lige netop med noget som vand hoveder tror jeg nok det er undersøgt på kryds og tvæs for at finde det bedste / billigste mm.
#42
40# ja fordampning ville være fandtastisk.. men min cpu skal ikk op på 100c for at få vandet til at fordampe.. så tror ikk jeg ville bruge den metode.
#43
#39 har du et link til beskrivelse af det!
Fordi du har ret i at tryk har en afgørende faktor... Vand kan trods alt koge ved 30*C under det rette tryk...(Undertryk)
Fordi du har ret i at tryk har en afgørende faktor... Vand kan trods alt koge ved 30*C under det rette tryk...(Undertryk)
#44
jeg tror på "vand over cpu" vil være bedre end "vand over kobber på cpu"...
argumentet er som A-P siger: det er vandet som får varmen væk. jo kobberen fordeler varmen men den får det stadigvæk ikke væk uden hjælp fra vandet.
vandets flow er altså en "konstant", spørgsmålet er hvordan får man mest varme overført til vandet?
argumentet er som A-P siger: det er vandet som får varmen væk. jo kobberen fordeler varmen men den får det stadigvæk ikke væk uden hjælp fra vandet.
vandets flow er altså en "konstant", spørgsmålet er hvordan får man mest varme overført til vandet?
#45
my god!
#42 kender du ikke noget til væsker under tryk... så prøv lige at læse på det!
Ved undertryk falder kogepunktet for væsker... dvs. at du kan fordampe væsken og binde en større mængde energi... simpel gymnasie fysik.
#42 kender du ikke noget til væsker under tryk... så prøv lige at læse på det!
Ved undertryk falder kogepunktet for væsker... dvs. at du kan fordampe væsken og binde en større mængde energi... simpel gymnasie fysik.
#46
#23... Du bliver nødt til at forstå forskellen mellem de begreber du selv introducerer i dit indlæg.
Nu prøver jeg lige noget fjollet... Forestil dig at du har en CPU og at den bliver sindsyg varm. Du har også noget vand som rigtig nok skal lede varmen fra cpu'en væk og ned i radiatoren. Vandet er uhyre effektivt til sin opgave blot det i nogen grad kommer i kontakt med materialet der har optaget varmen. Imellem cpu og vand har vi et materiale - det kan være kobber eller aluminium, og nu ser vi bort fra design-mulighederne indvolveret i at bygge et effektivt kølehoved.
Det store spørgsmål er hvordan de 2 metaller egner sig til at føre varmen fra cpuen til vandet. Som du skriver kan alu optage og "indeholde" meget varme faktisk over dobbelt så meget som kobber, man kan sige at alu er en god termisk buffer. Til gengæld, og igen som du også selv skriver, er alu ikke så god til at lede varmen væk. I korte træk vil aluminium altså i nogen grad opføre sig således: Det vil optage en masse varme (buffer) og "langsomt" føre varmen ud til vandet. Det vil betyde at cpuen kan have svært at komme af med varmen så snart at aluminiumet er opvarmet og metallet kan virke hæmmende i cpuens forsøg på slippe af med varme (isolator effekt).
I modsætning vil kobber ikke optage eller buffer så megen varme som alu. Når det drejer sig om varme-ledning er der her noget mere "hul igennem". Det betyder at kobberet lynhurtigt og effektivt leder varmen ud til vandet, som derefter kan lede varmen væk. At kobberet ikke kan buffer så meget varme som alu er totalt ligegyldigt i forbindelse med om kobberet på samme måde som alu kan have isolerende effekter. Da kobberet leder varmen så effektivt fra cpuen til vandet vil kobberets "varme-buffer" nemlig aldrig fyldes og derved virke isolerende for cpu'en.
Kort sagt... Det er ikke vigtigt hvor meget varme/energi du kan ophobe mellem cpu og vand (alu) - men derimod hvor effektivt du kan få varmen bragt fra punkt a til b (kobber)....
tænk bare... lad os bare sige du havde ret.. så kunne jeg forestille mig at man ville lave kølehoveder af grill-briketter - for de kan dælme indeholde meget varme.. håber det gav en micro-mening
MVH Tesi
Nu prøver jeg lige noget fjollet... Forestil dig at du har en CPU og at den bliver sindsyg varm. Du har også noget vand som rigtig nok skal lede varmen fra cpu'en væk og ned i radiatoren. Vandet er uhyre effektivt til sin opgave blot det i nogen grad kommer i kontakt med materialet der har optaget varmen. Imellem cpu og vand har vi et materiale - det kan være kobber eller aluminium, og nu ser vi bort fra design-mulighederne indvolveret i at bygge et effektivt kølehoved.
Det store spørgsmål er hvordan de 2 metaller egner sig til at føre varmen fra cpuen til vandet. Som du skriver kan alu optage og "indeholde" meget varme faktisk over dobbelt så meget som kobber, man kan sige at alu er en god termisk buffer. Til gengæld, og igen som du også selv skriver, er alu ikke så god til at lede varmen væk. I korte træk vil aluminium altså i nogen grad opføre sig således: Det vil optage en masse varme (buffer) og "langsomt" føre varmen ud til vandet. Det vil betyde at cpuen kan have svært at komme af med varmen så snart at aluminiumet er opvarmet og metallet kan virke hæmmende i cpuens forsøg på slippe af med varme (isolator effekt).
I modsætning vil kobber ikke optage eller buffer så megen varme som alu. Når det drejer sig om varme-ledning er der her noget mere "hul igennem". Det betyder at kobberet lynhurtigt og effektivt leder varmen ud til vandet, som derefter kan lede varmen væk. At kobberet ikke kan buffer så meget varme som alu er totalt ligegyldigt i forbindelse med om kobberet på samme måde som alu kan have isolerende effekter. Da kobberet leder varmen så effektivt fra cpuen til vandet vil kobberets "varme-buffer" nemlig aldrig fyldes og derved virke isolerende for cpu'en.
Kort sagt... Det er ikke vigtigt hvor meget varme/energi du kan ophobe mellem cpu og vand (alu) - men derimod hvor effektivt du kan få varmen bragt fra punkt a til b (kobber)....
tænk bare... lad os bare sige du havde ret.. så kunne jeg forestille mig at man ville lave kølehoveder af grill-briketter - for de kan dælme indeholde meget varme.. håber det gav en micro-mening
MVH Tesi
#47
#42 her er et link læs! :i
#48
45# jo ved jeg godt, og jeg ved også der ikke er så meget energi i det mere hvis det gøres på den måde.. :00
#49
LN2 koger/fordamper ved ca -180grader :e så det må siges at være bedre end vand som koger ved 100grader. bare man kunne proppe det i et lukket system! :e
#50
min lange tale kom vist efter at du havde indrømmet hvad jeg prøvede at gøre klart... :)
#51
47# :00 hehe
49# det kan man ikk lige i et alm. system, da det udviger sig meget når det bliver varmet op. Det kan jo ikk forblive koldt hele tiden, og når det udviger sig inde et sted hvor det ikk kan komme af med trykket, ja så siger det bang til sidst. derfor LN2 kun bliver brugt til test
49# det kan man ikk lige i et alm. system, da det udviger sig meget når det bliver varmet op. Det kan jo ikk forblive koldt hele tiden, og når det udviger sig inde et sted hvor det ikk kan komme af med trykket, ja så siger det bang til sidst. derfor LN2 kun bliver brugt til test
#52
#46 jeg skriver jo netop at kobber er bedre til at lede end alu eller så mange andre tin , på nær guld og sølv... Det viser konduktiviteten for stoffet jo klart...
Men det jeg skriver at der må være en grænse mellem tykkelsen på kobberlaget mellem mellem cpu og vandet, i forhold til et tyndere lag alu mellem cpu og vand.
Eks.
Hvad ville du sige kølede bedst:
cpu+5cmkobber+vand
eller
cpu+0,5mmAlu+vand
Og forresten skriver jeg jo netop at mit oplæg handler om design og ikke om diskusion af fysiske konstanters ægthed! :e
Men det jeg skriver at der må være en grænse mellem tykkelsen på kobberlaget mellem mellem cpu og vandet, i forhold til et tyndere lag alu mellem cpu og vand.
Eks.
Hvad ville du sige kølede bedst:
cpu+5cmkobber+vand
eller
cpu+0,5mmAlu+vand
Og forresten skriver jeg jo netop at mit oplæg handler om design og ikke om diskusion af fysiske konstanters ægthed! :e
#53
Altså vi det drejer sig jo bare om at vi skal have transpoteret noget varme fra A (CPU) til B(Vand),uden at varmen bliver i det materiale der bruges. Herefter skal varmen så transpoteres til punkt C (radiator) hvor varmen heller ikke skal blige i materialet (Defor der bruges kobber i radiatore). Varmen skal så til sidst gå fra punkt C (radi) til punk D (Luft).
Det drejer sig derfor ikke om at have et materiale der ophober varmen, men nemt optager og afgiver varmen.
Det drejer sig derfor ikke om at have et materiale der ophober varmen, men nemt optager og afgiver varmen.
#54
Hvis du havde læst tråden på Procooling's forum om direct-die (direkte vand på kernen) køling ville du vide at det simpelthen ikke kølede lige så godt som en kobberblok grundet som... (var det NoNig der sagde det?) en sagde, at overfladearealet ikke er stort nok til at vandet kan optage varmen effektivt nok.
#32, det var da en mærkelig kommentar at komme med, vil du underbygge den og modbevise videnskaben?
#32, det var da en mærkelig kommentar at komme med, vil du underbygge den og modbevise videnskaben?
#55
#51... det behøver du ikke forklare mig ;) har skam styr på det. det var ønske tænkning!
#56
# 50 så startede jeg vist med at indrømme alt i mit først indlæg? ikk tesi... læs grundigere næste gang! ;)
#57
#52 Dit eksempel der er jo rimelig dumt, da de 5cm kobber vil opbygge en varmelomme i materialet. Varmen vil fordele sig alt for meget i materialet og ikke komme vidre til vandet.
Det handler jo om hurtigt at kunne fordele varmen over et stort areal, så vandet kan optage varmen fra et stort areal. Det er jo derfor CU er bedre end AL. AL ophober for meget varme.
Det handler jo om hurtigt at kunne fordele varmen over et stort areal, så vandet kan optage varmen fra et stort areal. Det er jo derfor CU er bedre end AL. AL ophober for meget varme.
#58
#0
Nu er der jo masser af folk der har prøvet at lave direct die vandkøling inde på proforums, og de har alle droppet det af flere ganske fornuftige grunde..
for det første er det for usikkert, dvs der skal for lidt til at der opstår lækage! og HVIS man vil lave direct die køling med vandet, så skal man lave et jet system der sprøjter vandet på, således man opnår at vandet skifter retning og dermed optager en masser energi. Din misfortåelse er at kanalerne i f.eks. waterchill ikke kun er der for at vandet løber en længere vej, de er der for at tvinge vandet til at skifte retning og også for at skabe mere areal. Hvis bundpladen er tynd, er mængden af varme vandet kan optage nemlig ikek så høj som nødvendig medmindre man via finner eller lign forøger kontaktfladen til vandet. De der har haft held med deres direct die systemer har kørt med ret højt flow på vandet, for dermed at opnå en høj jet effekt, og hos dem har det virket godt, indtil det er sprunget læk! Men læs selv efter derinde, for der er ikke noget af det du skriver der ikke er diskuteret til hudløshed derinde 😉
Nu er der jo masser af folk der har prøvet at lave direct die vandkøling inde på proforums, og de har alle droppet det af flere ganske fornuftige grunde..
for det første er det for usikkert, dvs der skal for lidt til at der opstår lækage! og HVIS man vil lave direct die køling med vandet, så skal man lave et jet system der sprøjter vandet på, således man opnår at vandet skifter retning og dermed optager en masser energi. Din misfortåelse er at kanalerne i f.eks. waterchill ikke kun er der for at vandet løber en længere vej, de er der for at tvinge vandet til at skifte retning og også for at skabe mere areal. Hvis bundpladen er tynd, er mængden af varme vandet kan optage nemlig ikek så høj som nødvendig medmindre man via finner eller lign forøger kontaktfladen til vandet. De der har haft held med deres direct die systemer har kørt med ret højt flow på vandet, for dermed at opnå en høj jet effekt, og hos dem har det virket godt, indtil det er sprunget læk! Men læs selv efter derinde, for der er ikke noget af det du skriver der ikke er diskuteret til hudløshed derinde 😉
#59
#1 - :00
#32 - Endnu mere :00 :
"Hvis du følger fysikkens love, eller hvis du tester efter. Så vil du finde ud af, at sålænge dit vand ikke er så stillestående så det begynder at koge i slangerne ved kølehovedet, så har flow ikke noget at sige i et lukket system.
Om dit vand cirkulerer med 100 liter i timen eller 3000 liter er fuldstændigt ligemeget. "
Det er det dummeste jeg har hørt! - Jeg gider næsten ikke uddybe det - En stor del af alt det i diskuterer her i tråden har netop noget med flow at gøre..
I glemmer at diskutere flow - og strømningsprofil - hastigheder osv.
Hvis man har et Reynolds tal på under 2300, så har man laminart strømnings profil og varmeovergangen er hverken god i kølehovedet eller i radatoren.
Kommer man over 2300 så er der tale turbulent strømningsprofil - og dette bliver fuldt turbulent over 10000. Ved turbulent strømnings profil er varmeovergangen fra blokken til vandet optimalt. (vandet står ikke stille "ude ved kandten")
Så I mangler allesammen et sidste afgørende parameter i Jeres diskusion.
Mvh. Rododendon
PS.: #0 - Kan godt lide dine ideer og krerative tanker - og kan oplyse dig at jeg selv går og roder med et super kølehovede sammen med en makker. Den første prototype blev desværre for tynd i bunden i forhold til det flow en "alm. vandkølingspumpe" kunne levere - og så duer det jo ikke..
Glæder mig til at høre nogle resultater fra nogle af dine forsøg..😉
#32 - Endnu mere :00 :
"Hvis du følger fysikkens love, eller hvis du tester efter. Så vil du finde ud af, at sålænge dit vand ikke er så stillestående så det begynder at koge i slangerne ved kølehovedet, så har flow ikke noget at sige i et lukket system.
Om dit vand cirkulerer med 100 liter i timen eller 3000 liter er fuldstændigt ligemeget. "
Det er det dummeste jeg har hørt! - Jeg gider næsten ikke uddybe det - En stor del af alt det i diskuterer her i tråden har netop noget med flow at gøre..
I glemmer at diskutere flow - og strømningsprofil - hastigheder osv.
Hvis man har et Reynolds tal på under 2300, så har man laminart strømnings profil og varmeovergangen er hverken god i kølehovedet eller i radatoren.
Kommer man over 2300 så er der tale turbulent strømningsprofil - og dette bliver fuldt turbulent over 10000. Ved turbulent strømnings profil er varmeovergangen fra blokken til vandet optimalt. (vandet står ikke stille "ude ved kandten")
Så I mangler allesammen et sidste afgørende parameter i Jeres diskusion.
Mvh. Rododendon
PS.: #0 - Kan godt lide dine ideer og krerative tanker - og kan oplyse dig at jeg selv går og roder med et super kølehovede sammen med en makker. Den første prototype blev desværre for tynd i bunden i forhold til det flow en "alm. vandkølingspumpe" kunne levere - og så duer det jo ikke..
Glæder mig til at høre nogle resultater fra nogle af dine forsøg..😉
#60
#58 jeg har ikke påstået at at rillerne er til for at vandet løber en længere vej det har du taget ud af den blå luft... Det vigtigst i et kølehoved er jo netop distortion inde i kølehovedet, ellers vil vandet jo bare passere uden at optage varmen... det er netop et spørgsmål om design...
#61
Tak #59. endelig en der fattede hvad jeg skrev... Jeg har jo netop pointeret at stort flow og design var altafgørende for at min teori gav pote... læs de sidste linier i mit første oplæg! :00
#62
"De der har haft held med deres direct die systemer har kørt med ret højt flow på vandet, for dermed at opnå en høj jet effekt, og hos dem har det virket godt, indtil det er sprunget læk!"
altså højt flow. sagde det faktisk i #30.. ;)
det er faktisk også det rodedendron er inde på.. ved 2300 vil vandet løbe omtrent lige hurtigt i midten af røret som ude ved siderne. over 2300 vil vandet i midten løber hurtigere og således skabe turbolæs.. det med fuldt turbolænt ved 10000 kender jeg ikke til og kan heller ikke forestille mig det. for at opnå fuld turbolæs skal vandet hastighed være uendelig (i teorien i hvert fald).
altså højt flow. sagde det faktisk i #30.. ;)
det er faktisk også det rodedendron er inde på.. ved 2300 vil vandet løbe omtrent lige hurtigt i midten af røret som ude ved siderne. over 2300 vil vandet i midten løber hurtigere og således skabe turbolæs.. det med fuldt turbolænt ved 10000 kender jeg ikke til og kan heller ikke forestille mig det. for at opnå fuld turbolæs skal vandet hastighed være uendelig (i teorien i hvert fald).
#63
Som overordnet tilføjelse til det du skriver, vil jeg påstå det modsatte. Kobber ER bedst...
Hvis du stiller dine tænkte eksempler op med 5cm CU kontra 0,5mm AL, så får du ret - men så er sammenligningsgrundlaget også meget forskelligt.
Laver du to identiske kølehoveder, så vil CU modellen overføre varmen bedst til vandet - det er et ufravigeligt faktum. Netop derfor forstår jeg slet ikke hvad det er du prøver at sige.
Direct-Die køling er som flere af den andre nævner, ikke nogen god løsning af flere årsager.
For det første skal man tætne rundt om selve kernen, og det er med nutidens heatspreader-monterede CPU'er ikke muligt, da den sidder ganske godt fast hvor den er.
For det andet, er der noget der hedder nedbrydning af materialet - i dette tilfælde nedslidning af selve kernen - og det er også noget du kan læse om på procooling når du kigger efter Direct-Die cooling. Med andre ord, er faren for stor for at man vandet og tilsætningsstofferne angriber kernematerialet.
For det tredje tvivler jeg på at de fleste overclockere, gider kværke garantien på deres nyindkøbte CPU til xxx tusind kroner bare for at finde den optimale køleevne.
For det fjerde skal du huske på det faktum at man kun MÅSKE ( for det meste IKKE ) vinder en grad eller to i forhold til selv et ringe konstrueret kølehoved. Så gør du mig lige den tjeneste at overføre den forskelstemperatur til overclocking-Mhz...... :00
Jeg er mindst lige så nysgerrig som dig, men efter at have studeret Direct-Die cooling i lang tid, besluttede jeg mig for IKKE at efterprøve teorien, idet jeg ikke kunne se hvordan de fejlagtige forsøg kunne forbedres. Dette leder mig til den konklusion, at der ikke er noget vundet i det - selv ikke i forhold til et direkte dårligt lavet kølehoved af kobber eller alu.
I et vandkølesystem, er vandkøleren absolut det punkt hvor der kan indhentes mest, med mindste udgift til følge. Flow og hoveder, er så lille en faktor at det i mine øjne er hul i hovedet at efterprøve noget, som en hulens masse folk har fejlet med før en selv. Der kan da hentes noget - lad der ikke herske tvivl om det - men hvilken betydning har det i praksis?
Hvis du stiller dine tænkte eksempler op med 5cm CU kontra 0,5mm AL, så får du ret - men så er sammenligningsgrundlaget også meget forskelligt.
Laver du to identiske kølehoveder, så vil CU modellen overføre varmen bedst til vandet - det er et ufravigeligt faktum. Netop derfor forstår jeg slet ikke hvad det er du prøver at sige.
Direct-Die køling er som flere af den andre nævner, ikke nogen god løsning af flere årsager.
For det første skal man tætne rundt om selve kernen, og det er med nutidens heatspreader-monterede CPU'er ikke muligt, da den sidder ganske godt fast hvor den er.
For det andet, er der noget der hedder nedbrydning af materialet - i dette tilfælde nedslidning af selve kernen - og det er også noget du kan læse om på procooling når du kigger efter Direct-Die cooling. Med andre ord, er faren for stor for at man vandet og tilsætningsstofferne angriber kernematerialet.
For det tredje tvivler jeg på at de fleste overclockere, gider kværke garantien på deres nyindkøbte CPU til xxx tusind kroner bare for at finde den optimale køleevne.
For det fjerde skal du huske på det faktum at man kun MÅSKE ( for det meste IKKE ) vinder en grad eller to i forhold til selv et ringe konstrueret kølehoved. Så gør du mig lige den tjeneste at overføre den forskelstemperatur til overclocking-Mhz...... :00
Jeg er mindst lige så nysgerrig som dig, men efter at have studeret Direct-Die cooling i lang tid, besluttede jeg mig for IKKE at efterprøve teorien, idet jeg ikke kunne se hvordan de fejlagtige forsøg kunne forbedres. Dette leder mig til den konklusion, at der ikke er noget vundet i det - selv ikke i forhold til et direkte dårligt lavet kølehoved af kobber eller alu.
I et vandkølesystem, er vandkøleren absolut det punkt hvor der kan indhentes mest, med mindste udgift til følge. Flow og hoveder, er så lille en faktor at det i mine øjne er hul i hovedet at efterprøve noget, som en hulens masse folk har fejlet med før en selv. Der kan da hentes noget - lad der ikke herske tvivl om det - men hvilken betydning har det i praksis?
#64
sødt.
Der er folk der bygger deres udtalelser på teorier (gerne misforståede) og så er der folk der bygger det på både teori og praksis.
psykologer har et fint ord for det :)
og til enhver tid er det de folk der baserer deres udtalelser på praksis som rammer tættest på målet. det er også tilfældet her.
Det er ikke pga. "de andre gør det" at man idag laver kølehovedet hovedsageligt at kobber.
De første kit's der kom på markedet omkring år 2000 var med aluminium, og det var af 2 grunde, 1. det var billigt at lave, og 2. der blev ikke afgivet nær så meget varme fra cpu'er som idag.
Tag f.eks. en p3 600mhz, den afgiver omrking 30-50watt på samme areal som en xp2500 afgiver omkring 120-200watt :) (begge overclocked, derfor vi bruger vand jo).
tyk/tynd/fed/grim bund/ripper/maze kan i lave så mange teorier om i vil, men fakta er at waterchill antarctica, rbx osv. er de kølehoveder der fungerer bedst idag.
noget helt andet er prisen, for 300-400kr kan man f.eks. få antarctica. Så er det begrænset hvor meget bedre/billigere det kan gøres.
Der er folk der bygger deres udtalelser på teorier (gerne misforståede) og så er der folk der bygger det på både teori og praksis.
psykologer har et fint ord for det :)
og til enhver tid er det de folk der baserer deres udtalelser på praksis som rammer tættest på målet. det er også tilfældet her.
Det er ikke pga. "de andre gør det" at man idag laver kølehovedet hovedsageligt at kobber.
De første kit's der kom på markedet omkring år 2000 var med aluminium, og det var af 2 grunde, 1. det var billigt at lave, og 2. der blev ikke afgivet nær så meget varme fra cpu'er som idag.
Tag f.eks. en p3 600mhz, den afgiver omrking 30-50watt på samme areal som en xp2500 afgiver omkring 120-200watt :) (begge overclocked, derfor vi bruger vand jo).
tyk/tynd/fed/grim bund/ripper/maze kan i lave så mange teorier om i vil, men fakta er at waterchill antarctica, rbx osv. er de kølehoveder der fungerer bedst idag.
noget helt andet er prisen, for 300-400kr kan man f.eks. få antarctica. Så er det begrænset hvor meget bedre/billigere det kan gøres.
#65
#62
Den må vi vist lige have igen så 😉:
Laminar: Under 2300 = høj hastighed i midten og lav (eller ingen) hastighed ved siderne = Dårligt
TurbUlent: Over 2300 = ens hastigheds profil gennem hele snittet og fyldt med hvirvler = Godt!
Mvh. Rododendon
Den må vi vist lige have igen så 😉:
Laminar: Under 2300 = høj hastighed i midten og lav (eller ingen) hastighed ved siderne = Dårligt
TurbUlent: Over 2300 = ens hastigheds profil gennem hele snittet og fyldt med hvirvler = Godt!
Mvh. Rododendon
#66
AJ nu må det stoppe... JEg har aldrig skrevet at kobber leder dårligere en alu...
igen igen igen ....kobber leder varmen bedre....
Det er ikke det diskutionen gik ud på! :x
Jeg har mange pointer jeg prøver at forklare. Men det kan godt være lidt svært hvis folk ikke kan tænke abstrakt nok. :l
De test jeg kender til (bla. lavet på hjemmelavede kølehoveder, viser klart at indgangs retning og udgangsretning er meget afgørende... Til dette kommer så flow og div. riller i overfladen.
Og hvad man nu kender til Direct-Die køling er det stadig et forholdsvis ukendt princip for mange... Derfor kan det ikke undre mig at det ikke lyder så fandens attraktivt... Jeg brugte eksemplet i at understrege at køling direkte har nogle fordele, hvis man kan forstå dem og udnytte dem. Men dermed siger jeg ikke at Direct-Die køling er bedre end at have en plade der først og fremmest beskytter ens computer og cpu.
En af ideerne med at tænke abstrakt er at undlade at se på alle ulemperne og derved give sig fuldt ud til at få ideer.
Begrænsninger og problemer er ting man kan fixe... og omgåes... og finde løsninger på.
At sige at Direct-Die køling ikke er godt, fordi det er farligt, er som at sige at vi ikke skal sende rumraketter op,fordi de kan falde ned.
Når jeg laver et indlæg som dette er det ikke fordi jeg siger at alle andre tager fejl og at jeg har ret!
Men dette indlæg var en ide om at få en diskusion igang, og høre om folks teorier, ikke om at det kan ikke lade sig gøre fordi varmeledningsevnen er størst for sølv. Jeg har arbejdet med metal, isolering, centrifugalventilatorer, kemi, motorer og køleteknik. Og kender jo nok godt til de fysiske konstanter og love osv. Jeg gad da hellere høre om varmeledning og redoxreaktioner i skolen, i stedet for at glo på en globus og lave leraskebægrer.
Og når jeg skriver en overskrift som "Kobber er ikke bedst", er det for mig indlysende at man ikke skriver et langt oplæg uden en fængende overskrift. Det er jo totalt klart for alle der læser oplægget at jeg ligger vægt på at der er vandet der skal fokuseres på og ikke metallet.
Prøv et se det som hvad der ville ske hvis vi ændrede trykket på vandet (dette var ikke med i oplægget da det ikke har dampkøling jeg var inde på) Hvis vi ændre på vandtrykket kan vi få vandet tli at fordampe ved, lad os sige 25*C, Og ved fordampningen af vandet ændres overfladen til 1700 gange større. Derved bedre overflade og bedre varme optagelse, samt, og vigtigst, at der bindes kæmpe mængder energi når væske går tli dampform. En simpel fysisk lov som mam ikke kan bestride.
Bedre overflade kan også gøre ved at have et smart designet kølehovet i kobber, men det er ligesom prøvet!
Jeg lagde vægt på de ting som vi forstår, og prøvede at forklare at hvis vi lægger mindre vægt på materialet, og mere vægt på vandflow og design (Her mente jeg design der optimerer varmeoptagelsen i vandet...bedre cirkulation over den del der er i berøring med cpuen, ville vi måske opnå nogle resultater der var overraskende. Også understøttet af knapt så simpel fysik og matematik. Men teorien var her vigtigere end en konkret udforming af et kølehoved/system på en bestemt computer.
Hvad nu hvis ...
Hvad nu hvis nogen designede at system med Direct-Die køling der virkede bedre end noget med kobberklods.
Ja så ville alle sige at Direct-Die køling var bedre end kobberklods. lige indtil en lavede et kobberkølehoved der kølede bedre... See my point :i
Det er jo ikke interresandt om nogen har et kølehoved der er bedre end andre... Hvis man ikke har brugt en teori og bevist den i sit forsøg, så er det jo intet værd! Alle kan være heldige og ramme løsning de virker bedre, men hvis man ikke fatter hvorfor, kan man ikke bruge sin viden som redskab, og gøre sine ting bedre. ;)
Så inden der er en eller anden paptorsk der siger at jeg påstår at det her er bedre end noget andet, eller at jeg modsiger fysiske love og konstanter. så læs lige mine påstande igennem... Jeg er til tider ret hypotetisk i mine forklaringer så derfor skal man lige fatte pointen før det giver mening... Ellers tror I jo bare jeg mener det modsatte af hvad jeg skriver... :e
godt så :00
igen igen igen ....kobber leder varmen bedre....
Det er ikke det diskutionen gik ud på! :x
Jeg har mange pointer jeg prøver at forklare. Men det kan godt være lidt svært hvis folk ikke kan tænke abstrakt nok. :l
De test jeg kender til (bla. lavet på hjemmelavede kølehoveder, viser klart at indgangs retning og udgangsretning er meget afgørende... Til dette kommer så flow og div. riller i overfladen.
Og hvad man nu kender til Direct-Die køling er det stadig et forholdsvis ukendt princip for mange... Derfor kan det ikke undre mig at det ikke lyder så fandens attraktivt... Jeg brugte eksemplet i at understrege at køling direkte har nogle fordele, hvis man kan forstå dem og udnytte dem. Men dermed siger jeg ikke at Direct-Die køling er bedre end at have en plade der først og fremmest beskytter ens computer og cpu.
En af ideerne med at tænke abstrakt er at undlade at se på alle ulemperne og derved give sig fuldt ud til at få ideer.
Begrænsninger og problemer er ting man kan fixe... og omgåes... og finde løsninger på.
At sige at Direct-Die køling ikke er godt, fordi det er farligt, er som at sige at vi ikke skal sende rumraketter op,fordi de kan falde ned.
Når jeg laver et indlæg som dette er det ikke fordi jeg siger at alle andre tager fejl og at jeg har ret!
Men dette indlæg var en ide om at få en diskusion igang, og høre om folks teorier, ikke om at det kan ikke lade sig gøre fordi varmeledningsevnen er størst for sølv. Jeg har arbejdet med metal, isolering, centrifugalventilatorer, kemi, motorer og køleteknik. Og kender jo nok godt til de fysiske konstanter og love osv. Jeg gad da hellere høre om varmeledning og redoxreaktioner i skolen, i stedet for at glo på en globus og lave leraskebægrer.
Og når jeg skriver en overskrift som "Kobber er ikke bedst", er det for mig indlysende at man ikke skriver et langt oplæg uden en fængende overskrift. Det er jo totalt klart for alle der læser oplægget at jeg ligger vægt på at der er vandet der skal fokuseres på og ikke metallet.
Prøv et se det som hvad der ville ske hvis vi ændrede trykket på vandet (dette var ikke med i oplægget da det ikke har dampkøling jeg var inde på) Hvis vi ændre på vandtrykket kan vi få vandet tli at fordampe ved, lad os sige 25*C, Og ved fordampningen af vandet ændres overfladen til 1700 gange større. Derved bedre overflade og bedre varme optagelse, samt, og vigtigst, at der bindes kæmpe mængder energi når væske går tli dampform. En simpel fysisk lov som mam ikke kan bestride.
Bedre overflade kan også gøre ved at have et smart designet kølehovet i kobber, men det er ligesom prøvet!
Jeg lagde vægt på de ting som vi forstår, og prøvede at forklare at hvis vi lægger mindre vægt på materialet, og mere vægt på vandflow og design (Her mente jeg design der optimerer varmeoptagelsen i vandet...bedre cirkulation over den del der er i berøring med cpuen, ville vi måske opnå nogle resultater der var overraskende. Også understøttet af knapt så simpel fysik og matematik. Men teorien var her vigtigere end en konkret udforming af et kølehoved/system på en bestemt computer.
Hvad nu hvis ...
Hvad nu hvis nogen designede at system med Direct-Die køling der virkede bedre end noget med kobberklods.
Ja så ville alle sige at Direct-Die køling var bedre end kobberklods. lige indtil en lavede et kobberkølehoved der kølede bedre... See my point :i
Det er jo ikke interresandt om nogen har et kølehoved der er bedre end andre... Hvis man ikke har brugt en teori og bevist den i sit forsøg, så er det jo intet værd! Alle kan være heldige og ramme løsning de virker bedre, men hvis man ikke fatter hvorfor, kan man ikke bruge sin viden som redskab, og gøre sine ting bedre. ;)
Så inden der er en eller anden paptorsk der siger at jeg påstår at det her er bedre end noget andet, eller at jeg modsiger fysiske love og konstanter. så læs lige mine påstande igennem... Jeg er til tider ret hypotetisk i mine forklaringer så derfor skal man lige fatte pointen før det giver mening... Ellers tror I jo bare jeg mener det modsatte af hvad jeg skriver... :e
godt så :00
#67
citat: AJ nu må det stoppe... JEg har aldrig skrevet at kobber leder dårligere en alu...
igen igen igen ....kobber leder varmen bedre....
Det er ikke det diskutionen gik ud på!
Jeg har mange pointer jeg prøver at forklare. Men det kan godt være lidt svært hvis folk ikke kan tænke abstrakt nok.
____________________________________________________
Hvordan forklarer du så din overskrift? :)
Det er ikke sikkert du har opdaget det, men det er derfor du får så meget kritik som du gør.
igen igen igen ....kobber leder varmen bedre....
Det er ikke det diskutionen gik ud på!
Jeg har mange pointer jeg prøver at forklare. Men det kan godt være lidt svært hvis folk ikke kan tænke abstrakt nok.
____________________________________________________
Hvordan forklarer du så din overskrift? :)
Det er ikke sikkert du har opdaget det, men det er derfor du får så meget kritik som du gør.
#68
Og andgående turbolente strømninger kan det som Rododendon
skriver laves ved at have et Reynolds tal over 2300.
Og en turbulent strømning kan også laves ved at have riller eller lign .
Her igen et eksempel på hvordan vandflow, hastighed og lign, kan bruges i stedet for at kratte nogle huller i en kobberplade for at skabe bedst mulige hvirvler.
skriver laves ved at have et Reynolds tal over 2300.
Og en turbulent strømning kan også laves ved at have riller eller lign .
Her igen et eksempel på hvordan vandflow, hastighed og lign, kan bruges i stedet for at kratte nogle huller i en kobberplade for at skabe bedst mulige hvirvler.
#69
# 67 du er en noob når du ikke læser hele mit oplæg skal jeg gentage:
Og når jeg skriver en overskrift som "Kobber er ikke bedst", er det for mig indlysende at man ikke skriver et langt oplæg uden en fængende overskrift. Det er jo totalt klart for alle der læser oplægget at jeg ligger vægt på at det er vandet der skal fokuseres på og ikke metallet.
Fatter du det nu eller skal jeg sende en mimer! :e
Og når jeg skriver en overskrift som "Kobber er ikke bedst", er det for mig indlysende at man ikke skriver et langt oplæg uden en fængende overskrift. Det er jo totalt klart for alle der læser oplægget at jeg ligger vægt på at det er vandet der skal fokuseres på og ikke metallet.
Fatter du det nu eller skal jeg sende en mimer! :e
#70
Ja jeg må nok indrømme at du er ret dårlig til at forklare helt præcist hvad det er du mener med det her..... For jeg er heller ikke 100% med på den.
Det ene øjeblik sammenligner du to vidt forskellige hoveder med 2 forskellige materialer - en lidt skæv vinkel, og afgjort ubrugelig i denne her sammenhæng. Det næste øjeblik snakker vi lige pludselig om flow og kølehovedkonstruktioner.. Du bliver nødt til at adskille tingene lidt - for efter trådens indhold at dømme, har du tabt en del af os på nuværende tidspunkt, og hvis jeg skal anklages for at tænke for traditionelt og konservativt, så tror jeg bare jeg holder mig væk... For det gør jeg absolut ikke.
- Den første linje i #69 mener jeg desuden er særdeles upassende, men det tror jeg osse godt du er med på... :00
Det ene øjeblik sammenligner du to vidt forskellige hoveder med 2 forskellige materialer - en lidt skæv vinkel, og afgjort ubrugelig i denne her sammenhæng. Det næste øjeblik snakker vi lige pludselig om flow og kølehovedkonstruktioner.. Du bliver nødt til at adskille tingene lidt - for efter trådens indhold at dømme, har du tabt en del af os på nuværende tidspunkt, og hvis jeg skal anklages for at tænke for traditionelt og konservativt, så tror jeg bare jeg holder mig væk... For det gør jeg absolut ikke.
- Den første linje i #69 mener jeg desuden er særdeles upassende, men det tror jeg osse godt du er med på... :00
#71
Han mener jo bare at kølehvoedet ikke skal være tykt!! man kan sagtens få et stort overfladeareal uden at man behøver at have 400-600 g kobber i maskinen! Det er vel det der er pointen... og hvis man har bund der kun er 0,5 - 1 mm tyk er det lidt lige meget om det er alu eller kobber da der alligevel ikke er den store forskel i deres varmeledeevne. Eller den forskel der er spiller ikke en stor rolle når afstanden, 0,5-1 mm, er så kort.
#72
Hej Anti-Pjerrot. Du er inde på et for stort emne til at alle oc.dk's brugere kan komme med deres ynkelige meninger i een tråd ;)
Jeg sidder og venter på at du viser et design der underbygger noget af alt det du siger.
"Men hvis ikke vi skal bruge så meget kobberet kan man jo ligeså godt bruge aluminium, lad os sige 0,5 - 1mm mellem vand og cpu. Eller bruge en så lille mængde kobber, det gør jo ingen mærkbar forskel da det jo stadig er vand der er vores transport system."
Hvis jeg forstår dét, som du vil have det skal forstås, mener jeg at du har svært ved at finde ud af hvilket af alle dine teoretiske tal som kommer til at betyder noget i praksis.
Håber vi kan få en ordentlig diskussion i gang, der kan styres :D
Jeg sidder og venter på at du viser et design der underbygger noget af alt det du siger.
"Men hvis ikke vi skal bruge så meget kobberet kan man jo ligeså godt bruge aluminium, lad os sige 0,5 - 1mm mellem vand og cpu. Eller bruge en så lille mængde kobber, det gør jo ingen mærkbar forskel da det jo stadig er vand der er vores transport system."
Hvis jeg forstår dét, som du vil have det skal forstås, mener jeg at du har svært ved at finde ud af hvilket af alle dine teoretiske tal som kommer til at betyder noget i praksis.
Håber vi kan få en ordentlig diskussion i gang, der kan styres :D
#73
JEg mener flere ting...
Markedet i dag er præget af flotte kobberkølehoveder i fine designs.
Men det er jo ikke kobber der fjerner varmen. Det er vandet. Derfor skriver jeg at man kan prøve at kigge på andre ting end lige umiddelbart rillerne i et kølehoved.
Der findes andre måder at se på vandkølingen på. Og det er vigtigt for mig at pointere at der bliver fokuseret for meget på kobber vs. alu, end kobber vs. vand.
Simpelt:
før: kobber er bedst, alu dårligt!
snart: Vand er vigtigere end kobber!
Debatten ang. vandflow, vandindsprøjtning, cirkulation og design der vedrører disse, er blevet rimeligt overset.
Debatten har kørt på at: det bedste er et kobberkølehoved med riller i og ikke et alukølehoved uden riller!
Men jeg ville pointere at vand var vigtigere end at have et kølehoved i kobber eller alu.
Og jeg siger igen at DET GØR EN FORSKEL OM MAN BRUGER KOBBER ISTEDET FOR ALU!
Men det er ikke det jeg vil frem til...
Jeg syntes debatten skulle op på et højere plan og få nogle nye aspekter ind i det.
Markedet i dag er præget af flotte kobberkølehoveder i fine designs.
Men det er jo ikke kobber der fjerner varmen. Det er vandet. Derfor skriver jeg at man kan prøve at kigge på andre ting end lige umiddelbart rillerne i et kølehoved.
Der findes andre måder at se på vandkølingen på. Og det er vigtigt for mig at pointere at der bliver fokuseret for meget på kobber vs. alu, end kobber vs. vand.
Simpelt:
før: kobber er bedst, alu dårligt!
snart: Vand er vigtigere end kobber!
Debatten ang. vandflow, vandindsprøjtning, cirkulation og design der vedrører disse, er blevet rimeligt overset.
Debatten har kørt på at: det bedste er et kobberkølehoved med riller i og ikke et alukølehoved uden riller!
Men jeg ville pointere at vand var vigtigere end at have et kølehoved i kobber eller alu.
Og jeg siger igen at DET GØR EN FORSKEL OM MAN BRUGER KOBBER ISTEDET FOR ALU!
Men det er ikke det jeg vil frem til...
Jeg syntes debatten skulle op på et højere plan og få nogle nye aspekter ind i det.
#74
#72 det var jo netop det min pointe var... At vandet var vigtigere end hvilket materiale man brugte, hvis der var en forskel i designet. DU kan måske IKKE give mig ret i at hvis du brugte et dårligt designet kobberkølehoved, så kunne et godt designet alukølehoved være bedre, netop fordi at designet/flowet/hastighed/trykket i vandet, ville have den afgørende effekt i kølingen, da det som sagt er vandet der køler? ?:(
#75
Det med bundtykkelsen er jo ikke så svær at regne ud...
Hvis bunden er en halv meter tyk, så strømmer varmen ind i den ene ende og ud af den anden og man kan bare sætte sig ned og regne varmetabet/modstanden ud fra de værdier du ar fundet for kobber.
Det er der sjovt og spændende i dette tankeeksempel #0 har stillet op, er hvordan designet af kølehovedet skal være. For dette bliver mere og mere esciensielt jo tyndere bunden bliver. Med det rigtige design skal man ikke have en masse kobber.
/Rod.
Hvis bunden er en halv meter tyk, så strømmer varmen ind i den ene ende og ud af den anden og man kan bare sætte sig ned og regne varmetabet/modstanden ud fra de værdier du ar fundet for kobber.
Det er der sjovt og spændende i dette tankeeksempel #0 har stillet op, er hvordan designet af kølehovedet skal være. For dette bliver mere og mere esciensielt jo tyndere bunden bliver. Med det rigtige design skal man ikke have en masse kobber.
/Rod.
#76
man skal tænke på at alle materialer isolerer for varmeveksling nogen mindre end andre, men de gør det alle sammen.
Derfor at det mest optimale at forsøge at gøre den afstand/dybde isoleringen har så lille som mulig.
Derfor er det ikke en fordel at have en stor tung klods, men istedet er det et plus at have størst muligt overfladeareal ud af mindst mulig mængde materiale. og det kunne eksempel være ved at lave en masse riller og ridser i sit "tynde" kobber eller alu stykke.
Derfor at det mest optimale at forsøge at gøre den afstand/dybde isoleringen har så lille som mulig.
Derfor er det ikke en fordel at have en stor tung klods, men istedet er det et plus at have størst muligt overfladeareal ud af mindst mulig mængde materiale. og det kunne eksempel være ved at lave en masse riller og ridser i sit "tynde" kobber eller alu stykke.
#77
hehe.. sgu for morsomt det her...
fra #0:
Ser vi at vand har:
4190J/kg*K v. 10 grader celcius
og kobber
385J/kg*K
samt aluminium:
896J/kg*K
jeps, prøv lige at sammenholde de værdier og specielt størrelser/enheder med flg info:
Cu:
densitet= 8960 kg/m3
Al:
densitet= 2698 kg/m3
H2O:
densitet= ~1000 kg/m3
hvor m3 er kubikmeter.. altså m i tredje potens..
fra #0:
Ser vi at vand har:
4190J/kg*K v. 10 grader celcius
og kobber
385J/kg*K
samt aluminium:
896J/kg*K
jeps, prøv lige at sammenholde de værdier og specielt størrelser/enheder med flg info:
Cu:
densitet= 8960 kg/m3
Al:
densitet= 2698 kg/m3
H2O:
densitet= ~1000 kg/m3
hvor m3 er kubikmeter.. altså m i tredje potens..
#78
#77
at kobber har en densitet, hvis tal ligner aluminiums varmefylde
Det giver jo ingen mening overhoved... :00
at kobber har en densitet, hvis tal ligner aluminiums varmefylde
Det giver jo ingen mening overhoved... :00
#79
#77
Hvori består det sjove?
Hvori består det sjove?
#80
#54 #59
Hvis man sér bort fra kølehovedets udformning, så vil vand som bevæger sig rundt i et lukket system afgive og modtage den samme mængde energi uanset om hastigheden vandet bevæger sig med.
Eksempel:
Hvis du har en racerbane, så passerer bilerne mål 1 gang på et minut og de er på målstregen 0,2 sekunder.
Hvis du kører dobbelt så hurtigt, så passerer de 2 gange på 1 minut, men de er kun på mulstreget i 0,1 sekund.
Det giver 0,2 sekunder da de paserer 2 gange inden for den samme tid i forhold til før.
Grunden til at dem med højt flow kan risikere at opleve bedre køling er fordi der som #59 skriver er turbulens. Hvis man har et optimalt kølehoved, vil der ikke være nogle "døde" områder og derfor ikke behov for turbolens.
Turbolens ophæver manglen på at kunne producere et godt kølehoved.
Det optimale kølehoved er af et materiale som forstår at lede varmen godt og som forstår at afgive/optage varmen godt. Hertil skal laves et kølehoved som skaber så stort et overfladeareal som muligt i en kanal som har samme størrelse som studsen. Dette sikrer at der ikke kan "gemme" sig noget vand i systemet der ikke bliver udskiftet.
Ingen har endnu fundet den hellige gral inden for vandkøling og alle søger stadig... :)
Hvis man sér bort fra kølehovedets udformning, så vil vand som bevæger sig rundt i et lukket system afgive og modtage den samme mængde energi uanset om hastigheden vandet bevæger sig med.
Eksempel:
Hvis du har en racerbane, så passerer bilerne mål 1 gang på et minut og de er på målstregen 0,2 sekunder.
Hvis du kører dobbelt så hurtigt, så passerer de 2 gange på 1 minut, men de er kun på mulstreget i 0,1 sekund.
Det giver 0,2 sekunder da de paserer 2 gange inden for den samme tid i forhold til før.
Grunden til at dem med højt flow kan risikere at opleve bedre køling er fordi der som #59 skriver er turbulens. Hvis man har et optimalt kølehoved, vil der ikke være nogle "døde" områder og derfor ikke behov for turbolens.
Turbolens ophæver manglen på at kunne producere et godt kølehoved.
Det optimale kølehoved er af et materiale som forstår at lede varmen godt og som forstår at afgive/optage varmen godt. Hertil skal laves et kølehoved som skaber så stort et overfladeareal som muligt i en kanal som har samme størrelse som studsen. Dette sikrer at der ikke kan "gemme" sig noget vand i systemet der ikke bliver udskiftet.
Ingen har endnu fundet den hellige gral inden for vandkøling og alle søger stadig... :)
#81
Den hellige gral er tryk. så der sker en fordampning inde i dit kølehoved...
Det stiller bare store krav til resten af dit system...
Det er nemlig simpel køleteknik
Det stiller bare store krav til resten af dit system...
Det er nemlig simpel køleteknik
#82
#81 enig - for den latente varme som vand afgiver når det går til dampform er mange gange større end en tilsvarende temperaturstigning som ikke ligger nær kogepunktet eller frysepunktet 🙂
#83
doh!!!
okay.. så prøver vi lidt mere udførligt..
varmeledning for kobber per liter (enheden bliver joule per (Kelvin * liter)):
( (385J/kg*K) * (8960 kg/m3) ) / 1000 l/m3 = 3450 J/(K*l)
varmeledning for aluminium per liter:
( (896J/kg*K) * (2698 kg/m3) ) / 1000 l/m3 = 2417 J/(K*l)
varmeledning for vand per liter:
( (4190J/kg*K) * (1000 kg/m3) ) / 1000 l/m3 = 4190 J/(K*l)
hvilket jo gør at varmelednings evnen ved samme rumfylde ikke er 10 gange større for vand end det er for kobber...
okay.. så prøver vi lidt mere udførligt..
varmeledning for kobber per liter (enheden bliver joule per (Kelvin * liter)):
( (385J/kg*K) * (8960 kg/m3) ) / 1000 l/m3 = 3450 J/(K*l)
varmeledning for aluminium per liter:
( (896J/kg*K) * (2698 kg/m3) ) / 1000 l/m3 = 2417 J/(K*l)
varmeledning for vand per liter:
( (4190J/kg*K) * (1000 kg/m3) ) / 1000 l/m3 = 4190 J/(K*l)
hvilket jo gør at varmelednings evnen ved samme rumfylde ikke er 10 gange større for vand end det er for kobber...
#84
#80
Det er bedre jo hurtigere vandet flyder for vandet modtaget ikke energi retliniet... jo større temp forskellen er jo hurtigere bliver varme/energi overført. Varmeforskellen er størst hvis vandet heletiden er "friskt" koldt!
Det er bedre jo hurtigere vandet flyder for vandet modtaget ikke energi retliniet... jo større temp forskellen er jo hurtigere bliver varme/energi overført. Varmeforskellen er størst hvis vandet heletiden er "friskt" koldt!
#85
#77 Har fat i den lange ende, hvad angår Kobber vs. Alu!
Grunden til, at Kobber (Cu) er så meget bedre, end Aluminium (Al), er at Cu har Både en højere varmeLEDNINGS koeficient, og og en større densitet end Al
Det eneste metal, der når Cu til sokkeholderne, er Sølv, der har en Densitet i nærheden af Cu's, og samtidig en højere varmeLEDNINGS koeficient, en Cu har.
Hastighed/Flow er også ret væsentligt, da turbulens langs med den Cu overflade, der skal køles, vil virke isolerende!
Dermed øger man endnu en gang differens temp. mellem vand og CPU.
Det der er det "vigtigeste" ved alle former for køling, og især OC :e er, at kernen holder så lav en temp. som muligt.
Her vil #0's betragtning være god nok, hvis man kun så på overførselen af varmen, på det "begrænsede areal", som en kerne nu en gang har
Men pga. at Cu/Sølv har sådan en god varmelednings evne, kan det betale sig, at lave en lidt større afstand (Medføre større isolation, som medføre højere kerne temp.), da man kan få vandet til at have kontakt med en meget større overflade, og derfor behøver temp. diff. imellem vandog CPU ikke være så stor, og dermed "vinder" man altså nogle °C ved at "isolere" CPU'en fra vandet, men til gengæld give vandet (eller luft for den sags skyld) et større areal at nedkøle, og dermed behøver vand/Sølv eller Vand/Cu temp diff ikke at være så høj, som ved "direkte-vand"/CPU. :i
Det er såment der hele "idéen" i "den store Kobber klods" ligger.
Grunden til, at Kobber (Cu) er så meget bedre, end Aluminium (Al), er at Cu har Både en højere varmeLEDNINGS koeficient, og og en større densitet end Al
Det eneste metal, der når Cu til sokkeholderne, er Sølv, der har en Densitet i nærheden af Cu's, og samtidig en højere varmeLEDNINGS koeficient, en Cu har.
Hastighed/Flow er også ret væsentligt, da turbulens langs med den Cu overflade, der skal køles, vil virke isolerende!
Dermed øger man endnu en gang differens temp. mellem vand og CPU.
Det der er det "vigtigeste" ved alle former for køling, og især OC :e er, at kernen holder så lav en temp. som muligt.
Her vil #0's betragtning være god nok, hvis man kun så på overførselen af varmen, på det "begrænsede areal", som en kerne nu en gang har
Men pga. at Cu/Sølv har sådan en god varmelednings evne, kan det betale sig, at lave en lidt større afstand (Medføre større isolation, som medføre højere kerne temp.), da man kan få vandet til at have kontakt med en meget større overflade, og derfor behøver temp. diff. imellem vandog CPU ikke være så stor, og dermed "vinder" man altså nogle °C ved at "isolere" CPU'en fra vandet, men til gengæld give vandet (eller luft for den sags skyld) et større areal at nedkøle, og dermed behøver vand/Sølv eller Vand/Cu temp diff ikke at være så høj, som ved "direkte-vand"/CPU. :i
Det er såment der hele "idéen" i "den store Kobber klods" ligger.
#86
#82
Men at få dette til af fungere på et almindeligt vandkølings system.... :00
Jeg vil se det før jeg tror det hvis nogen påstår at de har et!
OG du er netop inde på det med cirkulationen som det vigtigste...
Det gør jo netop op med at man behøver fine riller i sit køleprofil
og derved er overfladens tykkelse er jo underordnet, da man ikke behøver at skabe større overflade!
Men at få dette til af fungere på et almindeligt vandkølings system.... :00
Jeg vil se det før jeg tror det hvis nogen påstår at de har et!
OG du er netop inde på det med cirkulationen som det vigtigste...
Det gør jo netop op med at man behøver fine riller i sit køleprofil
og derved er overfladens tykkelse er jo underordnet, da man ikke behøver at skabe større overflade!
#87
#80 jeg kender skam godt dén analogi, men du taler som om det intet betyder, tag og kig på denne graf (som du sikkert har set før)
....og fortæl mig at det ingen betydning har.
....og fortæl mig at det ingen betydning har.
#88
#85 og 83
Helt uenig i bytter om på varmeledning og varmekapacitet.
kæmpe forskel.
se denne tabel:
http://www.formel.dk/materiale...
læg mærke til forskellen mellem :
varmeledning (konduktivitet) [W/(m*K)]
og varmefylde (varmekapacitet)[J/kg*K]
Helt uenig i bytter om på varmeledning og varmekapacitet.
kæmpe forskel.
se denne tabel:
http://www.formel.dk/materiale...
læg mærke til forskellen mellem :
varmeledning (konduktivitet) [W/(m*K)]
og varmefylde (varmekapacitet)[J/kg*K]
#89
#88 ja.. rigtigt.. jeg har forbyttet de to betegnelser da jeg skrev det.. men det ændrer ikke på mine beregninger.. de er blot gældende for varmefylde og ikke varmeledning..
men det var jo også netop i varmefylde at du startede med at sige at vand var ca 10 gange bedre end kobber, her prøvede jeg at pointere at det jo var ved samme masse... og derfor inddrog jeg massefylde, for at vise varmefylden ved samme volumen...
men det var jo også netop i varmefylde at du startede med at sige at vand var ca 10 gange bedre end kobber, her prøvede jeg at pointere at det jo var ved samme masse... og derfor inddrog jeg massefylde, for at vise varmefylden ved samme volumen...
#90
#89 du hvist læste ikke godt nok... dette er ikke en diskusion (som alt for mange tror) ang kobber vs. alu.
Men ang . brugen af vandet vs. kobber.
læs lige min #66 en gang til.
hvis jeg ville bygge et kølehoved så jeg hellere på flow/cirkulation/spredning end på hvilket materiale jeg brugte.
Hvis jeg kunne vælge ville jeg jo bruge sølv... :e
Men det har jeg jo ikke penge til... :l
Men ang . brugen af vandet vs. kobber.
læs lige min #66 en gang til.
hvis jeg ville bygge et kølehoved så jeg hellere på flow/cirkulation/spredning end på hvilket materiale jeg brugte.
Hvis jeg kunne vælge ville jeg jo bruge sølv... :e
Men det har jeg jo ikke penge til... :l
#91
#90 jaja men hvis jeg kunne få flydende sølv eller kobber ved 25*C ville jeg da også hellere bruge det end vand :e
Tænk dig lige om engang...
Vi kan ikke bruge kobberet til andet end en varmeleder...
Du har vist forvirret dig selv! ;)
Tænk dig lige om engang...
Vi kan ikke bruge kobberet til andet end en varmeleder...
Du har vist forvirret dig selv! ;)
#92
Jeg tror det #77 vil ind på er at selvom aluminium har dobbelt så stor varmefylde per kg vil det sammenholdt med densiteten ses at kobbers varmefylde faktisk er størst per rumfang... Derfor vil det samme kølehoved i kobber kunne optage mere varme ved samme temperatur end det samme lavet af aluminium (optage varme! her konkluderer jeg intet om varmetransport...)
#93
#89, Ja det er også min pointe, så der er vel ikke mere at tilføje fra min side :)
#94
Og så var der igen et par der ikke forstod at vi IKKE snakker om kobber vs. alu... :00
Men jeg er enig med dig i dine beregninger ang. varmefylde. Det har dog intet at sige i denne diskusion... :)
Men jeg er enig med dig i dine beregninger ang. varmefylde. Det har dog intet at sige i denne diskusion... :)
#95
#95:
Du kan da ikke sætte vand op vs. kobber ?
De understøtter hinanden, vandet kunne ikke optage varmen uden en leder - og omvendt ?
som #89 siger: "Det skal flytte varme fra CPU og give det størst mulige areal til vandet (grundet vandets lave varmeledningsevne). "
Du kan da ikke sætte vand op vs. kobber ?
De understøtter hinanden, vandet kunne ikke optage varmen uden en leder - og omvendt ?
som #89 siger: "Det skal flytte varme fra CPU og give det størst mulige areal til vandet (grundet vandets lave varmeledningsevne). "
#96
#88 Jeg har ikke byttet om på begreberne!
Varmeledning er hvor meget energi et materiale kan overføre, fra den ene side, til den anden side, ved en temperatur forskel mellem de to sider på 1°C.
Varmefylde er hvor meget energi der skal til at varme ét kg af det pågældende materiale op 1°C.
#89 Godt eksempel med bålet :e
Varmeledning er hvor meget energi et materiale kan overføre, fra den ene side, til den anden side, ved en temperatur forskel mellem de to sider på 1°C.
Varmefylde er hvor meget energi der skal til at varme ét kg af det pågældende materiale op 1°C.
#89 Godt eksempel med bålet :e
#97
#96
men det er netop det der er essensen:
Vandet kan jo godt optage varmen hvis cirkulationen er optimal.
Herved behøves et massivt kølehoved ikke da det derved ville virke som isolator.
Du skal se diskusionen som mere: hvormeget/hvordan-kobber
og hvormeget/hvordan-vand.
Som nævnt snart 100 gange er den tredie bedste varme leder kobber. Men vi skal stadig lede vandet væk. Og overfladen du kan skabe med kobber er begrænset i forhold til at lave en jævn og optimal cirkulation over dette kølehoved, samt i forhold til størrelse osv.
Så vi snakker hvilket design/tykkelse i kobber v. det bedst flow/cirkulation.
Der er jo en isolation jo tykkere materialet er... ellers ville det være en superleder! :D
men det er netop det der er essensen:
Vandet kan jo godt optage varmen hvis cirkulationen er optimal.
Herved behøves et massivt kølehoved ikke da det derved ville virke som isolator.
Du skal se diskusionen som mere: hvormeget/hvordan-kobber
og hvormeget/hvordan-vand.
Som nævnt snart 100 gange er den tredie bedste varme leder kobber. Men vi skal stadig lede vandet væk. Og overfladen du kan skabe med kobber er begrænset i forhold til at lave en jævn og optimal cirkulation over dette kølehoved, samt i forhold til størrelse osv.
Så vi snakker hvilket design/tykkelse i kobber v. det bedst flow/cirkulation.
Der er jo en isolation jo tykkere materialet er... ellers ville det være en superleder! :D
#98
#97 jeg mente bare at han havde byttet om på dem og du brugte ham som citat.
selvfølgelig er varmeledningen/L meget bedre i kobber når densiteten og varmeledningen er større end aluminium, det giver sig selv...
Men han snakkede om varmefylde... Og der snakker vi ikke kobber vs. alu. MEn kobber og vand...(Og Ja tallet for kobber er højere pr. kg. eller liter eller whatever, men jeg kommer stadig ikke flydende kobber på mincpu :e i stedet for vand )
selvfølgelig er varmeledningen/L meget bedre i kobber når densiteten og varmeledningen er større end aluminium, det giver sig selv...
Men han snakkede om varmefylde... Og der snakker vi ikke kobber vs. alu. MEn kobber og vand...(Og Ja tallet for kobber er højere pr. kg. eller liter eller whatever, men jeg kommer stadig ikke flydende kobber på mincpu :e i stedet for vand )
#99
Og #97 jeg er kun uenig i dig over den ide med at jo større køleprofil jo bedre.
Hvis kobberet er for tykt vil det isolere. hvis det er for tyndt kan du ikke lave en overflade. så du skal finde en gylden mellemvej. Og hvis du har et optimalt flow er det jo ligegyldigt med overfladen... dér er jo der jo netop den bedste varmeoptagelse fra vandet.
Hvis kobberet er for tykt vil det isolere. hvis det er for tyndt kan du ikke lave en overflade. så du skal finde en gylden mellemvej. Og hvis du har et optimalt flow er det jo ligegyldigt med overfladen... dér er jo der jo netop den bedste varmeoptagelse fra vandet.
#100
Nu hvor tråden har rundet 100 posts, må jeg stille det for mig lige nu store spørgsmål..
Det du vil snakke om (nu) er :
"Så vi snakker hvilket design/tykkelse i kobber v. det bedst flow/cirkulation. "
Hvad tror du et Storm eller et Cascade hovede gør, og hvordan den er konstrueret.. hvis du kigger efter i forums, kan du se at de lige netop er lavet med high flow og så tynde bunde som kan holde til at spænde dem på kernen... Jeg troede først du ville snakke materialer, så direct die.. og nu er vi ovre i at det er design af et kølehovede ala dem der findes i forvejen eller ?
Det du vil snakke om (nu) er :
"Så vi snakker hvilket design/tykkelse i kobber v. det bedst flow/cirkulation. "
Hvad tror du et Storm eller et Cascade hovede gør, og hvordan den er konstrueret.. hvis du kigger efter i forums, kan du se at de lige netop er lavet med high flow og så tynde bunde som kan holde til at spænde dem på kernen... Jeg troede først du ville snakke materialer, så direct die.. og nu er vi ovre i at det er design af et kølehovede ala dem der findes i forvejen eller ?
#101
nej fordi hvis du har optimalt flow er det ikke nødnendigt med at lave riller... du har jo den optimale spredning af vandet ved et reynolds tal på over de 2300 bedst ved de 10000 ... derved når du overfladen helt jævnt og behøver ikke riller osv.
derfor skriver jeg:
"Så vi snakker hvilket design/tykkelse i kobber v. det bedst flow/cirkulation."
Men vi snakker om mange ting, da det jo ikke er en faktor der spiller ind!
Min pointe er jo et det afgørende ikke er kobber, men VAND!
Prøv at læse #66 igen. og #73 og# 75... :00
derfor skriver jeg:
"Så vi snakker hvilket design/tykkelse i kobber v. det bedst flow/cirkulation."
Men vi snakker om mange ting, da det jo ikke er en faktor der spiller ind!
Min pointe er jo et det afgørende ikke er kobber, men VAND!
Prøv at læse #66 igen. og #73 og# 75... :00
#102
#102
Jeg læser og læser..
For at opnå et højt reynolds tal, skal du bruge mere turbulens end du kan opnå ved flow alene, det er derfor man laver jet's som i f.eks. Storm og Cascaden, disse er meget svære at lave og optimere og Cathar på procooling er mesteren i den diciplin. Alternativet til Jet's er at lave turbolens/overflade enten ved pin-fins (swiftec's 6000 serie) eller ved at lave riller ala RBX, Waterchill osv...
Der er endnu ikke nogen der har fundet en måde at opnå et højt nok reynolds tal uden at tvinge vandet til at ændre retning og det er derfor man laver riller / huller. Cathar som laver bla Storm'en har eksperimenteret meget med tykkelsen, og hvis man ved at lave den bund tyndere kunne spare alt bøvlet med resten, så tror jeg om nogen han ville have prøvet det. Der er faktisk en på enten procooling eller overclockers som lavede et hovede som bare var en tynd kobberplade hvor han i midten spulede direkte ind med en haveslange og så ud i begge sider.. men den fungerede ikke da vandet ikke kunne "nå" at optage nok varme, og pladen i bunden var for tynd til at kunne "nå" at overføre varmen..
Jeg læser og læser..
For at opnå et højt reynolds tal, skal du bruge mere turbulens end du kan opnå ved flow alene, det er derfor man laver jet's som i f.eks. Storm og Cascaden, disse er meget svære at lave og optimere og Cathar på procooling er mesteren i den diciplin. Alternativet til Jet's er at lave turbolens/overflade enten ved pin-fins (swiftec's 6000 serie) eller ved at lave riller ala RBX, Waterchill osv...
Der er endnu ikke nogen der har fundet en måde at opnå et højt nok reynolds tal uden at tvinge vandet til at ændre retning og det er derfor man laver riller / huller. Cathar som laver bla Storm'en har eksperimenteret meget med tykkelsen, og hvis man ved at lave den bund tyndere kunne spare alt bøvlet med resten, så tror jeg om nogen han ville have prøvet det. Der er faktisk en på enten procooling eller overclockers som lavede et hovede som bare var en tynd kobberplade hvor han i midten spulede direkte ind med en haveslange og så ud i begge sider.. men den fungerede ikke da vandet ikke kunne "nå" at optage nok varme, og pladen i bunden var for tynd til at kunne "nå" at overføre varmen..
#103
fork alt den teks..
lige til at blive noia over..
men jeg holder med Rododendon og Sajmon og sidst nævnte har nok mest viden. :)
lige til at blive noia over..
men jeg holder med Rododendon og Sajmon og sidst nævnte har nok mest viden. :)
#104
Jeg skal lige starte med at sige at jeg ikke magtede at læse alle indlæggene, så jeg ved ikke om jeg bare plaprer løs om noget der allerede er blevet sagt, men det håber jeg ikke.
#102 med andre ord Laminar strømning (Re<2300)vs. Turbulent strømning(Re>2300).
Det som den turbulente strømning får af betydning for systemets køleevne, er at den hjælper med at bryde grænselaget mellem materiale og vand (eller luft for den sags skyld) og derved forbedre den.
Det er det der hedder <B>varmeovergang</B>, som er et af de principper i diskuterer.
Renolds tal kan regnes vha. formlen Re=(c*di)/v
hvor c er mediets middelhastighed i m/s, di den indvendige diameter i m, og v den kinematiske viskositet for mediet.
Den turbulente strømning kan man, som der vist også er nævnt, designe sig frem til ved at lave en rillet, nopret, ru, hvad ved jeg overflade, der får mediet til at flyde ujævnt.
Mvh.
MO (en sølle studerende der skal til eksamen i Termodynamik om 16 dage :( )
EDIT:
Var i gang med den her stil imens #103 ikke var skrevet, og derfor lidt dobbeltsnak
#102 med andre ord Laminar strømning (Re<2300)vs. Turbulent strømning(Re>2300).
Det som den turbulente strømning får af betydning for systemets køleevne, er at den hjælper med at bryde grænselaget mellem materiale og vand (eller luft for den sags skyld) og derved forbedre den.
Det er det der hedder <B>varmeovergang</B>, som er et af de principper i diskuterer.
Renolds tal kan regnes vha. formlen Re=(c*di)/v
hvor c er mediets middelhastighed i m/s, di den indvendige diameter i m, og v den kinematiske viskositet for mediet.
Den turbulente strømning kan man, som der vist også er nævnt, designe sig frem til ved at lave en rillet, nopret, ru, hvad ved jeg overflade, der får mediet til at flyde ujævnt.
Mvh.
MO (en sølle studerende der skal til eksamen i Termodynamik om 16 dage :( )
EDIT:
Var i gang med den her stil imens #103 ikke var skrevet, og derfor lidt dobbeltsnak
#105
En meget lang diskussion om noget ingen indtil videre har bekymret sig om at finde et fornuftigt svar på. Om end diskussion har taget en fornuftig drejning.
Der må være nogen! (det lyder som der er et par ingeniørstuderende mellem), der har kendskab til brug af CFD(computational fluid dynamics) og kan opstille et passende scenarie. Så vi kan få klarhed på en videnskablig måde over hvad der er bedst direct die cooling eller et kobberkølehoved og i så fald hvilke dimensioner det skal have.
Hovsa, det er jo lige før det kunne blive et semester projekt på universitet.
Der må være nogen! (det lyder som der er et par ingeniørstuderende mellem), der har kendskab til brug af CFD(computational fluid dynamics) og kan opstille et passende scenarie. Så vi kan få klarhed på en videnskablig måde over hvad der er bedst direct die cooling eller et kobberkølehoved og i så fald hvilke dimensioner det skal have.
Hovsa, det er jo lige før det kunne blive et semester projekt på universitet.
#106
#103 Godt så ved du hvad balladen drejer sig om...
godt eksempel på at hans metode var lam.
pointen med hele denne tråd er jo netop at høre nogle argumenter ang. det du beskriver.
Men du skal også lige tænke på prisen på Cathar hoveder... ikke helt billige...
Det der er vigtigt for mig er at høre folks oplevelser og ikke deres meninger. Det er godt når du skriver f.eks. jeg mener det og det, fordi hamher har erfaringer med dette...
Men giv lige et link.
At starte en diskusion er den nemmeste form for lærdom... ikke den mest behagelige, bare den nemmeste... Ved at provokere lidt, giver folk lidt ekstra gas når de prøver at overbevise en.
Hvis nu denne tråd havde handlet mere om detaljer ved design til konstruktion af kølehoveder, så var der sikkert flere der der havde fået noget ud af dem, istedet for folk der ikke fattede budskabet om at det ikke handlede om alu vs. kobber.
men det står jo tydeligt i denne tråd nu... :e
hvad er så din mening ang. konstruktion af kølehoved. ?:(
godt eksempel på at hans metode var lam.
pointen med hele denne tråd er jo netop at høre nogle argumenter ang. det du beskriver.
Men du skal også lige tænke på prisen på Cathar hoveder... ikke helt billige...
Det der er vigtigt for mig er at høre folks oplevelser og ikke deres meninger. Det er godt når du skriver f.eks. jeg mener det og det, fordi hamher har erfaringer med dette...
Men giv lige et link.
At starte en diskusion er den nemmeste form for lærdom... ikke den mest behagelige, bare den nemmeste... Ved at provokere lidt, giver folk lidt ekstra gas når de prøver at overbevise en.
Hvis nu denne tråd havde handlet mere om detaljer ved design til konstruktion af kølehoveder, så var der sikkert flere der der havde fået noget ud af dem, istedet for folk der ikke fattede budskabet om at det ikke handlede om alu vs. kobber.
men det står jo tydeligt i denne tråd nu... :e
hvad er så din mening ang. konstruktion af kølehoved. ?:(
#107
#80
Er du dum?
Nu kan jeg snart ikke holde ud at være i denne tråd mere...Jeg tror ikke jeg kommer tilbage..x(
Ej - Sorry - Nu skal du høre!
Materialet (kobber) har kun til formål at lede varmen!
Varmeovergangstallet er et tal for den mængde energi der kan flyttes fra kobberet til vandet - og det skal være så højt som muligt hvis du altså ønsker at dit kobber skal være koldt :00
Varmeovergangstallet fra kobberet til vandet bestemmes udelukkende af strømningsformen af mediet.
Hastigheden og udformningen af kobberet bestemmer strømningsformen.
SLUT!
Læs nogen bøger for pokker!
Mvh. Rododendon
Er du dum?
Nu kan jeg snart ikke holde ud at være i denne tråd mere...Jeg tror ikke jeg kommer tilbage..x(
Ej - Sorry - Nu skal du høre!
Materialet (kobber) har kun til formål at lede varmen!
Varmeovergangstallet er et tal for den mængde energi der kan flyttes fra kobberet til vandet - og det skal være så højt som muligt hvis du altså ønsker at dit kobber skal være koldt :00
Varmeovergangstallet fra kobberet til vandet bestemmes udelukkende af strømningsformen af mediet.
Hastigheden og udformningen af kobberet bestemmer strømningsformen.
SLUT!
Læs nogen bøger for pokker!
Mvh. Rododendon
#108
#106 "Hovsa, det er jo lige før det kunne blive et semester projekt på universitet" <--- :) Jeg er ikke sikker på der er helt stof nok i det. Det er i bund og grund det samme som at regne på en varmeveksler,
Der skal bare tænkes en del mere over optimering af køleoverflade, strømningsprincipper og så det evige forhold mellem larm/sikkerhed/ydelse ;)
Der skal bare tænkes en del mere over optimering af køleoverflade, strømningsprincipper og så det evige forhold mellem larm/sikkerhed/ydelse ;)
#109
#105 og #106
fedt!
Det er sådanne indslag jeg håbede på at høre først jeg skrev oplægget!
Men jeg har ingen særligt kendskab til de teorier i varmeovergang og slet ikke CFD.
Så endelig er der kommet nogle inslag der omhandler det vi snakker om. :e
Bare det så ikke ender med at der ikke er nogen der kan hjælpe! :p
fedt!
Det er sådanne indslag jeg håbede på at høre først jeg skrev oplægget!
Men jeg har ingen særligt kendskab til de teorier i varmeovergang og slet ikke CFD.
Så endelig er der kommet nogle inslag der omhandler det vi snakker om. :e
Bare det så ikke ender med at der ikke er nogen der kan hjælpe! :p
#110
og Rododendon, så er det rart et du er har støttet mig gennem denne diskusion, da du åbenbart har fundet ud af hvad de klodser med trykt træmasse og sorte pletter skal bruges til :e
Modsat så mange...heriblandt også mig selv. Derfor er det jo netop at jeg skriver.
Et er hvad man studerer, noget andet er hvad man interesserer sig for.
Vi kan jo ikke vide alt om alt, men en base af lidt fysiske grundbegreber hjælper os jo til at forstå hinanden.
Og #109:
Der skal bare tænkes en del mere over optimering af køleoverflade, strømningsprincipper og så det evige forhold mellem larm/sikkerhed/ydelse
...nemlig... :e
Modsat så mange...heriblandt også mig selv. Derfor er det jo netop at jeg skriver.
Et er hvad man studerer, noget andet er hvad man interesserer sig for.
Vi kan jo ikke vide alt om alt, men en base af lidt fysiske grundbegreber hjælper os jo til at forstå hinanden.
Og #109:
Der skal bare tænkes en del mere over optimering af køleoverflade, strømningsprincipper og så det evige forhold mellem larm/sikkerhed/ydelse
...nemlig... :e
#111
#107 jeg har desværre aldrig leget med vandkøling, og har slet ikke nok specifik viden til at komme med reelle bud på udformning, da jeg f.eks. slet ikke ved hvor høje hastigheder man kommer op på idag, og derved om man kan komme op på den turbulente strømning uden at lege med udformningen.
Principielt burde man jo kunne gøre det ved at lave kanalerne inde i kølehovedet så små at strømningen igennem det blev hurtig nok til at komme op på turbulent strømning. men så skal der jo også laves flere kanaler frem og tilbage, og så stiger prisen jo også.
EDIT:
Jeg har ingen links, men det du skal søge under er "termodynamik", og "varmeveksling" eller varmeveksler.
Har du lyst til at invistere en plovmand på det, så er bogen "Termodynamik" af Aage Birkkjær Lauritsen m.fl. god synes jeg. Den har en tilpas blanding af teori og praksis, der gør at den rent faktisk kan bruges til noget i virkeligheden og ikke kun i teori.
Og nej, jeg får ikke procenter ;)
Principielt burde man jo kunne gøre det ved at lave kanalerne inde i kølehovedet så små at strømningen igennem det blev hurtig nok til at komme op på turbulent strømning. men så skal der jo også laves flere kanaler frem og tilbage, og så stiger prisen jo også.
EDIT:
Jeg har ingen links, men det du skal søge under er "termodynamik", og "varmeveksling" eller varmeveksler.
Har du lyst til at invistere en plovmand på det, så er bogen "Termodynamik" af Aage Birkkjær Lauritsen m.fl. god synes jeg. Den har en tilpas blanding af teori og praksis, der gør at den rent faktisk kan bruges til noget i virkeligheden og ikke kun i teori.
Og nej, jeg får ikke procenter ;)
#112
#107
Der er lavet utallige forsøg på at lave "kølehovedet" men der er utroligt mange faktorer der spiller ind. Har selv flere ideer på skrivebordet som jeg når vi får bedre tid skal have testet sammen med Rododendon.. men bare for at nævne et par faktorer som ikke er nemme at takle, så er bundtykkelse kontra den "penetrations" evne vandt kommer ned i f.eks. hullerne med en størelse der er svær at beregne uden utallige tests. Cathar fortalte mig engang at han lavede over 100 prototyper inden han lavede Cascaden, og det var primært omkring bund/jet optimeringen som han så har forbedret i sin Storm. MANGE herinde bliver ved og ved med at sige flow ikke betyder noget, og de giver mig knopper.. for det betyder faktisk meget hvis man vil under Maze-4 niveau.. se bare den interaktive kølehovede sammenligner på procooling: http://www.procooling.com/html...
Her kan man se helt precist hvor meget flow betyder i forhold til de enkelte typer af konstruktioner.
Har selv kun lavet en prototype med Rododendon endnu, og den virkede ikke i første omgang, selvom både Cathar og Bill Adams fra Procooling tror på den.. MEN vi lavede et par fejl i konstruktionen, og har ikke haft tid til at lave en ny prototype endnu..
www.burn-it.dk/index.php?type=...
Problemet med den er at vandet ikke kommer ned imellem finnerne da de er for høje og måske står lidt for tæt, og at den 1,5 mm tynde bund ikke kan overføre nok varme til arealet med finner enten pga tykkelsen eller pga antallet af finner.. Cathar mener at vi skal halvere højden, og bøje finnerne i midten ala Swifttech 6000... men det må vi jo se på når vi får tid igen..
Der er lavet utallige forsøg på at lave "kølehovedet" men der er utroligt mange faktorer der spiller ind. Har selv flere ideer på skrivebordet som jeg når vi får bedre tid skal have testet sammen med Rododendon.. men bare for at nævne et par faktorer som ikke er nemme at takle, så er bundtykkelse kontra den "penetrations" evne vandt kommer ned i f.eks. hullerne med en størelse der er svær at beregne uden utallige tests. Cathar fortalte mig engang at han lavede over 100 prototyper inden han lavede Cascaden, og det var primært omkring bund/jet optimeringen som han så har forbedret i sin Storm. MANGE herinde bliver ved og ved med at sige flow ikke betyder noget, og de giver mig knopper.. for det betyder faktisk meget hvis man vil under Maze-4 niveau.. se bare den interaktive kølehovede sammenligner på procooling: http://www.procooling.com/html...
Her kan man se helt precist hvor meget flow betyder i forhold til de enkelte typer af konstruktioner.
Har selv kun lavet en prototype med Rododendon endnu, og den virkede ikke i første omgang, selvom både Cathar og Bill Adams fra Procooling tror på den.. MEN vi lavede et par fejl i konstruktionen, og har ikke haft tid til at lave en ny prototype endnu..
www.burn-it.dk/index.php?type=...
Problemet med den er at vandet ikke kommer ned imellem finnerne da de er for høje og måske står lidt for tæt, og at den 1,5 mm tynde bund ikke kan overføre nok varme til arealet med finner enten pga tykkelsen eller pga antallet af finner.. Cathar mener at vi skal halvere højden, og bøje finnerne i midten ala Swifttech 6000... men det må vi jo se på når vi får tid igen..
#113
#112,
Men hvis vi snakker om at lave et kølehoved til dig selv med din egen fræser, så spiller design jo ingen rolle , da den eneste udgift du har er materialet...
Jeg har lige købt en klods alu 700*300*20mm til 300 kr. plus div. aluplader. så hvis jeg bare kan sælge en ting produceret ud af den klods, er materialet betalt.
Men det er såmen ikke meningen at jeg skal lave kølehoveder til andre, for jeg gør det kun for at hygge mig og prøve nogen teorier af... :
citat fra dig:
Principielt burde man jo kunne gøre det ved at lave kanalerne inde i kølehovedet så små at strømningen igennem det blev hurtig nok til at komme op på turbulent strømning. men så skal der jo også laves flere kanaler frem og tilbage, og så stiger prisen jo også.
. Der lyder rimeligt fornuftigt, lidt svært at lave, men jeg kan jo altid prøve :e
Men hvis vi snakker om at lave et kølehoved til dig selv med din egen fræser, så spiller design jo ingen rolle , da den eneste udgift du har er materialet...
Jeg har lige købt en klods alu 700*300*20mm til 300 kr. plus div. aluplader. så hvis jeg bare kan sælge en ting produceret ud af den klods, er materialet betalt.
Men det er såmen ikke meningen at jeg skal lave kølehoveder til andre, for jeg gør det kun for at hygge mig og prøve nogen teorier af... :
citat fra dig:
Principielt burde man jo kunne gøre det ved at lave kanalerne inde i kølehovedet så små at strømningen igennem det blev hurtig nok til at komme op på turbulent strømning. men så skal der jo også laves flere kanaler frem og tilbage, og så stiger prisen jo også.
. Der lyder rimeligt fornuftigt, lidt svært at lave, men jeg kan jo altid prøve :e
#114
#115, jeg har edited i #112 mht. til det med de links du efterspørger. Jo...... det havde været smartere med en ny post, men det synes jeg åbenbart ikke på daværende tidspunkt (af uforklarlige årsager).
#115
Nu har jeg ikke læst det hele - tråden er satme lang, men hvorfor bekymre sig om det? der sidder højtuddannede (og lønnede) mennesker hos f.eks. Swiftech og de ved nok hvorfor de laver deres kølehoveder som de gør.
Hvis man selv skal lave kølehovedet så kan jeg sige at temperatur forskellen på et kølehovede der laver den klassiske med en masser "U'er" køler næsten ligeså godt som et kølehovede med tryk lige over core og udsugning i hver sin side - man kan i hvert fald ikke omsætte de grader til MHz. Hvis man skal optimere sit kølehovede lidt så skal vandet have KONTAKT med så stor en overflade kobber så muligt for at kunne optage mest varme... men en stor vandkøler, kobberkølehoveder også en pumpe til at flytte vandet rundt også spiller det.
Hvis man selv skal lave kølehovedet så kan jeg sige at temperatur forskellen på et kølehovede der laver den klassiske med en masser "U'er" køler næsten ligeså godt som et kølehovede med tryk lige over core og udsugning i hver sin side - man kan i hvert fald ikke omsætte de grader til MHz. Hvis man skal optimere sit kølehovede lidt så skal vandet have KONTAKT med så stor en overflade kobber så muligt for at kunne optage mest varme... men en stor vandkøler, kobberkølehoveder også en pumpe til at flytte vandet rundt også spiller det.
#116
heheh :e
asetek themself...
således blev denne tråd en succes...
jeg takker for denne opklaring.
Og da mit system jeg bygger til består af en køler fra et airkonditions anlæg og en grundfosspumpe. Tror jeg at kan komme op på et rimeligt tryk...
:e
nice..
asetec...hehe
:e
asetek themself...
således blev denne tråd en succes...
jeg takker for denne opklaring.
Og da mit system jeg bygger til består af en køler fra et airkonditions anlæg og en grundfosspumpe. Tror jeg at kan komme op på et rimeligt tryk...
:e
nice..
asetec...hehe
:e
#117
#114, Lyder spændende, jeg står og skal lave afgangsprojekt efteråret 2006 (Maskiningeniør), det kunne være det skulle være på det område ;) Måske hos jer :i det er jo gratis arbejdskraft i 6 mdr. til at få undersøgt en ide til bunds.
#118
-> Alle: Hop over på Asetekc hp og læs nogle af de analyser/modeller Wijdeveld hoster op med - se f.eks. forskellen på Waterchill Classic og Antarctica i denne tråd:
http://forum.vapochill.com/sho...
Angående H2O vs. Cu - well kobberet er en dejlig mekanisk og økonomisk måde at holde på vandet i en PC hvor strømmen fiser rundt i små printbaner.
Der er ingen tvivl om at flow har en betydning - primært for opnåelse af et turbUlent flow - om det foregår via korrugerede kanaler, vinkelændring af flowretningen osv. er ligegyldigt - det har størst effekt i radiatoren (varmeveksler som MO/Rododendon skriver) - men har ingen signifikant betydning i så små systemer som vores. Så Myth har ret som teoretisk anskuelse - men jeg er af den opfattelse at Sajmon har ret i betragtningen at omsat i OCMHz er det negligerbart.
Iøvrigt tak til A-P for at sætte gang i en debat ud over: "Hvilket GFX skal jeg vælge i prisgruppen 1001 - 1005 kr!"
Ej DET skrev jeg ikke - gjorde jeg?
Tomgun
http://forum.vapochill.com/sho...
Angående H2O vs. Cu - well kobberet er en dejlig mekanisk og økonomisk måde at holde på vandet i en PC hvor strømmen fiser rundt i små printbaner.
Der er ingen tvivl om at flow har en betydning - primært for opnåelse af et turbUlent flow - om det foregår via korrugerede kanaler, vinkelændring af flowretningen osv. er ligegyldigt - det har størst effekt i radiatoren (varmeveksler som MO/Rododendon skriver) - men har ingen signifikant betydning i så små systemer som vores. Så Myth har ret som teoretisk anskuelse - men jeg er af den opfattelse at Sajmon har ret i betragtningen at omsat i OCMHz er det negligerbart.
Iøvrigt tak til A-P for at sætte gang i en debat ud over: "Hvilket GFX skal jeg vælge i prisgruppen 1001 - 1005 kr!"
Ej DET skrev jeg ikke - gjorde jeg?
Tomgun
#119
#120
jeg takker 8)
Al denne snak har inspireret mig... og gjort mig søvning... :o
Men jeg fik hvad jeg ville: En masse ideer til et kølehoved...
Især tak til MO og Asetek for hans/deres pointe med at presse vandet ned gennem revner for at opnå større varmeovergangstal og gennemstrømning!
Supremt :e
jeg takker 8)
Al denne snak har inspireret mig... og gjort mig søvning... :o
Men jeg fik hvad jeg ville: En masse ideer til et kølehoved...
Især tak til MO og Asetek for hans/deres pointe med at presse vandet ned gennem revner for at opnå større varmeovergangstal og gennemstrømning!
Supremt :e
#120
Anti-Pjerrot jeg syntes faktisk det er en ret fed tråd du har lavet meget intersandt. men hvad jeg syntes er helt vildt er at du kan blive ved med at give :e selv om folk næsten kun kommer med negativ kritik. uanset om du har ret eller ej så syntes jeg du bevare roen og det er der mange herinde på overclocking som kunne lære noget af :e
hilsen morgoth
hilsen morgoth
#121
#anti-pjerrot
thumps up for en tråd som denne, det er lang tid siden der har været en lignende... og det mest utrolige var at du fik NoNig til at give op(!!!) og at du blev ved med at holde hovedet koldt og "forsvarere" dine synspunkter med sagligt indhold.
Det har været rart at følge med på sidelinien i en så sober debat, samt at lære noget nyt/ bliver en lille smule klogere, selvom jeg ikke har noget der minder om en uddannelse på det niveu som denne debat har kørt på (Læs: 2.års klejnsmedelærling) :)
Lad os håbe at du får mod på at lave en lignende debat igen :)
thumps up for en tråd som denne, det er lang tid siden der har været en lignende... og det mest utrolige var at du fik NoNig til at give op(!!!) og at du blev ved med at holde hovedet koldt og "forsvarere" dine synspunkter med sagligt indhold.
Det har været rart at følge med på sidelinien i en så sober debat, samt at lære noget nyt/ bliver en lille smule klogere, selvom jeg ikke har noget der minder om en uddannelse på det niveu som denne debat har kørt på (Læs: 2.års klejnsmedelærling) :)
Lad os håbe at du får mod på at lave en lignende debat igen :)
#122
He he, ja der skal sku et fattet menneske til ikke at blive usaglig eller sur over visse af de indlæg der kommer nogle gange
Tommel op A-P. :e
Tommel op A-P. :e
#123
takker igen... 8)
syntes det er vigtigt at lære lidt når man pjekker fra skole:
syntes det er vigtigt at lære lidt når man pjekker fra skole:
#124
#123 ja det var lidt vildt at nonig bare sådan gav op det har jeg ikke set før. hatten af for Anti-Pjerrot :) :D :e
#125
Tak MO men...
Fattet og fattet! ... JEg blev sur over # 67 og skrev # 69... :e
Bare rolig der kommer mere, jeg er kun nået til kølehoveder... bare vent til jeg kommer til noget med kød på :e
Fattet og fattet! ... JEg blev sur over # 67 og skrev # 69... :e
Bare rolig der kommer mere, jeg er kun nået til kølehoveder... bare vent til jeg kommer til noget med kød på :e
#126
Nonig sprang af før debatten var gået igang... :e
Men nu vil jeg sku sove... Har trods alt været igang siden kl. et da jeg startede på at skrive oplægget!
Men jeg vil snarrest fortsætte diskusionen om fremstilling af kølehoveder da jeg har en klods alu på 300*700*20mm :e
(Bare den var af kobber) ;)
Men nu vil jeg sku sove... Har trods alt været igang siden kl. et da jeg startede på at skrive oplægget!
Men jeg vil snarrest fortsætte diskusionen om fremstilling af kølehoveder da jeg har en klods alu på 300*700*20mm :e
(Bare den var af kobber) ;)
#127
kan kun sige en ting.. det er vist første gang en har fundet OFF knappen på nonig... ;)
#128
ja.. god tråd alt i alt.. Der bliver sagt mange fede og brugbare ting.
Personligt er jeg af den opfattelse at forskellen mellem et "godt" og et "dårligt" kølehoved ikke betyder alverden rent OCmhz mæssigt - som nogen jo også tidligere var inde på... De er sq egentlig ret effektive allesammen hvis de bliver skyllet igennem med (her kommer den :) ) noget koldt vand... ! Hvilket leder tankerne over på radiatoren som skal "sørge for" det kolde vand
Det ville være sjovere hvis der fantes nemmere/billigere måder at få vandet til mere effektivt at afgive varmen til luften på. Ja tak.. vi har et hav af forskellige radiatorer, og de fleste af dem virker da også - men tænk hvis de bare var lidt bedre.. noget jeg ihvertfald ville foretrække frem for verdens måske mest geniale kølehoved.
...bare en tanke... thumbs up A-P
Personligt er jeg af den opfattelse at forskellen mellem et "godt" og et "dårligt" kølehoved ikke betyder alverden rent OCmhz mæssigt - som nogen jo også tidligere var inde på... De er sq egentlig ret effektive allesammen hvis de bliver skyllet igennem med (her kommer den :) ) noget koldt vand... ! Hvilket leder tankerne over på radiatoren som skal "sørge for" det kolde vand
Det ville være sjovere hvis der fantes nemmere/billigere måder at få vandet til mere effektivt at afgive varmen til luften på. Ja tak.. vi har et hav af forskellige radiatorer, og de fleste af dem virker da også - men tænk hvis de bare var lidt bedre.. noget jeg ihvertfald ville foretrække frem for verdens måske mest geniale kølehoved.
...bare en tanke... thumbs up A-P
#129
Jeg kan kun tilslutte mig den skare der skriver at det er godt gået du holder hovedet koldt, og besvare de til tider meget kritiske posts med et pænt, roligt og forklarende svar tilbage og som #122 skriver, så er der mange der kunne lære en del af det 8)
prinsvalium
prinsvalium
#130
Hvor er I dumme, nå :r
Skal vi ikke bare sige, at jeg så "fejlen" og holdt min kæft (for en gangs skyld)?! :r
Rettelse:
-> Alle
Se #1 ;) :r
Skal vi ikke bare sige, at jeg så "fejlen" og holdt min kæft (for en gangs skyld)?! :r
Rettelse:
-> Alle
Se #1 ;) :r
#131
mange interessante ting er blevet skrevet, og endda flere gange.
Flot at asetek kommer og på en forståelig måde forklarer de vigtige ting i design.
Det jeg dog vil kritisere, er at mange af tingene er skrevet flere gange, men der er det ikke blevet taget seriøst, og det var det der gjorde at jeg blev negativt indstillet over #0, og somend stadig er det.
som en lille sidenote kan jeg informere om at 10/8mm slange til push-in system fra asetek ikke er optimalt, slangen bliver stiv med tiden, og risikoen for lækage opstår, det lærte mit bundkort lige på den hårde måde, så slanger i mit system er blevet udskiftet med "ægte" asetek slange, som er ca 10/6.5mm og 60 gange blødere/smidigere.
Flot at asetek kommer og på en forståelig måde forklarer de vigtige ting i design.
Det jeg dog vil kritisere, er at mange af tingene er skrevet flere gange, men der er det ikke blevet taget seriøst, og det var det der gjorde at jeg blev negativt indstillet over #0, og somend stadig er det.
som en lille sidenote kan jeg informere om at 10/8mm slange til push-in system fra asetek ikke er optimalt, slangen bliver stiv med tiden, og risikoen for lækage opstår, det lærte mit bundkort lige på den hårde måde, så slanger i mit system er blevet udskiftet med "ægte" asetek slange, som er ca 10/6.5mm og 60 gange blødere/smidigere.
#132
Super fed tråd! Ægte OC-stil, og et dejligt emne der bliver diskuteret ...
Jeg vil slet ikke kommentere de mange synspunkter, og ej heller give udtryk for mine egne. Jeg er enig med mange af jer, og andre er jeg så uenig med at jeg kunne rykke hovederne af :P
Fed tråd! Og dejligt at se at "folk" som Asetek også af og til kigger ind ;)
Jeg vil slet ikke kommentere de mange synspunkter, og ej heller give udtryk for mine egne. Jeg er enig med mange af jer, og andre er jeg så uenig med at jeg kunne rykke hovederne af :P
Fed tråd! Og dejligt at se at "folk" som Asetek også af og til kigger ind ;)
#133
hey, det #0 siger har jeg længe vidst, efter en god snak med min fys lære, komer er en meget god varme kondensator, men varmen bevæger sig langsomt igennem det, derfor er kommer bedst til applikationer med en massiv varme aftager, så som vandkøling, derfor er kobberhoveder langt bedre end f.eks. aluminium, i vandkøling.
Men til systemer med luft som aftager for varmen er aluminium bedre, da varmen bevæger sig hurtigere igennem materialet, og ud til bære mediet, derfor kræver alu blokke også et massivt areal, da isolerings evnen er en smule bedre end kobber.
Kobber i bunden, og aliminium til at fjerne varmen er derfor en rigtig god ide, da man udnytter kobberets kondentation kombineret med aluminiums hurtige ledeevne.
Thats my 2 cents
Men til systemer med luft som aftager for varmen er aluminium bedre, da varmen bevæger sig hurtigere igennem materialet, og ud til bære mediet, derfor kræver alu blokke også et massivt areal, da isolerings evnen er en smule bedre end kobber.
Kobber i bunden, og aliminium til at fjerne varmen er derfor en rigtig god ide, da man udnytter kobberets kondentation kombineret med aluminiums hurtige ledeevne.
Thats my 2 cents
#134
Tror ikke jeg helt forstår hvad det er #130 og og andre forsøger at sige mht kølehovedet. Forskellen imellem et godt og et dårligt kølehovede kan nemt være 4-6 grader og så er yderligere de grader man kan hente ved at have et ordentligt flow igennem hovedet. Dette kan NEMT aflæses af de test resultater jeg henviser til tidligere. Radiatoren betyder også meget, og her er det også påvist flere gange at det betyder noget med flow'et igennem den. Hvad der betyder mest, og hvor man bedst kan sætte ind er der måske delte meninger om, men det betyder jo ikke at forskellen ikke er der, og hvem vil ikke gerne hente f.eks. 3-4 grader under load. HVIS vi er derhenne hvor man mener det ikke er nok, så skal man til at overveje at bygge en chiller eller lign. og så køle vandet noget mere end radiatoren kan.. på den måde kan man også fjerne en del af betydningen af kølehovede m.v. Der er en artiklel om at bygge en chiller på vej, så snart vi bliver færdige med den, men i kan da lure her hvis i er nysgerrige:
www.burn-it.dk/index.php?type=...
www.burn-it.dk/index.php?type=...
#135
Selvom det ser ud til at tråden er ved langt om længe at dø vil jeg liiige tilføje noget som irritere mig ved næsten hver eneste tråd om vandkøling:
Der er altid een der siger "et par grader ned giver ikke flere mHz i overclock" mens det måske er rigtigt, så er vi vel alle entutiaster der vil have det bedste af det bedste. Når vi taler vandkøling herinde går jeg ud fra at vi prøver at opnå det bedste af det bedste og derfor er et par grader ned, et par grader vundet = noget der er værd at satse på, ellers kunne vi alle sammen bare købe et færdigt skod-sæt med en 80mm blæser på en alu-radiator.... eller noget i den stil. :)
Der er altid een der siger "et par grader ned giver ikke flere mHz i overclock" mens det måske er rigtigt, så er vi vel alle entutiaster der vil have det bedste af det bedste. Når vi taler vandkøling herinde går jeg ud fra at vi prøver at opnå det bedste af det bedste og derfor er et par grader ned, et par grader vundet = noget der er værd at satse på, ellers kunne vi alle sammen bare købe et færdigt skod-sæt med en 80mm blæser på en alu-radiator.... eller noget i den stil. :)
#136
Alle de "direct die" coolere, jeg har set, har været til socket A. Men nu har AMD jo været så søde, at de har lavet bunden af køkehovedet for os på de nye socket 754 og socket 939. Vi mangler bare en, der vil lodde f.eks. en maze overdel på. :e
#137
#108 Rododendon
Vi er tydeligvis ikke enige, derfor kaldes det en diskussion.
Men at begynde at kalde folk dumme, beviser bare at du ikke er i stand til at holde det på et rent sagligt plan.
Havde faktisk forventet at en person på 27 år havde lært at respektere folk og deres forskellige synspunkter.
Folks evne til at gebærde sig offentligt er normalt proportionel med deres alder. Men du har lige bevist at det modsatte faktisk er muligt.
Vi er tydeligvis ikke enige, derfor kaldes det en diskussion.
Men at begynde at kalde folk dumme, beviser bare at du ikke er i stand til at holde det på et rent sagligt plan.
Havde faktisk forventet at en person på 27 år havde lært at respektere folk og deres forskellige synspunkter.
Folks evne til at gebærde sig offentligt er normalt proportionel med deres alder. Men du har lige bevist at det modsatte faktisk er muligt.
#138
#139
Aaaarj stop nu ! x(
Gider ikke til at høre på mudderkast :r
--> Alle
LOL, der da sket en del siden jeg lukkede ned i går og tog til julefrokost :e
Griner tråd, den skal nærlæses senere :p
Aaaarj stop nu ! x(
Gider ikke til at høre på mudderkast :r
--> Alle
LOL, der da sket en del siden jeg lukkede ned i går og tog til julefrokost :e
Griner tråd, den skal nærlæses senere :p
#139
Godt så er jeg hjemme igen:
#130 tak. JEg havde tænkt mig at komme til det med radiatorerne senere... og det gør jeg...
#133 jeg kan ikke forstå at du siger at du er utilfreds med mig (#0),fordi folk ikke fattede hvad jeg skrev. Det irreterede mig grænseløst at jeg skulle gentage mig selv så mange gange.
Men i bund og grund må det så lidt være min egen, for jeg kunne nok godt blive bedre til at formulerer mig.
Jeg laver er "Kobber er ikke bedst, part 2"-tråd senere!
Men først når jeg har testet et par kølehoveder lavet på baggrund af debatten i går!
Der er dog et par ting jeg vil opsummere: (Ting vi "vistnok" blev enige om!)
1. For at udnytte vandet mest muligt skal vi i vores kølehoved have et Reynolds tal for vores vand der påvirker vores køleflade over 3000
(rododendon jeg tjeckede lige nogle tabeller):
Hvis R < 2300 haves laminar strømning -> dårligt
Hvis R > 3000 haves turbulent strømning -> godt.
I grænseområdet, 2300< R < 3000, kan såvel laminar som turbulent strøning indtræffe.
Du kan udregne Reynolds tal således:
Rynoldstal = (2*p*v*r)/n
Her er r rørets radius, v er væskens fart, p er massefylden og n er viskositeten.
Vi vil gerne have turbulent strømning for at få bedst varmespredning.
2. For at få et højt reynoldstal kan man gøre to ting:
a: få meget stort vandhastighed gennem en pumpe, da den eneste (fast system) variable i vores reynoldsformel er v, hastigheden.
b: opnå en meget stor vandhastighed ved at presse vand gennem mange tynde kanaler...Dette kan kun gøres ved et stort tryk.
3. Man kan opnå et større varmeovergangstal ved at lave kanalbredden smallere i sine kanaler:
Asetek skrev til os: "For eksempel kan man lave kobberkanalerne endnu smallere hvis pumpen kan klare det. Varmovergangstallet er omvendt proportionalt med kanalbredden, så jo smallere kanaler desto lavere CPU-temperatur. Men som sagt stiller det krav til pumpens tryk."
4. For at opnå højt tryk kræver det en pumpe (Og slanger/fittings osv) der kan klare så store tryk.
Godt ... Det var jo ikke så lidt.
Men for at alle kan være med, kræver det at der er nogen søde mennesker der kommer med formler for tryk-ændringer ved radiusændringer.
Og så herefter formler for beregning af varmeovergangstal. (Stort er godt)
Husk nu på at snakken fra tråden handler om vandoptimering... Men før vi snakker pumper og radiatorer skal vi have noget matematik på bordet for vores trykændringer i kølehovedet, så vi kan nå et højt reynoldstal!
Og til folk der stadig tænker på metaller... glem det det snakker vi ikke mere om! :e
Og glædelig jul!
(Hvis folk stadig syntes at overskriften er for misvisende, så læs hele tråden 10^9 gange :p )
#130 tak. JEg havde tænkt mig at komme til det med radiatorerne senere... og det gør jeg...
#133 jeg kan ikke forstå at du siger at du er utilfreds med mig (#0),fordi folk ikke fattede hvad jeg skrev. Det irreterede mig grænseløst at jeg skulle gentage mig selv så mange gange.
Men i bund og grund må det så lidt være min egen, for jeg kunne nok godt blive bedre til at formulerer mig.
Jeg laver er "Kobber er ikke bedst, part 2"-tråd senere!
Men først når jeg har testet et par kølehoveder lavet på baggrund af debatten i går!
Der er dog et par ting jeg vil opsummere: (Ting vi "vistnok" blev enige om!)
1. For at udnytte vandet mest muligt skal vi i vores kølehoved have et Reynolds tal for vores vand der påvirker vores køleflade over 3000
(rododendon jeg tjeckede lige nogle tabeller):
Hvis R < 2300 haves laminar strømning -> dårligt
Hvis R > 3000 haves turbulent strømning -> godt.
I grænseområdet, 2300< R < 3000, kan såvel laminar som turbulent strøning indtræffe.
Du kan udregne Reynolds tal således:
Rynoldstal = (2*p*v*r)/n
Her er r rørets radius, v er væskens fart, p er massefylden og n er viskositeten.
Vi vil gerne have turbulent strømning for at få bedst varmespredning.
2. For at få et højt reynoldstal kan man gøre to ting:
a: få meget stort vandhastighed gennem en pumpe, da den eneste (fast system) variable i vores reynoldsformel er v, hastigheden.
b: opnå en meget stor vandhastighed ved at presse vand gennem mange tynde kanaler...Dette kan kun gøres ved et stort tryk.
3. Man kan opnå et større varmeovergangstal ved at lave kanalbredden smallere i sine kanaler:
Asetek skrev til os: "For eksempel kan man lave kobberkanalerne endnu smallere hvis pumpen kan klare det. Varmovergangstallet er omvendt proportionalt med kanalbredden, så jo smallere kanaler desto lavere CPU-temperatur. Men som sagt stiller det krav til pumpens tryk."
4. For at opnå højt tryk kræver det en pumpe (Og slanger/fittings osv) der kan klare så store tryk.
Godt ... Det var jo ikke så lidt.
Men for at alle kan være med, kræver det at der er nogen søde mennesker der kommer med formler for tryk-ændringer ved radiusændringer.
Og så herefter formler for beregning af varmeovergangstal. (Stort er godt)
Husk nu på at snakken fra tråden handler om vandoptimering... Men før vi snakker pumper og radiatorer skal vi have noget matematik på bordet for vores trykændringer i kølehovedet, så vi kan nå et højt reynoldstal!
Og til folk der stadig tænker på metaller... glem det det snakker vi ikke mere om! :e
Og glædelig jul!
(Hvis folk stadig syntes at overskriften er for misvisende, så læs hele tråden 10^9 gange :p )
#140
Kobber er det bedst pga. af varmefylde ikke har noget oggøre med evnen til at køle en cpu af det har kun noget og sige når vi skal transportet varme f.eks. fra cpuhovede til radiator. Varmeledningevnen er derimod den eneste faktor der spiller ind i køling af en cpu derfor er kobber guld eller sølv bedst pga. at de er gode til at lede en varme.
#142
-> #143
Føler med dig... :00 :r
Føler med dig... :00 :r
#143
Alt det her er da et godt videnskabs projekt men IRL til standard vandkøleren tror jeg næppe det har en masse af sige. Tror bare mest man skal gå efter hvad der er bedst i et vandkølings kit. Dvs. Radiatoren/vandkøleren.
Tingene skal self. passe der efter.
MEn sjovt om #0 får lavet et sys og ser om det bliver bedre end forventet.
Tingene skal self. passe der efter.
MEn sjovt om #0 får lavet et sys og ser om det bliver bedre end forventet.
#144
#142...
Hvis det var at du ville komme med noget nyt ville det være rart...
nu tæller jeg de gange hvor folk har nævnt det du gør... :i
tælle tælle tælle...
Du er nr 18 i denne tråd der gentager hvad jeg siger i mit første oplæg! :x
Jeg har brug for nye indslag / inputs til min hjerne...
Og til dem der stadig er uenige med mig...læs her:
http://www.formel.dk/materiale...
http://www.natlex.dk/termisk.h...
http://www.matfys.kvl.dk/~lho/...
http://www.nakskov-gym.dk/fysi... _11
Jeg ved godt at visse sider leder til gymnasier o lig. men der lærer man det sku også... :i
Hvis det var at du ville komme med noget nyt ville det være rart...
nu tæller jeg de gange hvor folk har nævnt det du gør... :i
tælle tælle tælle...
Du er nr 18 i denne tråd der gentager hvad jeg siger i mit første oplæg! :x
Jeg har brug for nye indslag / inputs til min hjerne...
Og til dem der stadig er uenige med mig...læs her:
http://www.formel.dk/materiale...
http://www.natlex.dk/termisk.h...
http://www.matfys.kvl.dk/~lho/...
http://www.nakskov-gym.dk/fysi... _11
Jeg ved godt at visse sider leder til gymnasier o lig. men der lærer man det sku også... :i
#145
Jeg gør dette fordi:
Det er sjovt :e
Folk er alle enige :x
Jeg lærer noget :)
Folk der ikke har lavet kølehoveder før kan lære noget :D
kobber køler bedre end alu :x (Til dem som ikke forstår ... Det er ironi!)
Og Nonig jeg er ikke færdig... og jeg har læst det du har ændret i #1...tak :)
Jeg går igang med at lave kølehoveder snart...
Mit første bliver (tror jeg) med princippet:
Højt flow/tryk ned på ultra tynde køleripper.
De problemer der opstår her vil jeg løse på en Hemmelig måde!
Test ang tykkelse i materiale, herunder højden af riller, tykkelse af materiale under riller. osv.
Men hav tålmodighed, jeg er doven :r
Hvis nogen har ideer eller designs de gerne vil have prøvet af, vil jeg gerne lave det gratis ( ikke materialepris incl.)
Men tilbage til teorierne:
Jeg leder stadig efter en der kan hjælpe mig med at regne på varmespredningen!
Det er sjovt :e
Folk er alle enige :x
Jeg lærer noget :)
Folk der ikke har lavet kølehoveder før kan lære noget :D
kobber køler bedre end alu :x (Til dem som ikke forstår ... Det er ironi!)
Og Nonig jeg er ikke færdig... og jeg har læst det du har ændret i #1...tak :)
Jeg går igang med at lave kølehoveder snart...
Mit første bliver (tror jeg) med princippet:
Højt flow/tryk ned på ultra tynde køleripper.
De problemer der opstår her vil jeg løse på en Hemmelig måde!
Test ang tykkelse i materiale, herunder højden af riller, tykkelse af materiale under riller. osv.
Men hav tålmodighed, jeg er doven :r
Hvis nogen har ideer eller designs de gerne vil have prøvet af, vil jeg gerne lave det gratis ( ikke materialepris incl.)
Men tilbage til teorierne:
Jeg leder stadig efter en der kan hjælpe mig med at regne på varmespredningen!
#146
Her er lidt flere gode basale links... og en god video der viser princippet i min # 141 2. b
http://www.nakskov-gym.dk/fysi...
http://www.physik.uni-wuerzbur...
God fornøjelse!
http://www.nakskov-gym.dk/fysi...
http://www.physik.uni-wuerzbur...
God fornøjelse!
#147
#137 - Jeg bliver lige nødt til - i bedste læserbrevsstil - at returnere et svar på din irritation, da jeg er en af dem der sagde at jeg gerne vil have °C omsat i OCMHz - jo vel er de fleste af os entusiaster, men jeg mener helt klart at der skal være mening med "galskaben" - altså jagten på bedre vandkøling skal give mig et større OC potentiale, gør det ikke det, så er det rimeligt uinteressant. Her vil jeg så i øvrigt gerne have lov til at søsætte en af mine kæpheste, nemlig at sætte spørgsmålstegn ved de målemetoder samt deres nøjagtighed der anvendes - sidde og diskutere om et kølehovede er 1/2°C bedre eller ej er det rene volapyk så længe der ikke eksisterer en ensartet/standardiseret målemetode. Hvem herinde har kalibreret deres måleudstyr? Hvordan vil i sammenligne mellem platforme når de ikke har samme udgangspunkt - osv osv.
Noget af det mest brugbare blev leveret af AMDEngineer i en af hans artikler - men ellers er der fandme langt mellem noget brugbart og igen så er det brugbart for mig hvis lavere temperatur/bedre køling medfører flere OCMHz og intet andet.
Tomgun
- Sorry for the rant og slight OT i relation til kølehoveder, og så alligevel ikke.
Noget af det mest brugbare blev leveret af AMDEngineer i en af hans artikler - men ellers er der fandme langt mellem noget brugbart og igen så er det brugbart for mig hvis lavere temperatur/bedre køling medfører flere OCMHz og intet andet.
Tomgun
- Sorry for the rant og slight OT i relation til kølehoveder, og så alligevel ikke.
#148
Det lyder rigtig interresandt #149...
Derfor syntes jeg heller ikke at man kan sammenligne testsresultater på kølehoveder, med mindre de er testet på samme system, ved samme rum temperatur og ved samme målemetode...
Men i henhold til alm. videnskabelig analyse er dette jo også et must, førend resultaterne er sammenlignelige.
Så hvis jeg sige at jeg vil lave en test af et hjemmelavet kølehoved, må jeg samtidig lave en test af et alm. købe kølehoved og bruge dette til sammenligning, før end jeg kan sige et eller andet kølehoved er bedre end et fra en anden test.
Alt ialt det samme som Tomgun :00
Og med henhold til *C omsat til OCMhz, er det i min diskussion ikke relavant, da vi her snakker om udelukkende optimering af køling.
Derfor syntes jeg heller ikke at man kan sammenligne testsresultater på kølehoveder, med mindre de er testet på samme system, ved samme rum temperatur og ved samme målemetode...
Men i henhold til alm. videnskabelig analyse er dette jo også et must, førend resultaterne er sammenlignelige.
Så hvis jeg sige at jeg vil lave en test af et hjemmelavet kølehoved, må jeg samtidig lave en test af et alm. købe kølehoved og bruge dette til sammenligning, før end jeg kan sige et eller andet kølehoved er bedre end et fra en anden test.
Alt ialt det samme som Tomgun :00
Og med henhold til *C omsat til OCMhz, er det i min diskussion ikke relavant, da vi her snakker om udelukkende optimering af køling.
#149
#150 - jo jo - men nu var det som sagt også et "surt" gammelmandslæserbrevsopstød til #137 - det er fino med den "akademiske" diskussion om køleoptimering - jeg vil bare påpege at hvis man skal kunne anvende disse optimerede resultater til noget skal der være styr på meteorologien - og i samme åndedrag endnu engang pointere at jeg, og andre, ønsker at omsætte det i OCMHz.
Tomgran
° = alt + 248
Tomgran
° = alt + 248
#150
<i>Redigeret...</i>
Men tak...
Jeg har et design på trapperne der økonomisk set er optimeret til sølv og alu istedet for kun kobber :e ... Men lad os nu se...
Hvad er prisen på et stykke sølv? :00
Men tak...
Jeg har et design på trapperne der økonomisk set er optimeret til sølv og alu istedet for kun kobber :e ... Men lad os nu se...
Hvad er prisen på et stykke sølv? :00
#151
° = Alt + 2 (slip 2) 4 (slip 4) 8 (slip 8 ) slip alt...
#152
#153 -> "+" skal så ikke tastes og derfor heller ikke slippes.
Hvad mener du med slip alt?
Tomtegran
Hvad mener du med slip alt?
Tomtegran
#153
sprry jeg misforstod: :x
Mig go ikke nej til genvejstasten.... :x
Mig go ikke nej til genvejstasten.... :x
#154
hvis vi skal have noget turbones i vores kølehoved, så er det vel godt hvis vi kan få vores "gamle" vandstrøm til at bryde med det der bliver spulet ind i dyssen gennem en dyse, så får vi ihvertfald noget turbolens :p
hmm
har lige lavet denne flotte skitse i m$ paint :)
http://www.overclocking.dk/bil...
pointen er at en del af vores vand gerne skulle "vendes" på de buede sider, og en del af vandet løber "ind" over det nye vand der kommer, så det er meget turbonlent når det rammer vores køle ripper, med stadig stor fart fra dysen? :o
hmm
har lige lavet denne flotte skitse i m$ paint :)
http://www.overclocking.dk/bil...
pointen er at en del af vores vand gerne skulle "vendes" på de buede sider, og en del af vandet løber "ind" over det nye vand der kommer, så det er meget turbonlent når det rammer vores køle ripper, med stadig stor fart fra dysen? :o
#155
Ang sølv:
Forestilling:
Vi prøver at designe et kølehoved der koster det samme som et kølehoved i massivt kobber! (Designet er det samme næsten over alt)
Lad os antage at vi helt udelader kobber i vores kølehoved og bruger sølv, som er meget dyrere:
Lad forestille os et kølehoved med en lille kerne i sølv, og et omgivende kølehus i et andet materiale.
Vi må pga den høje varmeledningsevne gerne bruge mindre sølv end hvis materialet var kobber, derfor er den eneste ændring i design, tykkelsen på denne cylinder...
Det giver sig selv... højere konduktivitet... bedre varmeoverførselstal.
Teoretisk sagt:
1 lille plade i sølv er bedre en en lille plade i kobber...
Altså kan vi bruge mindre sølv og opnå samme resultat som i kobber:
Prismæssigt kan det betale sig at bruge mindre sølv end mere kobber... Vi skal have er ret stor forskel vel at mærke...
Men det er det grundlæggende....
Vi ser bort fra vores kølehoved fra før:
Vi tager et kølehoved hvor alt på dette er kobber: Pris 400kr.
Vi tager et andet kølehoved:
Dette består af aluminium med en kerne i sølv: Pris 400kr.
Hvilket kølehoved er bedst?
Designet er vigtigst, da vi må optimere prisen mellem sølv og alu i forhold til det af kobber. Men vi har basalt det samme design princip mhh til de ting jeg nævner i #141.
Det vi vil prøve på, er at få et kølehoved hvor prisen er den samme som det i kobber, men hvor tykkelsen på sølvkernen gør at vi opnår en lavere temperatur.
Derved samme pris, bedre køling.
Jeg kunne godt tænke mig at se graf med : tykkelse kontra temperatur, for både et alu-sølv og et kobber.
Med denne graf kan man lave en ny graf over køling kontra pris.
Vi ser bort fra de produktionsmæssige omkostninger, da det er problem. (Husk nu... Problemer er til for at blive løst eller omgået!)
Jeg har her et priseksempel på en kerne i sølv:
1g sølv koster 1,38kr (valutakurser fra usd til dk og børsnotering på sølvpris : 7usd /ounce sølv):
p = 1,38kr
massefylde for sølv:
n =10,5g/cm3
Rund klods (cylinder): d = 5,657cm * h =0.5cm
Diameter er lavet så cylinderen kan dække et kvadrat på 4*4cm (amd 754 processor (37*37mm ca.))
Volumen af cylinder:
V = pi*r^2*h
V = 3,14*8*0,5
V = 12,57cm3
Masse klods:
m = n*V
m = 10,5*12,57
m = 131,95g
Pris :
Kr = p*m
Kr = 1,38*131,95
Kr = 182kr
Altså 182kr for et så lille stykke sølv.
Husk, at for at kunne bruge sølv som bedre varmeleder end kobber må sølvet være rent nok...
Prisen er udregnet efter kurser og børsnoterede priser...så tro ikke at det passer når du står hos din guldsmed!
Hvis der er nogen der kan spørge en guldsmed om prisen på en cylinder i den størrelse, ville det være sjovt som sammenligning!
Gad vide om den er mindre eller større?
Det var det, indtil videre...
8)
Forestilling:
Vi prøver at designe et kølehoved der koster det samme som et kølehoved i massivt kobber! (Designet er det samme næsten over alt)
Lad os antage at vi helt udelader kobber i vores kølehoved og bruger sølv, som er meget dyrere:
Lad forestille os et kølehoved med en lille kerne i sølv, og et omgivende kølehus i et andet materiale.
Vi må pga den høje varmeledningsevne gerne bruge mindre sølv end hvis materialet var kobber, derfor er den eneste ændring i design, tykkelsen på denne cylinder...
Det giver sig selv... højere konduktivitet... bedre varmeoverførselstal.
Teoretisk sagt:
1 lille plade i sølv er bedre en en lille plade i kobber...
Altså kan vi bruge mindre sølv og opnå samme resultat som i kobber:
Prismæssigt kan det betale sig at bruge mindre sølv end mere kobber... Vi skal have er ret stor forskel vel at mærke...
Men det er det grundlæggende....
Vi ser bort fra vores kølehoved fra før:
Vi tager et kølehoved hvor alt på dette er kobber: Pris 400kr.
Vi tager et andet kølehoved:
Dette består af aluminium med en kerne i sølv: Pris 400kr.
Hvilket kølehoved er bedst?
Designet er vigtigst, da vi må optimere prisen mellem sølv og alu i forhold til det af kobber. Men vi har basalt det samme design princip mhh til de ting jeg nævner i #141.
Det vi vil prøve på, er at få et kølehoved hvor prisen er den samme som det i kobber, men hvor tykkelsen på sølvkernen gør at vi opnår en lavere temperatur.
Derved samme pris, bedre køling.
Jeg kunne godt tænke mig at se graf med : tykkelse kontra temperatur, for både et alu-sølv og et kobber.
Med denne graf kan man lave en ny graf over køling kontra pris.
Vi ser bort fra de produktionsmæssige omkostninger, da det er problem. (Husk nu... Problemer er til for at blive løst eller omgået!)
Jeg har her et priseksempel på en kerne i sølv:
1g sølv koster 1,38kr (valutakurser fra usd til dk og børsnotering på sølvpris : 7usd /ounce sølv):
p = 1,38kr
massefylde for sølv:
n =10,5g/cm3
Rund klods (cylinder): d = 5,657cm * h =0.5cm
Diameter er lavet så cylinderen kan dække et kvadrat på 4*4cm (amd 754 processor (37*37mm ca.))
Volumen af cylinder:
V = pi*r^2*h
V = 3,14*8*0,5
V = 12,57cm3
Masse klods:
m = n*V
m = 10,5*12,57
m = 131,95g
Pris :
Kr = p*m
Kr = 1,38*131,95
Kr = 182kr
Altså 182kr for et så lille stykke sølv.
Husk, at for at kunne bruge sølv som bedre varmeleder end kobber må sølvet være rent nok...
Prisen er udregnet efter kurser og børsnoterede priser...så tro ikke at det passer når du står hos din guldsmed!
Hvis der er nogen der kan spørge en guldsmed om prisen på en cylinder i den størrelse, ville det være sjovt som sammenligning!
Gad vide om den er mindre eller større?
Det var det, indtil videre...
8)
#156
#156
Hehe du tegner næsten det helt samme som jeg gjorde for en time siden.
jeg kan desværre ikke lægge skitsen op, da den indscannet fylder 4Mb
Hehe du tegner næsten det helt samme som jeg gjorde for en time siden.
jeg kan desværre ikke lægge skitsen op, da den indscannet fylder 4Mb
#158
-> #159
Det kan godt være at jeg spø'r dumt, men hvor skal vandet komme ud henne? ?:( :l
Det kan godt være at jeg spø'r dumt, men hvor skal vandet komme ud henne? ?:( :l
#159
#159 Nu har jeg ikke tid til at læse hele denne tråd (så bare ignorer mig hvis jeg siger noget der er blevet sagt) men det kølehoved ligner utroligt meget et af jaydee's hvis jeg ikke tager fejl....
#160 det er da uvæsentligt :p Ej tror det skal ud på de fætre i siderne med de 90 graders bøjninger :o
BTW husk at man kan støbe sølv, eller hvad man kalder det, forholdsvidst let. Der er en af de fordele jeg kan se ved det. Ellers er det lidt som at bruge tungt vand i stedet for vand :p
#160 det er da uvæsentligt :p Ej tror det skal ud på de fætre i siderne med de 90 graders bøjninger :o
BTW husk at man kan støbe sølv, eller hvad man kalder det, forholdsvidst let. Der er en af de fordele jeg kan se ved det. Ellers er det lidt som at bruge tungt vand i stedet for vand :p
#160
#157: hmm.. jeg tror ikke helt jeg forstår dig...
du vil lave vandkølehoved af sølv + alu.. ok.. men hvorfor..
er det fordi de ca 5% bedre varmelednings evne sølv har i forhold til kobber ? isåfald har du regnet på hvad man kan få ud af det ?
ex: hvis man forestillede sig nøjagtig det samme vandkølehoved i Cu og Ag så ville sølv kølehovedet kunne være ca 5% bedre og man ville få flg. resultat:
Cu: cpu bliver ved fullload 20°C varmere end rumtemp.
Ag: cpu bliver ved fullload 19°C varmere end rumtemp.
du vil lave vandkølehoved af sølv + alu.. ok.. men hvorfor..
er det fordi de ca 5% bedre varmelednings evne sølv har i forhold til kobber ? isåfald har du regnet på hvad man kan få ud af det ?
ex: hvis man forestillede sig nøjagtig det samme vandkølehoved i Cu og Ag så ville sølv kølehovedet kunne være ca 5% bedre og man ville få flg. resultat:
Cu: cpu bliver ved fullload 20°C varmere end rumtemp.
Ag: cpu bliver ved fullload 19°C varmere end rumtemp.
#161
#162 nej.
Men det har du ... Gider du smide dine beregninger op!
Det er bare så man kan bruge dem i andre sammenhænge... :00
Men det har du ... Gider du smide dine beregninger op!
Det er bare så man kan bruge dem i andre sammenhænge... :00
#162
Nå jeg gør det sku selv.
Vi har varmeledningsevnen for:
Kobber: 395W/(m*K)
Sølv: 420W/(m*K)
Vi beregner en procentvis forskel:
(420-395)/395 * 100% = 6,3% ,Sølv er 6,3% bedre end kobber!
Vi beregner herefter en teoretisk forbedring ved at bruge sølv end kobber v. 40°C:
40°C*(100%-6,3%) = 37,5°C
Denne forskel stiger og falder efter hvilken temp. man har fra start.
Dvs. høj temp. giver stor forskel, lav temp. lille forskel.
Derfor hvis du har en temperatur på 20°C i dit system vil der ikke være særlig stor hjælp at hente ved udskiftning af kølemateriale.
Men hvis vi skal tilbage til OC arbejder vi gerne i temperaturerne 30-40, og ved load gerne højere. Derfor kan det i nogle situationer godt betale sig at skifte materiale.
Vi har varmeledningsevnen for:
Kobber: 395W/(m*K)
Sølv: 420W/(m*K)
Vi beregner en procentvis forskel:
(420-395)/395 * 100% = 6,3% ,Sølv er 6,3% bedre end kobber!
Vi beregner herefter en teoretisk forbedring ved at bruge sølv end kobber v. 40°C:
40°C*(100%-6,3%) = 37,5°C
Denne forskel stiger og falder efter hvilken temp. man har fra start.
Dvs. høj temp. giver stor forskel, lav temp. lille forskel.
Derfor hvis du har en temperatur på 20°C i dit system vil der ikke være særlig stor hjælp at hente ved udskiftning af kølemateriale.
Men hvis vi skal tilbage til OC arbejder vi gerne i temperaturerne 30-40, og ved load gerne højere. Derfor kan det i nogle situationer godt betale sig at skifte materiale.
#163
#161, arh... syntes ikke rigtig der er en forskel.
Jaydee har ingen riller eller forspredning på vandet...
Jaydee har ingen riller eller forspredning på vandet...
#164
#157
Jeg er helt med på ideen med at anvende 2 forskellige materialer (i dette tilfælde Al og Ag), men der er bare lige et problem ved at anvende 2 forskellige materialer - og det er ikke korresion jeg tænker på - det er hvordan vil du sætte det sammen uden at miste noget af varmeledningen (ved ikke om det er det korrekte ord), i overgangen mellem sølvet og aluminiummet? da man mig bekendt ikke umiddelbart sætte disse materialer sammen uden f.eks. lim (Læs: 2-komponent e.lign. leder ikke varme ret godt)... Hvis det f.eks. var 2 stykker kobber, så kunne man bare lode det sammen.
Jeg er helt med på ideen med at anvende 2 forskellige materialer (i dette tilfælde Al og Ag), men der er bare lige et problem ved at anvende 2 forskellige materialer - og det er ikke korresion jeg tænker på - det er hvordan vil du sætte det sammen uden at miste noget af varmeledningen (ved ikke om det er det korrekte ord), i overgangen mellem sølvet og aluminiummet? da man mig bekendt ikke umiddelbart sætte disse materialer sammen uden f.eks. lim (Læs: 2-komponent e.lign. leder ikke varme ret godt)... Hvis det f.eks. var 2 stykker kobber, så kunne man bare lode det sammen.
#165
#164 nu glemmer du en vigtig faktor som nyttevirkningen. Ja sølv er 6,3% bedre, men det kræver du kan udnytte det hele, hvortil flow, tryk m.m har indflydelse derpå.
Du snakker også om at kombinere alu og sølv og dermed opnå et bedre resultat end et kobberkølehoved til samme pris - Du glemmer bare at prisen for kølehoveder ikke er domineret af materialeprisen (her ikke tænkt på sølv, men alu og kobber), men det er selve fremstillingsprocessen, som koster penge. Jeg er sikker på at asetek.inc slutter sig til dette. Det med at kombinere forskellige metaller er en meget dyr proces og kræver dermed også en bunke penge. Det er en af grundende til at man bruger kølehoveder i et enkelt materiale.
Man kan godt få rene sølvkølehoveder, men pris/ydelsen er helt hen i vejret - så kan man lige så godt gå over til kompressorkøling.
http://www.studiedata.dk/produ...
Varmeledningsevnen for et materiale defineres ved følgende ligning:
q = - k (dT/dx)
, hvor q er varmefluxen (højre des bedre), k er varmekapaciteten, dT/dx er temperaturgradienten.
Det bør give klarheden på forskellen mellem varmeledningsevnen og varmekapaciteten. De er altså ikke uafhængige!!!
Her er røkkefølgen for de bedste varmeledere i verden:
1: Diamant : 1000-2600 W/(m·K)
3: CuSil : >430 W/(m·K)
2: sølv : 430 W/(m·K)
3: kobber : 390 W/(m·K)
4: guld : 320 W/(m·K)
5: alu: 236 W/(m·K)
Heraf kan man se at en kobber, sølv-legering er bedre en ren sølv :e
Læg mærke til diamant er 4-6 gange bedre end sølv !!!!!!!!!
Du snakker også om at kombinere alu og sølv og dermed opnå et bedre resultat end et kobberkølehoved til samme pris - Du glemmer bare at prisen for kølehoveder ikke er domineret af materialeprisen (her ikke tænkt på sølv, men alu og kobber), men det er selve fremstillingsprocessen, som koster penge. Jeg er sikker på at asetek.inc slutter sig til dette. Det med at kombinere forskellige metaller er en meget dyr proces og kræver dermed også en bunke penge. Det er en af grundende til at man bruger kølehoveder i et enkelt materiale.
Man kan godt få rene sølvkølehoveder, men pris/ydelsen er helt hen i vejret - så kan man lige så godt gå over til kompressorkøling.
http://www.studiedata.dk/produ...
Varmeledningsevnen for et materiale defineres ved følgende ligning:
q = - k (dT/dx)
, hvor q er varmefluxen (højre des bedre), k er varmekapaciteten, dT/dx er temperaturgradienten.
Det bør give klarheden på forskellen mellem varmeledningsevnen og varmekapaciteten. De er altså ikke uafhængige!!!
Her er røkkefølgen for de bedste varmeledere i verden:
1: Diamant : 1000-2600 W/(m·K)
3: CuSil : >430 W/(m·K)
2: sølv : 430 W/(m·K)
3: kobber : 390 W/(m·K)
4: guld : 320 W/(m·K)
5: alu: 236 W/(m·K)
Heraf kan man se at en kobber, sølv-legering er bedre en ren sølv :e
Læg mærke til diamant er 4-6 gange bedre end sølv !!!!!!!!!
#166
#166 Du har ikke brug for at have varmeledning mellem de to, der skal kun køles lige over kernen på cpu'en.
#167
-> Alle
Det er altsammen meget interessant, men please. Hold det på et realistisk niveau...
Det er altsammen meget interessant, men please. Hold det på et realistisk niveau...
#168
#167 Det der med CuAg er vidst ikke helt rigtigt, er vidst baseret på en gammel måling. Check http://www.overclockers.com/ar...
#169
#167 - Du Daedroth (Daedra, pluralis, Daedroth, singularis) har en pointe i at produktionsomkostningerne står i klar kontrast til marginal performancegevinst - altså det store salg ligger i en god perfomance snarere end ultimativ performance til en ikke realistisk pris.
Desuagtet så tror jeg at A-P gerne vil fortsætte hans pseudoakademiske diskussion om det ultimative kølehoved/materiale 🙂
Tom*te*gran
Desuagtet så tror jeg at A-P gerne vil fortsætte hans pseudoakademiske diskussion om det ultimative kølehoved/materiale 🙂
Tom*te*gran
#170
#170 og # 167...Tak for indlægget... Og husk lige på at man ikke skal tage alt på nettet for gode varer... ;)
Og som #168 så fint siger... skal varmen bare ledes væk fra kernen...Altså kernen fra cpu'en.
# 166.. Samme problem ligger også mellem Cpu/kobber ...Her er løsningen kølepasta.
Vi kan vælge at tage et ikke varmeledende stof som sammenføring mellem kobber og alu, eller vi kan vælge at lave en prespasning...Ved at opvarme materialerne forskelligt, kan man sætte dem sammen, og ved nedkøling, vil materialerne være som smeltet sammen. Vi kan koldlodde med sølv. Vi kan lave et konisk gevind. Mange forsk. løsninger på et simpelt problem... Vi skal bare finder ud af den mest anvendelige løsning... :i
Og vi skal huske... At selvom vores ideer er fine og bunder i simpel logik...Virker det ikke altid i praksis...
Når (Hvis) jeg får fremstillet de forsk. kølehoveder vil vi kunne få opklaret om teori gælder i praksis... (som #169 mener) :p
Jeg er lige i gang med at få lavet nogle grimme MS paint tegninger over min skitse i #159... Gid jeg kunne finde ud af Sketchup!.. :l
Og som #168 så fint siger... skal varmen bare ledes væk fra kernen...Altså kernen fra cpu'en.
# 166.. Samme problem ligger også mellem Cpu/kobber ...Her er løsningen kølepasta.
Vi kan vælge at tage et ikke varmeledende stof som sammenføring mellem kobber og alu, eller vi kan vælge at lave en prespasning...Ved at opvarme materialerne forskelligt, kan man sætte dem sammen, og ved nedkøling, vil materialerne være som smeltet sammen. Vi kan koldlodde med sølv. Vi kan lave et konisk gevind. Mange forsk. løsninger på et simpelt problem... Vi skal bare finder ud af den mest anvendelige løsning... :i
Og vi skal huske... At selvom vores ideer er fine og bunder i simpel logik...Virker det ikke altid i praksis...
Når (Hvis) jeg får fremstillet de forsk. kølehoveder vil vi kunne få opklaret om teori gælder i praksis... (som #169 mener) :p
Jeg er lige i gang med at få lavet nogle grimme MS paint tegninger over min skitse i #159... Gid jeg kunne finde ud af Sketchup!.. :l
#171
har én kommentar efter at have læst ca. 20 indlæg...
Tror da egentlig dem som laver skidtet ved hvad de gør... ingeniøre tror jeg har bedre forstand på det...
ps, støtter ikke #0 ;)
Tror da egentlig dem som laver skidtet ved hvad de gør... ingeniøre tror jeg har bedre forstand på det...
ps, støtter ikke #0 ;)
#172
-> #171
Du har virkelig en forbløffende evne til tider min ven, det har du virkelig! :e :f
-> #173
Ikke altid. Se bare på resoratoren fra Zalman. Det er da godt nok den værste gang wannebe-hø jeg længe har set. Det er da næsten til grin...
Men jow. De har (som regel) styr på hvad de laver. Hvis Verden var styret af ingeniører var den også et bedre sted (funktionalitet og miljø f.eks.). Men sådan hænger tingene nu en gang ikke sammen, så man forsøger det bedste man kan.
Du har virkelig en forbløffende evne til tider min ven, det har du virkelig! :e :f
-> #173
Ikke altid. Se bare på resoratoren fra Zalman. Det er da godt nok den værste gang wannebe-hø jeg længe har set. Det er da næsten til grin...
Men jow. De har (som regel) styr på hvad de laver. Hvis Verden var styret af ingeniører var den også et bedre sted (funktionalitet og miljø f.eks.). Men sådan hænger tingene nu en gang ikke sammen, så man forsøger det bedste man kan.
#173
#174 - det tillader jeg mig at tage som en kompliment - tak!
Tom*te*gran
Tom*te*gran
#174
hehe tak tomgun... Bestemt jeg vil.... :e
Jeg prøver ikke at lave opskriften på det bedste og billigste kølehoved...Jeg tror nok andre ...(Læs producenter) er både bedre og dygtigere til at finde på sådanne løsninger..
Jeg prøver som sagt bare at få en debat igang...Og husk...Problermer er til at blive løst!
Men de små detaljer, som jeg kommer ind på, er for folk der gerne vil lave et kølehoved...men som ikke kender alle aspekter i det... Jeg vil bare gerne have og give gode ideer. :) .
Jeg prøver ikke at lave opskriften på det bedste og billigste kølehoved...Jeg tror nok andre ...(Læs producenter) er både bedre og dygtigere til at finde på sådanne løsninger..
Jeg prøver som sagt bare at få en debat igang...Og husk...Problermer er til at blive løst!
Men de små detaljer, som jeg kommer ind på, er for folk der gerne vil lave et kølehoved...men som ikke kender alle aspekter i det... Jeg vil bare gerne have og give gode ideer. :) .
#175
#176 - og det har jeg stor respekt for - debat og brainstorming/ideudveksling -> nye landvindinger - og endnu engang tak for en mere spændende debat end de berømte produkt A vs. produkt B tråde - dette er - inden det bliver helt til flødesovs - mere en af de gamle debatter (Superfly where are u)
- og det var/er skisme en kompliment.
Tom*te*gran
- og det var/er skisme en kompliment.
Tom*te*gran
#176
#173
Det kan jo godt være at #0 gerne vil være ingeniør :00
Desuden bakker jeg ham også 100% op efter at have læst samtlige 176 svar ;)
Btw. er det blevet en dille at skifte sit navn ? :p :e
Det kan jo godt være at #0 gerne vil være ingeniør :00
Desuden bakker jeg ham også 100% op efter at have læst samtlige 176 svar ;)
Btw. er det blevet en dille at skifte sit navn ? :p :e
#177
#173 det at du ikke "støtter" mig... I hvad må jeg spørge... Og hvis ikke du har et basalt kendskab til hydrodynamik, bør du ikke udtale dig så "drastisk"...Når du "Kun" har læst 20 (Ud af 172) indlæg. ;)
#178
#171 - nu har jeg oplysningerne fra 2003 - Department of metallurgical engineering - the university of utah. Hvis du ligger mærket til , så skriver jeg ikke hvad varmeledningen er, blot at den er bedre. Mere nøjagtig kan det ikke blive, da man skal tage højde for korngrænser, renhed m.m. Dog er CuSil bedre end ren sølv.
#179
-> #180
Så stop dog for, om end ikke Guds, men vi andres skyld, det flueknepperi.
Det var dog utroligt! :l :o
- Allesammen. Stop nu.
Det er BARE et fucking kølehoved. Jeg er selv ivrig matematiker, fysiker og kemiker. Men det her er da godt nok over min forstand hvordan I kan blive ved.
Så stop dog for, om end ikke Guds, men vi andres skyld, det flueknepperi.
Det var dog utroligt! :l :o
- Allesammen. Stop nu.
Det er BARE et fucking kølehoved. Jeg er selv ivrig matematiker, fysiker og kemiker. Men det her er da godt nok over min forstand hvordan I kan blive ved.
#180
#178 jeg agter ALDRIG at blive ingeniør! :x
Jeg KAN faktisk læse en teknisk tegning OG lave skidtet OG reparerer lortet...
En Ingen(i)ørd kan oftes kun det første... :e
Taler lidt af erfaring...
Men det er fandme fedt når en ingeniør kan sit stof... Når vi snakker teori, er de helt uundværdlige. Syntes bare mange ikk kan en skid mere end de har læst!
JEg tager en Maskinmesteruddannelse... Bachelor... en såkaldt Cand. Alt :e
(Hey! jeg har stor respekt for Ingeniøer!)
Jeg KAN faktisk læse en teknisk tegning OG lave skidtet OG reparerer lortet...
En Ingen(i)ørd kan oftes kun det første... :e
Taler lidt af erfaring...
Men det er fandme fedt når en ingeniør kan sit stof... Når vi snakker teori, er de helt uundværdlige. Syntes bare mange ikk kan en skid mere end de har læst!
JEg tager en Maskinmesteruddannelse... Bachelor... en såkaldt Cand. Alt :e
(Hey! jeg har stor respekt for Ingeniøer!)
#181
#180 - jeg tror vi taler forbi hinanden her - det var en kompliment til dit synspunkt om at man kan skabe et performance kølehovede til normale penge og søge ultra performance - og til alles store forbavselse koster det så derefter, eller misforstod jeg dig.
Eller skyder du i virkeligheden på en anden end #171 - skulle det have været #170 måske?
Tom*te*gran
P*S*
#178 - ja julen er på vej, og derfor skal vi alle have vor julenick - hvis du erindrer ca. to år tilbage så gjorde vi det første gang der.
Eller skyder du i virkeligheden på en anden end #171 - skulle det have været #170 måske?
Tom*te*gran
P*S*
#178 - ja julen er på vej, og derfor skal vi alle have vor julenick - hvis du erindrer ca. to år tilbage så gjorde vi det første gang der.
#182
-> #182
Det var nok nu, at jeg skulle sige: "Pas på mester... :l"
:i ;)
Det var nok nu, at jeg skulle sige: "Pas på mester... :l"
:i ;)
#183
Ja GLÆDELIG JUL allesammen...(Ønsker i jer også en fræser? :e )
#184
#184...Bare du kan svejse en lodret faldende og under-op...
Så har du min respekt! :e
Så har du min respekt! :e
#185
-> #186
Hvis jeg vidste hvad det var, så kunne jeg svare dig. Men hader typen: "Jeg er håndværker, og det bedre end de ingeniører"-pis. - Håber sgu at jeg har din respekt alligevel :r ;)
Ikke sagt, at det var det du sagde. Men nu hvor jeg selv er (ingeniør)studerende, så ved jeg hvilke typer der er. Så jeg vil råde dig stærkt til ikke at tage alle under éen kam.
Det ville være meget dumt af dig... meget.
Jeg er ikke håndværker. Men min fatter er arbejdsmand, og har ladet en del gå i arv. Så jeg har hænderne skruet rigtigt på. Og hader folk der er så forudindtagede om, at jeg/man ikke kan noget med en hammer, bare fordi at man sidder ved computer eller godt kan lide at bruge hovedet.
Som sagt: Er ivrig matematiker, fysiker og kemiker. Men vil sgu hellere selv ordne afløbet, end at bekoste en VVS'er. Ikke fordi at det er en æressag, men af den simple årsag, jeg kan :)
Hvis jeg vidste hvad det var, så kunne jeg svare dig. Men hader typen: "Jeg er håndværker, og det bedre end de ingeniører"-pis. - Håber sgu at jeg har din respekt alligevel :r ;)
Ikke sagt, at det var det du sagde. Men nu hvor jeg selv er (ingeniør)studerende, så ved jeg hvilke typer der er. Så jeg vil råde dig stærkt til ikke at tage alle under éen kam.
Det ville være meget dumt af dig... meget.
Jeg er ikke håndværker. Men min fatter er arbejdsmand, og har ladet en del gå i arv. Så jeg har hænderne skruet rigtigt på. Og hader folk der er så forudindtagede om, at jeg/man ikke kan noget med en hammer, bare fordi at man sidder ved computer eller godt kan lide at bruge hovedet.
Som sagt: Er ivrig matematiker, fysiker og kemiker. Men vil sgu hellere selv ordne afløbet, end at bekoste en VVS'er. Ikke fordi at det er en æressag, men af den simple årsag, jeg kan :)
#186
tror stadig på dem som sidder i dangerden osv. ;) (uden at vide så meget om kemi/fysik ting)
#187
Arthur Prefect
JEg gassede dig bare... og gassede ingeniører. Jeg er typen der aldrig generaliser folk. Men jeg tager min ret til at lave grin med alle og en hver. Jeg er ikke ude efter hverken dig eller nogen anden... Man skal bare ikke sammenligne en maskinmester med en ingeniør...
(Hvorfor ligger der en bananflue i mit tastatur? Jeg har ikke spildt noget .. sådan fornyeligt!) ;)
JEg gassede dig bare... og gassede ingeniører. Jeg er typen der aldrig generaliser folk. Men jeg tager min ret til at lave grin med alle og en hver. Jeg er ikke ude efter hverken dig eller nogen anden... Man skal bare ikke sammenligne en maskinmester med en ingeniør...
(Hvorfor ligger der en bananflue i mit tastatur? Jeg har ikke spildt noget .. sådan fornyeligt!) ;)
#188
Bare for lige at få det her helt på plads.
Hvis man har et lavt flow vil en kobber bund med en vis tykkelse være bedst.
Hvis man har et mega højt flow vil en meget tynd eller slet ingen bund være bedst.
passer de to udsagn ?
Hvis man har et lavt flow vil en kobber bund med en vis tykkelse være bedst.
Hvis man har et mega højt flow vil en meget tynd eller slet ingen bund være bedst.
passer de to udsagn ?
#189
-> #189
Jeg langer også ud til højre og venstre. Men man skal passe på alligevel ;)
Jeg langer også ud til højre og venstre. Men man skal passe på alligevel ;)
#190
#166, der skal mases for at give den bedste varmeovergang. Hvis du lodder det sammen kommer det kun ordentlig overgang i selve lodningerne, og limning er heller ikke en god løsning selvom man bruger varmeledende lim.
#141 hvis man ikke regner med tryktab i rørene kan du bruge kontinuitetsligningen til at regne ud hvad dit rørareal gør ved din hastighed:
massestrøm1=massestrøm2, dvs. Densitet1*Hastighed1*Areal1 = Densitet2*Hastighed2*Areal2, men da det er væsker vi bruger, og da de kan regnes som inkompressible får du den lækre formel der hedder qV1=qV2 --> hastighed1*Areal1 = Hastighed2*Areal2= Hastighed2=hastighed1*d1^2/(d2^2)
diameter i mm, hastighed i m/s
eksempel:
diameter 1: Ø10, c1: 5 m/s, diameter 2: Ø4
c2=1*10^2/(3^2) = 11,11 m/s
Herfra kan du finde din hastighed2, som så skal bruges til at finde dit nye tryk. Det foregår med tryktabsberegningen som hedder:
p2=p1-0,5*hastighed2^2*densitet igen hvis man ser bort fra højdetryktab og friktionstryktab
(densitet er 1000 kg/m^3 for vand)
tryk regnes i pascal (bar*10^5), hastighed i m/s og densitet i kg/m^3
eksempel fortsat:
hvis vi siger der er 2 bars tryk ved de. 1 m/s og Ø10
p2=200000-0.5*11,11^2*1000= 138284 pascal = ca 1,4 bar
pyh ha :)
#141 hvis man ikke regner med tryktab i rørene kan du bruge kontinuitetsligningen til at regne ud hvad dit rørareal gør ved din hastighed:
massestrøm1=massestrøm2, dvs. Densitet1*Hastighed1*Areal1 = Densitet2*Hastighed2*Areal2, men da det er væsker vi bruger, og da de kan regnes som inkompressible får du den lækre formel der hedder qV1=qV2 --> hastighed1*Areal1 = Hastighed2*Areal2= Hastighed2=hastighed1*d1^2/(d2^2)
diameter i mm, hastighed i m/s
eksempel:
diameter 1: Ø10, c1: 5 m/s, diameter 2: Ø4
c2=1*10^2/(3^2) = 11,11 m/s
Herfra kan du finde din hastighed2, som så skal bruges til at finde dit nye tryk. Det foregår med tryktabsberegningen som hedder:
p2=p1-0,5*hastighed2^2*densitet igen hvis man ser bort fra højdetryktab og friktionstryktab
(densitet er 1000 kg/m^3 for vand)
tryk regnes i pascal (bar*10^5), hastighed i m/s og densitet i kg/m^3
eksempel fortsat:
hvis vi siger der er 2 bars tryk ved de. 1 m/s og Ø10
p2=200000-0.5*11,11^2*1000= 138284 pascal = ca 1,4 bar
pyh ha :)
#191
Teoretisk set...Ja og NEj :e
Prøv at læse #58 og #114... De beskriver det du spørger om!
(Og nej. Det er altid bedre med et højt flow, uanset hvad.)
EDIT: #190 regner jeg med ;)
Redigeret af MO
Prøv at læse #58 og #114... De beskriver det du spørger om!
(Og nej. Det er altid bedre med et højt flow, uanset hvad.)
EDIT: #190 regner jeg med ;)
Redigeret af MO
#192
#192 Superpt.... Lige hvad jeg stod og manglede...
Og jeg nævnte jo også bare mulighederne for sammenføring... JEg ville også vælge prespasning. Det er den bedste løsning...
Jeg bruger lige dine beregninger til en " Kølehovedberegningsformelsamling" som jeg smider herind!
Det er på tide at nørder som mig, får muligheden for at regne på det de gerne vil bygge, førend de omsmelter svigermors sølvtøj! :e
(Hell no Burn it!) ;)
Og jeg nævnte jo også bare mulighederne for sammenføring... JEg ville også vælge prespasning. Det er den bedste løsning...
Jeg bruger lige dine beregninger til en " Kølehovedberegningsformelsamling" som jeg smider herind!
Det er på tide at nørder som mig, får muligheden for at regne på det de gerne vil bygge, førend de omsmelter svigermors sølvtøj! :e
(Hell no Burn it!) ;)
#193
#194 Du burde næsten lave den i mathcad hvis det er noget du råder over, så bliver det vist ikke nemmere for dem der skal bruge det
#194
#195 kender det ikke... :(
#195
Det burde du ;) det lærer du nok ihvertfald før eller siden at dømme efter dine interesser for termodynamik.... det gør sku livet noget nemmere.
Men det er et rigtigt lorteprogram at lære indtil man bokset med det timer nok.
Men det er et rigtigt lorteprogram at lære indtil man bokset med det timer nok.
#196
Hehe.... vil da lige indskyde.... den der med at DangerDen ved hvad de laver osv.
Den holder ikke. Jeg fuldte engang med i et forum hvor nogle seje gutter lavede et kølehovede. Da de mente at nu var den ved at være der, og de var alle ved at være tilfredse med alle de elementer som de hver især (mere eller mindre) var speciallister i så lavede de en demo.
2 uger efter jeg så billeder af demoen, da så jeg det samme på DangerDen's side....Maze4 !!!!!!!!!!
Der var en noget trykket stemning på det forum de næste par uger.
PS. det hele var der.... beregninger, billeder af alle detaljer og alle argumenter. Det eneste DangerDen har gjort var at sige: "ja, ja, & ja. Det ser fint ud... den laver vi med det samme".
Lige en ting til... JEG var der.... JEG så det med mine egne øjne.
DD havde ikke engang forsøgt at få det til at se ud som om at de selv havde lavet det.
Sorry for OT, men kunne ikke lige lade være.
By the way, så læser jeg selv til civilingeniør.
Har selv en mening om hvad der er det rigtige i en køleblok, men jeg har ikke læst hele tråden og kan derfor ikke støtte nogen af jer :l
Altså... løsningen må I få en anden gang :e
Den holder ikke. Jeg fuldte engang med i et forum hvor nogle seje gutter lavede et kølehovede. Da de mente at nu var den ved at være der, og de var alle ved at være tilfredse med alle de elementer som de hver især (mere eller mindre) var speciallister i så lavede de en demo.
2 uger efter jeg så billeder af demoen, da så jeg det samme på DangerDen's side....Maze4 !!!!!!!!!!
Der var en noget trykket stemning på det forum de næste par uger.
PS. det hele var der.... beregninger, billeder af alle detaljer og alle argumenter. Det eneste DangerDen har gjort var at sige: "ja, ja, & ja. Det ser fint ud... den laver vi med det samme".
Lige en ting til... JEG var der.... JEG så det med mine egne øjne.
DD havde ikke engang forsøgt at få det til at se ud som om at de selv havde lavet det.
Sorry for OT, men kunne ikke lige lade være.
By the way, så læser jeg selv til civilingeniør.
Har selv en mening om hvad der er det rigtige i en køleblok, men jeg har ikke læst hele tråden og kan derfor ikke støtte nogen af jer :l
Altså... løsningen må I få en anden gang :e
#197
Jeg kan anbefale A9CAD til at tegne kølehoveder i, det er gratis og mangler de millionvis af funktioner der findes i autocad (en god ting hvis man ikke har prøvet det før). Du kan finde det på http://www.a9tech.com/ . Er selv ivrig bruger af det, ikke bare til vandhoveder men alle mulige andre sjove ting.
Med hensyn til kølehoved er den bedste løsning jeg kan tænke på altså (tyvstjålet fra stew forster) cup jet impingement. Med din hybrid konstruktion kunne du eventuelt lave utrolig mange kopper så mange at den ikke er strukturel stabil nok til at stå alene (altså bare så mange som muligt, evt. 1mm) og så bruge en ramme rundt om (der lige hviler på processorens IHS) til at tage trykket. Evt.s laserskåret og så lappet så sølvet er helt fladt mod hårdmetallet
Dette er self en konstruktion der kræver enorm præcision, men hvis du tegner i cad er det ikke et så stort problem.
#180 ok det kan jeg ikke argumentere imod, at en legering skulle have bedre termiske genskaber end metal strider bare mod alt jeg har lært (identitetskrise :p)...
Med hensyn til kølehoved er den bedste løsning jeg kan tænke på altså (tyvstjålet fra stew forster) cup jet impingement. Med din hybrid konstruktion kunne du eventuelt lave utrolig mange kopper så mange at den ikke er strukturel stabil nok til at stå alene (altså bare så mange som muligt, evt. 1mm) og så bruge en ramme rundt om (der lige hviler på processorens IHS) til at tage trykket. Evt.s laserskåret og så lappet så sølvet er helt fladt mod hårdmetallet
Dette er self en konstruktion der kræver enorm præcision, men hvis du tegner i cad er det ikke et så stort problem.
#180 ok det kan jeg ikke argumentere imod, at en legering skulle have bedre termiske genskaber end metal strider bare mod alt jeg har lært (identitetskrise :p)...
#198
-> #198
Hvor og hvad læser du?! :e
Nr. 200 :p
Hvor og hvad læser du?! :e
Nr. 200 :p
#199
Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske hvad den hed mere. Jeg fuldte bare med. Efter nedturen med DD lavede de et lukket forum som DD ikke kunne lytte med på. Og altså heller ikke mig.
Men jeg har den måske stadig i mine bookmarks derhjemme.. men det er nu ikke sikkert... det er jo 1½ år siden. Og jeg har haft meget travlt med min uddannelse.
app. så skal jeg til eksamen i næste uge.
Faget er: Energy-transport in fluids
Blandt andet:
http://www.overclocking.dk/bil...
Så kan I jo selv tænke lidt over om det mon har noget at gøre med det i snakker om her :e
Men jeg har den måske stadig i mine bookmarks derhjemme.. men det er nu ikke sikkert... det er jo 1½ år siden. Og jeg har haft meget travlt med min uddannelse.
app. så skal jeg til eksamen i næste uge.
Faget er: Energy-transport in fluids
Blandt andet:
http://www.overclocking.dk/bil...
Så kan I jo selv tænke lidt over om det mon har noget at gøre med det i snakker om her :e
#200
Et par umiddelbare bud på løsninger til dig Pjerrot:
http://www.overclocking.dk/bil...
stadig lidt efter teorien om turbulent strømning selvom dem der ved en masse om det siger at det ikke har det store at sige :)
i begge tilfælde skal kanaltykkelserne være den samme overalt
hvor store kanalerne skal være ved jeg dog ikke, da jeg ingen forstand har på pumper osv, kan dog sige at væggene ikke behøves at være ret tykke for at fungere udemærket som køleribber. Jeg har for nyligt regnet på køleribber i aluminium der var 2 cm lange kun 2 mm brede, og der var virkningsgraden stadig omkring 99%
Og jeg ved godt man ikke kan fræse hjørner :) men en paint tegninger kan også bliver for detaljeret ;)
http://www.overclocking.dk/bil...
stadig lidt efter teorien om turbulent strømning selvom dem der ved en masse om det siger at det ikke har det store at sige :)
i begge tilfælde skal kanaltykkelserne være den samme overalt
hvor store kanalerne skal være ved jeg dog ikke, da jeg ingen forstand har på pumper osv, kan dog sige at væggene ikke behøves at være ret tykke for at fungere udemærket som køleribber. Jeg har for nyligt regnet på køleribber i aluminium der var 2 cm lange kun 2 mm brede, og der var virkningsgraden stadig omkring 99%
Og jeg ved godt man ikke kan fræse hjørner :) men en paint tegninger kan også bliver for detaljeret ;)
#201
#183 - unbskyld det var rettet til 170 og ikke dig (der er så mange posts.....
#190 - som jeg skrev i post #167, så afhænger varmeledningsevnen af temperaturgradienten. Derfor vil der være et dimensioneringsforhold for tykkelsen ned mod processoren - alt efter materialetypen. Man kan regne sig frem til en optimal tykkelse. Det gælder altså ikke om at have et ultra tyndt eller meget tykt kølehoved.
Uden at selv have regnet på det, så vil jeg umiddelbart vurderer det til at være et sted mellem 2-8 mm godsstykkelse ved kobber.
#190 - som jeg skrev i post #167, så afhænger varmeledningsevnen af temperaturgradienten. Derfor vil der være et dimensioneringsforhold for tykkelsen ned mod processoren - alt efter materialetypen. Man kan regne sig frem til en optimal tykkelse. Det gælder altså ikke om at have et ultra tyndt eller meget tykt kølehoved.
Uden at selv have regnet på det, så vil jeg umiddelbart vurderer det til at være et sted mellem 2-8 mm godsstykkelse ved kobber.
#202
# Tom*te*gran
Hvad skal jeg så hedde? :00
Hvad skal jeg så hedde? :00
#203
-> #204
"Pioneer2Krist-mas"?
Eller bare: "Have-a-Pioneer-X-mas"
"Pioneer2Krist-mas"?
Eller bare: "Have-a-Pioneer-X-mas"
#204
#204
Pio"NeerlyChristmas"2k :e
Pio"NeerlyChristmas"2k :e
#205
#204 - well nu er det jo en religiøs højtid - baseret på diverse upræcise oplysninger - men med det som inspiration kunne man jo tænke sig følgende:
Bevare Pio for genkendelighedens skyld. PIO er iøvrigt - ud over en computerterm - også en kanoniseret munk/præst -> helgen, og det passer vel meget godt i denne sammenhæng?
Neer -> samme ordlyd som near, altså næsten - kunne oversættes til < idet det fortsat ikke er jul, altså har vi:
Pio<
2K er lig år 2000 altså 2000 år efter Kristi fødsel, hvilket gør at vi er tilbage ved juletemaet, for de ikke indviede oversætter vi så 2K til Kristi fødsel, hvilket giver os X-MAS, der så tilsammen giver:
PIO
Hvilket er en meeeeget lang forklaring på stort set det som 205 og 206 spontant er nået frem til.
Tom*te*gran
Bevare Pio for genkendelighedens skyld. PIO er iøvrigt - ud over en computerterm - også en kanoniseret munk/præst -> helgen, og det passer vel meget godt i denne sammenhæng?
Neer -> samme ordlyd som near, altså næsten - kunne oversættes til < idet det fortsat ikke er jul, altså har vi:
Pio<
2K er lig år 2000 altså 2000 år efter Kristi fødsel, hvilket gør at vi er tilbage ved juletemaet, for de ikke indviede oversætter vi så 2K til Kristi fødsel, hvilket giver os X-MAS, der så tilsammen giver:
PIO
Hvilket er en meeeeget lang forklaring på stort set det som 205 og 206 spontant er nået frem til.
Tom*te*gran
#206
#207
Tomgun... :00
Viste ikke at du læste katekismus mellem dine skriverier! :e
Tomgun... :00
Viste ikke at du læste katekismus mellem dine skriverier! :e
#207
#208 Sorry for OT and the rant!
- Alle valg i livet er også et fravalg.
"Som ung konfirmand blev jeg af min mor" - NEJ - jeg valgte fra at blive konfirmeret, fordi jeg ikke var sikker på om jeg nu troede på det. Det medførte et stort pres fra mine forældre, den lokale præst, samt nogle af skolelærerne - og jeg satte mig nok bedre ind i stoffet end dem der blev konfirmeret, for at kunne diskutere med de førnævnte.
Sidenhen valgte jeg så at melde mig UD af folkekirken - et statssponsoreret apparat man per automatik er medlem af, og derfor skal melde sig ud af - og nej vi bor ikke i Rusland, og Christiansborg staves ikke Kreml.
Og så ikke et ord mere om det herfra.
Tom*te*gran
- Alle valg i livet er også et fravalg.
"Som ung konfirmand blev jeg af min mor" - NEJ - jeg valgte fra at blive konfirmeret, fordi jeg ikke var sikker på om jeg nu troede på det. Det medførte et stort pres fra mine forældre, den lokale præst, samt nogle af skolelærerne - og jeg satte mig nok bedre ind i stoffet end dem der blev konfirmeret, for at kunne diskutere med de førnævnte.
Sidenhen valgte jeg så at melde mig UD af folkekirken - et statssponsoreret apparat man per automatik er medlem af, og derfor skal melde sig ud af - og nej vi bor ikke i Rusland, og Christiansborg staves ikke Kreml.
Og så ikke et ord mere om det herfra.
Tom*te*gran
#208
jeg ved det ikke men go guld?