Computerkøb - Guide/FAQ

Diverse d.  19. december. 2006, skrevet af JacobHL
Vist: 409 gange.

JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2006 22:26:52
Svar/Indlæg:
1776/116
NB!! - Følgende er udelukkende skriblerier for egen regning - Den repræsenterer på ingen måde HWT, og alt der står skrevet i den er "kun" undertegnenes egne anbefalinger og anbefalinger.

Jeg sad og kiggede på en Computerkøb FAQ jeg havde været med til at skrive til et andet forum for et årstid siden, og tænkte jeg ville opdatere den lidt. Det ene ord førte det andet med sig, og nu er FAQen opdateret, og samtidig postet her :) Som sagt før er den ikke officiel, og kritik, tilføjelser, rettelser etc. tager jeg gladeligt imod.

Det er måske også værd at nævne at for rigtig mange brugere herinde er der intet nyt i denne tråd på nogen måde, og denne tråd er også mere rettet mod dem der søger ind på siden efter hjælp til computerkøb. Så alle entutiaster herinde - I bliver måske lidt skuffede hvis i læser det igennem :)
Derudover er denne "FAQ/guide" også originalt rettet mod et andet klientel(et forum for et spil-blad), og derfor er der også rigtig mange åbenlyse ting der er forklaret.

Som sagt: Den blev originalt skrevet til en anden hjemmeside, og derfor regner jeg også med at folk herinde opdager små fejl og andet :) Men skriv endelig hvis i ser noget der springer i øjnene, eller i blot syntes guiden er total ubrugelig.

Overclock afsnittet er heller ikke særlig stort, men det kan vel udvides senere hvis der er stemning for det.

Hvad der er godt når man skal have en ny, god computer:

Bundkort og CPU:
Først og fremmest skal du finde ud af hvilken socket din computer skal baseres på.
I øjeblikket er der Intels LGA 775 socket, og AMDs AM2 socket. CPUen og bundkortet skal selvfølgelig passe sammen, og derfor har jeg skrevet et samlet Bundkort og CPU afsnit.

LGA775: Hvis du vælger denne socket(som undertegnene vil anbefale til alle setups omkring 6000 og over på nuværende tidspunkt) har du mulighed for både Intels Pentium 4 serie, samt deres Core 2 Duo og Core 2 Quad serie.
Core 2 Duo er min stående anbefaling, og alle Core 2 Duo(E6300, E6400, E6600, E6700 og X6800) er dualcores. Det vil sige at du har to CPUer. Dette er *ikke* dobbelt så godt, men hjælper meget i multitasking, og mange programmer/spil understøtter også dualcores efterhånden.
Core 2 Quad er Intels svar på en fire-kernet processor, og kan på nuværende tidspunkt ikke anbefales med mindre man virkelig leger med videoredigering i den tunge ende.
Frekvenserne på Core 2 Duo CPUerne er ret lave, men du skal ikke lade dig nare af at topmodellen kun er på 2.93Ghz - De er det kraftigste du kan få på nuværende tidspunkt.

AM2: Dette er AMD's nyeste socket, og er en opdatering af deres ældre s.939. Rent ydelsesmæssigt er der ingen forskel på Socket 939 og AM2 ud over at AM2 understøtter DDR2 ram. Med mindre du skal have dig en rigtig billig computer vil jeg ikke basere en computer på AM2, og hvis du alligevel køber en AM2 computer skal du købe en X2 dualcore processor. Alt andet vil være dumt på nuværende tidspunkt.

Ram:
Til både AM2 og LGA775 skal du bruge nogle DDR2 ram. Her vil jeg klart anbefale 2 Gigabyte hvis det er muligt, men 1 gigabyte ram kan til nøds benyttes hvis budgettet klemmer.
Der er ikke nogle deciderede lusede rammærker, og det vigtigste at fokusere er derfor på hastigheden på rammene. Men først lidt ram-teori.
Når vi taler om DDR2 ram bliver hastigheden ofte opgivet i PC2-**** hastigheder. PC2-4200 ram har en opdateringsfrekvens på 266 mhz, og er også ofte omtalt som DDR2-533. For at køre med Core 2 Duo er dette minimumshastigheden. Hvis man gerne vil overclocke skal man dog op i højere ramhastigheder, da CPUhastighed og Ram hastighed ofte er bundet til hinanden, men det vil jeg komme ind på senere. Der er intet minimum for AM2.
Jeg vil generalt anbefale PC2-5400 eller PC2-6400 ram til både LGA775 og AM2. Noget andet af betydning på rammene er deres timings. Ofte vil du se ram med timings 5-5-5-15 eller 4-4-4-12. Til C2D betyder timings næsten ingenting for ydelsen i spil, og de betyder lidt mere hos AM2.

Lydkort:
Til alle bundkort medfølger der onboard lyd som er nok til de flestes behov, men hvis du har gode højtalere, og nyder god lyd bør du få dig et lydkort. Det mest populære lydkort på nuværende tidspunkt er Creatives X-fi, hvilket kan fås i næsten alle prisklasser. Der er også mange andre gode lydkort fra f.eks. Terratek eller andre Creative lydkort. Fordelen ved et ikke-onboard lydkort er at det ikke trækker krafter fra CPUen, men det er begrænset hvor stor forskellen er imellem ydelsen med onboard og ikke-onboard.


Grafikkort:
*deep breath*
Grafikkort.. Udviklingen går hurtigt pt. og det kan være svært at følge med. Som mange nok ved er DirectX10 grafikkort ude i form af nVidias 8800GTS og 8800GTX serie, som er de eneste grafikkort på markedet der understøtter DX10. Foråret 2007 vil ATi også komme med deres DX10 grafikkort, men vi kender intet til disse grafikkort endnu. nVidia vil også lave nogle billigere DX10 grafikkort, i prisklassen under 2000.

Det er værd at notere at der ikke er noget DirectX10 software ude endnu - hverken i form af basal software eller spil. Samtidig er DX10 markedet så lille pt. at spilproducenter ikke tør satse udelukkende på DX10, så alle folk med DX9 grafikkort er *ikke* i kæmpe problemer fordi en ny teknologi kommer på markedet.

Om man bør købe et DirectX 10 grafikkort eller ej er svært at sige. Personligt købte jeg for ~4 måneder siden et DX9 grafikkort, og jeg har ikke fortrudt. Dette er fordi grafikkortet er kraftigt nok til mit behov - og det vil det være, rent performance mæssigt, i lang tid endnu. Når DX10 teknologien så slår igennem softwaremæssigt kan jeg opgradere grafikkortet, og så stadigvæk have en kraftig computer. Derfor vægtede jeg grafikkortet relativt lavt i forhold til resten af computeren. Om andre vil gøre samme trick, eller købe et DX10 grafikkort vil jeg lade være folks egen beslutning. De nuværende DX9 kort har ikke noget problem med at følge med(så længe vi kører i relativt normale opløsninger - Den normale 19" fladskærm opløsning er 1280*1024, hvilket high-/mid-end DX9 kortene ikke har nogle problemer med overhovedet).
Men et DX10 kort vil uden tvivl være mere fremtidssikret, og med et DX10 kort i maskinen behøves du ikke tænke på at købe nyt hardware igen i lang tid.

Der er også SLI og Crossfire der er hhv. nVidias og ATis måder at brokoble 2 eller flere grafikkort. Det er dobbelt pris, men ikke dobbelt ydelse, og jeg vil kun anbefale disse teknologier hvis man har alt for mange penge.

Strømforsyning:
Når du skal have en ny strømforsyning til dit system skal du ikke kun kigge på antal W den spyer ud, nogen opgiver antal Watt i Peak(max før den smelter sammen), hvorimod de fleste andre opgiver det som hvad den reelt kan yde.

De billige mærker har ofte en høj 5 volt linje, og en lav 12 volt, og omvendt ved de dyre. Dette er fordi det er billigere og nemmere at sørge for en høj, stabil 5 volt linje, og så giver det et høj Watt tal(som de fleste bare kigger efter), dog har man slet ikke brug for en ekstrem høj 5 volt.
Der hvor aben ligger begravet er på 12 volt linjen, den vigtigste strøm linje i strømforsyningen, den som forsyner næsten alle komponenter med strøm.

Stabile linjer er også vigtig, det forlænger komponenternes levetid og sørger for at holde dine ting stabile. Hvis du overclocker er en stabil linje et must. Prisen på et produkt og linjernes stabilitet er næsten altid propotionelle.

Jeg vil anbefale alle at holde sig fra billige strømforsyninger, hvis de går i stykker risikere du at den tager andre ting med i døden, oftest harddiske.

En strømforsyning af ordentlig kvalitet på ca. 450W dækker næsten alles behov, jeg anbefaler et prisleje på 500-900 for at få en ok PSU.

Mærker der er værd at se på inden for PSU'er er:
Highend: SeaSonic, Silverstone og Zippy - De ultimative mærker indenfor strømforsyninger, og i rigtig dyre computere vil det næsten være synd ikke at bruge en af disse strømforsyninger

Midend: For folk med computere indenfor relativt begrænsede budgetter vil jeg anbefale en af disse PSUer i 600-900 klassen
Antec, OCZ, Chill-Innovision, Enermax, Hiper og Tagan. Der er selvfølgelig også andre gode strømforsyningsmærker end disse, men de her producenter laver gode, stabile og relativt billige strømforsyninger.

Kabinet:
Dette emne er svært at skrive noget om, det er en smagssag om du vil have noget sort og diskret, eller et lysshow af dimensioner.

Overall vil jeg anbefale at du går ind på edbpriser.dk, kabinetter og så trykker Vis alle og sætter den til galleri, så kan du se næsten alle kabinetter på det danske marked.

Omkring dette her emne vil jeg anbefale at lave egen research, og evt. finde et par kabinetter du kan lide, og høre om folk kender nogle der minder om dem.

Harddisk:
Når du køber ny computer er det en god idé at købe en harddisk med et SATA300(SATA2) interface. Dette er det nyeste, og også det hurtigste. Rent ydelsesmæssigt er der næsten ingen forskel mellem SATA150(SATA) og SATA300(SATA2), men prisforskellen er også næsten ikke-eksisterende, så bare tag en SATA300.

Mange folk sværger til at købe en 10000 rpm Western Digital Raptor harddisk til deres windowsinstallation, og disse kan fås i 37GB, 74GB og 150GB versioner. Om du vælger denne løsning eller en traditionel 7200rpm løsning bestemmer du selv - mange syntes det er spild af penge, hvorimod andre priser den ekstra respons det giver til skyerne.

Gode mærker blandt harddiske er blandt andet Western Digital, Samsung, Hitachi, Seagate og Maxtor.

Køler :
Kommer senere.

Overclocking:
Jeg har med vilje valgt at undlade at omtale dette emne særlig meget i ovenstående FAQ. Primært fordi jeg ønsker at folk skal kunne læse FAQen uanset om de har tænkt sig at overclocke eller ej, men også fordi mange af tingene svæver ind over hinanden når vi taler om overclocking.
Min egen erfaring indenfor AM2 overclocking er ikke-eksisterende, og jeg vil derfor primært tale om overclocking af Intel Core 2 Duo her.

Chipsæt: Dette er vigtigt når du vælger bundkort, for der er mange faldgrupper. På nuværende tidspunkt er der følgende chipsæts til rådighed på bundkort til Core 2 Duo:
Intel 945: Kun til virkelig skrabede bundkort. Køb ikke et bundkort med dette chipsæt hvis du planlægger at overclocke. Ikke alle bundkort med dette chipsæt understøtter C2D(!). Undersøg dette før køb
Intel P965: Nok det bedst overclockende chipsæt fra Intel, men sjældent understøttelse for Crossfire. Alle P965 bundkort understøtter C2D.
Intel 975X: Intels Enthutiast chipsæt, der understøtter ATis Crossfire, og med hackede drivere - SLi med alle grafikkort i 7*** serien. Spørg hvis du har brug for disse drivere.
Ikke alle bundkort med dette chipsæt understøtter C2D(!). Undersøg dette før køb
nVidia 680i: nVidias nyeste chipsæt, der overclocker rigtig godt, og understøtter SLi. Dog ret dyrt. Der er også billigere udgaver af dette chipsæt, f.eks. nVidia 650i.
ATi RD600: Dette chipsæt er pt. ikke på markedet, men skulle være rigtig godt.

Ram: Som nævn i ram afsnittet er det vigtigt med hurtige ram hvis du gerne vil overclocke. Dette er fordi man overclocker ved at hæve FSBen(standard på 266mhz) og ganger med den respektive multiplier. For E6300 er den 7x, E6400 8x, E6600 9x og E6700 10x. X6800 og QX6700 har ulåste multipliers.
Når man hæver denne FSB følger ramhastigheden med på alle Intel chipsæts. Det vil sige, hvis man vil overclocke sin E6400 fra 266*7 til 300*7 skal ens ram kunne følge med til mindst 300 mhz. Det vil sige at man skal bruge DDR2-600 / PC2-4800. Mange C2D kan overclocke op mod 400*multiplier(PC2-6400) med okay køling. Nogle mere, nogle mindre!
Husk på at et givent overclock *aldrig* er sikkert!
Både 680i og RD600 har asynkrone dividers, hvilket betyder at du kan indstille ram og FSB uafhængigt af hinanden, og dermed betyder det ikke så meget hvor hurtige dine ram er.

Hvis du har læst dette og stadig har brug for råd, så husk følgende, inden du poster.

- Skal du bare opgradere din computer - i så fald, hvilke(n) del(e) skal du da have udskiftet, og hvad specifikationerne for dine andre dele?
- Har du nogle ting i forvejen, der kan bruges (skærm, mus etc.)?
- Hvad er dit budget?
- Hvad skal din computer kunne?
- Samler du selv, eller vil du have, vi skal finde et kompetent firma til at gøre det for dig og så råde dig ang. delene?
- Det er også en god idé at nævne nogle af disse punkter i emnets titel, specielt dit budget og din computers/dit købs formål.

Her er et udmærket eksempel på, hvordan en god tråd, som handler om køb af en ny computer, kan se ud.

Hvis der er nogle fejl, eller nogen som vil have nogle ting uddybet, så kan i bare skrive i emnet - Så skal der nok være masser af folk til at uddybe svaret :)

Jeg forbeholder mig ret til at tilføje andre brugeres skriblerier i denne tråd her i #0.

JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2006 22:27:51
Svar/Indlæg:
1776/116
*Reserveret til eventuel senere udvidelse af guiden*



Nic-hlas
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2006 22:51:46
Svar/Indlæg:
1245/162
Gigabyte 965P-DQ6 med 965chipset understøtter CF

http://www.gigabyte.com.tw/Pro...

(kig nederst i link)

ellers udmærket guide ;)



JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2006 22:55:00
Svar/Indlæg:
1776/116
#2 - Rettet til "Intel P965: Nok det bedst overclockende chipsæt fra Intel, men sjældent understøttelse for Crossfire. Alle P965 bundkort understøtter C2D."

Og tak :)



djk
 
Superbruger
Tilføjet:
19-12-2006 23:36:48
Svar/Indlæg:
586/212
kan den ikke ligges ind som en rigtig guide, Som skribent må du da kunne lave sådan en med fere sider og billeder?

DET KUNNE VÆRE NICE OG TOTAL GOD STIL!

\Danielsan



BlAzKoWiCz
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2006 00:25:29
Svar/Indlæg:
2732/41
" og alle Core 2 Duo(E6300, E6400, E6600, E6700 og X6800) er dualcores. Det vil sige at du har to CPUer. " Her skulle nok stå at det er en fysisk processor med to kerner som der står ved Quad cores,
Ellers en rigtig godt du er igang med der ;)



nyg
 
Superbruger
Tilføjet:
20-12-2006 00:45:55
Svar/Indlæg:
271/63
Rigtig god beskrivelse af alle tingene. Super guide :)



JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2006 08:11:11
Svar/Indlæg:
1776/116
#4 - Problemet er at jeg ikke vil stå til ansvar for vrede producenter, fejlinformation, samt et stort opdateringsansvar :) Som nævnt helt i starten har denne guide officielt intet med HWT at gøre - Og jeg vil ikke risikere at HWT står til ansvar for nogle af ovennævnte.
[edit til #4] Når guiden bliver postet her i forummet som "privatperson" har man også flere friheder til at ytre sin mening om produkter. AMD vil nok ikke have det godt med at der lå en officiel guide på nettet hvor der står at man ikke skal købe AMD hvis man ikke samler en budget computer [/edit til #4]

#5 - Selvfølgelig.. Retter det så det er klart at der er en fysisk CPU med hhv. to og fire kerner på dual- og quadcores.

#6 - Tak.



djk
 
Superbruger
Tilføjet:
20-12-2006 08:49:51
Svar/Indlæg:
586/212
Okay, kunne bare godt tænke mig at se en Købe guide, lige som den de har på tweakup, foreksempel

men ellers top point, jeg turde nok ikke selv lave en x(