-> #7
Jeg skal ikke kunne be- eller afkræfte om det var IBM (mener det var Samsung faktisk), men jow. Det var en teknologi der blev snakket en del om. Det ironiske er netop, at teknologien består af fysiske dele, men faktisk er ekstremt pålidelig, da der intet fysisk slid er.
Så vidt jeg huske, så foregår lagringen på atomniveau eller nano. Uanset hvad, så er det i dag en teknologi der bruges til at foretage undersøgelser af brusk i led, ved f.eks. gigtpatienter.
Den seneste efterfølger til den velkendte flashteknologi som vi kender den i dag, er meget lig den Intel har lanceret. Fordelen ved den er, at den minder meget om flashram, da den ikke mister data når man afbruder strømmen.
Det betyder meget korte loadingtider mht. operativsystem og dermed bedre strømøkonomi. En laptop kan faktisk gå helt død for strøm, hvorefter man sætter den til stikket i væggen, og to sekunder efter står computeren klar, som da du slukkede den.
Næste led i kæden er processorer bygget på nano-niveau og vha. vira. Man kan med hjælp fra proteiner, berige en halvleder med f.eks. guld, og fremstille en chip i meget lille skala. Dermed er den nuværende velkendte nedfotografering af processoreren faktisk ved at nå enden på en æra. Der er dog visse teknologiske muligheder for at "snyde" den korte bølgelængde som netop nu er problemet ved teknikken. Men éen ting er sikkert. Vi kommer til at se helt nye teknologier inden for dette dekade, der kommer til at ændre vores opfattelse af det at bruge computere.
... se dét er interessant 😀