Københavnsk par føder Jysk barn.

Hyggehjørnet d.  31. oktober. 2007, skrevet af Mr. Anderson
Vist: 1028 gange.

Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 15:51:48
Svar/Indlæg:
4107/224
Nok er jeg selv jyde, men synes nu den er meget sjov 😀

KØBENHAVNSK PAR FØDER JYSK BARN

Lars og Cecilie (navnene er opdigtede), et sundt og raskt og heltigennem københavnsk par, er endnu ikke kommet sig over den forfærdelige nyhed, de fik i sidste uge, da lægerne på Rigshospitalets børneafdeling gav dem den knusende besked: "Jeres barn er jyde."

Udadtil virker Lars og Cecilies dreng, den 4 år gamle Klaus, som et helt normalt barn. Men månedlange undersøgelser på Rigshospitalet efterlader ingen tvivl om at han er uhelbredeligt jysk. "Selvom vi længe vidste, at der var noget galt med Klaus, så var den endelige dom alligevel et hårdt slag," fortæller Cecilie. "Det er svært at fatte, at han er fuldstændig jysk, og at han vil være det resten af livet."

Også lægerne er forbløffede og forfærdede: "Vi har testet begge forældre, og de besidder absolut ingen anlæg for jyskhed," udtaler Overlæge Arne Krogstrup fra Rigshospitalets børneafdeling. "Indtil videre håber vi, at det er et enkeltstående fænomen. Men vi vil indtrængende opfordre andre forældre til at henvende sig, hvis de mistænker deres børn for at være jyder. Det er særdeles vigtigt at få klarlagt, om dette er et omsiggribende fænomen."

Som spæd udviste Klaus ingen klare tegn på, at han var jysk. Først omkring 3-års alderen begyndte han at opføre sig underligt, og vakte forældrenes bekymring. Lars fortæller: "Første gang vi blev urolige var en dag da jeg sad og kiggede i billedbog sammen med Klaus. Der var en lille gris, der havde gemt sig, og så spurgte jeg Klaus: 'Hvor er grisen henne?' Han pegede på grisen og sagde: 'Dær er æ gris.'" "Så grinte jeg og sagde: 'Det hedder altså grisen, ikke æ gris.' Og så stirrede han bare på mig, med en vrede der var helt unaturlig for en lille dreng, som om jeg havde sagt noget fuldstændig blasfemisk, og han sagde med sammenbidte tænder: 'Æ gris! Det bløwwer do nød te å husk, fatter!' Jeg blev faktisk ret bange for ham."

Til at begynde med håbede Lars og Cecilie, at Klaus' mærkværdige adfærd bare var noget, der gik over med tiden. "Men det blev værre. Det blev meget værre," siger Cecilie med smerte i stemmen. "Han begyndte at æde enorme mængder mad. Især havregrød. Og han krævede, at vi altid spiser op. Hvis vi levner lidt ved aftensmaden, siger han straks: 'Ka I så fo ded nier! Ska den goe ma bår gå te spill?'" "Og det er umuligt at diskutere med ham," fortsætter Lars. "Han er helt unaturligt stædig. Hvis han ikke får sin vilje, truer han med at melde os for incest og børnemishandling. 'Spis jeres ma, eller a kommer på børnehjem!' siger han."

Efterhånden som tiden gik, og Klaus' adfærd blev værre, måtte Lars og Cecilie indse, at der var noget helt alvorligt galt. "Vi blev for alvor
bange for at han var jysk, da vi var i Zoologisk Have for første gang," fortæller Cecilie. "Det virkede slet ikke som om han syntes, at dyrene var sjove eller spændende. Han var mest interesseret i hvor mange æg, pingvinerne gav, og hvad kiloprisen på kamelerne var. Girafferne var han især interesseret i. 'Der ka dæleme bløwe mange nakkekoteletter a dem,' sagde han. Vi prøvede at forklare ham, at det var meningen, at man bare skulle kigge på dyrene - ikke købe dem eller spise dem. Men det kunne han overhovedet ikke forstå. Og så sagde han: 'Waffor holler de dyrskue når en it ka køwe kreatuerne? Ded er dælme da tosset.' Så kørte vi direkte på hospitalet med ham." Klaus var indlagt i næsten et halvt år, mens børneafdelingens læger forsøgte at stille en sikker diagnose. "Selvom forældrene med rette følte, at deres barn led af jyskhed, så er det en anden sag at stille en klinisk diagnose,"udtaler Overlæge Arne Krogstrup. "Klaus måtte igennem mange systematiske undersøgelser, før vi var sikre."

Arne Krogstrup observerede bl.a. at Klaus var ganske fascineret af Pia Kjærsgaard. "For det meste ville han helst se børne-tv, som ethvert normalt barn. Men vi opdagede, at når der var nyheder på TV, og der var indslag med Pia Kjærgsaard, satte han sig lige foran fjernsynet og lyttede til hende og nikkede roligt. Han var ofte fuldstændig opslugt. Hvis vi prøvede at fortælle ham, at Pia Kjærgsgaard ikke er en sød dame, så stirrede han uforstående på os og rystede langsomt på hovedet."

Lægerne blev dog først sikre på, at Klaus var jysk, da de undersøgte hans humoristiske sans. "Til vores store forfærdelse manglede den fuldstændig. Vi prøvede at få ham interesseret i f.eks. South Park og Casper & Mandril-aftalen. Men han fattede det ikke, og syntes det var dybt åndssvagt. Derimod brølede han af grin og rullede rundt på gulvet af latterkramper hvis han så Finn'sk Fjernsyn. Så var vi desværre temmelig sikre på, at han måtte være jysk."

Klaus har nu været udskrevet i en uge, og Lars og Cecilie er i gang med den vanskelige proces at lære hvordan man lever med et jysk barn. "Det er meget svært at vide, hvordan man skal gøre, når man ikke selv har haft med jyder at gøre," sukker Cecilie. "F.eks. nægter Klaus at gå i andet tøj end Jack & Jones eller Helly Hansen. I går prøvede vi at give ham noget pænt Benetton-børnetøj på, men han skreg som besat, som om vi prøvede at slå ham ihjel. Jeg har aldrig hørt noget barn skrige sådan. Vores jyske underbo kom farende op til os, og spurgte hvad i alverden vi lavede. Og da hun så tøjet, var det lige før hun også skreg, og hun sagde: 'Dette tøj må aldrig berøre dette barns krop. Hører I?'"

"Vi forsøger at gøre det så godt som muligt, og at holde af ham. Selvom det er svært, så er han trods alt vores barn. Og selvom han nok aldrig bliver rask, så håber vi, at han alligevel få en nogenlunde normal tilværelse. Vi håber, at hvis han bare kan gennemføre folkeskolen, så kan han blive politimand, og være sammen med sine egne. Det vil nok være det bedste for ham."
Karsten-B
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 16:19:30
Svar/Indlæg:
1248/70
🤣 😀 😀 🙂

#0 - du er nok "kun" halvt jyde så, hvis du forstår den slags humor - hæhæ, men fint indslag !!

-----------CB


Mentos3
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 16:24:19
Svar/Indlæg:
4230/89
haha, nice one 🤣

men er nu glad for jeg kan være jyde, uden den latterlige accent 🙂


matt??
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 16:26:52
Svar/Indlæg:
5600/32
Hahaha! 🤣

Heldigvis kun halvt aalborggenser. 😛


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 17:00:21
Svar/Indlæg:
4107/224
#1 Nu du siger det, så er jeg faktisk ikke jyde, jeg bor der bare 🙂 Jeg er født på djævleøens Eastcoast 😀


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 17:25:01
Svar/Indlæg:
6293/359
Min mor er fra Vordingborg og min far fra Kruså.... sikke et mix! 😛

Sydsjælland møder sønderjylland!


Hessi
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 17:34:34
Svar/Indlæg:
1972/260
Total griner... er selv nydansk/jyde/Århusianer. 😀


Anonym191016
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 18:42:53
Svar/Indlæg:
525/67
🤣


Tahiti
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 18:53:00
Svar/Indlæg:
2676/147
'Æ gris! Det bløwwer do nød te å husk, fatter!'

Priceless!

God griner, selvom man nu engang er jyde 😉

-Tahiti


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 19:01:34
Svar/Indlæg:
20170/383

Det minder mig om min tid som kopatte-hiv-og-træk-og-slippe-assistent 🙂


animal-mik
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 19:12:59
Svar/Indlæg:
908/160
hmm -ok
kunne også bruge den "omvendte" historie
møjn... ;)



Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 19:33:28
Svar/Indlæg:
3410/199
#10 --> Rygterme siger, at I har mere tilfælles med tyskerne end os danskere 😉 Det er faktisk et velkendt fænomen, at den eneste grund til at nogle opfatter jer som danskere er, at ham der har tegnet danmarkskortet var for fuld til at tegne grænselinien ordentligt 🤣

Ej. Det gas! I ka' ta det 😛


Eskimow
 
Overclocker
Tilføjet:
31-10-2007 20:07:36
Svar/Indlæg:
431/38
Alle undersøgelser peger på at jyder er mere civilicerede end de sataner øst fra. 🤡

jeg vil umiddelbart placere dettebarns sygdom mere præcist, jeg er overbevist om at knægten jydsk, men at mere specifikt er "løgumklostiansk", da han lyder skræmmende pia-venlig.

Jydedommen længe leve.

jesus blev født i jydæa. 😎


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 20:23:56
Svar/Indlæg:
23132/740
... og stafetten er givet videre 🤣 😛


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 20:39:45
Svar/Indlæg:
2440/66
🤣 tak for den! :yes:


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 21:30:29
Svar/Indlæg:
3410/199
#12 --> Jeg har faktisk været et år på efterskole i Løgumkloster. *HOST*. Gad vide, hvor jeg har mine fordomme fra. Hah 🤣


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 21:59:54
Svar/Indlæg:
1058/59
God spas 😛

Og lige en mere til samlingen

Ordbogen:

Jylland, se Tysklandsodde 😛



mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2007 23:00:47
Svar/Indlæg:
4222/223
#0 det er ikke tilfældigvis B@ng den historie er om vel?


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2007 00:40:38
Svar/Indlæg:
4107/224
Det har jeg ingen anelse om.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
01-11-2007 00:46:37
Svar/Indlæg:
14079/622
->#17

Det passer nok meget godt jo 🤣

😛


michaeldks
 
Overclocker
Tilføjet:
01-11-2007 01:32:59
Svar/Indlæg:
25/1
#11

Det samme kunne man jo så sige om jer og svenskere 😉


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2007 12:28:32
Svar/Indlæg:
4222/223
#20 eller jer og tyskere


bjuufah
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2007 14:02:48
Svar/Indlæg:
161/12
De er da selv ude om det hvis de døber barnet Klaus 😛 selvom det havde været endnu mere jysk hvis det var stavet med V ( Klavs )


NickKokkedal
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2007 14:59:58
Svar/Indlæg:
2600/84
hehe :)

Spis jeres ma, eller a kommer på børnehjem!

hahahaha


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2007 22:47:33
Svar/Indlæg:
4107/224
#22 Hvad nu hvis det var stavet Claus35 🤣


season88
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2007 23:28:24
Svar/Indlæg:
1221/95
Lol, kæmpe stavefejl... Barnet hedder Claus med et C.... I dag kendes han som Claus35 🤣


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2007 23:32:33
Svar/Indlæg:
2440/66
#24 ROFL, ja doo de ku du li hva ig'or


Huddy
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-11-2007 06:18:58
Svar/Indlæg:
1881/217
Allah Dammit!!!

Fuck, den er god! 🤣


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-11-2007 11:37:02
Svar/Indlæg:
4107/224
Æ Gris 😲


Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-11-2007 14:59:07
Svar/Indlæg:
2353/24
hehe, nice one...

Forskere mener faktisk at det mest "rene" danske sprog (rigsdansk) stammer fra midt Jylland, ergo må Jylland være noget at det mest danske der findes 🤣

Den med giraffen og nakkekoteletterne er seriøs nice.

Man kan vel godt sige, at det er de mest fornuftige københavnere men længe har hørt om..