Lidt om Copy Control

Hyggehjørnet d.  02. august. 2006, skrevet af Stensgaard
Vist: 287 gange.

Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-08-2006 20:36:31
Svar/Indlæg:
2620/327
Jeg har lige været inde i Århus Centrum (i sig selv ikke særlig interessant for andre) og købe en cd på tilbud, som jeg manglede (Megadeth: Countdown To Extinction - ja, jeg ved godt, jeg burde have købt den for mange år siden). Alt i alt en god oplevelse, og et lækkert album.

Jeg ser så med blandet fornøjelse, at denne gamle svend fra 1992 er i en ny remixed & remastered udgave med 4 bonus tracks. Og det er da fint nok. Oven i har pladeselskabet så valgt at udstyre den såkaldte CD med Copy Control - knap så fint.

Heldigvis har min DVD-brænder ingen problemer med at tygge sig igennem sådan en kopisikring, bortset fra at det tager lidt længere tid. Jeg har slet ikke noget anlæg længere, bruger kun computeren, og har alle mine cd'er liggende i kasser - mange af dem er kun blevet brugt den ene gang, jeg har lagt dem ind på computeren.

Nu er den nye cd også lagt ind, og det er selvfølgelig ikke første gang, jeg er stødt på kopisikring. Det irriterer mig bare hver gang. Dels fordi det nogle gange giver mig lidt ekstra besvær, og dels fordi det rent faktisk er ulovligt at omgå denne kopisikring - uanset hvor nemt eller besværligt det er.

Jeg ved godt, at denne ged efterhånden er barberet - det er ikke første gang, kopisikring er blevet diskuteret. Jeg fik bare lige fornyet min irritation over, at man som lovlydig køber bliver generet af pladebranchen - for de enste, der bliver generet, er de lovlydige købere. Hvis jeg var ligeglad med at eje eller betale for musikken, kunne jeg uden problemer downloade cd'en og derved helt undgå problemet med kopisikringen.

Jeg køber musik, fordi jeg gerne vil give kunstnerne penge for det, de laver. Og fordi jeg gerne vil have cd'en. Og det er jeg træt af at blive straffet for. Det er meget nemmere at være pirat (det har jeg også prøvet, når jeg vil høre et album, før jeg køber det). Efter min mening burde pladebranchen holde op med at genere deres kunder - det kan kun give bagslag. Det er da kun min samvittighed, der afholder mig fra at blive pirat. Og det er lidt svært at have dårlig samvittighed overfor nogen, der behandler én som lort - eller i hvert fald som potentiel kriminel.

Jeg undskylder, hvis du føler, du har spildt din tid ved at læse dette - jeg havde bare lyst til lige at rase ud x(

beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-08-2006 20:50:08
Svar/Indlæg:
3943/44
Kender det godt, det første jeg gør når jeg får en ny cd er at smide den i maskinen og rippe den.
Så jeg har 3-4 år gamle cd'er som faktisk kun er blevet afspillet en gang :p
Men det er lidt mere bøvlet når der er kopi sikring på, men det sku ikke så svært at omgå det.



Andy.
 
Superbruger
Tilføjet:
02-08-2006 21:20:39
Svar/Indlæg:
1536/33
Helt enig !

Måden som denne musik-branche bliver kørt på er helt forkert. Jeg mener til dels at de ikke har kunnet efterkomme folks ønsker om digital musik indkøb (for nogle år siden), men også at folk har fået ADSL/bredbånd og dermed har folk nemmere adgang til musikken lovligt/ulovligt.
Hele branchen synes at gribe dette problem forkert an. Bla. fordi de stigende og uacceptable cd-priser (også gældende for dvd-priserne), men også fordi de hver gang spendere masse af penge efter en ny kopisikring, som alligevel bliver cracket 5 minutter efter udgivelsen.

Jeg tror på at der skulle satses på billigere cd/dvd'er, da dette vil forhåbenligt vil få folk til at købe mere....


Og så er der lige APG :00 :00



palle
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-08-2006 21:39:17
Svar/Indlæg:
2307/37
#0, du er ikke alene om dine frustrationer.



voldsvalle
 
Superbruger
Tilføjet:
02-08-2006 22:01:06
Svar/Indlæg:
440/46
http://www.dvdidle.com/compare...

Verden er vidunderlig, når der sidder nogen derude og ved lige præcis, hvad jeg har brug for.



mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-08-2006 01:27:15
Svar/Indlæg:
4222/223
Den værste jeg har hørt med det der anti-kopi var med celine dion. Der var lagt noget ekstra på cd'en, så'n at hvis man satte cd'en i computeren, så(det er ret usikkert det her) enten lagde den puteren ned, eller også slettede den ting på den.

Det syns jeg er en meget grov ting at gøre.
Jeg har som så mange andre lagt min musik ind på puteren(godt jeg ikke bryder mig celine dion) fordi det er der jeg sidder mest, og jeg gider ikke skifte cd hver gang jeg vil høre noget andet...