Et eksempel:
Du sidder med en pc, der kører 200mhz x 10 = 2000mhz.
De 200mhz er fsb'en - de 10 er multiplier'en.
Du sidder med nogle gode gamle PC3200 ram, hvis std. hastighed er 200mhz. (Også kaldet DDR400). Disse ram kan overclockes til 210mhz i vores eksempel.
Når du når 210mhz x 10 = 2100mhz, har du altså fundet dit maks, før rammene får systemet til at blive ustabilt.
Du kan nu sætte en divider på. Lad os sige 4:5. Det vil sige, at rammene kører med fsb'en i forholdet 4:5.
Eksempel:
210 mhz x 4/5 = 168mhz = rammenes hastighed. Systemet kører dog stadig 2100mhz, men dine ram kan følge med. Ergo kan du på denne måde undgå, at rammene bliver en flaskehals - dvs. stopklodsen for dit overclock ind til videre.
Eksempel 2:
Vi hæver den samlede frekvens til 225mhz x 10 = 2250mhz. Stadig med 4:5 divider.
Rammene kører nu:
225mhz x 4/5 = 180mhz - og de kan stadig klare mere 🙂
Spørg, hvis du ikke forstår det. Jeg er ikke uddannet i pædagogik 😛