Superbruger
Tilføjet:
21-01-2006 23:57:16
Svar/Indlæg:
65/9
Jeg har i forbindelse med indkøb af opteron været udefor en uheldig episode.
Den 4. januar fik jeg en mail om, at min ordre var færdigbehandlet og afsendt, og jeg blev trukket 1210 kr.
Den 6. januar melder butikken, at der er sket en fejl i deres system. Ordren er ikke blevet afsendt, men pengene på beklagelig vis er blevet trukket fra min konto.
Jeg får 2 muligheder:
1: få annuleret ordren, og få mine penge tilbage
2: vente til d. 18 januar, pengene forbliver trukket
Jeg vælger 2, da jeg ellers ville være stillet bagerst i køen, når opterons skulle ankomme d.18 januar.
D. 18 januar ringer jeg til butikken. De kan fortsat ikke levere opterons, og forudsiger en yderligere ventepriode på mindst 2 uger - engang i februar.
Nu sidder jeg så med en lidt underlig følelse af at være Sorteper. Pågældende firma har sådan set "lånt" 1210,- af mig i 17 dage, og forventer at "låne" dem i yderligere 14. Det er over 1 måned.
Hvis jeg afbestiller min ordre, kommer jeg bagerst i køen. Hvis jeg venter, har jeg stadig 1210,- på et firmas konto, som jeg i venteperioden intet får ud af.
Som det ser ud nu, føler jeg det er en lose-lose situation.
[b]Nu kommer så sagens kerne![/b]
Hvad er egentlig mine rettigheder? Hvordan er reglerne for onlinehandel?
Er det overhvedet lovligt at trække penge, når en ordre aldrig er afsendt?
Kan jeg forvente nogen form for modydelse af pågældende firma?
Jeg er træt af at være sorteper, og ønsker nu at gøre noget ved det. Det er netop herfor, jeg godt kunne bruge nogle råd og/eller retningslinier for regler på området.
Al input er velkomment,
På forhånd tak!
P.S. Ordet "narret" er valgt på grund af mangel på bedre dækkende ord. Det har selvfølgelig ikke været firmaets hensigt at begå pågældende fejl.