#1 Ja præcist. Hele denne snak om åbne standarder har udviklet sig til en trist affære. Da regeringer verden over i første omgang begyndte at tale om at bruge åbne standarder var jeg og mange andre overbevist om at dette var den chance vi alle sammen havde ventet på der ville bidrage til at ms mistede deres dominans og efterlade et marked hvor konkurrencen inden for software går fra at dreje sig om hvem der først får bundet så mange brugere som muligt op deres eget proprietære format til rent faktisk at dreje sig om kvalitet.
Man kan sige meget om Microsoft, men gode forretningsfolk kan ingen bestride de er. Faktisk blandt de mest geniale den kapitalistiske verden endnu har set. Den måde de med produkter af usædvanlig variabel kvalitet har vundet markedsandele er utrolig. Det skal dog siges at deres forretningsmetoder ikke altid har været ligeså rene men hvem tager sig af det i en verden hvor intet er for helligt til at det groft kan udnyttes til til de fås vinding og på bekostning af de mange? En central brik i Microsofts forretningsmodel har altid været den måde de har bundet brugere til deres produkter med lukkede formater. Det har i lang
Microsofts hovedargument mod ODF har altid været at det, sammenlignet med OOXML har begrænset funktionalitet. Korrektheden af dette kan der ikke være tvivl om. ODF har i formatets nuværende udgave en række begrænsninger. (De fleste af disse bliver der dog rådet bod på i den kommende ODF 1.1 specifikation) Undertegnede irriterer sig grænseløst over den manglende mulighed for at indsætte tabeller i præsentationer og indsætte objekter (formler, billeder) i tekstbokse. Ligeledes er der heller ingen tvivl om at en officepakke med ODF som standardformat ville være forkryplet sammenlignes med dagens funktionalitetoverflod. Sandheden, som sjældent kommer frem, er dog at Microsoft rent faktisk blev budt indenfor i ODF arbejdsgruppen på lige for med både IBM, SUN og alle de andre. I lyset af dette bliver Microsofts modstand mod ODF lidt ynkeligt.
Da Microsoft ser efterspørgslen efter åbne standarder indser de at dette kan true deres position som dominerende softwareleverandør. De er samtidigt også klar over at det at gå over til fulstændigt åbne standarder også vil dræbe dem for inderst inde må de også være klar over at kvaliteten og prisen af deres software ikke taler for at folk vil blive ved med at benytte det hvis det bliver muligt for konkurrenterne at lave fulstændigt kompatible produkter.
De beslutter sig derfor for (og denne handling er meget sigende i forhold til hvad de virkelig mener om åbne standarder) at lave deres egne "åbne" standard. En standard der lige bestemt er "åben" nok til at blive taget til overvejelse af standardiseringsorganer. Jeg har heller ingen problemer med at dette sker. En standard er en standard og en åben standard fra Microsoft er ligeså åben som en standard fra SUN. Det er det skønne ved Open Source. På samme måde er jeg også hvornår som helst klar til at kaste mig over C# så snart Microsoft giver irreversible licenser på de patenter der er nødvendige for at implementere sproget. For som tingene ser ud i dag kan Microsoft hvornår som helst trække patentlicenserne tilbage og dermed gøre alle programmer der er udviklet i C# af et ikke Microsoft program ulovlige. Udviklingen hvor flere og flere vitale dele af de større Linuxdistributioner bliver udviklet i Mono med C# er derfor dybt bekymrende.
Microsoft fik så udviklet deres format og startede nu kampen for at få den godkendt som standard. Som forventet gik den uden problemer i gennem ECMA med IBM som eneste modstander. Derefter gik Microsoft videre til ISO, den øverste instans af stanradiseringsorganer, der er en sammensluting af lande verden over. Ingen havde regnet med at ISO ville acceptere standarden fordi de allerede havde accepteret en standard til dokumenter (ODF) og fordi det normalt er skik hos ISO at man ikke accepterer flere standarder der opfylder det samme område. Dette er også ren logik for hvad er meningen med en standard.
Den mest horrible ting der er sket i denne sag er at Microsoft fik accepteret at OOXML skulle undergå ISO's såkaldte fasttrack procedure. Fasttrack er en behandlingsmetode hos ISO hvor en standard af kritisk nødvendighed kan hastes igennem. Den er ment for små, simple ting hvor det er brændende nødvendigt at de bliver standardiseret her og nu. Når man så i tillæg ser på OOXML's 6000 sider dårlig skrevet specifikation (ODF fylder kun 1000 sider og er efter sigende bedre skrevet end OOXML) bliver det ikke mindre absurd. Folkene fra ISO bliver nødt til at behandle hundredevis af sider hver dag og de får dermed langt fra nok tid til at undersøge forskellige faldgruber ved formatet. Disse er primært at formatet er så meget mere komplekst end ODF at det vil være enormt svært for mindre projekter at implementere det og, måske endnu vigtigere, at formatet indeholder binære blobs hvortil specifikationerne ikke opgives. Ønsker man at understøtte OOXML må disse reverse-engineeres. OOXML kan derned sket ikke kaldes en åben standard efter min, og de fleste andres mening. Så som tingene ser ud nu er Microsofts plan lykkedes.
Så hvor står vi så nu og i fremtiden? Nu hvor verdens magthavere i stor stil har været ude af stand til at gennemskue hvad der virkeligt ligger bag Microsofts pludselige commitment til åbne standarder og er bukket under for deres, sandsynligvis, intense lobbyisme, har de forspildt den største chance nogen sinde til at bryde det monopol, der på alle fronter, i så lang tid, har været skadeligt for vores verden. Holdningen der påbyder offentlige myndigheder at prøve begge muligheder ser ud til, ikke kun i danmark, at dominere. Microsoft har dermed også klaret denne runde med minimale skrammer. Folk kommer til at opgradere til Office 2007 (hvis ikke skal Microsoft nok dumpe priserne til et niveau hvor de ikke har andre muligheder). Største parten af alle dokumenter kommer til at blive gemt i docx format. Ikke-office brugere vil igen komme ud i en længerevarende periode hvor de ikke vil være i stand til at åbne de dokumenter de får fra officebrugende venner og ikke nok med det; Microsoft kan uden problemer bruge deres bekræftede dominans til, nok engang, at binde brugerne fast i et net af lukkede formater. Da OOXML standarden tillader at der integreres binære blobs i XML'en hvortil specifikationerne ikke kræves offentliggjort kan Microsoft (selv uden bryde deres egen standard) i fremtidige versioner at Office lave en inkompatibel udgave af OOXML, proppet med binære blobs og lige pludseligt er vi tilbage i de gode gamle .doc dage.
So close, but yet so far