SharePirat
#0
Hej
er lidt ny indenfor det med oc og køling generelt, og har hørt lidt om Peltier ting, men har inge ide om hvad det er, og hvad det kræver, nogle der kan komme med en forklaring? ;)
er lidt ny indenfor det med oc og køling generelt, og har hørt lidt om Peltier ting, men har inge ide om hvad det er, og hvad det kræver, nogle der kan komme med en forklaring? ;)
#1
På et TEC/Peltier element er der 2 sider. En af siderne bliver helt vildt kold, mens den anden side bliver tilsvarende varm. Hvordan det virker aner jeg ikke, men prøv at søge på "TEC/Peltier element" på google :i
mvh
mvh
#2
Noget med at den flytter varmen fra den ene side til den anden, hvilket medføre at den side varmen er flyttet fra, bliver kold... Men den kan på den anden side også bruges til at generere en strøm, hvis man varmer/køler den ene side af den op, så generere den en spænding 😉 (smart)
Har dog aldrig forstået ideen med at bruge dem som cpu cooler??? for udover at man lige pludselig står med peltier elementets eget varme tab (gerne over 100W), så har man kun flyttet cpu'ens varme 5mm. og er stadig inde i kabinettet, og skal enten vandkøles eller ha noget andet seriøst og meget effektiv køling, bare for at fungere...
Har dog aldrig forstået ideen med at bruge dem som cpu cooler??? for udover at man lige pludselig står med peltier elementets eget varme tab (gerne over 100W), så har man kun flyttet cpu'ens varme 5mm. og er stadig inde i kabinettet, og skal enten vandkøles eller ha noget andet seriøst og meget effektiv køling, bare for at fungere...
#3
2# hva mener du med det? alså at man kan lave strøm med sådan en fætter bare ved at varme den ene side op og så sætte en køleblok på den anden side?
#5
Tak for svarene, så blev jeg da det klogere ;)
#7
Der stod ikke noget om at man kan lave strøm med et Peltier element.
Kan det lade sig gøre?
Kan det lade sig gøre?
#8
#7 tror jeg ikke
Peltier'ens formår er kort fortalt alt blive varm på den ene side og så kold på den anden.....
De peltiere jeg har set havde den ulempe at de slugte så meget V som de kunne få, men kan ikke lige sige om der er lavet nogle specielt til computere :l
Peltier'ens formår er kort fortalt alt blive varm på den ene side og så kold på den anden.....
De peltiere jeg har set havde den ulempe at de slugte så meget V som de kunne få, men kan ikke lige sige om der er lavet nogle specielt til computere :l
#9
jeg prøver at hitte ud af peltiers også.. hva sker der egentlig..hvis man bare sætter 12v i sådan en fætter..og bare holder den i luften? ..begynder den at fryse?..eller skal der noget varmt til før den fryser..
jeg har gang i noget hjemmeklyt hvor jeg bare skal genere kold luft.. så jeg tænkte bare at placere sådan en peltier foran en 120 mm.. for bare at genere koldere kabinet temperatur, ville det give mening?
jeg har gang i noget hjemmeklyt hvor jeg bare skal genere kold luft.. så jeg tænkte bare at placere sådan en peltier foran en 120 mm.. for bare at genere koldere kabinet temperatur, ville det give mening?
#10
#9
Du skal huske at peltieret også har en varm side, som skal køles.
Det fungerer præcis som et køleskab. Har i prøvet at mærke på bagsiden af et køleskab? der skullle gerne være en smule varme....
Du skal huske at peltieret også har en varm side, som skal køles.
Det fungerer præcis som et køleskab. Har i prøvet at mærke på bagsiden af et køleskab? der skullle gerne være en smule varme....
#11
oke , jeg tror jeg har forstået konceptet..dvs..man ville blive nødt til at lede varmen ud af ..kabinettet eller det man nu vil køle..
#12
-> #0
Et peltierelement har en lidt spøjs historie bag sig.
Engang i 1800-tallet forsøgte en franskmand ved navn Jean Peltier, at finde på en måde at lave et smart batteri. Volta havde nogle år forinden opfundet det konventionelle batteri som vi kender det i dag, så en smartere metode måtte kunne støves op.
Som du sikkert ved, fra fysikforsøg i folkeskolen, så vil to metaller nedsænket i en elektrolyt undergå en ionbytning, og man kan dermed hente energi ud af cellen.
Peltier tænkte, at samme sag måtte kunne lade sig gøre i "det fri", og opstillede derfor en forsøgsopstilling, med to kobberledninger og to-tre metaller.
Hans forsøg var opstillet således, at kobberledningerne var tilsluttet en fælles ledning i midten. Praktisk tal, var det bare éen lang ledning. Ved de to bindeled, havde han så sin legering.
Selvfølgelig skete der ikke noget, men så forsøgte han at "booste" sine målinger, for at se om der var en forskel, ved at sende en spænding igennem ledningen.
Så opdagede han noget spøjst.
Hvor den ene klump metal blev kold, blev den anden tilsvarende varm.
Ligesom i et almindeligt batteri, opstår der varme, når dette er i brug. Denne overskudsvarme opstår, når ionbytningen går i gang, og elektronerne møder modstand internt i batteriet.
Peltier vidste da ikke, hvad han havde fingrene i.
Han fandt ligeledes ud af, at hvis man lavede en temperatur hen over de to ender, ville opstillingen lave strøm.
Det er grundlæggeren for vores elektriske termometer.
Den lille temperaturfølsomme modstand, er faktisk et "omvendt" Peltier-element, som vi kender det.
Det som et Peltier-element kan er, at føre energien fra den ene af sine metaller, over til den anden. Ganske som man i et batteri, fører elektronerne fra den ene metalplade igennem elektrolyten til den anden metalplade.
Peltier-elementerne er indbyrdes lavet specifikt til en given spænding. Alt efter opbygningen er det forskelligt hvor meget energi der flyttes.
Og nu siger jeg "flyttes".
Peltier-elementet gør den ene side kold, og den anden tilsvarende varm.
Dermed menes, at der altid vil være en slags foruddefineret temperaturforskel mellem de to sider.
Lad os nu antage den er på 40°C
Hvis nu du sætter peltierelementet på en flade der er f.eks. er 60°C, vil peltierelementet selv sørge for at udbalancere temperaturforskellen, så i teorien "burde" den anden side være 100°C
Derfor kræver et peltierelement GOD køling.
Hvis nu vi overfører det til energi, så lad os sige, at peltierelementet er på 100W.
Hvis du sætter peltierelementet på f.eks. en grafikkortchip der kun udleder 50W, vil peltierelementet altid forsøge at hive de "ektra" watt ud af chippen. Dermed opnår du temperaturer under frysepunktet, da energien bliver hentet fra den omkrinliggende luft.
Det kan være svært umiddelbart at se, hvordan det skal give fornuft, men hvis man gerne vil opnå en lav temperatur, med f.eks. vand, kan man jo aldrig køle længere ned end til stuetemperatur.
Men vha. peltierelementet, kan du hente "ekstra" energi ud af fladen/chippen, og dermed opnå en temperatur under stuetemperatur.
Hvis du nu har en chip på 50°C, kan du aldrig køle den længere ned end til stuetemperatur. Lad os antage den er på 20°C.
Men hvis du monterer et peltierelement, med en temperaturforskel på sine sider med evt. 40°C, kan du (i teorien) 'bare' trække 40°C fra din hidtidige minimumstemperatur, som jo var på 20°C.
Dvs. du i teorien opnår at kunne køle din grafikkortchip ned til -20°C (dog hænger det ikke sådan sammen i praksis. Blot en illustration for pædagogikkens skyld ;)).
Så giver det pludselig mening. For varmen fra chippen bliver blot transporteret igennem peltierelementet.
I praksis skal du jo så samtidig huske på, at den flade der skal køles, bliver varmere. Derfor er vandkølede peltierelementer, et must, hvis du vil køre med peltier. Ellers skal der bruges luft, og det larmer som et ondt år.
Peltier er et rigtig godt alternativ, mellem vand og kompressor. Det larmer ikke mere, da der ikke er nogle mekaniske dele.
I teorien, kunne du køle et peltierelement med kompressor, og dermed opnå sygelige temperaturer. Dog hænger det ikke sådan sammen i praksis.
Men det er en nem måde, lige at få en lav temperatur. Men sørg for, om end ikke Guds, så for din egen skyld, at få kølet og isoleret hvis du vælger at peltierkøle.
Det skal lige siges, for fysikkens skyld, at processen kan vendes. Dvs. et peltierelement kan have tre egenskaber:
1: Temperaturstyret modstand/batteri
2: Varmeelement
3: Køleelement
- såfremt den ene side bruges frem for den anden.
Håber det var forklaring nok? :)
Et peltierelement har en lidt spøjs historie bag sig.
Engang i 1800-tallet forsøgte en franskmand ved navn Jean Peltier, at finde på en måde at lave et smart batteri. Volta havde nogle år forinden opfundet det konventionelle batteri som vi kender det i dag, så en smartere metode måtte kunne støves op.
Som du sikkert ved, fra fysikforsøg i folkeskolen, så vil to metaller nedsænket i en elektrolyt undergå en ionbytning, og man kan dermed hente energi ud af cellen.
Peltier tænkte, at samme sag måtte kunne lade sig gøre i "det fri", og opstillede derfor en forsøgsopstilling, med to kobberledninger og to-tre metaller.
Hans forsøg var opstillet således, at kobberledningerne var tilsluttet en fælles ledning i midten. Praktisk tal, var det bare éen lang ledning. Ved de to bindeled, havde han så sin legering.
Selvfølgelig skete der ikke noget, men så forsøgte han at "booste" sine målinger, for at se om der var en forskel, ved at sende en spænding igennem ledningen.
Så opdagede han noget spøjst.
Hvor den ene klump metal blev kold, blev den anden tilsvarende varm.
Ligesom i et almindeligt batteri, opstår der varme, når dette er i brug. Denne overskudsvarme opstår, når ionbytningen går i gang, og elektronerne møder modstand internt i batteriet.
Peltier vidste da ikke, hvad han havde fingrene i.
Han fandt ligeledes ud af, at hvis man lavede en temperatur hen over de to ender, ville opstillingen lave strøm.
Det er grundlæggeren for vores elektriske termometer.
Den lille temperaturfølsomme modstand, er faktisk et "omvendt" Peltier-element, som vi kender det.
Det som et Peltier-element kan er, at føre energien fra den ene af sine metaller, over til den anden. Ganske som man i et batteri, fører elektronerne fra den ene metalplade igennem elektrolyten til den anden metalplade.
Peltier-elementerne er indbyrdes lavet specifikt til en given spænding. Alt efter opbygningen er det forskelligt hvor meget energi der flyttes.
Og nu siger jeg "flyttes".
Peltier-elementet gør den ene side kold, og den anden tilsvarende varm.
Dermed menes, at der altid vil være en slags foruddefineret temperaturforskel mellem de to sider.
Lad os nu antage den er på 40°C
Hvis nu du sætter peltierelementet på en flade der er f.eks. er 60°C, vil peltierelementet selv sørge for at udbalancere temperaturforskellen, så i teorien "burde" den anden side være 100°C
Derfor kræver et peltierelement GOD køling.
Hvis nu vi overfører det til energi, så lad os sige, at peltierelementet er på 100W.
Hvis du sætter peltierelementet på f.eks. en grafikkortchip der kun udleder 50W, vil peltierelementet altid forsøge at hive de "ektra" watt ud af chippen. Dermed opnår du temperaturer under frysepunktet, da energien bliver hentet fra den omkrinliggende luft.
Det kan være svært umiddelbart at se, hvordan det skal give fornuft, men hvis man gerne vil opnå en lav temperatur, med f.eks. vand, kan man jo aldrig køle længere ned end til stuetemperatur.
Men vha. peltierelementet, kan du hente "ekstra" energi ud af fladen/chippen, og dermed opnå en temperatur under stuetemperatur.
Hvis du nu har en chip på 50°C, kan du aldrig køle den længere ned end til stuetemperatur. Lad os antage den er på 20°C.
Men hvis du monterer et peltierelement, med en temperaturforskel på sine sider med evt. 40°C, kan du (i teorien) 'bare' trække 40°C fra din hidtidige minimumstemperatur, som jo var på 20°C.
Dvs. du i teorien opnår at kunne køle din grafikkortchip ned til -20°C (dog hænger det ikke sådan sammen i praksis. Blot en illustration for pædagogikkens skyld ;)).
Så giver det pludselig mening. For varmen fra chippen bliver blot transporteret igennem peltierelementet.
I praksis skal du jo så samtidig huske på, at den flade der skal køles, bliver varmere. Derfor er vandkølede peltierelementer, et must, hvis du vil køre med peltier. Ellers skal der bruges luft, og det larmer som et ondt år.
Peltier er et rigtig godt alternativ, mellem vand og kompressor. Det larmer ikke mere, da der ikke er nogle mekaniske dele.
I teorien, kunne du køle et peltierelement med kompressor, og dermed opnå sygelige temperaturer. Dog hænger det ikke sådan sammen i praksis.
Men det er en nem måde, lige at få en lav temperatur. Men sørg for, om end ikke Guds, så for din egen skyld, at få kølet og isoleret hvis du vælger at peltierkøle.
Det skal lige siges, for fysikkens skyld, at processen kan vendes. Dvs. et peltierelement kan have tre egenskaber:
1: Temperaturstyret modstand/batteri
2: Varmeelement
3: Køleelement
- såfremt den ene side bruges frem for den anden.
Håber det var forklaring nok? :)
#13
meget god forklaring #12 NoNig
Køre du selv med det eller hvad er det du basere din viden på :i
Køre du selv med det eller hvad er det du basere din viden på :i
#15
det er også sådan en fætter som sidder i de køletasker man kan købe som køler.
#16
Jeg er staaaadig ik helt sikker på ..hva ville der ske..hvis du har et metal rør..som man vil køle ned..og lede noget luft igennem..
har lavet en superflot tegning her :
VIlle det virke? , jeg er klar over jeg måske skulle ha en køleprofil på den varme side.
har lavet en superflot tegning her :
VIlle det virke? , jeg er klar over jeg måske skulle ha en køleprofil på den varme side.
#17
#16: Du vil ikke kunne fjerne mere energi fra den kolde side, end der bliver fjernet fra den varme side af PET'en.
Dette betyder, at for at din "kulde kanon" skal fungere, så skal du smide en stor luftkøler på den varme side af peltieren, og for den sags skyld, også en profil af en slags på den kolde side, for at gøre det nemmere for peltier elementet at optage varmen fra luften.
Men du vil ikke vinde alverden af temp. ved at lave den "kabinet køling" der. Du får mere ud af, at montere bedre kølere på dine varme producerende dele, og så have et godt effektivt airflow i dit kabinet.
Dette betyder, at for at din "kulde kanon" skal fungere, så skal du smide en stor luftkøler på den varme side af peltieren, og for den sags skyld, også en profil af en slags på den kolde side, for at gøre det nemmere for peltier elementet at optage varmen fra luften.
Men du vil ikke vinde alverden af temp. ved at lave den "kabinet køling" der. Du får mere ud af, at montere bedre kølere på dine varme producerende dele, og så have et godt effektivt airflow i dit kabinet.
#18
#12
Tror nu ikke du kan sammenligne en NTS/PTC modstand med et peltier element...? det er jo bare lede evnen, og dermed den ohmske modstand over modstanden der er temperatur afhængig...
Skal ikke kunne sige om man kan bruge et peltier som temp. probe, men det vil i så fald kræve at man kender tempen på den ene side 100%...
Tror nu ikke du kan sammenligne en NTS/PTC modstand med et peltier element...? det er jo bare lede evnen, og dermed den ohmske modstand over modstanden der er temperatur afhængig...
Skal ikke kunne sige om man kan bruge et peltier som temp. probe, men det vil i så fald kræve at man kender tempen på den ene side 100%...
#19
>> #18
Der står self. ikke NTS men NTC :P det kan enhver da se.... :r
Der står self. ikke NTS men NTC :P det kan enhver da se.... :r
#20
ja..jeg kunne godt tænke mig at lave en "kulde kanon".. hmm ..jeg havde nu heller ikke regnet med at kunne lave -40 grader.. men køle luften til omkring 5-10 grader
jeg tror jeg må prøve det i praksis før jeg helt forstår det. =/
jeg tror jeg må prøve det i praksis før jeg helt forstår det. =/
#21
-> #18
Det er det samme fysiske princip der gælder, så jo, det tror jeg nu nok jeg kan ;)
Det er spændingsforskellen over "peltierelementet" der kan fortælle dig hvilket temperatur hvormed den omgives.
Hvis du f.eks. har et peltierelement, sætter en alm. køleprofil på den ene side, og lægger en klump is på den anden, vil der opstå en spændingsforskel over peltierelementet.
Denne spændingsforskel kan aflæses som en temperatur, eller udnyttes til fri energi.
Det er det samme fysiske princip der gælder, så jo, det tror jeg nu nok jeg kan ;)
Det er spændingsforskellen over "peltierelementet" der kan fortælle dig hvilket temperatur hvormed den omgives.
Hvis du f.eks. har et peltierelement, sætter en alm. køleprofil på den ene side, og lægger en klump is på den anden, vil der opstå en spændingsforskel over peltierelementet.
Denne spændingsforskel kan aflæses som en temperatur, eller udnyttes til fri energi.