En generelt god artikkel og et fantastisk godt initiativ i en verden hvor MCE ser ud til at være blevet synonymt med htpc'er. Langt de fleste andre guider til Linux HTPC kræver at man har et grundlæggende kendskab til Linux. Meget fint med en guide der starter helt grundlæggende.
Jeg satte personligt en Linux mediacenterløsning op baseret på MythTV, Ubuntu og Happauge PVR-500 kort for en måneds tid siden og jeg har været rigtigt tilfreds. Jeg havde dog lidt problemer med inkompatibilitet mellem ivtv 0.9.1 driveren og 64-bit kærnen. Men efter en opgradering til 2.6.19.2 og ivtv 0.10 svn kører det hele perfekt.
Jeg er personligt fan af Debian-baserede distributioner, så jeg bruger Ubuntu over hele linjen. Jeg ville personligt heller aldrig bruge et tungt skrivebordsmiljø som KDE. Det sluger alt for mange ressourcer set i forhold til at dets eneste formål på frontendenden er at sikre at frontenden ikke mister fokus. Personligt har jeg ingen xserver kørende på på min backend. Jeg har dog en xserver med installeret til mythtv-setup og gnome desktopen installeret til når jeg bruger NX terminalserveren.
Ubuntu har også med deres seneste Edgy release inkluderet både mythTV og ivtv i de officielle repositories. Det er dermed let at installere. Et andet alternativ kunne være at bruge distroer som KnoppMyth eller Mythodora der har som mål at gøre det muligt for alle selv uden teknisk kendskab at installere mythTV.
En af de geniale ting med MythTV (som jeg går ud fra du agter at bruge) er at det har en opdelt frontend/backend struktur. Dvs at man kan have en kraftig backend som kan tage sig af at encode video osv. Det er også backenden der indeholder tv tunerne. Man kan så lave små no-noise nanoITX-baserede frotnend maskiner der kan modtage tv streamen fra backenden.
Jeg håber også du vil omtale opsætning af diskløse frontends der kan boote over LAN i din guide. En sådan løsning benytter jeg selv så alle computere let kan starte ind i Linux og bruge mythfrontend software.
Det vil også være nyttigt at gennemgå opsætningen af lirc til fjernbetjening.
XFS eller JFS er de bedste filsystemer til at håndtere de store multi-gb filer der forekommer med et mediacenter. Primært fordi de er meget hurtige til at slette filer. Jeg sværger personligt til førstnævnte fordi det har en smule højere ydelse end JFS og kommer bla også med et on-line defragmenteringsverktøj. For selvom Linux, sammenlignet med Windows, er suverænt til at forebygge fragmentering er HTPC software nok noget af det der medfører den kraftigste fragmentering så selv et linux system vil efter et års tid få brug for en defragmentering.
Du bør dog, modsat af det du gør nu, advare mod ReiserFS. Mens dette filsystem er suverænt overlegent når det gelder håndtering af små filer er det meget dårligt til store. Der er tilmed risiko for at der kan optræde korruption når man arbejder med store filer på et ReiserFS system.
ext3 er et godt all-around valg, men dets største ulempe er at det er meget langsomt til at slette filer. Det har ikke en 4gb begrænsning på filer. Jeg ved ikke hvor du har det fra. ext3 har en max filstørrelse på 16gb til 2tb. XFS har både en volumen- og filstørrelsesbegrensning på 8eb (exabytes, 10^18 bytes), så der skulle være rigeligt at tage af.
Jeg mener faktisk også at XFS er ældre, mere modent og har også været i kærnen i længere tid end JFS så ud fra denne logik kan JFS ikke være det mest stabile. Jeg tror dog ikke der er den store forskel. De skulle begge have nået samme stabilitetsgrad som ext3
Den største begrænsninger ved XFS og JFS filsystemerne er at de ikke kan krympes. Dette gælder også selvom disken benytter LVM. Det skal endvidere nævnes at løsninger som EVMS og LVM tager toppen af diskens ydese.
I fluekepperiafdelingen: Hader når der refereres til Open Source som gratis. Det er ikke gratis; Det er frit. Og der er en kæmpe forskel mellem de to. Jeg ved godt at det er en let måde at fortælle folk præcist hvad det er, men det skader ikke at bruge et par linker på, at i korte træk, forklare hvad Open Source filosofien går ud på, hvad de grundlæggende elementer i GPL licensen er samt forskelden mellem "free as in freedom" og "free as in beer" og i den efterfølgende tekst snakke om "frit software". Det er vores alle sammens pligt at gøre grundtankene bag open source kendte. En anden ting er at du skriver "Open Source licensen" på side et. Det præcise her ville være skrive "en open source licens" eller "GPL licensen".
Men keep up the good work og gleder mig til neste artikkel :) Håber du vil rette fejlene i denne artikel og tage mine forslag med i overvejelserne til den næste.
#1 Selve 965 chipsettet og ICH8 er understøttet af kærne 2.6.18 og nyere. Problemerne der opleves med Linux og Pata drev skylde at Intel (meget klog beslutning imo) har valgt at flytte P-ata kontrolleren ud af Southbridgen. Dvs at bundkortsproducenterne er blevet nødt til at levere pata funktionalitet i form af en ekstern chip. Det er denne chip der skaber problemer. De fleste producenter har valgt en controller fra Jmicron, mens Intel på sine bundkort har valgt en fra Promise. Jmicron controlleren er mindre problematisk end Promisen, og den er også understøttet i nyere kærner. Promise controlleren er indtil videre kun understøttet af den generiske ide driver der findes i kærnen. Der findes dog en eksperimentel driver til promise controlleren i mm træet af kærnene. Der er mange der har haft success med at sætte sata til AHCI og tilføje all-generic-ide til kærnekonfiguraitonen i grub. En mere permanent og fremtidssikret læJeg har selv en c2d med 965 chipset siddende i min server og har måttet opgive at få dens dvd drev til at virke så det endte med at jeg måtte installere over netværk. Det underlige er at 2.6.19.2 kærnen ser ud til at finde dvd drevet, der bliver bare ikke oprettet nogen device fil for den. Har dog ikke arbejdet særligt meget med det fordi jeg ikke har brug for det, så jeg har stadig tro på at det nok skal lykkedes mig hvis jeg bruger nok tid på det.