SATA rod, navne osv.?

Diverse d.  05. januar. 2006, skrevet af espeholt_jr
Vist: 160 gange.

espeholt_jr
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2006 16:58:17
Svar/Indlæg:
2175/186
Hej...

Hvordan kan det være noget hedder 3Gb og også 300MB? for mig, er 3Gb=375MB

palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2006 17:24:42
Svar/Indlæg:
2307/37
#0, SATA standarden er et katalog af specifikationer, som producenterne kan vælge og vrage i mellem.

3 Gb/s repræsenterer kablingen, mens specifikationen for harddiskens datarate er 300 MB/s.

#1, det er GigaBit og ikke GigaByte - der er jo en væsentlig forskel.

(bare lige for at slå det helt fast, så er der IKKE noget, der hedder SATA2 - hvis nu nogle uvidende skulle nævne det senere i tråden)



espeholt_jr
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2006 20:54:45
Svar/Indlæg:
2175/186
3 Gb/s repræsenterer kablingen, mens specifikationen for harddiskens datarate er 300 MB/s. <- bare det jeg gerne ville vide ;)... resten har jeg styr på...



palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-01-2006 22:59:01
Svar/Indlæg:
2307/37
#3, det er lidt forenklet at snakke om kabling vs. datarate.

Men jeg da prøve at forklare det nærmere.

Ultra ATA bussen er 16 bit parallel og er i stand til sende to bytes data pr. clock. SATA er "kun" i stand til at sende én bit pr. clock, men kan køre ved meget højere frekvenser end PATA og kan dermed kompensere for den manglende parallelisme. SATA blev introduceret med en båndbredde på 1500 Mb/s (MegaBits/s) eller 1,5 Gb/s. Men fordi data er encodet ved brug af 8b/10b encoding (teknisk: 80% effektivt encoding brugt ved digital differentiale signaler for at fastholde et konstant gennemsnit), så er den effektive maksimale datarate 150 MB/S (MegaBytes/s).

I regnestykket skal altså bruges:

1500 Mhz clock
1 bit pr. clock
80 % effektivitet pga. 8b10b encoding
8 bits pr. byte

Dvs. 1500 Mb/s / 8 b/B * 80% = 150 MB/s

Eller for nyere drev med 3 Gb/s ~ 300 MB/s

3000 Mb/s / 8 b/B * 80% = 300 MB/s

Båndbredden i systemet og dermed i kablingen er altså i bund og grund højere, fordi der bruges en 8b/10 encoding, der udmønter sig i 80% effektiv ydelse af båndbredden.

Jeg håber, det forklarede det lidt bedre... ;)