Superbruger
Tilføjet:
05-10-2005 09:14:41
Svar/Indlæg:
751/42
Hej derude.
Jeg har for nylig købt et POV 6800GT til min computer (se profil).
Grafikkortet er købt brugt, og det har virket uden problemer i sælgers computer i 9 mdr før jeg købte det (der er 2 års garanti, RMA er ikke et problem). Jeg mistænker dog dårlig behandling under transport.
Fejlfinding indtil videre:
Jeg har været hele checklisten igennem. Testet computeren med et andet gfx, der er ikke samme problem, systemet er stabilt. Jeg har formatteret og kun installeret nyeste drivere. Jeg har skiftet køling både frem og tilbage på gfx kortet (std og zalman vf700 m. ram sinks), uden at løse problemet. Jeg har testet det hos en ven med et kort magen til, hvor det end ikke lykkedes ham at boote ind i windows før det crashede. På min brors PC kunne jeg spille ca. 1 time før computeren crashede og nægtede at boote op igen med gfx kortet i.
Problembeskrivelse:
Computeren kører BF2 perfekt i dagevis. Pludseligt, ud af ingenting, popper der en masse mindre sorte rektangler (måske 10x20 pixels) op på skærmen, og visse textures bliver delvist eller komplet sorte. Jeg tabber ud i windows og kan få steder se et mønster hen over skærmen i skiftevis lilla, grøn, sorte farver. Jeg tabber tilbage til BF2 og problemet er væk, i nogle tilfælde. Timer kan gå, måske en hel dag, hvor problemet ikke gentager sig. Pludseligt vender problemet tilbage værre end før. Reboots medfører gfx fejl i BIOS. Ventetid for at forsøge at sænke temperaturer medfører blot til stadighed BIOS gfx fejl. Tal der står forkert, søjler af lirumlarum fylder skærmen. Inde i windows genopstår de mønstre fra før rebooten. Efter længere tid med gfx fejl låser computeren også i windows, ventetid løser ikke problemet. Løsnigen har hidtil været at trække strømkablet ud af PSU og vente i et minut eller to, hvorefter der igen er ca. 2-3 dages spilletid uden problemer.
Dilemma:
Hvis jeg sender kortet til RMA, hvordan kan jeg så overbevise dem om, at det vitterligt tager 3 dage før fejlene opstår i mit system? Der kommer INGEN artifacts på skærmen og temperaturerne er helt i orden over hele linien i timevis af gamingtid i BF2. Load temp er 68c når mit værelse bliver varmt efter en lang tid med gaming.
Bf2 settings:
1024x768, alt pånær textures på high (textures på medium), 4xAA, 120Hz
Mvh. Uffe