Køb/salg guide - Et udkast

Diverse d.  24. januar. 2007, skrevet af Mads321
Vist: 386 gange.

Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 14:47:36
Svar/Indlæg:
3162/326
Som opfølger på denne tråd:

http://www.hardware-test.com/f...

- har jeg valgt at lave et udkast til en sådan guide.

Det tog ikke mere end en lille halv time at skrive, og nu er bolden altså hermed kastet videre til admins på hwt.dk. Hvad i vælger at gøre med den er op til jer.


"Som bruger på hwt.dk har jeg valgt at lave en lille guide til køb/salg -afdelingen. Denne er udelukkende ment som en guide med retningsliner, og ikke desiderede regler.

Guiden har intet med hwt.dk at gøre og hwt.dk har intet ansvar for køb, salg og/eller byttehandler. Dette er udelukkende en hjælp som står frit til rådighed som referencepunkt til nye såvel som gamle brugere.


Alt hvad der er beskrevet her i, er altså på ingen måde regler, men disse kan bruges som udgangspunkt for en god handel.


1) Køb af varer

Hvad er HBO?
HBO er en forkortelse af "Højeste bud over". Dvs. at hvis en vare er sat til "HBO: 450,-", så modtages bud fra 450,- og op efter.

Byde under HBO - beskriv hvorfor
Hvis du vil byde under sælgers HBO, så giv en beskrivelse af hvorfor. Det kan være du har set den samme vare til næsten samme pris fra ny, eller du mener at varen har en lavere værdi pga. manglende kvittering eller noget helt tredie.
Gør dog kun opmærksom på dette, hvis du selv ønsker at byde på varen.

Kommentarer hvis du ikke vil byde
Hvis det kribler i fingrene for at kommentere på sælgers pris, eller hvis du ellers har andre kommentarer der ikke har noget med et evt. køb eller salg mellem dig selv og sælger, så lad være med at kommentere.


2) Slag af varer

Oprette salgstråd
Når du opretter en slagstråd, så er det altid meget rart, for det første at vide hvad det er du sælger. Her tænkes helt specifikt på model, mærke, nummer osv. Dette kan så indgå i overskriften. Herefter en kort bekrivelse af hvad du selv har brugt varen til, hvor gammel den er, varens stand og om der medfølger kvittering på denne. Det er også en meget god idé at indsætte et link til varen på f.eks edbpriser.dk eller på producentens hjemmeside.

Byde måde
Sæt efter ønske et HBO, og giv oplysniger om hvordan du helst modtager bud på dine varer (skal der bydes i tråden, over telefon, på pm eller e-mail).

Hvor kører salget ellers?
Hvis salget også kører andre steder, så giv også denne oplysning i tråden.


3)Selve handlen

Oplysninger
Sørg altid for at få de fornødne oplysninger på hinanden, det være sig navn, addresse, telefon nummer og e-mail addrese. Der findes mange måder at handle på, men hvis alle dise oplysninger er givet fra begge parter, så skulle der ikke være nogen tvivl om både køber og sælgers seriøsitet. Oplysningerne er også altid gode at have, såfremt noget skulle gå galt, på den ene eller den anden måde.

Face 2 face
Det vil altid være nemmest hvis køber og sælger kan mødes "In real life". På den måde kan varen tilses, og parterne kan give hinaden et godt gammeldags håndtryk på en god handel. Det er dog alligevel en god idé at få hinandes oplysninger, hvis nu sælger skulle have glemt at oplyse om et eller andet, eller hvis køber har eventuelle spørgsmål, som han eller hun ikke fik stillet i første omgang.

Pengeoverførsel/betalingsmetoder
Rigtigt mange (hvis ikke de fleste) handler foregår som regel ved en pengeoverførsel, hvor varen bliver sendt med post danmark. Det kan være rigtigt svært at gennemskue, lige præcis hvordan sådan et handelsforløb, nemmest og sikrest, kan gennemføres tilfredstillende for begge parter.

Stil ikke højere krav end du vil stille til dig selv
Et handelsforløb kunne jo nemt lyde "Du sender pengene, og jeg sender varen når pengene er modtaget". Dette vil i langt de fleste tilfælde også være den nemmeste måde at gennemføre en handel (hvis ikke man har mulighed for at mødes). Men, men.... Hvis du er en ny bruger, der ikke har skrevet ret mange indlæg, så skal du ikke forvente at folk vil sende penge til dig, og stole på du sender varen. Dette skyldes slet og ret, at der rent faktisk findes folk, der er så desperate, at de vælger at lade folk byde på en fiktiv vare, modtager folks penge, men aldrig sender varen. Et billede af varen taget sammen med dagens avis ville her kunne gøre underværker - så er der i hvert fald ingen tvivl om at varen rent faktisk eksisterer.

Der kan altså være lidt mere arbejde at lave for en ny sælger, men arbejdet er efter min mening en nødvendighed, da en evt. køber jo aldrig er interesseret i at blive snydt. Vi vil jo gerne allesammen stole på hinanden, men det er der desværre nogen der udnytter sig af.


Go' jagt & go' handel!"

Beaviz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 14:51:49
Svar/Indlæg:
3214/18
Nice initiativ! ;)

Du kunne måske udvide lidt med informationer om efterkrav og med en linje om køb-nu-pris f.eks.



|Ash
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 14:58:42
Svar/Indlæg:
2694/107
ser rigtigt godt ud. Men en lille tilføjelse under "2) Slag af varer "
Hvad med minimum budforøgelse?
Ikke fedt at byde 400kr når der øjeblikket efter kommer en 12årig jubelnar og byder 401kr :e

/Ash



Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 14:59:37
Svar/Indlæg:
4107/224
rigtig flot.

helt klart også en opfordring til HWT crew, sæt denne ind som retningslinjer på K/S siden.



Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 15:02:06
Svar/Indlæg:
3410/199
"Hvis du vil byde under sælgers HBO, så giv en beskrivelse af hvorfor."
- Hvis jeg havde sat et HBO, ville jeg ikke finde mig i, at folk bød under. Det er en mindstepris, og i mange tilfælde er den sat med det udgangspunkt, at man hellere vil beholde varen end at sælge under HBO. Man kan alligevel godt referere til en evt. nypris, men det må være op til sælger selv at undersøge sådanne ting - ellers er der forum'et "K/S-vurdering" til rådighed.
Ergo: Respekter et HBO!

Jeg synes faktisk, at HOL gør det ret godt med at beskrive deres K/S-forum:

(Tak til HardwareOnline.dk)

Når du opretter en salgstråd.
Ønsker du at sælge et eller flere stykker hardware, eller måske en hel computer, er der nogle ting du bør oplyse for at undgå misforståelser og fremme et hurtigt salg til gavn for begge parter.

Brug en beskrivende overskrift.
Det er en god ide at starte overskriften i en salgstråd med et bogstav som indikerer om du ønsker at købe, sælge eller bytte. Derved er der ingen som er i tvivl om hvad tråden handler om, når den står i oversigten over seneste forumindlæg på forsiden.

S: - bruges ved salg.
K: - bruges ved køb.
B: - bruges hvis du ønsker at bytte.

Lad det fremgå af overskriften hvad det er du sælger. Sælger du et komplet system, så skriv f.eks. "S: Pentium 4 3.2GHz system" i overskriften.

Sælger du mange forskellige dele, så fremhæv de dele som du mener har størst interesse. Bemærk at der begrænsning på hvor lang en overskrift kan være. Derfor kan du med fordel bruge forkortelser.

Undersøg aktuel salgspris.!!!!!!!!!!!
Gør dig selv den ulejlighed at undersøge hvad den aktuelle nypris er for produktet du vil sælge og sæt en rimelig salgspris ud fra den. Til det formål kan du bruge prisdatabaser såsom edbpriser.dk og gate2prices.dk

Brugt eller nyt?
Det siger sig selv at prisen er afhængig af og det er i potentielle køberes interesse om produktet er brugt eller i ny ubrudt emballage. Skriv hvordan det forholder sig.

Kom med en detaljeret beskrivelse.
Køber vil føle det mere troværdigt hvis du beskriver produktet du sælger nøjagtigt. Kom spørgsmål fra potentielle købere i forkøbet ved at skrive producent, mærke og model. F.eks. "ASUS ATi Radeon 9800XT".

Link evt. til et billede.
Det er endvidere en god ide at linke til pågældende produkt/produkter på producentens hjemmeside. Her kan du enten linke direkte til billedet eller uploade det til en uploadservice såsom Upit.dk eller up.peecee.dk.

Garanti og kvittering.
Skriv om der er kvittering på tingene du sælger og overvej om der er nogle omstændigheder vedrørende garanti der bør oplyses. Husk at skriv hvis der er fejl eller mangler på effekten.

Samlet salg eller i løsdele?
Det er som regel langt det nemmeste at sælge et helt system samlet til en enkelt person, men overvej om du vil sælge i løsdele. Det vil højst sandsynligt sætte gang i auktionen og hæve den samlede salgspris. Hvis du kun ønsker at sælge samlet, så gør opmærksom på det.

Oplys mindstepris.
Er du fast besluttet på hvad din mindstepris er, så gør opmærksom på det og undgå lavere bud. Har du sat mindsteprisen for højt vil du sikkert ikke få så meget respons. Hvis auktionen har opnået den fastsatte mindstepris, er du som udgangspunkt forpligtet til at sælge/købe jvf. dansk aftalelov.

Hvor befinder varen sig?
Skriv hvor i landet varen du sælger befinder sig. Det vil gøre det mere attraktivt at byde hvis eventuel køber bor i nærheden og kan spare forsendelsesomkostninger ved at afhente selv.

Salgstrådens varighed.
Hvis du allerede, ved auktionens oprettelse, ved hvor lang tid den skal køre, så skriv det.

Spam ikke din salgstråd.
Undlad at skrive ligegyldige indlæg i din salgstråd for at få den i oversigten på forsiden. Det vil blive betragtet som spam og givetvis føre til lukning. Er der interesserede købere skal de nok henvende sig. Genovervej evt. din mindstepris.

Følg op på din salgstråd.
Hold øje med din salgstråd og følg op på bud og eventuelle spørgsmål. Det giver et godt indtryk på potentielle købere. Har du ikke mulighed for at komme online i en periode, så gør opmærksom på dette.

Forsendelse og betaling.
Skriv hvilken forsendelsesmulighed og betalingstype du foretrækker. Hvis køber og sælger ikke bor langt fra hinanden kan handlen klares ved personlig afhentning. Som udgangspunkt foregår køb og salg per efterkrav medmindre andet er aftalt i salgstråden.

Når handlen er afsluttet.
Når sælger har bestemt sig for hvem han/hun vil sælge til og salgstråden har fundet sin afslutning, bør sælger skrive dette. Efter udveksling af email-adresser er det op til brugerne privat at finde ud af, om det videre salg skal foregå via post pr. efterkrav, ved afhentning eller andet.

Forholdsregler ved køb og salg.
Som køber og sælger bør man tage nogle forholdsregler, specielt ved overførsel af større beløb. Vi anbefaler at parterne aftaler detaljerne over email og/eller telefon og forsendelsen sker per efterkrav.

Sælgers ansvar ved forsendelse.
Sælger bærer, ifølge købelovens § 17, faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted. Hovedreglen er ifølge købelovens § 10, at levering er sket, når sælger har overgivet det solgte til en fragtfører, eksempelvis Post Danmark. Det er herefter ikke sælgers risiko, at genstanden beskadiges under transporten, forudsat at man har emballeret genstanden forsvarligt. Køberen må selv søge for eventuel erstatning fra Post Danmark.

HardwareOnline.dk's ansvar.
HardwareOnline.dk sørger kun for at skabe kontakten mellem køber og sælger og har intet ansvar for køb og salg. Vi vil dog være behjælpelige hvis der skulle opstå problemer mellem parterne. Vi logger alle IP-adresser og vil reagere på mistænkeligheder og falske bud.

Under alle omstændigheder er det vigtigste det med, at få sælgers navn, adr. mv. - Og gerne checke det på www.krak.dk eller www.dgs.dk .

Mvh Simon :)



Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 16:04:46
Svar/Indlæg:
5410/123
Sådan Simon og Mads! Det er sgu flot :)



Cyber-Frog
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2007 18:03:07
Svar/Indlæg:
830/15
HBO betyder HBO, ligemeget om man nok så meget beskriver hvorfor man underbyder med flere hundrede kroner, så må man sq bare holde nallerne væk fra handlen.
Der er ikke noget der kan bringe ens pis mere i kog end en eller anden klaphat der underbyder et angivet HBO. x( :00 :e



The
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-01-2007 00:20:43
Svar/Indlæg:
1406/100
Det ser sku fint ud #0 ;)



Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-01-2007 13:48:44
Svar/Indlæg:
5410/123
Er der virkelig ikke noget i crew som vil kommentere?



sko
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-01-2007 14:02:24
Svar/Indlæg:
1954/464
# 8
Crew har altid sagt, at vi ikke blander os i køb og salgstråde.

At Mads så har taget initiativ til at lave nogle retningslinier er helt fint.

Synes I skal skrive en pm til B@ng eller Steen.

Men derudover, så er det 100% brugernes eget ansvar, når de handler gennem køb/salgs forumet.



Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-01-2007 22:15:12
Svar/Indlæg:
3410/199
#6 --> Jeg er 100% enig! Det er simpelthen det værste.



Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-01-2007 15:42:13
Svar/Indlæg:
5410/123
Det er nu flere dage siden jeg sendte en pm til B@ng og The Boss. Intet svar...



Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-01-2007 00:08:30
Svar/Indlæg:
3410/199
#11 --> De har jo travlt med en masse andet, også. Eller også er det vel fordi, at de har givet det samme svar i så mange tråde før :00