Det er lidt svært at finde hoved og hale i den tekst du der har sat op.
Normalt gør man som følger:
Routeren fra CC ind i væggens telestik (som vist i manualen).
Fra Ethernet-stikket i routeren trækker du et netværkskabel til den første port i en switch. Undgå at bruge port nummer 2/den sidste port i switchen, hvis switchen er af ældre dato.
Så trækker du netværks-kabler til de computere du skal have på netværket. Kablerne skal være af typen kategori e twisted pairs, men må ikke være crossover-kabler (da crossover kabler kun bruges direkte mellem 2 computere)
Hvis du ikke har pillet i opsætningen i routeren, skulle du kunne lade dine maskiner køre med dhcp-tildelt ip-addresser.
Nu skal du så finde ud af hvilken ip-addresse dine maskiner er blevet tildelt. Ping så den anden maskine for at se om det er hul igennem. Ping dernæst routeren (typisk 10.0.0.1 hos CC). Sidst med ikke mindst pinger du 212.242.40.3 som er CC´s primære dns server.
Hvis du kan pinge hele vejen igennem, er du på I-nettet. Resten er bare en smule til-retning.