Overclocker
Tilføjet:
31-01-2005 23:02:49
Svar/Indlæg:
0/11005
Jeg har været til LAN i weekenden og som normalt vil jeg til at tage luftkølingen af og sætte mit faste vandkøling på igen. Men efter operationen vil min PC slet ikke boote. Jeg har prøvet at fjerne alle indstikskort, grafikkort, RAM og IDE kabler men ikke et kvæk fra computeren (jeg har før monteret et defekt grafikkort hvor jeg fik en masse bip-lyde der signalerede fejlen). Men nu spinner harddisken blot op og intet andet sker - det er vel tydeligvis en bundkort / CPU-fejl men er der nogen som har en mere konkret idé, eventuelt nogle forslag til hvordan jeg yderligere kan fejlsøge? Jeg er dog ved at have indset det nok er bundkortet som har fået et forkert slag men inden jeg investerer i et nyt ville det være rart at have prøvet hvad der nu stod i ens magt.
Lige en tilføjelse - efter jeg havde sat vandkølingen på og den ikke ville boote, kunne jeg ænse en svag duft af afbrændt elektronik oppe imellem CPU / stikkene bagtil. Jeg har dog ikke kunne snuse mig frem til et mere eksakt punkt ej heller kan jeg se noget underligt.
En anden ting - dem som kender de tidlige versioner a socket 754 bundkort, kender måske til fænomenet med at soklen ikke holder specielt godt fast på CPUen og er man ikke forsigtig risikerer man at hive CPUen direkte op af en låst sokkel. Det er sket for mig et par gange før, første gang fik jeg endda bøjet 1/4 af alle ben men det lykkedes mig at rette dem ud og PCen fungerede fint bagefter. I dag skete det samme og som altid tjekkede jeg lige at benene ikke var bøjet/brækkede hvorefter jeg forsigtig satte den i soklen igen og låste - så jeg er 90% sikker på det ikke er problemet, men forslag modtages med kyshånd.