Så vidt jeg har forstået det, er problemet to-fold:
- på nogle få enheder er der en fabrikationsfejl i skærmen som gør, at den pludselig kan revne spontant efter et par dages brug, uanset hvor forsigtig man behandler sin IPod. Dette er som sagt en fabrikationsfejl fra display-leverandørens side som Apple anerkender og derfor ombytter uden vrøvl.
- IPod Nano er generelt meget modtagelig overfor ridser og fingeraftryk - og på den populære sorte udgave ses det særligt tydeligt. Hvis man bare putter den i lommen uden særlig beskyttelse i form af en taske eller lign, kommer den hurtigt til at se meget hmmm.... brugt ud. Dette er prisen for den utroligt flotte finish (og måske en lidt for billig plastic) og erstattes IKKE af Apple.