Overclocker
Tilføjet:
26-09-2005 08:59:19
Svar/Indlæg:
13/5
Jeg har fornyligt sat to identiske diske op i en RAID0 konfiguration. Ikke at jeg egentlig regnede med at få den helt store ekstra ydelse ud af det, men når nu harddiske er så billige, og muligheden er indbygget i nForce4 chipsettet, så skal det jo næsten prøves.
Det gik sådan set fint nok. Dog med undtagelse af, at jeg ofte fik fejl i min filer ved download. Om det har noget med RAID0 at gøre skal jeg ikke turde sige, men det var den eneste ændring af mit setup i forhold til før, så jeg er tilbøjelig til at skyde skylden på RAID0 nForce4 edition.
Her til morges gik det så helt galt. Min maskine kørte fint i ca. 20 minutter, og frøs så i Battlefield2 med en grim fejlmelding om KERNEL_BLA_BLA_BLA_ERROR. Lyder som grimme problemer med systemfilerne, men desværre giver Windows fejl-meldinger ikke den store mening debugging-mæssigt. Efterfølgende prøvede jeg at reboote, men blev hængende ved "Detecting arrays..." under bootup. Det er lidt af et problem, idet jeg jo gerne ville ind i BIOS og boote fra CD-ROM, så jeg indledningvis kan forsøge at reppe min WinXP installation. Det lader sig bare ikke gøre, idet jeg hænger ved array detection for raid controlleren. Kan jeg omgå det på nogen måde?
Mit andet spørgsmål går så på, om jeg evt. burde benytte den Silicon Image RAID controller der sidder på mit kort i stedet for nv RAID controlleren? Det er selvfølgelig ikke sikkert, at mit problem skyldes nv RAID, men det er nærliggende at tro. Alternativt kan problemet skyldes, at jeg har kørt Diskeeper til at defragmentere mine drev. Om Diskeeper er årsagen til mit nedbrud ved jeg ikke, men jeg tør naturligvis ikke udelukke det. Andre der har erfaring med Diskeeper og lignende RAID0 konfiguration kan forhåbentlig hjælpe ved at dele deres erfaringer.