Jeg laver et sted mellem 10 og 30 monteringer hver eneste dag på jobbet ( Nej jeg samler ikke computere ) og der har vi prøvet en masse forskellige metoder, til at få det mest ensformige resultat og den mest ensformige varmeoverførsel.
Jo mere tynd pastaen er - jo mere kan man slippe afsted medt at fyre på - og det vil bare vandre ud under køleren med tiden.
Er pastaen tyk, skal der lidt mindre på for at det kan presses ud. De tykke pastaer skal oftest også sidde i 24 timer før man kan se om der er for meget eller for lidt på. Det kaldes "curing time" - og kan vel oversættes til "tid til at sætte sig".
Om man bruger pasta til 30 kroner for en tube med 60ml købt i den lokale elektronikforretning, eller hundedyr AS5 - det gør INGEN som helst forskel på varmeoverførslen.
Pasta med silikone-olie i har en klart bedre udflydningsevne end hvis der ikke er olie i - men det er elektrisk ledende og ret aggressivt overfor kobber i længden. "I længden" = flere år, så det er ikke videre relevant for os. :D
"Skriften skal kunne ses igennem pastaen" - ja det skal den, men først efter køleren har siddet på og maskinen har kørt i 2-3 dages tid, hvorefter man så hiver køleren af og tjekker det.
Det er en meget dårlig ide at smøre en hel flade over, som f.eks en heatspreader, da der kan dannes luftlommer som isolerer ret godt - med højere temperaturer til følge. Dvs - den med at smøre et lag på og tørre efter med et kreditkort - KAN være en dårlig ide.
Min erfaring: Metoden med at lave en klat på størrelse med et knappenålshoved, inde på midten af CPU, og så trykke det ud med køleren, er klart at foretrække i kombination med en tyndtflydende pasta som f.eks den billige silikone-model eller Arctic Alumina... ;)