-> #130
Du glemmer også de multinationale koncerner som Coca-Cola, Stimerol, Marlboro osv. Som tog en masse (amerikanske) produkter med til Europa. Se dét er hvad jeg kalder product placement...
Du holder dig bare til dine påstande, og husk nu at se dig over skulderen inden du går over for rødt. Big Brother is watching you.
Så fortsætter jeg med at stå op om morgenen, gå i skole, tage hjem om eftermiddagen og slappe af, mens jeg ser på al den død og ødelæggelse som den amerikanske regering er skyld. Naturligvis sponsoreret af våbenindustrien som står med et ben i begge lejre og tjener penge på, at folk skyder hinanden i smadder. Alt imens George Bush sidder og gnider sig i hænderne, over al den ekstra olie han kan få med 10 % rabat, fordi han yder "beskyttelse" til de Arabiske Emirater.
Vi skal naturligvis heller ikke glemme, bilindustrien også har en del at skulle have sagt. Ford, Chrysler og alle de andre store bilfirmaer er også med til at sponsorere krigen og tjener fedt på det. For nu hvor olien er billigere, da Bush har sørget fint for dét, er det endnu billigere at køre i biler hvor fremdriften består af fossile brændstoffer.
Alt imens står hele forskerverdenen og ser måbende til, mens bilfirmaerne opkøber patent på patent over hybrid, brint og solcellebiler, så de senere hen, når oliereserverne løber ud, kan påråbe sig pladsen som den oprindelige ingeneur bag de miljøvenlige biler.
Men til den tid er det for sent, for pga. krigene (pga. Bush regeringen), de osende biler og brændende bygninger, er gennemsnitstemperaturen steget med 0,5 grader, og polerne er nu begyndt at smelte i bedste 'The day after tomorrow'-stil. Så inden vi ved af det, er hele Irak, Mellemøsten, mexico og andre "problemstater" (jf. USA) oversvømmet og den norlige halvkugle er dækket med IS der først forsvinder om 10.000 år - lige efter planen.
Derfor havde Bush, som jo så genialt stod bag det hele, sørget for at NASA har udviklet en rumstation på Månen, som i al hemmelighed er blevet bygget, således at kun den vestlige Verdens elite kan få lov til en plads i paradis, og kigge ned på den tredje verdens elendighed.
Igen sidder George Bush og gnider sig i hænderne, og tænker tilbage til dagen d. 11. september 2001, hvor hele hans kæmpe mastermind plan blev sat i værks, og hvortil han i bedste Kejser Palpatine stil har ført hele Verdens befolkning bag lyset og dannet sin egen lille elite af über-americanen, thi det er dem der skal viderebringe artens overlevelse.
Takket været genteknologi, kan George Bush nu leve for evigt på sin lille trone i et Månekrater, og prise sig lykkelig over ikke at være blandt dem der døde d. 11. september, for han stod jo bag. Bombningen i Madrid, for den var jo nøje planlagt med britiske M:i5 folk samt bomberne i London... ganske som et nøje indstillet og superpræcist klokværk faldt alting i hak, og USA med George Bush er nu herskere over solsystemet, og næste træk er, hvorvidt George Bush udvider mod Mars...
... Måske I bare skulle tage og slappe lidt af, og ikke se spøgelser og kommunister over alt?
Det er jo netop den form for paranoia der førte til forfølgelserne i den kolde krig. Nåh nej. Det var jo også den amerikanske regering der stod bag hetzen mod alle frit-tænkende individer. Socialismen er i dag erstattet med en politistat ved navn USA, og lever under navne som: Demokrati, retfærdighed, alle er lige osv. Men det er jo i virkeligheden et skalkeskjul for Kejser Bush' endelige planer om Verdensherredømmet...
- måske han skulle tage en alvorssnak med Pinky og Brain?! 😉