Eksploderende Antec psu

Diverse d.  07. juni. 2006, skrevet af Lars M
Vist: 342 gange.

Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
07-06-2006 12:35:01
Svar/Indlæg:
1633/76
Hej,

Jeg samlede fornylig en computer til en pige fra min studiegruppe (940d, Asus P5WD2, 7900GT, 2x1gb Vitesta 667, 320gb WD harddisk og Antec Smartpower 2.0 500w). For et par dage siden spurgte hun om jeg ikke ville se på den, da den var begyndt at lugte brændt (!!!!).

Anywho, jeg kan se at cpu'en bliver supervarm så jeg ommonterer køleren hvilket hjælper en del (falder fra 70idle til 46idle). Troende at jeg havde løst problemet overclocker jeg den til 4ghz som jeg havde lovet hende tidligere. Da jeg ikke kan få dualprime til at virke, så beslutter jeg mig for at spille lidt.
Heromkring begynder computeren at lugte dårligt, og jeg fik to advarsler som jeg nok burde have taget mere seriøst:

- Forskellige diagnoseprogrammer viste nogle meget underlige spændinger (troede det var en fejl på bundkortet da tallene var ret absurde).

- Den bagerste blæser i strømforsyningen er gået (det er den som lugter brændt), men psu'en er stadig kold og maskinen kører. Desuden sidder der en 120mm blæser lige ved siden af som leverer masser af kold luft.

Nå men jeg starter Oblivion op, og inden 5 minutter så slår alle sikringerne i lys-gruppen på mit sikringsskab med et højlydt knald. Lidt forvirret går jeg hen og slår strømmen til igen, hvilket resulterer i at computeren giver et allerhelvedes stort brag fra sig! Computeren kan naturligvis ikke tænde nu, og strømforsyningen lugter ret slemt (af en lugt der minder om ozon). Jeg piller svinet fra, og sætter nødtørftigt min Hiper 580r i, og yippieeee, den booter op :D

Jeg finder min gode gamle antec psu-tester frem og slutter den til, for at se om psu'en virkelig er så død som jeg tror den er. Testeren viser at den er HELT død, ikke så meget som et kvæk, et svagt lysglimt i en diode. Ingenting. Død.

Det var lige min hidtil mest spændende oplevelse med computere, den synes jeg lige at jeg ville dele med jer ;)


ps.
Psu'en gik vel ikke ned fordi den blev overbelastet? Jeg ville umiddelbart tro den havde rigeligt med power (12v linierne har 17 og 19A).

blazR
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2006 12:52:23
Svar/Indlæg:
358/37
Bom bom, Hva?!

Det var da lige godt djævlens.. ;)

Ret trist alligevel.. Er der ingen garanti på?



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2006 13:17:41
Svar/Indlæg:
14079/622
Sygt :e

PSU'en skulle sagtens kunne trække setuppet.. men det var da en usædvanlig situation. Heldigt at computeren overlevede :)



xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 13:36:48
Svar/Indlæg:
2587/91
:o jeebus.. Det slår i hvert fald min hidtil mest spændende oplevelse med computere - at et gammelt netværkskort (2400 baud) begynder at spille en tysk folkesang "An der schönen blauen Donau", når man installerer den forkerte driver.. :l



blazR
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2006 13:39:41
Svar/Indlæg:
358/37
#3 Hahahaha!

Har du ikke lyst til at sælge mig det netkort med tilhørende "forkert" driver...!

Gad jeg godt ha' i min 'puter.. Havde godt nok været lir! :D

blazR



Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
07-06-2006 13:45:36
Svar/Indlæg:
1633/76
#1
Jo, maskinen blev samlet for en måned siden. Så psu'en ryger tilbage til forhandleren her en af dagene.

#2
Det ville jeg også selv mene.. er igang med at sætte min Hiper ordenligt til, og så skal jeg se om alle dele er 100% intakte.

#3
Det er da for fedt! :e Det ville jeg dælme gerne have set, så skal jeg også nok synge med.



Nosferatu
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 13:47:17
Svar/Indlæg:
2029/63
De er kendt for at springe når du max belaster 3.3 eller også er det når det er 3.3+5 Volt.

Computergeil.dk har vist lavet en test der viser det



WillumDK
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2006 16:18:47
Svar/Indlæg:
2/0
Flot ikke at tage stikket ud til din computer når dine sikringer går og du bare tænder igen! Måske lidt ren logik at liiige at fjerne stikket, tænd for strømmen, tag PSUen ud, test den i en "ligegyldig" pc. Lad være med at risikere end anden persons PC?
..Det ville jeg.



xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 16:20:36
Svar/Indlæg:
2587/91
#4/5 > Aner fame ikk om jeg stadig har det, men ska da lige rode bunkerne igennem.. Det er længe siden... '93 vil jeg tro.. lol



Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
07-06-2006 17:01:03
Svar/Indlæg:
1633/76
#6
Psu'er generelt, eller bare den psu?

#7
tja, jeg var jo ikke sikker på om det psu'en som havde rykket sikringerne.. havde en masse andet tændt på samme tid. I det lys virker det lidt overdrevet at begynde og skille det hele af.



Stefan_SN
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2006 18:10:40
Svar/Indlæg:
175/32
Det vildeste ved den historie er at du har bygget så sindsyg en tøsePC :e Skal der virkelig så meget til at spille The Sims 2??

Heldigt at maskinen ikke døede.. Man burde næsten skrive til Antec og nævne det, da det da er både farligt for hardware og for folk i nærheden.. Tænk hvis du havde pillet ved den imens..

Mvh. Stefan Pedersen



Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
07-06-2006 19:16:34
Svar/Indlæg:
1633/76
#10
Well, nu læser jeg it på uni, så stort set alle på mit studie er nørder. Desuden kræver det en del power at lave de fede modeller i 3dstudiomax :)

Men ja, pisseheldigt der ikke skete andet end der gjorde. Tror jeg skriver en mail til Antec senere, og måske kommer jeg til at nævne deri at deres P180 kabinet er noget lort :p



WillumDK
 
Overclocker
Tilføjet:
07-06-2006 23:51:38
Svar/Indlæg:
2/0
#11 Hvorfor er P180 noget lort? Havde ellers overvejet (blandt mange andre også) at evt. måske købe det. Hvad er skidt? :)
Ellers ét andet kabinet du kan sige: "7½ stjerner ud af 5!" til? :)



Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2006 01:31:35
Svar/Indlæg:
1633/76
Jeg bryder mig ikke om det kabinet, da det skuffede mig ekstremt meget ift. det gamle P160.

P180 er lavet af jern og vejer ekstremt meget. Siderne er af plastik beklædt med en aluplade udenpå (eller noget der minder om det). Det hørmer langt væk af dårlig kvalitet. Lågen er selvfølgelig samme klamme kvalitet, og så har de begået den klassiske fejl at gemme reset og power knappen inde bag den. Snotdumt, hvis jeg skal sige min ærlige mening.
Kabinettets layout gør at nogle strømforsynings kabler ikke kan nå. Der sidder 3stk 120mm blæsere i, to i toppen og en ekstra tyk en i bunden (som trækker luft fra den nederste harddiskramme over til psu'en). De har alle 3trins variatorer på, og får strøm via molex-strømtyve. På trin 1 og 2 flytter de næsten ingen luft, og på trin 3 larmer de for meget.
Hele ideen med dette kabinet er at det har supergodt airflow, men jeg mener man vil kunne opnå de samme resultater ved at lave et blowhole i toppen af sit kabinet.
Det eneste positive ved det, er at der er plads til en masse drev, og gummiophængene er gode til at tage harddisk vibrationerne.

Håber du kan se hvorfor jeg synes dette kabinet er lige til skraldespanden.

Hvis jeg skal hjælpe dig med at finde et kabinet, så må du give mig en prisramme. Umiddelbart ville jeg anbefale Lian-Li PC-7 Plus (også kendt som Scandinavian Edition). Det gamle P160 er også ok hvis man kan leve med udseendet. Har du penge nok (og har ikke noget imod et STORT kabinet), så ville jeg anbefale det nye Coolermaster Stacker (den gamle model er også udemærket).

Håber du er blevet lidt klogere..



#14
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-06-2006 09:39:02
Svar/Indlæg:
2587/91
#13 > Ehm.. Jeg har en P180EU - her er der kun 1x120 i toppen, 1x120 bagi, 1x120 nede i PSU-kammeret og så 2x120 i front..

Alupladen foran har det med at være bøjet, men det kan man altså selv lige rette sig frem til. Trinnene på blæserne er vi dog enige om - skifter også selv over til Lian-Li (igen) ifbm skift til M2GT etc.