Medarbejder til returafdeling, dansktalende, fuldtid
Komplett er en af Europas ledende aktører inden for internethandel. Komplett har et stort sortiment inden for computertilbehør, forbrugerelektronik og tilhørende finansielle tjenester. Komplett omsatte for 1.935 MNOK i 2005 og har mere end 1 million registrerede kunder. Firmaet søger nu nye medarbejdere til kontoret i Göteborg.
Vi starter op i Danmark (www.komplett.dk ) i efteråret 2006. Vores danske kunder bliver modtaget af dansktalende medarbejdere på vores kontor i Göteborg.
Som medarbejder i vores returafdeling i Göteborg stilles der høje krav til kompetencer og effektivitet, samt at du er serviceminded. Du kommer til at arbejde i et ungt, livligt og dynamisk team med problemløsere, hvor alle stræber efter det samme mål: At have Danmarks mest tilfredse kunder. Du kommer kun til at arbejde med kundetjeneste, når der opstår et ekstraordinært behov.
Arbejdsopgaver:
Fejlsøgning af løse komponenter (bundkort, harddiske, RAM m.m.) Ordrelægning af returordrer til kunder, som har sendt varer til os Yde den bedst mulige service ud fra kundens situation En vis teknisk rådgivning kan forekomme
Kvalifikationer:
Erfaring med fejlsøgning i pc-miljø Meget god til dansk både mundligt og skriftligt Stor interesse for computere og teknik Kan arbejde under pres, er positiv og serviceminded
Du tilbydes:
Konkurrencedygtige vilkår Store karrieremuligheder i organisationen Løbende udvikling af medarbejderne inden for produktudvikling, salg, kundeservice, support, marketing og administration Komplett vil bistå i arbejdet med at finde en bolig til kandidater som flytter fra Danmark til Göteborg.
Sidste ansøgningsfrist: snarest Tiltrædelse: Snarest
Ansøgninger med CV og referencer sendes i en e-mail til Jonas Grönbäck: jgr@komplett.se.