Overclocker
Tilføjet:
11-08-2005 13:22:33
Svar/Indlæg:
0/11005
For et stykke tiden smækkede jeg mit gamle grafikkort NVIDIA Palit Daytona FX5200 128MB over i min nevøs pc:
CPU: Intel Celeron 2666MHz (Medion PC)
Bundkort: Micro-Star MS-7060 (661FM2-V)
On-board grafik: SiS 661FX
Det indbyggede grafikkort blev slået fra under enhedshåndtering, efter det andet var sat i. FX5200 fungerede helt fint i et stykke tid med NVIDIAs ForceWare-driver 71.89. En dag skiftede vi til en beta driver (der fungerede upåklageligt i mit NVIDIA Galaxy 6600GT). Lidt senere begyndte pc'en at crashe med sort skærm under ethvert spil. Eneste mulighed er at genstarte.
En vel åbenlys logisk teori ville være, at beta-driveren har voldt skade på grafikkortet. Det er sikkert ikke er sundt at eksperimentere med den slags på ældre kort. Vi har prøvet flere officielle WHQL-godkendte drivere også, men pc'en crasher stadig under spil. Kan en beta-driver volde permanent skade?
En Driver Cleaner hjælper heller ikke. Pc'en er renset for "sygdomme" på alle tænkelige måder. Intet virker. Det seneste vi har prøvet, var at tage FX5200'en ud af pc'en, nulstille BIOS/CMOS, og isætte kortet igen.
Denne gang crashede spillene ikke. Lige indtil de gjorde. Det tog bare længere tid denne gang. Nu er vi bogstavelig talt i vildrede, og kan stortset ikke komme på andre mulige løsninger. Bortset fra en sidste, men ikke sikker på om vi "tør".
Der er ingen nye BIOS-opdateringer til pc'en hos Medion, som tilsyneladende har deres egen særskilte BIOS til Medion-PC'er. Micro-Star som er producent på bundkortet har sine egne BIOS-opdateringer. Deres seneste opdatering er fra 2004-8-16, mens Medions er fra februar 2005 (nuværende BIOS) og har et andet versionsnr.
Er ikke sikker, om det er muligt at bruge BIOS'en fra Micro-Star. Det er enormt fristende for i deres seneste BIOS-update står der:
"Fixed system cannot resume from S3 under Windows 98SE with Nvidia AGP Card."
Det er lige præcis problemet. Forskellen er så bare, at min nevø bruger XP Home.
Nogen idéer og kan det anbefales at bruge BIOS'en fra Micro-Star til at erstatte Medions?