mick-j
#0
Hej,
Jeg har længe undret mig over forslag om at sætte pumper i seriel. Får man mere flow eller tryk ved dette? Man får vel en større varmeafsættelse fra pumperne i vandet, så der er ihvertfald et minus ved løsningen.
Jeg har en håndfuld pumper liggende, hvoraf jeg pt. kun bruger en enkelt. Men jeg skifter snart til en stor (9x120mm) ekstern MORA2 radiator og flere kølehoveder, og har i den forbindelse brug for en kraftigere pumpe. Men kunne jeg blot sætte dem jeg har i seriel istedet, er der jo sparet nogle penge ;)
Skal pumperne iøvrigt have samme specs for at sidde i seriel?
Jeg har længe undret mig over forslag om at sætte pumper i seriel. Får man mere flow eller tryk ved dette? Man får vel en større varmeafsættelse fra pumperne i vandet, så der er ihvertfald et minus ved løsningen.
Jeg har en håndfuld pumper liggende, hvoraf jeg pt. kun bruger en enkelt. Men jeg skifter snart til en stor (9x120mm) ekstern MORA2 radiator og flere kølehoveder, og har i den forbindelse brug for en kraftigere pumpe. Men kunne jeg blot sætte dem jeg har i seriel istedet, er der jo sparet nogle penge ;)
Skal pumperne iøvrigt have samme specs for at sidde i seriel?
#1
De skal helst have samme specs uanset om de sidder i serie eller parallelt monteret.
Seriel montering giver pumperne evnen til at overvinde større modstand, da alt vandet løber igennem begge pumper. Forestil dig der står 2 mand og skovler grus. Den bagerste mand smider det i en bunke som den forreste tager fra - og hvis de kan smide gruset 1m lodret op hver, kan de tilsammen smide det 2 meter lodret opad.
Parallel montering giver større flow, da halvdelen af vandet går igennem hver sin pumpe. Tag de 2 stakkels jord/beton folk fra før - nu står de bare ved siden af hinanden, tager fra samme bunke og smider gruset lodret op, så de kun kan løfte det 1m - men til gengæld flytter de dobbelt så meget grus på den samme tid.
Teoretisk burde ovenstående 2 eksempler give den dobbelte effekt, men i praksis er det ikke meget mere end 60-70% man i optimale tilfælde vinder ved det.
:e
PS : Tillykke med babyen. ;)
Seriel montering giver pumperne evnen til at overvinde større modstand, da alt vandet løber igennem begge pumper. Forestil dig der står 2 mand og skovler grus. Den bagerste mand smider det i en bunke som den forreste tager fra - og hvis de kan smide gruset 1m lodret op hver, kan de tilsammen smide det 2 meter lodret opad.
Parallel montering giver større flow, da halvdelen af vandet går igennem hver sin pumpe. Tag de 2 stakkels jord/beton folk fra før - nu står de bare ved siden af hinanden, tager fra samme bunke og smider gruset lodret op, så de kun kan løfte det 1m - men til gengæld flytter de dobbelt så meget grus på den samme tid.
Teoretisk burde ovenstående 2 eksempler give den dobbelte effekt, men i praksis er det ikke meget mere end 60-70% man i optimale tilfælde vinder ved det.
:e
PS : Tillykke med babyen. ;)
#2
#1:
Tak for forklaringen. I mit tilfælde med den store eksterne radiator må det så være en fordel med den serielle approach, korrekt?
2xLaing DDC-1T burde vel kunne klare mosten?
Tak for forklaringen. I mit tilfælde med den store eksterne radiator må det så være en fordel med den serielle approach, korrekt?
2xLaing DDC-1T burde vel kunne klare mosten?
#3
Lang vej igennem systemet - altså store slangelængder - så ville jeg tage the serial approach. :D
#0
Her er en test med 2 pumper i serie og parallel
http://systemcooling.com/cs_pu...
Her er et chart over hvad du kan vinde med et meget restriktivt hoved, Dual rad og 2m slange.
http://forums.procooling.com/v...
#2
Som Sajmon siger giver 2 pumper i serie mere overarm, moment i bil verdenen, og parallelt giver mere fart, flere hk bil verdenen...
Naar man kigger paa centrifugal pumper, saa snurrer selve propellen med en hastighed (hk) og med en bestemt kraft (NM).
Lad os tage en Hydor L30 og en DDC som eksempel.
En L30 snurrer med f.eks. 1200 rpm (hk) og har 2m loeftehoejde (NM). Alla en F-1 bil.
En DDC snurrer med f.eks. 450 rpm (hk) og har 4m loeftehoejde (NM). Alla en lastbil.
Det betyder at uden modstand kan L30 presse flere L/T igennem systemet (koere hurtigere lige ud paa en landevej) end DDC'en, da den har snurrer med flere rpm (hk).
Hvis vi nu smider en MORA radiator ind i systemet, som er stor og restriktiv (en campingvogn bagved en bilen og nu begynder det at gaa opad bakke), saa vender billedet helt....
Nu kan det godt vaere L30 snurrer med rpm (hk) end DDC'en, men fordi den ikke har loeftehoejden, kraften, trykket (NM) til at traekke MORA'en (campingvognen) saa overhaler DDC'en, da den nemt kan traekke MORA'en... Dvs. at DDC'en med Mora'en kan presse mere vand igennem systemet end L30'eren.
Nogen vil saa taenke, at en F-1 bil har jo 7 gear, men det har en pumpe ikke :)
Dette gaelder ikk kun for en stor Mora radiator, men forskellen er bare meget tydeligere ved saadan en saten :)
Mere oversat i praksis henviser loeftehoejden ogsaa til hvor kraftig magneten er i pumpen... Jo kraftigere den er, jo mere skal der til foer den giver efter for modstand i systemet, hvilket giver loeftehoejden. Om den saa kan dreje 1 mil. rpm er ligegyldig hvis den ikk er kraftig...
Men pumper i serie, i teorien, fordobler du deres evne til at modstaa modstand, og du derved opnaar bedre tryk ved modstand.
Dvs. du skal gaa efter en serie konfig for at faa bedst tryk til at klare MORA'en.
Iforhold til hvilken pumpe den skal vaere, for det skal vaere den samme pumpe med samme spec's ellers bliver den svageste bare en begraensning for den staerke.
Saa er 2xL30 en ret god og meget billig loesning. Vi antager at den yder noget bedre end Eheim1048 og bruger det i Cathars beregninger i 2. link.
Hvor langt tid de saa kan holde til mosten er et andet spoergsmaal...
2x1048 ville ogsaa vaere et godt bud paa et setup med rigtig god ydelse, holdbarhed og meget stoejsvagt.
2xDCC ville self vaere det mest idelle, men ogsaa en meget dyrere loesning og forskellen paa 2xL30 eller 2x1048 ville ikk vaere meget mere end et par grader paa CPU temp.
Haaber det forklarede bedre om hvorfor man skal have en tryk pumpe og om pumper i serie :)
/Thomas
Her er en test med 2 pumper i serie og parallel
http://systemcooling.com/cs_pu...
Her er et chart over hvad du kan vinde med et meget restriktivt hoved, Dual rad og 2m slange.
http://forums.procooling.com/v...
#2
Som Sajmon siger giver 2 pumper i serie mere overarm, moment i bil verdenen, og parallelt giver mere fart, flere hk bil verdenen...
Naar man kigger paa centrifugal pumper, saa snurrer selve propellen med en hastighed (hk) og med en bestemt kraft (NM).
Lad os tage en Hydor L30 og en DDC som eksempel.
En L30 snurrer med f.eks. 1200 rpm (hk) og har 2m loeftehoejde (NM). Alla en F-1 bil.
En DDC snurrer med f.eks. 450 rpm (hk) og har 4m loeftehoejde (NM). Alla en lastbil.
Det betyder at uden modstand kan L30 presse flere L/T igennem systemet (koere hurtigere lige ud paa en landevej) end DDC'en, da den har snurrer med flere rpm (hk).
Hvis vi nu smider en MORA radiator ind i systemet, som er stor og restriktiv (en campingvogn bagved en bilen og nu begynder det at gaa opad bakke), saa vender billedet helt....
Nu kan det godt vaere L30 snurrer med rpm (hk) end DDC'en, men fordi den ikke har loeftehoejden, kraften, trykket (NM) til at traekke MORA'en (campingvognen) saa overhaler DDC'en, da den nemt kan traekke MORA'en... Dvs. at DDC'en med Mora'en kan presse mere vand igennem systemet end L30'eren.
Nogen vil saa taenke, at en F-1 bil har jo 7 gear, men det har en pumpe ikke :)
Dette gaelder ikk kun for en stor Mora radiator, men forskellen er bare meget tydeligere ved saadan en saten :)
Mere oversat i praksis henviser loeftehoejden ogsaa til hvor kraftig magneten er i pumpen... Jo kraftigere den er, jo mere skal der til foer den giver efter for modstand i systemet, hvilket giver loeftehoejden. Om den saa kan dreje 1 mil. rpm er ligegyldig hvis den ikk er kraftig...
Men pumper i serie, i teorien, fordobler du deres evne til at modstaa modstand, og du derved opnaar bedre tryk ved modstand.
Dvs. du skal gaa efter en serie konfig for at faa bedst tryk til at klare MORA'en.
Iforhold til hvilken pumpe den skal vaere, for det skal vaere den samme pumpe med samme spec's ellers bliver den svageste bare en begraensning for den staerke.
Saa er 2xL30 en ret god og meget billig loesning. Vi antager at den yder noget bedre end Eheim1048 og bruger det i Cathars beregninger i 2. link.
Hvor langt tid de saa kan holde til mosten er et andet spoergsmaal...
2x1048 ville ogsaa vaere et godt bud paa et setup med rigtig god ydelse, holdbarhed og meget stoejsvagt.
2xDCC ville self vaere det mest idelle, men ogsaa en meget dyrere loesning og forskellen paa 2xL30 eller 2x1048 ville ikk vaere meget mere end et par grader paa CPU temp.
Haaber det forklarede bedre om hvorfor man skal have en tryk pumpe og om pumper i serie :)
/Thomas
#5
#1
Den holder da ikke helt den forklaring der sajmon.
To pumper som sidder parallelt som forsygner en linie kun,burde da osse kunne løfte vandet det dobbelte af hvad en pumpe kan.
Med hensyn til seriel forbindelsen så kræver det da ihvertfald at det er et 100% lukket system,for ellers kan det da ikke lade sig gøre.
Den holder da ikke helt den forklaring der sajmon.
To pumper som sidder parallelt som forsygner en linie kun,burde da osse kunne løfte vandet det dobbelte af hvad en pumpe kan.
Med hensyn til seriel forbindelsen så kræver det da ihvertfald at det er et 100% lukket system,for ellers kan det da ikke lade sig gøre.
#6
Nu er en stor radiator jo ikke nødvendigvis = større modstand hvis denne er 'parallel-pass' (eller hvad det hedder), MEN hvis en stor radiator er singlepass, så vil der selvfølgelig være større modstand. Hvordan forholder det sig for den her Mora 2? synes ikke jeg kan finde et sted den har været til review.
#7
#5 - Det synes jeg du skulle prøve så. :D
#8
-> #5
Synes du skulle prøve det efter så ;)
Synes du skulle prøve det efter så ;)
#9
Rent teoretisk burde det da men om det så er sådan i virkeligheden skal jeg ikke kunne sige.Men jeg får selv at se for er jo selv igang med at bygge lidt vand sys.
#10
Jeg tror du skal læse lidt mere teori så... :00
#11
#5 Saa lige en ekstra gang for Prins Knud :D
http://systemcooling.com/cs_pu...
Hvorfor skulle du ikk kunne bruge det i en aabnet? Kan du ikk bruge en alm. pumpe i et aabnet?
Der er jo ingen forskel paa pumpens rolle i system naar man taler aabnet eller lukket...
#6 Jo, det er det...
Se her:
http://www.overclockers.com/ar...
Du skal kigge paa HE120.x serien, da 80mm og 92mm er noget specielt i den sammenhaeng.
MORA'en har 3 parallele roer...
/Thomas
http://systemcooling.com/cs_pu...
Hvorfor skulle du ikk kunne bruge det i en aabnet? Kan du ikk bruge en alm. pumpe i et aabnet?
Der er jo ingen forskel paa pumpens rolle i system naar man taler aabnet eller lukket...
#6 Jo, det er det...
Se her:
http://www.overclockers.com/ar...
Du skal kigge paa HE120.x serien, da 80mm og 92mm er noget specielt i den sammenhaeng.
MORA'en har 3 parallele roer...
/Thomas
#12
rollig henning styr lige dine heste ;)
#13
#12 Vil du ikk gerne vaere Prins Knud af hestenhennings Wonderland? :e ;) :P
/Thomas
/Thomas
#14
#11 sammenlignede en singelpass med en multipass - ikke 120.1 med 120.3 :)
Min radiator har 22 parallele rør som passeres een gang, derfor mener jeg at den har mindre modstand end en mindre en med med f.eks. 11 U-bøjninger.
Min radiator har 22 parallele rør som passeres een gang, derfor mener jeg at den har mindre modstand end en mindre en med med f.eks. 11 U-bøjninger.
#15
#5:
Det er vel ligesom forskellen på bundtræk og tophastighed.
seriel = meget bundtræk. ikke så høj topfart som parallel, men til gengæld kan du fylde bilen med indvandrere.
parallel = høj topfart, men der ska ikke speciel meget vægt til at sænke topfarten meget. dvs du ka ligge og køre stærkt ene mand.
Dermed ka man vel sige at hellere vil have bundtræk, for at sikre at vandet ryger igennem radiator og alle hovederne, istedet for at forsøge at udligne det med at presse med høj topfart.
Desuden så sagde en klog vandmand vist engang at man ska ned omkring 100l i minuttet før det betyder noget drastisk for temperaturen ( hæng mig ikke på den.. jeg quote'r bare ham med sne på ).
Mvh
Det er vel ligesom forskellen på bundtræk og tophastighed.
seriel = meget bundtræk. ikke så høj topfart som parallel, men til gengæld kan du fylde bilen med indvandrere.
parallel = høj topfart, men der ska ikke speciel meget vægt til at sænke topfarten meget. dvs du ka ligge og køre stærkt ene mand.
Dermed ka man vel sige at hellere vil have bundtræk, for at sikre at vandet ryger igennem radiator og alle hovederne, istedet for at forsøge at udligne det med at presse med høj topfart.
Desuden så sagde en klog vandmand vist engang at man ska ned omkring 100l i minuttet før det betyder noget drastisk for temperaturen ( hæng mig ikke på den.. jeg quote'r bare ham med sne på ).
Mvh
#16
Det kommer an på hvilke hoveder man bruger - men ja. :D
Og det var så 100L i timen. ;)
Og det var så 100L i timen. ;)
#17
Vil 3 x CPS 750 ikke give ca. det samme som 2xLaing DDC-1T? Har nemlig CPS'erne, men kun een Laing.
#18
#14
TC's HE120.x radiatorer er mutilpass :)
Ind i toppens ene side og ud i smaa kanaler i radiatoreens, samles i bunden og op i den anden side...
#15 100L i minuttet er rimelig meget ;)
http://h2okoeling.dk/?site=sho...
#16 IMO er der ikke mange flow hoveder tilbage udover Swiftechs MCW serie og saa de gamle koelehoveder, hvilket goer at det er tryk man skal forkusere paa for ikke at forvirre for mange...
/Thomas
TC's HE120.x radiatorer er mutilpass :)
Ind i toppens ene side og ud i smaa kanaler i radiatoreens, samles i bunden og op i den anden side...
#15 100L i minuttet er rimelig meget ;)
http://h2okoeling.dk/?site=sho...
#16 IMO er der ikke mange flow hoveder tilbage udover Swiftechs MCW serie og saa de gamle koelehoveder, hvilket goer at det er tryk man skal forkusere paa for ikke at forvirre for mange...
/Thomas
#19
#17 Jeg tror ikk der er nogen som har proevet 3x CSP i serie eller parallelt foer, saa det er meget svaert at sige :)
/Thomas
/Thomas
#20
#11. Lille rettelse:
Der er faktisk stor forskel på om en pumpe køres åbent eller lukket af følgende grunde:
Lukket system: Vandet der sendes ud i systemet returnerer med samme kraft som det sendes af sted med, minus den flow og tryk nedsættelse der sker i slangerne, kølehovederne og radiatorerne med mere, så man opnår faktisk et tryk og flow der er væsentligt forhøjet da det jo allerede er oppe i fart, og ikke skal accelereres ideen.
Åbent system: Pumpen skal selv aktivere vandet, der står stille før pumpe indgangen, og det kræver flere kræfter af pumpen at accelerere dette vand op i fart, hvilket giver mindre flow og tryk.
Det kan sammenlignes med to biler der begge skal nå et mål, den ene bil er bare allerede oppe i fart da startstregen passeres, hvor den anden skal starte fra nul og selv hjælpe sig op på tophastighed. Begge biler når målet, men den der allerede var oppe i fart vinder :)
En af Sajmons artikler viser faktisk dette med al tydelighed, han modificerede en dykpumpe til inline, og modtog straks en væsentlig forøgelse i flow og tryk.
MVH:
MaGiX
Der er faktisk stor forskel på om en pumpe køres åbent eller lukket af følgende grunde:
Lukket system: Vandet der sendes ud i systemet returnerer med samme kraft som det sendes af sted med, minus den flow og tryk nedsættelse der sker i slangerne, kølehovederne og radiatorerne med mere, så man opnår faktisk et tryk og flow der er væsentligt forhøjet da det jo allerede er oppe i fart, og ikke skal accelereres ideen.
Åbent system: Pumpen skal selv aktivere vandet, der står stille før pumpe indgangen, og det kræver flere kræfter af pumpen at accelerere dette vand op i fart, hvilket giver mindre flow og tryk.
Det kan sammenlignes med to biler der begge skal nå et mål, den ene bil er bare allerede oppe i fart da startstregen passeres, hvor den anden skal starte fra nul og selv hjælpe sig op på tophastighed. Begge biler når målet, men den der allerede var oppe i fart vinder :)
En af Sajmons artikler viser faktisk dette med al tydelighed, han modificerede en dykpumpe til inline, og modtog straks en væsentlig forøgelse i flow og tryk.
MVH:
MaGiX
#21
#20
Der sker ingen flownedsættelse i slangerne som du påstår, med mindre du har en lækage selvfølgelig ;)
Der sker ingen flownedsættelse i slangerne som du påstår, med mindre du har en lækage selvfølgelig ;)
#22
#20 I lukket systemer har du normalt ogsaa et reservoir :)
Hvor meget det saa nedsaetter trykket med kommer jo an paa opbygningen og stoerrelsen af det...
#21 Jo, der er modstand i slanger! Det er vidst dig som har en laekage ;)
/Thomas
Hvor meget det saa nedsaetter trykket med kommer jo an paa opbygningen og stoerrelsen af det...
#21 Jo, der er modstand i slanger! Det er vidst dig som har en laekage ;)
/Thomas
#23
http://www.hardware-test.dk/oc...
- Pumpe round-up her fra Overclocking
Test loopet er DangerDen RBX, chipset og GFX kølehovede, en Thermochill HE120.3 vandkøler og et cylinder reservoir - alt med 12mm slange.
Et loop med mere modstand end de fleste kølesystemer og derfor lidt "unfair" testsystem for flow pumperne, men.....
Testen er ikke ligeså teknisk som Procooling's, men hvis man ser på den praktiske flowtest så er en pumpe som Laing DDC vel stadig at foretrække i et flowsystem på trods af det er en "trykpumpe". Den er rated 350l/t og pumper effektivt 240l/t rundt hvor at en pumpe som Hydor L20 der er rated 700l/t effektivt pumper 150l/t rundt. Det er selvfølgelig pga. at Laing DDC har større trykkraft til at overkomme modstanden som er "stor" med 3 kølehoveder og en 3x120mm vandkøler, men stadig - <u>ville mindre restriktive kølehoveder give 90+l/t ekstra for Hydor L20?</u> - man skal huske at Laing DDC også vil øge sit flow med de ændringer også har Hydoren endu flere liter/timen at indhente.
- Pumpe round-up her fra Overclocking
Test loopet er DangerDen RBX, chipset og GFX kølehovede, en Thermochill HE120.3 vandkøler og et cylinder reservoir - alt med 12mm slange.
Et loop med mere modstand end de fleste kølesystemer og derfor lidt "unfair" testsystem for flow pumperne, men.....
Testen er ikke ligeså teknisk som Procooling's, men hvis man ser på den praktiske flowtest så er en pumpe som Laing DDC vel stadig at foretrække i et flowsystem på trods af det er en "trykpumpe". Den er rated 350l/t og pumper effektivt 240l/t rundt hvor at en pumpe som Hydor L20 der er rated 700l/t effektivt pumper 150l/t rundt. Det er selvfølgelig pga. at Laing DDC har større trykkraft til at overkomme modstanden som er "stor" med 3 kølehoveder og en 3x120mm vandkøler, men stadig - <u>ville mindre restriktive kølehoveder give 90+l/t ekstra for Hydor L20?</u> - man skal huske at Laing DDC også vil øge sit flow med de ændringer også har Hydoren endu flere liter/timen at indhente.
#24
hali og halo
når i taler om tryk, hvor befiner det tryk sig så, det kan ad kun eksistere lige efter pumpe, kølehoved og redeator for så at blive udlinet i resoraret, ellers skal der vel en koprassor på så vi kan få nogle bar/Psi på.
når i taler om Hk. er jeg også i vilrede, lad os an ta at et system kræver fx. 3 Hk. for at få et flow, hvad skal vi så med de rasterende 247 Hk. måske køre hurtigere, men det gør vi jo så, også igennem radiatoren om den er stor eller lille og så får vi jo ikke kølet vores elskede vand lige så godt, vel. 8)
lyftehøjde her er jeg også i vilrede, hvor mange kabinetyter har i set der er over 3M. :e de systemer jeg har set er alle under en ½M. selv min tisser kan klare den sag :00
når i taler om tryk, hvor befiner det tryk sig så, det kan ad kun eksistere lige efter pumpe, kølehoved og redeator for så at blive udlinet i resoraret, ellers skal der vel en koprassor på så vi kan få nogle bar/Psi på.
når i taler om Hk. er jeg også i vilrede, lad os an ta at et system kræver fx. 3 Hk. for at få et flow, hvad skal vi så med de rasterende 247 Hk. måske køre hurtigere, men det gør vi jo så, også igennem radiatoren om den er stor eller lille og så får vi jo ikke kølet vores elskede vand lige så godt, vel. 8)
lyftehøjde her er jeg også i vilrede, hvor mange kabinetyter har i set der er over 3M. :e de systemer jeg har set er alle under en ½M. selv min tisser kan klare den sag :00
#25
PS: sry, ok jeg fatter ikke en skid af / om noget som helst, har bare nogle gange noget tankespind jeg lig skal af med :r
#26
#24
Uden at være ekspert på området skulle jeg mene at det forbliver balanceret. Flowet må jo nødvendigvis også stige i kølehovedet hvis det gør i vandkøleren (radiatoren) og derved burde vandet ikke kunne nå at optage mere energi end det kan afgive.
Så vidt jeg ved er tryk også en af de væsentlige faktore når man snakker varmeoverførsel (fra kobber til vand og omvendt). Jo større tryk jo bedre "kontakt" får de to materialer og derved bedre varmeoverførsl mellem dem. Så hvis du øger flowet i din radiator må du nøvendigvis også øge trykket i de små parellelt løbende kanaler og derved afgive varmen mere effektivt i lamellerne.
Uden at være ekspert på området skulle jeg mene at det forbliver balanceret. Flowet må jo nødvendigvis også stige i kølehovedet hvis det gør i vandkøleren (radiatoren) og derved burde vandet ikke kunne nå at optage mere energi end det kan afgive.
Så vidt jeg ved er tryk også en af de væsentlige faktore når man snakker varmeoverførsel (fra kobber til vand og omvendt). Jo større tryk jo bedre "kontakt" får de to materialer og derved bedre varmeoverførsl mellem dem. Så hvis du øger flowet i din radiator må du nøvendigvis også øge trykket i de små parellelt løbende kanaler og derved afgive varmen mere effektivt i lamellerne.
#27
#26 tak for det
men er der ikke promiller vi her taler om ?
men er der ikke promiller vi her taler om ?
#28
#24
Jeg vil paa ingen maade haarnliggoere dig, men det var sgu et godt grin for en vandhund :)
Lad mig hjaelpe dig lidt med at finde hoved og hale i det
når i taler om tryk, hvor befiner det tryk sig så, det kan ad kun eksistere lige efter pumpe, kølehoved og redeator for så at blive udlinet i resoraret, ellers skal der vel en koprassor på så vi kan få nogle bar/Psi på.
Det har du helt ret i, men i et lukket system er der stadigvaek noget flow i reservoir'et som goer vandet ikk staar helt stille deri. Man mister helt sikker en masse tryk, men flow'et er der stadigvaek.
Derfor siger jeg altid pumpen efter reservoir'et, da det giver pumpen den bedste tilgang til vandet, og du har vandet igennem alle koelehovederne foer det rammer reservoir'et igen.
når i taler om Hk. er jeg også i vilrede, lad os an ta at et system kræver fx. 3 Hk. for at få et flow, hvad skal vi så med de rasterende 247 Hk. måske køre hurtigere, men det gør vi jo så, også igennem radiatoren om den er stor eller lille og så får vi jo ikke kølet vores elskede vand lige så godt, vel.
Hvad skal du med en Ferrari? :) Du kan nemt komme fra A-B i en 2CV'er, men det er den ekstra hastighed som giver den bedre performance, hvilket ogsaa gaelder vandkoelingsverdenen
lyftehøjde her er jeg også i vilrede, hvor mange kabinetyter har i set der er over 3M. de systemer jeg har set er alle under en ½M. selv min tisser kan klare den sag
Haehae, den var sgu god :)
Hvis du laeser mig svar 4, saa kan du se at jeg sammenligner loeftehoejde med NM fra biler. Det er samme sag som med de ekstra 247 HK, det er ekstra som goer det endnu sjovere :)
Haaber det hjaelp lidt paa dit tankespil, som altid er velkommen! Ingen dumme spoergsmaal, men kun dumme svar og daarlige forklaringer :)
/Thomas
Jeg vil paa ingen maade haarnliggoere dig, men det var sgu et godt grin for en vandhund :)
Lad mig hjaelpe dig lidt med at finde hoved og hale i det
når i taler om tryk, hvor befiner det tryk sig så, det kan ad kun eksistere lige efter pumpe, kølehoved og redeator for så at blive udlinet i resoraret, ellers skal der vel en koprassor på så vi kan få nogle bar/Psi på.
Det har du helt ret i, men i et lukket system er der stadigvaek noget flow i reservoir'et som goer vandet ikk staar helt stille deri. Man mister helt sikker en masse tryk, men flow'et er der stadigvaek.
Derfor siger jeg altid pumpen efter reservoir'et, da det giver pumpen den bedste tilgang til vandet, og du har vandet igennem alle koelehovederne foer det rammer reservoir'et igen.
når i taler om Hk. er jeg også i vilrede, lad os an ta at et system kræver fx. 3 Hk. for at få et flow, hvad skal vi så med de rasterende 247 Hk. måske køre hurtigere, men det gør vi jo så, også igennem radiatoren om den er stor eller lille og så får vi jo ikke kølet vores elskede vand lige så godt, vel.
Hvad skal du med en Ferrari? :) Du kan nemt komme fra A-B i en 2CV'er, men det er den ekstra hastighed som giver den bedre performance, hvilket ogsaa gaelder vandkoelingsverdenen
lyftehøjde her er jeg også i vilrede, hvor mange kabinetyter har i set der er over 3M. de systemer jeg har set er alle under en ½M. selv min tisser kan klare den sag
Haehae, den var sgu god :)
Hvis du laeser mig svar 4, saa kan du se at jeg sammenligner loeftehoejde med NM fra biler. Det er samme sag som med de ekstra 247 HK, det er ekstra som goer det endnu sjovere :)
Haaber det hjaelp lidt paa dit tankespil, som altid er velkommen! Ingen dumme spoergsmaal, men kun dumme svar og daarlige forklaringer :)
/Thomas
#29
#27 Nej, der er flere grader at hente! Op til 10-15% afhaengigt af system self!
/Thomas
/Thomas
#30
Trykket er altafgørende for hvor meget vand du kan trykke igennem et kølehoved, da de fleste kølehoveder i dag er ganske restrektive. Jeg vil ikke opfinde den dybe tallerken flere gange i træk, men i stedet for henvise dig til nogle af de mange artikler jeg har skrevet på den side som jeg står for: http://h2okoeling.dk
Men når du siger løftehøjde, så husk at løftehøjde og tryk er én og samme ting, for man måler nemlig både PSI og Bar i hvor højt det svarer til at en pumpe kan trykke vandet lodret op i luften, og det gør at 1 bar svarer til en løftehøjde på 10 meter.
Jeg kan lige for sjov tage et eksempel for dig der måske giver dig svaret på dine spørgsmål.
Vi har to systemer, nøjagtigt magen til hinanden, pånær at det ene system har en pumpe der leverer det halve tryk, men samme flow som det andet i fri bevægelse, altså uden kølehoveder og alt muligt andet sjov indvoldveret.
Begge pumper yder 600 liter pr time, men den ene har et tryk på 300 mbar og den anden har kun det halve, altså 150 mbar.
Hvis du så smider et kølehoved ind i den ligning, der er ganske restrektivt, så vil du med system #1 opnå et væsentligt højere flow igennem systemet og kølehovedet end du vil med system #2, kort og godt fordi at når trykket kommer til og presser dobbelt så hårdt, så kommer der endnu mere vand igennem hovedet, og mere vand = bedre køling.
Trykket har også en stor betydning når det kommer til kølehoveder på et andet plan, nemlig når der skal slås hul på det lag af vand der vil stille sig lige over bunden på kølehovedet, som skyldes termo effekten, der foreskriver at hvor der er en stor varmeforskel vil vandet stå stille som en bobbel, og det gør at man ikke får fjernet varmen ordentligt, da vandet ikke optager den mængde varme som den kan hvis den kommer helt ned og i berøring med selve metallet hvor varmen er overført til, så også her har trykket meget at sige.
Håber det hjalp, og hvis ikke, så kan du læse løs på vores side :)
MVH:
MaGiX
Men når du siger løftehøjde, så husk at løftehøjde og tryk er én og samme ting, for man måler nemlig både PSI og Bar i hvor højt det svarer til at en pumpe kan trykke vandet lodret op i luften, og det gør at 1 bar svarer til en løftehøjde på 10 meter.
Jeg kan lige for sjov tage et eksempel for dig der måske giver dig svaret på dine spørgsmål.
Vi har to systemer, nøjagtigt magen til hinanden, pånær at det ene system har en pumpe der leverer det halve tryk, men samme flow som det andet i fri bevægelse, altså uden kølehoveder og alt muligt andet sjov indvoldveret.
Begge pumper yder 600 liter pr time, men den ene har et tryk på 300 mbar og den anden har kun det halve, altså 150 mbar.
Hvis du så smider et kølehoved ind i den ligning, der er ganske restrektivt, så vil du med system #1 opnå et væsentligt højere flow igennem systemet og kølehovedet end du vil med system #2, kort og godt fordi at når trykket kommer til og presser dobbelt så hårdt, så kommer der endnu mere vand igennem hovedet, og mere vand = bedre køling.
Trykket har også en stor betydning når det kommer til kølehoveder på et andet plan, nemlig når der skal slås hul på det lag af vand der vil stille sig lige over bunden på kølehovedet, som skyldes termo effekten, der foreskriver at hvor der er en stor varmeforskel vil vandet stå stille som en bobbel, og det gør at man ikke får fjernet varmen ordentligt, da vandet ikke optager den mængde varme som den kan hvis den kommer helt ned og i berøring med selve metallet hvor varmen er overført til, så også her har trykket meget at sige.
Håber det hjalp, og hvis ikke, så kan du læse løs på vores side :)
MVH:
MaGiX
#31
#4 Hold da op det er sjovt at se, hvordan du har vendt rundt paa en 25 oere, naar det angaar pumper. :e :e :e 8)
#0 Kan kun give #30 ret, og anbefale dig at laese de guides som han har skrevet ude paa www.h2okoeling.dk de forklarer en hel masse ting om, hvad der er vigtigt naar man skal igan med vandkoeling.
#0 Kan kun give #30 ret, og anbefale dig at laese de guides som han har skrevet ude paa www.h2okoeling.dk de forklarer en hel masse ting om, hvad der er vigtigt naar man skal igan med vandkoeling.
#32
#22 Som det står, ser det nu ud som om, at der menes at der ikke er det samme flow i starten af loopet som i enden, hvilket ikke er tilfældet. Om det er en sproglig eller forståelsesmæssig fejl kan jeg jo ikke spekulere i, jeg kan kun pointere hvad der er rigtigt.
#33
#31 Hvad mener du lige med det?!
Jeg har altid sagt du skal have en tryk pumpe!!
Saa gider ikk lige uddybe din kommentar :)
/Thomas
Jeg har altid sagt du skal have en tryk pumpe!!
Saa gider ikk lige uddybe din kommentar :)
/Thomas
#34
Kan se at nogle burde læse lidt...
"Watercooling Myths Exposed"
http://overclockers.com/articl...
"Watercooling Myths Exposed"
http://overclockers.com/articl...
#35
#33 Ja, du har altid villet have tryk pumper, men nu anbefaler du 2 L30, hvilke ikke just er tryk pumper. :i ;) :p :e
#37
#35. Hvis de sættes sammen på den måde som han snakker om, så får man et tryk der er højere end Iwaki kan levere, og jeg tror det er det han mener når han anbefaler 2 stk L30.
Hver for sig er der ikke meget tryk over dem, men sammen er de sjove :) Og uden at det betyder vildt mange watt overført til vandet på samme tid.
MaGiX
Hver for sig er der ikke meget tryk over dem, men sammen er de sjove :) Og uden at det betyder vildt mange watt overført til vandet på samme tid.
MaGiX
#38
#36 LOL Saa er det i hvert faldet ikke pumpen der bliver ens flaskehals!!!
Men den kraever kraftstik, saa man skal have en elektrikker til at installerer den for en (hvis man ikke selv har en autorisation selvf.)
Men den kraever kraftstik, saa man skal have en elektrikker til at installerer den for en (hvis man ikke selv har en autorisation selvf.)
#39
#37 Ved jeg godt. Jeg har selv sat to L30 i serie (se min profil), saa ved godt de er effektive, naar de koerer i serie.
Men han har bare haft hakket dem ned hver eneste chance han har haft hidtil, og nu anbefaler han dem. Det er det jeg syns er morsomt.
Men han har bare haft hakket dem ned hver eneste chance han har haft hidtil, og nu anbefaler han dem. Det er det jeg syns er morsomt.
#40
#39 Jeg har selv haft en L30 og de leverer et ok tryk og har et meget godt stoejniveau. Det har jeg altid sagt.
Dog har jeg ogsaa altid sagt, at deres kvalitet er meget svingende, og derfor er nogen heldige med at deres holder forever eller som f.eks. min gamle doede efter 6 mdr. i mit meget restriktive system jeg havde paa davaerende tidspunkt... De kan ikk holde til mosten i laengden...
Naar du koerer dem i serie saa er det jo en anden historie ang. tryk, men kvaliteten er der jo ikk aendret paa...
Som sagt saa syntes jeg ikk din "Du skal have en flow pumpe eller en tryk" diskution holder i vandkoeling...
1. Fordi vandkoeling idag er meget restriktivt = Trykket er afgoerende.
2. Hvis du har et meget urestriktivt system, saa vinder du alligevel ikk noget ved at pumpe 1200L/t igennem imod 200L/T.
3. Du vinder grader ved at oege trykket.
/Thomas
Dog har jeg ogsaa altid sagt, at deres kvalitet er meget svingende, og derfor er nogen heldige med at deres holder forever eller som f.eks. min gamle doede efter 6 mdr. i mit meget restriktive system jeg havde paa davaerende tidspunkt... De kan ikk holde til mosten i laengden...
Naar du koerer dem i serie saa er det jo en anden historie ang. tryk, men kvaliteten er der jo ikk aendret paa...
Som sagt saa syntes jeg ikk din "Du skal have en flow pumpe eller en tryk" diskution holder i vandkoeling...
1. Fordi vandkoeling idag er meget restriktivt = Trykket er afgoerende.
2. Hvis du har et meget urestriktivt system, saa vinder du alligevel ikk noget ved at pumpe 1200L/t igennem imod 200L/T.
3. Du vinder grader ved at oege trykket.
/Thomas
#41
Med mulighed for at gentage noget der allerede er sagt!
En centrifugal pumpes evne til at levere tryk er MEGET afhængig af hvor meget den skal arbejde for at suge vædsken til sig, dvs jo højere sugetryk desto dårliger bliver løftehøjden. det betyder derfor at sætter man to pumper i serie vil den sidste pumpe i flowets retning ikke skulle bruge ret meget eneri på at suge vædsken til sig, dette betyder at pumpen kan give mere tryk.
ovennævnte princip benyttes i ex. højtryksrensere op til ca. 100bar, i vandværker til at give et ensartet "højt" tryk på ledningsnettet ud til forbrugeren
Samt i vandkølede pc-systemer ;)
En centrifugal pumpes evne til at levere tryk er MEGET afhængig af hvor meget den skal arbejde for at suge vædsken til sig, dvs jo højere sugetryk desto dårliger bliver løftehøjden. det betyder derfor at sætter man to pumper i serie vil den sidste pumpe i flowets retning ikke skulle bruge ret meget eneri på at suge vædsken til sig, dette betyder at pumpen kan give mere tryk.
ovennævnte princip benyttes i ex. højtryksrensere op til ca. 100bar, i vandværker til at give et ensartet "højt" tryk på ledningsnettet ud til forbrugeren
Samt i vandkølede pc-systemer ;)
#42
hej igen, ok, så er jeg tilbage, det jeg mener er fx. jeg har en 12v centrifugalpumpe som er styret af en fancontroler når den køre på lave rpm. er min cpu idel 35 C og får den så fuld skrue er cpu på 33 C set i et perspektiv
1. med luft 45 - 60 C
2. det er først kritisk for cpu'ern (amd) ved de 80 - 90 C
så en til to grader, er det ikke at tale om bagateller :00
skal lige sige at jeg pt. kun har vand på min cpu, chip + gfx kommer senere.
og man skal ikke nedgøre andres hardware, jeg mener bare nogle gange at når folk spørger om et eller andet, får man svar som om at 2 grader / Mhz er et spørsmål om liv eller død, ok det er det jo også hvis en cpu ligger på 88 C og et spørsmål der bliver besvaret forkert så stiger til 90 C og brander af, men det er jo ikke tilfæledt her ellr hvad :00 :e
1. med luft 45 - 60 C
2. det er først kritisk for cpu'ern (amd) ved de 80 - 90 C
så en til to grader, er det ikke at tale om bagateller :00
skal lige sige at jeg pt. kun har vand på min cpu, chip + gfx kommer senere.
og man skal ikke nedgøre andres hardware, jeg mener bare nogle gange at når folk spørger om et eller andet, får man svar som om at 2 grader / Mhz er et spørsmål om liv eller død, ok det er det jo også hvis en cpu ligger på 88 C og et spørsmål der bliver besvaret forkert så stiger til 90 C og brander af, men det er jo ikke tilfæledt her ellr hvad :00 :e
#43
#42 Jamen saa velkommen tilbage da ;)
Som alt her i livet saa er det spoergsmaal om prioritering... Hvad gaar du op i? :)
Hvis du vil have det bedste vandkoeling og vi er ude efter at finde de sidste 0.1 grader for at ramme den bedste temp muligt = ambient, saa er 2 grader meget at hive op af hatten!!
/Thomas
Som alt her i livet saa er det spoergsmaal om prioritering... Hvad gaar du op i? :)
Hvis du vil have det bedste vandkoeling og vi er ude efter at finde de sidste 0.1 grader for at ramme den bedste temp muligt = ambient, saa er 2 grader meget at hive op af hatten!!
/Thomas
#44
#42. Tjoh, men fjerner du ca 5 grader fra din harddisk har du forlængets den levetid med 100%, og det samme gælder sådan set dine chips :)
Igen er der også folk der næsten kommer i bukserne på sig selv hvis de bare kan få 10 point mere i en 3Dmark test, og det samme er gældende inden for vandkøling, hvor et tempetaturfald på 2° C er næsten en verden til forskel.
Kan det bruges til noget reelt? Næh, men det er hele sporten i legen at nå længere, gøre det bedre og hurtigere med mere. Om man forstår det og er enig eller ej er så en hel anden snak, jeg fatter ikke folk der gider rende rundt i shorts i minus grader for den evige fornøjelse at sparke lidt til en bolt og se om man ikke kan få den fra den ene ende af banen til den anden, men en stor del af menneskeheden ser ud til at nyde den sport helt vildt, ikke at jeg forstår dem, men sådan er det jo bare :P
MaGiX
Igen er der også folk der næsten kommer i bukserne på sig selv hvis de bare kan få 10 point mere i en 3Dmark test, og det samme er gældende inden for vandkøling, hvor et tempetaturfald på 2° C er næsten en verden til forskel.
Kan det bruges til noget reelt? Næh, men det er hele sporten i legen at nå længere, gøre det bedre og hurtigere med mere. Om man forstår det og er enig eller ej er så en hel anden snak, jeg fatter ikke folk der gider rende rundt i shorts i minus grader for den evige fornøjelse at sparke lidt til en bolt og se om man ikke kan få den fra den ene ende af banen til den anden, men en stor del af menneskeheden ser ud til at nyde den sport helt vildt, ikke at jeg forstår dem, men sådan er det jo bare :P
MaGiX
#45
# 44 al respekt for det du siger og for folk her inde, i er for fede på den gode måde.
Det jeg høre dig sige er at min maskine holder evigt hvis jeg ikke oc :e tak for det og verden blev plusselig så kedelig :00
Det jeg høre dig sige er at min maskine holder evigt hvis jeg ikke oc :e tak for det og verden blev plusselig så kedelig :00
#47
#38
Men den kraever kraftstik, saa man skal have en elektrikker til at installerer den for en (hvis man ikke selv har en autorisation selvf.)
Nej det gør det ikke den er godt nok en almindelig 3 faset motor men den er i følge databladet til 220v . Det opnås hved at der er monteret en kondensator på motoren i en steinmetz kobling.
8)
Men den kraever kraftstik, saa man skal have en elektrikker til at installerer den for en (hvis man ikke selv har en autorisation selvf.)
Nej det gør det ikke den er godt nok en almindelig 3 faset motor men den er i følge databladet til 220v . Det opnås hved at der er monteret en kondensator på motoren i en steinmetz kobling.
8)