Først og fremmeste så vil frekvensen af signalet sendt, ikke betyde mere end hvor mange billeder der reelt kan vises. Det har dog ingen betydning i praksis når vi snakker DVI (kun i form af, at skærmen rent faktisk poler efter musekoordinater).
En fladskærm opdaterer i enkelte pixels og det er lige meget om den kører VGA eller DVI. En analog forbindelse til fladskærmen betyder ikke, at det, som fremkommer på skærmen er analogt. Fladskærme har logisk nok indbyggede AD konvertere.
Når en fladskærm opdaterer en given pixel, da vil det gøres ved at transistorerne tilfører en spænding til de flydende krystaller, som så drejer i forhold til denne spænding og twister lyset. Lyset bliver polariseret af de to modsat stående polarisatorer, hvis funktion er at afgrænse eller lade lys passere for at danne en farve ud fra en kombination af de tre forskelligfarvede subpixels. Transistoren tilfører spændingen og når de flydende krystaller er på plads, så er det naturligvis givet at de ikke rotere frem og tilbage.
Transistoren tilfører spænding ved at skifte mellem + - + - + - til - + - + - + og det medfører at der ikke opstår en blinkende effekt ligesom på CRT skærme.
Derfor blinker en LCD TFT skærm ikke, med mindre du har en af de allerførste modeller.
Selve panelerne opererer ikke ved højere end 60 Hz og derfor sendes der 60 Hz ved DVI. Input signalet for vertikal frekvens har intet med den egentlig frekvens at gøre.
Hvis der sendes højere ved DVI vil skærmen typisk vise en "out of signal" meddelelse.
Signaler ved VGA med over 60 Hz er blot en tolerance for en analog forbindelse, men selve panelet skal bruge en frekvens som typisk ligger omkring 60 +-1.
Et moire mønster bliver ikke opdateret når det først er på skærmen jf. ovenstående.
Hvad der derimod kan fremkalde flimmer på en fladskærm er dårlig coating, som er det anti-refleksive lag, som sidder yderst på selve panelet eller FRC (Frame Rate Controller).
Forstyrrende coating ses på mange skærme, f.eks. har LG.Philips paneler haft store problemer med sådanne coating og har det til dels stadig.
FRC er en lidt anden snak, da det binder sig til TN paneler. Mange påstår at der bruges en dithering metode for at kompensere for de manglende farver i 6 bit panelet, men det er stort set aldrig tilfældet. Man bruger derimod FRC, som kan blande en ny farve ud fra to allerede gunstige vha. dens algoritmer.
Eksempel: Vi skal blande farven 201:201.201, man panelet kan reelt set kun vise 200:200:200 og 202:202:202. Det betyder så at den opdaterer en given pixel skiftevis mellem 200 og 202 for at opnå 201. På grund af de menneskelige øje, vil det opfattes som en ny farve, ligesom en kombination af de tre subpixels opfattes som en farve.
Nogle hævder så at man skal regne med dobbelt så høj responstid for et TN panel. Dette er igen forkert. Når der først er skiftet i en pixel, skifter den blot mellem to. Det har intet reelt grundlag for at give dobbelt så lang responstid.
Ydermere skal der også kun beregnes farver nogle gange, da man af dem allerede kan tegnes.
Der forekommer ikke flimmer ved normalt brug af FRC, men det kan fremprovokeres ved at vise billeder, som FRC algoritmerne har problemer med.
Det er f.eks. det der typisk kan ses i film på skærme med TN paneler.