#0 Du bør ikke overclocke fra windåse, da du i windows har meget svært ved at styre, hvornår det går galt for dig. Du risikerer, at din installation af windows går ned, og kræver en geninstallation, hvis du går over grænsen (det gør man også fra BIOS, men sandsynligheden er betydeligt mindre).
Du bør til at starte med lege lidt med OC fra BIOS, så du får en bedre føling med, hvad dit system kan håndtere af frekvenser. Når du har styr på det, så kan du bruge denne viden til at foretage sikre overclock fra windows, hvor du feks. booster dit system, inden du skal spille, og drosler det igen, når du er færdig.
Mange bundkort understøtter en eller anden form for automatisk overclock, der booster frekvenserne, når systemet bliver belastet - det bør du afholde dig fra, da det er umuligt at styre, hvad der sker.