Noget tyder på, at islamistiske terrorister er i færd med at forberede et hacker-angreb mod vestlige lande og andre modstandere.
Det er programmet Electronic Program of Jihad version 3, der har fået observatører til at spærre øjnene op.
Programmet beskrives som et værktøj til at igangsætte et Distributed Denial Of Service-angrep (DDOS), der kan lægge ofrenes hjemmesider ned. Det fremgår af programmet, at det er specifikt rettet mod hjemmesider, der har vestlige, jødiske, israelske eller shiamuslimske ejere.
Normalt iværksættes DDOS-angreb via computere, hvis ejere ikke ved, at computeren indgår i angrebet. Men det specielle ved det aktuelle program skulle være, at personer frivilligt melder sig til at yde computerkraft til angrebet, og at de på den måde bliver digitale martyrer.
Ifølge den israelske nyhedstjeneste Debka cirkulerer der en annoncering på arabisk om udførelsen af et koordineret angreb på søndag den 11. november.
Sikkerhedsfirmaet McAfee har dog nedtonet problemet, da der efter firmaets opfattelse finder lignende angreb sted hver eneste dag.
Desuden mener McAfee, at det tekniske niveau i programmet er meget lavere end i de programmer, som spammere og netbanksvindlere udvikler.
Ifølge hjemmesiden DEBKAfile gik en række hjemmesider med Al Qaeda sympatisører i sort kort efter nyheden om elektronisk jihad. Det skyldes angiveligt, at amerikanske efterretningstjenester havde held til at lukke siderne.
Hvis de så kunne holde sig til at fører krig på den måde, så ville det være en begyndelse. Måske var det ham her, der besluttede sig for at finde på noget nyt 🤣