-> #22
Så 'Star Wars' og blev vild med den (4'eren) inden jeg overhovedet vidste hvad det var. Kan huske det lige så tydeligt, første gang jeg så den.
Filmen havde været i fjernsynet aftenen før, men da det var for sent (var jo ikke særlig gammel :r), så havde mine forældre optaget den. Jeg kom hjem fra dagplejen, og min søster har sat den på. Kan ikke huske åbningssekvensen (har nok ikke bidt mærke i den), man kan huske åbningsscenen...
Det lille skib der bliver nærmest overfaldet af den her krydser. Kan huske hvordan lyden af kanonerne nærmest skar i ørene og hold kæft jeg elskede det.
Så den, i første omgang, kun den ene gang.
Derefter så jeg 'Indiana Jones'. Harrison Ford gjorde så stort indtryk på mig, at jeg i lang tid efter refererede til ham som værende "Indiana Jones". Selv i 'Star Wars'. Kunne tydeligt kende forskel, men jeg skulle op i 9-10 års alderen inden jeg fik navn på.
Jeg har alle de gamle film (dem før 'Special Edition') på VHS. Men båndet (tilbage fra slutningen af 80'erne) til at ligge. Det er slidt som bare fanden, men jeg har det. Har ligeledes 5 og 6 på VHS. Alle de gamle. På to andre bånd har jeg henholdsvis 4, 5 og 6, som Special Edition. Har også DVD-pakken.
... blev dog lidt skuffet, specielt med henblik på 'Alien', at George havde valgt kun at lægge en noget kun ny udgave af Special Edition på DVD'erne. Ville gerne have haft dem begge med.
Jeg har, og det er ikke løgn, set de film mere end 1.000 gange. "Overkill" - vil nogen nok sige. Men hvor meget mere anderledes er det end at læse den samme bog? Spille på den samme guitar eller høre det samme stykke musik igen og igen?
Det er jo ikke alene fordi at der er mærkelige væsener med og andre spøjse ting. Men "formlen" fungerer, og den er så komplet fortalt. På samme måde som LOTR fungerer. Det er jo nonsens med dværge, hobitter og elvere. Men det hele er så detaljeret og godt fortalt, at man må overgive sig, og kun kan tænke... "Gad vide om det nu også bare er opspind?!".
Det er virkeligt, fordi folk tror på det.
Så at kalde det for en "religion" er måske ikke helt malplaceret.
4'eren, 5'eren og 6'eren er nu langt mere komplet med 3'eren foran. Som sagt, er jeg lidt forbeholden overfor 1'eren og 2'eren. Hvor 2'eren "bare" var rimelig fed.
Det der gør 3'eren så unik er, at den kan stå alene. Man kan gå ind og se den uden at vide noget om 'Star Wars' og stadigvæk få et blæs af dimensioner.
Derudover, er man inde i universet, elsker musik og har sans for detalje. Så er filmen fyldt med små 'hints' og gimmicks at det er helt sindssygt. Jeg fangede mig selv i at sge: "Det er første gang man hører en violin i en 'Star Wars' film". Ikke fordi der "fysisk" er en violin med, men musikken i baggrunden spilles af en violin.
Strygere er der, ja. Men en ensom violin der udtrykker den dybe sorg og fortvivlelse der gemmer sig bag Anakins og Padmes forhold (hint: relativit tidligt i filmen. Noget med nogle søjler og en hemmelighed).
Jeg fik kuldegysninger. Også når man fornemmer den pure ondskab erstattet med stille musik og kun en enlig kontrabas kører "Imperial"-temaet i baggrunden. Det er så godt gemt og så genialt implementeret, at man seriøst skal høre efter for at kunne finde det.
Man fanger sig selv i at råbe "Neeeeeeej!" da en af de sejeste af Jedi'erne undergår en grum skæbne. Selvom det er film, fornemmer man en vrede vælde sig op indeni, pga. forrædderiet og manglen på klarsyn.
Der er scener hvor man tænker: "Nej, det gør han bare ikke... det kan man ikke..."
Ville ønske jeg kunne dele hele filmen med jer, men jeg ved at der er mange der ikke har set den, eller har intention om at se den lige med det samme.
Kan kun afslutte med, det første jeg sagde da jeg kom ud fra biografen: "... nu ved jeg hvordan de må have haft det d. 25. maj, 1977"
-> #23
Mildest talt :r
Tro mig. Selvom man ikke er fan af 'Ringenes Herre' er det stadigvæk en fed film(serie). Den skal ses! 8)