Hvad kan være problemet?

Diverse d.  17. marts. 2006, skrevet af System
Vist: 210 gange.

System
 
Overclocker
Tilføjet:
17-03-2006 11:39:17
Svar/Indlæg:
0/11005
For snart 3 uger siden røg min PSU med et (mindre) knald - Gik jeg i hvert fald ud fra at det var.

Afleverede PC'en til en forhandler (ikke en af de store kæder) for;
- dels at checke om det nu også var PSU'en der var røget
- også at checke om der skulle være gået en "fejlstrøm" igennem systemet, således at andre dele måske kunne være blevet beskadiget.

Han konstaterede at det var strømforsyningen, så han indsatte en ny.
Samtidigt rensede han i kabinettet, flyttede lidt om på mine diverse drev (CD, DVD, 2 x HD) og fik gjort lidt orden på ledningerne.

Da jeg hentede PC'en igen fortale han mig, at den genstartede hele tiden, så jeg skulle geninstallere windows (XP Pro).
Samtidigt fortalte han, at en enkelt komponent på bundkortet så lidt "fejlagtigt" ud, så det var noget jeg skulle være opmærksom på - Men jo åbenbart ikke noget han mente der allerede var en fejl på en måde så jeg burde udskifte bundkortet.

Da jeg kommer hjem prøver jeg først at nøjes med at reparere windows, men det går ikke, systemet genstarter hele tiden.
Jeg får en Blue Screen of Death med en MASCHINE_CHECK_EXCEPTION og så noget med "*** STOP: ..." osv. - Ikke noget der kan bruges til særligt meget.

Ergo vil jeg så geninstallere windows.
Det går bare ikke, for på det tidspunkt hvor windows checker HD'en fortæller installationen mig, at HD'en er beskadiget på en måde der ikke kan repareres, og derfor får jeg kun muligheden for at stoppe med installationen.

Kan så lige sige, at på det tidspunkt har jeg faktisk været i stand til at installere min gamle Win ME på HD'en og også den der hedder PCLinuxOS p92.
Jeg kan også køre en Ubuntu 5.10 LiveCD på systemet samt ovenstående PCLOS, der er en installérbar LiveCD.
Til gengæld kunne jeg ikke kunne SimpleMEPIS 3.4-3 RC4/RC2 LiveCD, heller ikke en lidt ældre SimpelMEPIS LiveCD samt SLAX 5.0.5 LiveCD - De "frøs" alle meget kort tid efter opstart.

Nå, jeg køber så en ny HD, får den sat i og glæder mig til at få gang i systemet så.
Nu er der heller ikke noget problem mht. hvorvidt windows XP overhovedet vil installeres på HD'en, den accepterer HD'en og fortsætter med installationen.
Men allerede før installationen er færdig, får jeg igen en BSoD af nøjagtig samme type som før :(

Ergo må jeg altså konstatere, at der også er noget andet hardware den er gal med, at det ikke kun var min gamle HD - Som den jo altså var gal med, i hvert fald hvis man i den forbindelse kan stole på windows xp pro's installationsprogram ?:(

Og med hensyn til de også ovenfor nævnte linux distributioner, så gør det samme sig gældende nu som med den gamle HD.

Har så prøvet at fjerne min sekundære HD samt mit DVD drev, men uden noget andet resultat.
Det eneste jeg kan fjerne som jeg ikke har fjernet, det er mit lydkort (Soundblaster 5.1).
Kan jo ikke fjerne mit grafikkort (Galaxy GeForce 6600GT 128Mb AGP - der er ikke grafik i bundkortet) eller mit CD drev, dem skal jeg jo bruge.
Har haft MemTest til at checke mine ram-blokke (2 x 512Mb Kingston Value) og de skulle altså være okay - Kørte igennem 17 gange uden at finde fejl.

Så nu er spørgsmålet for mig, hvilken hardware del den så kan være gal med?
Hvis jeg skal købe hver enkelt del for måske at konstatere at der ikke er noget problem med lige netop den, så ville jeg jo næsten lige så godt kunne købe en ny PC efterhånden.

Er der noget som helst i hele min lange tekst, hvad jeg kan bruge og ikke-bruge af f.eks. linux LiveCD'er, der kan give et hint henimod hvilken hardware del det evt. kan være der har et problem - Eller måske fortælle hvilken hardware del der sansynligvis IKKE har et problem?
Mit grafikkort? Mit bundkort? Min CPU? Mit lydkort? Mit CD drev?

Håber der er nogen der kan hjælpe, for det er godt nok frustrerende efterhånden.


Mvh. Jan
Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-03-2006 12:02:01
Svar/Indlæg:
15982/637
Bundkortet er defekt. Det er jeg ret sikker på.



Gilbert
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2006 12:32:09
Svar/Indlæg:
4089/252
Ja tror sq også den er gal med dit bundkort... Og hvis du er heldig fungerer din gamle HD igen når du prøver med et andet bundkort, da det kan være din controller der driller lidt også:)



Tonnilerche
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2006 13:01:30
Svar/Indlæg:
6052/189
Forhandleren har gjort et ok ringe job.

MACHINE_CHECK_EXCEPTION er typisk en hardware-fejl.

Og hvis han siger at bundkortet havde en "fejlagtig" enhed, så er det med 99% chance den.

Dog skal det siges at hvis der har været fejlstrøm i bundkortet, kan det sagtens have påvirket både cpu og ram.


Alt i alt synes jeg forhandleren har været sløset.

Du bør få ham til at skifte bundkortet. Og sikre dig at den virker ordentligt inden du får kastet den i hovedet igen.