Kan fuldt ud forstå at folk kan sidde 12 timer i træk og spiller wow. Det kan jeg blandt andet selv, sidste weekend sad jeg og spillede wow i godt 31 timer fra fredag til søndag, for ligssom at skabe et billede.
At skælne mellem spil og virkelighed burde enhver person kunne. Og at dele ting op, og vælge iblandt dem burde folk også. Derfor ser jeg intet galt i at folk siger nej tak, når vennerne tager i byen, hvis man hellere vil spille wow/EQ/cs eller hvad man nu spiller. Sålænge man kan beholde vennerne, og de er en smule large for.. at man altså kan have andet i hovedet end en 12 hestes brandert.
Jeg har selv stået i situationen, hvor jeg har sagt nej til en bytur, simpelthen fordi jeg havde en aftale med folk ingame i wow, om at den dag.. ja der tog vi sq i en instance, og kørte den igennem en 7-8 timer.
Andre spil har jeg haft det på samme måde med. CS, dod, BF1942 og alle de andre spil jeg har spillet. Fredag og Lørdags er trodsalt oplagte muligheder for at kunne få spillet igennem og sat ting på plads :d.
MHT sagen hvor knægten hopper ud. Det er tydeligvis en psykisk lidelse, der gør at han ikke kan skelne, hvilket man kun kan finde en synder for.. forældrerne. De har ganske enkelt ikke vartaget deres opgave som forælder godt nok, og bør derfor straffes med noget der kunne minde om uagtsomt mandrab. De har det fulde ansvar for ungen, så må de stå skoleret når det går galt.