Jeg er ihvertfald rigtig glad for siden. Jeg oprettede min profil i januar (efter at have søgt på forskellige hardware-sider for at finde et sted, hvor jeg kunne købe det EP-8RDA3+, jeg så brændende ønskede mig, og som ikke kunne opdrives nyt), fordi jeg oplevede, at oc.dk helt klart var det bedste sted at finde oplysninger. Det handler ikke kun om flest oplysninger, men også om flinke brugere, som gider hjælpe på en flink måde, og i det hele taget en generel behagelig oplevelse.
Jeg har således ikke været her så længe, men jeg føler mig allerede hjemme her. Og det er ikke for at lyde sentimental :r , men oc.dk har faktisk givet mig glæden ved computere tilbage. Jeg gamer ikke så meget, så i flere år har min brug af computere bare været "fornuftig", og jeg har brugt den til internet, studie, og så har jeg ellers repareret computere i stor stil, når nogen i min omgangskreds har haft problemer. Og efterhånden var jeg egentlig blevet lidt træt af computere (jamen dog, hvordan kan nogen komme så langt ud, tænker I nok). Det var selvfølgelig ret trist, men nu er mit liv på ret kurs igen, og jeg kan med stolthed i stemmen sige til andre, at jeg er nørd ;) Og min kæreste synes ikke engang, det er irriterende (særlig tit), hun synes bare, det er sødt. Se, det var et rigtigt eventyr.
Det var bare min cadeau til siden, og til det crew og de brugere, som får det til at ske (undskyld den lange prædiken, det er nok fordi, jeg er teolog :r :) )