Elitebruger
Tilføjet:
06-06-2005 21:35:19
Svar/Indlæg:
248/42
Jeg har bare ikke været særligt heldigt med Nforce2 bundkort fra henholdsvis Asus, Abit og Epox.
Det første Asus gad ikke mere efter at jeg satte en T-bred xp1700 i, havde før kørt fin med en Duron. Ville ikke boote med vold og magt, prøvede endda at tale sødt til det...
Smækkede Duron'en i igen og fik den til at køre nogenlunde men boote med en cpu med fsb 133 ville den bare ikke. Shag returnerede bundkortet og påstod at alt virkede...
Købte senere et ABit Nf2 ultra som døde uden forklarlig årsag, skal måske lige nævne at jeg er meget påpasselig med statisk elektricitet så jeg tvivler stærkt på at det var det.
Skulle omformatere en pc for en ven, med Epox NF2 ultra, så at fsb'en stod helt åndssvagt(126Mhz på en xp 1600), han havde købt den brugt og jeg satte den til at køre 133Mhz istedet for ikke at køre så skævt på agp og pci busserne. Det skulle jeg aldrig ha' gjort, ville ikke boote op mere med den cpu; igen fik jeg tilnærmelses vis liv i den med en Duron.
Efter lykkeligt at ha' glemt disse tilfælde og tænkt at det nok bare var mandagsudgaver jeg havde fået fat i købte jeg et Abit NF7-SG2 bundbræt. Det kørte nogenlunde(stor var min fortrydelse da jeg opdagede at man IKKE kunne stille multiplier på lige nøjagtigt dette kort) bortset fra at jeg ikke kunne få min xp-m op over 6 i multiplier...
Dette fixede jeg ved at lave et pin mod på cpu'en, det virkede og den startede op på 1400Mhz(satte for en sikkerheds skyld fsb til 100). Satte så fsb'en til 133 for at få lidt mere gang i den, og fik derefter ikke liv i den igen med den cpu i.
Havde en 100Mhz fsb T-bird til at ligge som den ville poste med en gang, derefter døde bundkortet helt.
Jeg har i alle tilfældene haft alt unødvendigt ude af maskinen og testet komponenterne i andre maskiner.
Har haft flere Via chipset baserede bundkort og har ikke haft problemer der bare nærmede sig de Nvidia chipset baserede bundkort og må nok sige at jeg er færdig med at kaste penge efter Nvidia, også selvom at de har nogle fede oc features.