Overclocker
Tilføjet:
19-02-2005 16:35:32
Svar/Indlæg:
0/11005
Hej Hardware-test læsere
Ovenpå samling og opsætning af ny PC har jeg fået et irriterende problem, nemlig en vilkårlig fejl, som jeg har svært ved at lokalisere til noget software eller hardware. Min nye PCs konfiguration er:
Antec Aria case
MSI RS480 (sokkel 939 og baseret på ATIs relativt nye Radeon Xpress 200) med integreret grafikkort
AMD 64 3200
Seagate 7200.7 NCQ 160GB SATA150
Dane-Elec DDR400, 2x512MB, Dual Kit
NEC ND-3520, DVD±RW
Jeg har ikke installeret noget særligt software, blot Windows XP Pro DK SP2, Office 2003, Adobe Photoshop, Firefox browseren, Microsoft Antispyware beta, AVG antivirus og så drivere til en ekstern Maxtor 200GB HD og en HP DVD writer 200e.
PC'en forekommer ganske kvik, men fryser indimellem ved almindeligt brug, altså blot under Windows, browsing eller i en applikation, og eneste vej er restart. Windows registrerer ikke en uhensigtsmæssigt nedlukning, så jeg er meget i tvivl om, hvad problemet er.
Jeg har testet hukommelse og den var fejlfri og via MSI update sikret, at drivere og bios er nyeste udgave.
Har nogen her erfaringer eller hints til løsninger?
Mvh,
Svend