En lille godnathistorie fra det mørke Jylland

Hyggehjørnet d.  29. maj. 2006, skrevet af NoNig
Vist: 449 gange.

NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2006 00:32:05
Svar/Indlæg:
23132/740
Her følger den sande beretning, om Joachim hin stakle, og hans bedrifter.

Hvorfor? Spurgte han sig selv. Endnu en gang befandt Joachim sig i en aldeles træls situation. Hans fornemmelse sagde ham, at han skulle lade være, mens en anden stemme, bagerst i hovedet, bønfaldende tiggede ham om at trykke på knappen.

Tøvende, han kiggede længe på skærmen. Den lille boks midt på hans skrivebord, havde endnu en gang givet ham kvaler. Det kan ikke passe! Udbrød han stille for sig selv. Det var femte gang, inden for tre minutter. Han havde intet gjort forkert, ikke installeret ny hardware, drivere eller codecs. Den kom uprovokeret og som et lyn, fra en solskinssommerdags klare blå himmel.

Han trykkede på knappen til højre, afventede. Der skete intet. Lettet pustede han ud, og dobbeltklikkede atter på ikonet. Sekunderne gik, de føltes som timer, dage og uger, inden der skete noget. En stille brummen fra kassen under bordet, antydede en vis aktivitet.

Joachims pande var spejlende svedig. En lille dråbe piblede ned fra midten af panden, ned over næsen og ramte som en sten i vand, hans LX keyboard.

Han hoppede nærmest i stolen af ren og skær overraskelse da den noget tørre lyd ramte hans trommehinder. For fanden da! Bandende for sig selv tørrede han svedpletten væk fra tastaturet.

Der var stadig intet sket på skærmen. En frisk reboot skal der til! Mumlede han, og fik trykket "Alt + F4". Promten kom frem og han trykkede hastigt på tasten "G" og enter.

Maskinen startede op. Hans elskede startskærmen med Abit logoet og det hurtige glimt at hjertet i hans liv. Hans elskede Abit TH7-II, med dertilhørende RAM og Intel Pentium IV 1,8A GHz. Det hele var naturligvis overclocket til sit yderste, og kølet med det ypperste. Kompressorkøling, en eller anden tosse på en dansk hjemmeside havde tilbudt at "modde" det, så det kunne køle endnu mere.

Ikke specielt meget mere, men det var en investering der havde givet pote. Hans system havde opnået anerkendelse i de indre kredse, hvor kun ægte nørder havde sat pris på et system som hans eget.

Den kendte Windows XP startskærm tonede frem.

Han kunne ikke mistænke sit noget nær perfekte overclock for at være skyld i aftenens kvaler. Han havde forsøgt sig med at slå sin egen rekord i det mest benyttede spil til dato. Opnåede man et godt resultat hér, var man velkendt og respekteret i større nørd-communities omkring i Verden.

Det var hvad Joachim ønskede højere end noget andet.

Anerkendelse og respekt fra folk han ikke kendte, men som udmærket godt vidste hvem han var.

Hans alias havde allerede skabt sig en del opmærksomhed. Phreak! Var han blevet kaldt. Nørd! Opmærksomhedssøgende! Og alle mulige andre grimme ting, der blot kunne tyde på, hvor misundelige alle var på ham. Hans system og hans liv.

Joachim så sig hastigt omkring på sit lille værelse. Der var ikke meget plads. Promten med login og password dukkede op. Adminstrator, intet mindre, var det login han havde valgt sig. Med dertilhørende rettigheder, så han kunne følge enhver bevægelse hans computer foretog sig.

Selvfølgelig vidste han godt, at der var noget der hed antivirus, men Joachim fik aldrig virus ind på sin computer. Det var han simpelthen for sej til. Ingen turde at provokere Joachim.

Så dukkede den frem igen. Den samme lille irriterende boks. Han lukkede Deamon, ICQ, Bitspirit og alle de andre. Ingen ændring. Han klikkede på 3Dmark ikonet, stadig ingenting.

Joachim måtte se sig slået af Microsoft, Bill Gates, 3Dmark og "Programmet har udført en ulovlig handling".

Joachim slukkede sin computer, og gik i seng.

Der er også en dag i morgen, tænkte han for sig selv.

- Godnat, og sov godt! ;)

BOOOMER
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2006 00:35:38
Svar/Indlæg:
170/29
hehe.. du er sq gal.. men god nok nonig :f



Advanced
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2006 00:41:21
Svar/Indlæg:
6899/119
RD dyret er vist fundet frem igen :e



beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2006 00:50:41
Svar/Indlæg:
3943/44
Godt at se dig NoNig, det er sku for lidt vi ser til dig for tiden.

Fin lille historie

Men god opfordring, skal for engangskyld tidligt op i morgen (kl 8 cirka)

Godnat og sov godt.



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
29-05-2006 14:40:03
Svar/Indlæg:
14079/622
Hehe.. Smuk historie :)

Og enig med #3.. hvad render du og laver for tiden, NN ? :)



Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2006 15:00:35
Svar/Indlæg:
3410/199
Grinern nok :p



NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2006 15:05:17
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #4

He he. Arbejder i Merlin, rimelig cool :e

Savner jer allesammen lidt. Sidder jo og kigger med fra tid til anden, så glæder mig til at komme i gang med et nyt gamin-rig :D



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
29-05-2006 15:08:12
Svar/Indlæg:
14079/622
->#6

Godt at se at der faktisk findes kompetente medarbejdere i Merlin :e;)

Det lyder rigtig cool..jeg tror at jeg taler på alles vejne, når jeg siger at vi også savner dig og dine indlæg :)