Jamen jeg skal da prøve og gøre mit bedste for at forklare det - det er ikke særlig nemt at forklare...
Hvis vi starter med at tage udgangspunkt i en transistor, som jo er selve forstærkeren i en aktiv højtaler - selvfølgelig flere af dem ;) - så har den en karakteristik der - groft sagt - består af to dele: en meget ulineær, og en tilnærmelsesvis linieær. Det er forholdet mellem strømmen og spændingen der er sådan. Der er naturligvis en flydende overgang mellem den mere lineære og meget ulineære del... På stående fod kan jeg ikke huske om den er eksponentiel, men jeg mener ikke den er...
Transistoren forstærker så det signal (ens lyd) man sender ind i den og her ønsker man at ligge på den lineære del af karakteristikken for at få en den (tilnærmelsesvise) samme forstærkning over hele sinusperioden (som lydsignalet består af)...
Jo mere lineær ens forstærkning er, jo mindre bliver ens forvrængning, og omvendt...
Alt dette kaldes for forstærkerens arbejdslinie, og er således sammenhængen mellem ind- og udsgangs-signal...
Forvrængningen opstår så i selve forstærkningen, hvis man ligger ens arbejdspunkt forkert. Der vi altid være en forvrængning, det kan ikke undgås da transistoren ikke er ideel lineær, men jo mere man flytter sig ned i det meget ulineære område, jo mere forvrængning opstår der...
Når man ligger på den ulineære del af forstærkeren opstår der det man kalder harmoniske frekvenser - det er frekvenser der er højere end selve grundfrekvensen (den man ønsker forstærket). Disse frekvenser vil have en lavere amplitude end grundfrekvensen, og jo højere man kommer op i frekvens, jo lavere bliver amplituden. Disse frekvenser er med til at "vride" lidt af den ægte sinus form ud af signalet.
Man kan således sige at forvrængningen er hvor "skæv" ens sinus der kommer ud af forstærkeren, er i forhold til det man sender ind i den...
Hvis vi så går over og taler energi et øjeblik, så vil selve grundfrekvensen have den største energi, første overliggende frekvens en lidt mindre energi, næste overliggende lidt mindre igen osv... Alle disse energier lagt sammen vil give en total effekt, og det er så (meget groft sagt) forholdet mellem den totale energi og energien i grundtonen. Der er selvfølgelig en større formel bag (som jeg med vilje ikke vil skrive da det er lidt irrelevant), men i korte hovedtræk er det hvad man måler.
Hvis hele denne lange smøre har givet lidt mening for dig, så giver det forhåbentlig også mening at en lavere THD er langt bedre end en høj... Gode Hi-Fi forstærkere kan således fås med THD helt ned til 0,1 %, og middelklasse ligger somregel et sted mellem 0,5-1 %...
Håber det var et brugbart svar, og ellers kan du prøve og se lidt omkring på nettet, brug google "THD", og se om du kan blive klogere der... Hvis du finder en skidegod en, så vil jeg gerne se den... :)
MvH