update: pressemeddelse
Nogle af de ansatte udeblev fra arbejde d. 1 oktober, hvad betyder det for kunderne?
Det kommer ikke til at betyde noget for kunderne. Det drejer sig om kun om en lille del af de ansatte, som har valgt at blive væk. Resten af de ansatte har taget over.
Hvorfor mødte de ikke på arbejde?
Det skyldes, at vi ikke har ønsket at tegne overenskomst med 3F. Idet vi er en handelsvirksomhed, og hovedparten af de ansatte er kontoransatte ville det være mere logisk at tegne en overenskomst med f.eks. HK. Dette meddelte vi 3F. 3F mente, at vi så måtte have to overenskomster. Hvilket for os virker helt åndssvagt. Vi var 37 fuldtidsansatte medarbejder i gennemsnit i 2006.
Hvor mange ansatte er blevet væk?
Det drejer sig om ca. 10% af de ansatte som ikke er mødt.
Medarbejderne er blandt andet utilfredse med lønnen. Hvad mener du om det?
Vi giver en meget lav grundløn. Det er ingen hemmelighed, men den stiger forholdsvis hurtig. Lønnen stiger første gang efter 3 måneder. Næste gang efter 6 måneder. Derefter stiger man efter et år, igen efter 2 år og igen efter 3 år. Er man ansat i mere en 4 år, så forhandles lønnen individuelt.
Det betyder selvfølgelig, at folk som laver det samme arbejde, kan få forskellig løn, men til gengæld har dem som har været ansat længere nogle andre fordele, og det skal de selvfølgelig også have noget for. Erfaring mener jeg skal belønnes.
Hvad får man så i løn, når man har været ansat i f.eks. 2 år?
Arbejder man f.eks. kl. 18, så får man 117,50 kr. i timen, samt deadline tillæg på 17,50 kr. pr. time. Deadline gives, såfremt at alle indkommende ordre sendes rettidigt. Ser vi f.eks. en uge baglæns er deadline nået hver eneste dag. Dette er selvfølgelig lønnen for en ufaglært medarbejder. En faglært lagermedarbejder får et tillæg.
Hvorfor giver i en lav startløn?
Vi har en meget lav gennemsnitsalder i shg. Den er under 24 år. Vi plejer at sige, at vi låner "folk" i en periode i livet, hvor de mangler et pusterum. F.eks. inden studiestart, jordomrejse eller lign. Det betyder også, at folk holder relativ hurtig igen.
Vi har valgt at sige, at det er helt i orden, at arbejde hos os i en kort periode, men oplæring koster penge, og når folk holder hurtigt igen, så bliver lønnen også derefter. Til gengæld satser vi mere målrettet på dem som vælger at blive hos os i en længere periode.
Hvordan satser I på dem som vil være ved jer i en længere periode?
Vi har valgt at "tvinge" noget efter-uddannelse igennem. Det betyder f.eks. at medarbejderen skal have afsluttet førstehjælpskursus inden udgangen af første ansættelses år. Når uddannelsen er afsluttet, så gives der et fast tillæg pr. måned. Det samme gør sig gældende med Truck certifikat.
Vi arbejder hen imod at den enkelte medarbejder selv kan vælge lønpakken baseret på basislønnen. Det kunne være internet, buskort eller lign.
Arbejdes der i skiftehold?
Ja, det har vi valgt. De fleste ansatte vil gerne møde tidligt, og have tidligt fri. Kunderne vil gerne bestille varerne sent om aftenen. Det giver nogle udfordringer for at få det til at gå op. Vi har derfor valgt, at hovedparten af de ansatte skal dele de forskellige vagter imellem sig. Det har vi vurderet som mest fair for alle parter. Derved giver vi de ansatte den bedste mulighed for balance mellem arbejdsliv og fritid. Vi er selvfølgelig fleksible indenfor de rammer som er nødvendige for at få det hele til at gå op for den enkelte.
Jeg vil dog gerne understrege, at vi helt bevist har valgt at dele de "trælse" vagter mellem de "nye" ansatte og "gamle" ansatte, idet shg mener, at de "trælse" vagter skal fordeles så lige som muligt mellem alle.
Vi ved godt, at alle gerne vil have fri inden f.eks. kl. 17:00 hver dag, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Vi har dog tilstræbt, at de fleste møder ind så tidligt som muligt, og har på nuværende tidspunkt fravalgt nattevagter. Derfor prøver vi også helt bevist at tiltrække løsarbejder i form af studerende eller lign
Thomas Falborg
Administrerende Direktør