Når du installerer diske (hvad enten de er i raid eller ej) skal du i starten af installationen (første blå skærm) trykke på F6-tasten.
(du får da også besked om denne mulighed til installation af SCSI drivere).
Når du har trykket på F6-tasten kører installationen videre og beder dig om at indsætte en diskette med de nødvendige drivere. Det er selvfølgelig sata-drivere du skal bruge. Hvis du ikke har en diskette, må du lave en fra de drivere som følger med på den cd du har fået til dit bundkort. (ellers kan de hentes hos producenten - hvilke ofte er en fordel, da de drivere på cd-en ofte er forældede).
Når du har stukket maskinen driverene, kører installationen videre. På et tidspunkt får du mulighed for at oprette partitioner samt formatere disse partitioner.
Skal de 2 diske køre i raid, skal du først ind i controllerens bios og sætte det op her FØR du installerer windows. Det gøres på mange controllere enten ved at trykke F4 eller Ctrl+F (forskelligt fra controller til controller). Herinde sættes de 2 diske op i den configuration du ønsker: Mirror eller Stripeset, foruden at du på mange controllere kan vælge mellem raidsettets Block-size: 16, 32, 64 eller 128.
Du vælger 16 hvis maskinen f.eks skal være web-server som bruger mange små filer og hurtigt. Skal du derimod lave en film-server med store og få filer, kan du med fordel bruge 128 størrelsen. Ikke fordi det betyder så voldsomt meget på hastigheden, men lidt har jo også ret.