On-Off Kontrast:
Den korte version
Kontrastforholdet er et mål for forskellen mellem den lyseste hvide farve og den mørkeste sorte farve målt i centrum af skærmen.
Dynamikområdet er ikke noget der opgives af producenten direkte, men det er ret essentielt for at give den bedst mulige farvegengivelse. Dynamikområdet er de mellemliggende farver inden for kontrasforholdet. Det kan forstås ved at betragte dette billede:
Øverst ses et kontrastforhold og nedenfor et dynamikområde. Et højt kontrastforhold er der ikke megen idé i at have, hvis skærmen ikke kan vise de mellemliggende farver. I praksis kan det tage sig således ud:
Kontrasteksempel med varierende dynamikområde
Du ser ovenfor to gengivelser med samme kontrastforhold. Billedet til venstre har et nuanceret dynamikområde, mens billedet til højre har et begrænset dynamikområde.
Den lange tekniske version
Kontrastforhold har ingen angivelse, men opgives blot som et forhold. Det kan f.eks. være 5000:1, der betyder at forskellen mellem den mørkeste sorte og lyseste hvide er 5000 ved division. Hvis en skærm således gengiver hvid ved 300 cd/m2 og sort ved 0,2 cd/m2 er kontrastforholdet: 300/0,2 = 1500:1.
Der er ingen grænse for hvor højt kontrastforholdet kan være. Det denifitionskorrekte svar hedder uendelig, da sort først er helt sort ved 0,0. Da man ikke kan dividere med 0,0, er kontrastforholdet således uendeligt. Man kan naturligvis med rimelig sige, at kontrastforhold på 1.000.000:1 er nok, men det er ikke den teoretiske grænse. I fladskærmesverdenen er det primært sort der skal forbedres før kontrastforholdet stiger.
Nogle mener, at man kan hæve kontrastforholdet, eller hvert fald angivelsen, ved at forstærke brightness (klarheden af den hvide farve). Dette passer dog ikke idet kontrasten binder sig til et forhold og ikke klarheden af den hvide farve. Hvis man hæver lyset i panelet, så bliver sort i den anden ende også typsik mere lys og derved er kontrastforholdet det samme. Kontrastforholdet kan kun forbedres, hvis man gør skærmen lysere uden at påvirke gengivelsen af sort eller omvendt.
Kontrastforholdet, som en specifikation for fladskærme, er en forholdsvis håndgribelig specifikation. Der er imidlertid en række faktorer der gør, at den ikke nødvendigvis er fuldstændig pålidelig. Specifikationen er altid best-case, altså den bedst mulige kontrast målt i laboratoriet. Det er dog ikke nødvendigvis den der er gældende for slutproduktet. Kontrastforholdet er ofte en smule fantasifuldt, og man bør ikke stole hundrede procent på angivelsen. Der er dels en fare for refleksioner i skærmen, dels argumentet med, at specifikationer sælger og man derfor prøver at hæve det kunstigt ved forskellige metoder.
Kontrastforholdet kan også være forskelligt fra én brightnessværdi til en anden. Hvis man hæver brightness meget, gengives sort ikke nødvendigvis ved samme forhold til den hvide, som det gør, hvis brightness er sænket meget.
Til slut vil jeg gerne pointere, at man bør være forbeholden med at justere kontrastforholdet på sin skærm alt for lavt. En meget lav indstilling af kontrastforholdet kan have en relativ stor påvirkning på responstiden.
Dynamisk kontrast:
Dynamisk kontrast er en ny metode, hvorpå kontrasten måles. Det kommer sig af, at baggrundsbelysningen kan dæmpes i mørke scener og intensiveres i lyse scener. På den måde kan man opnå langt dybere sorte nuancer og følgelig et højere kontrastforhold på op mod 1.000.000:1 med specielle baggrundsbelysningssystemer.
Metoden har stort potentiale, hvis man formår at benytte den korrekt. Det menneskelige øje er ikke i stand til at skelne et overordnet kontrastforhold på mere end 200-300:1, men kan derimod dynamisk tilpasse sig omgivelserne. Hvis der f.eks. vises et billede med en overgang fra en grå farve til lysegrå farve, så kan øjet under optimale forhold, skelne omkring 200 nuancer _mellem_ de to pågældende nuancer og tilsvarende i andre situationer og billeder. (fiktivt eksempel)
Af samme årsag, skal der mindre til før øjet opfatter hvid, som værende hvid på en helt sort baggrund. Derfor kan man med fordel dæmpe belysningen i meget mørke scener, så sort bliver helt sort og hvid bliver lysegråligt. Denne sammensætning vil nemlig skabe et kunstigt indtryk, som virker naturligt for øjet, når man ikke har en reference stående til sammenligning.
Teknologien kan videreudvikles så forskellige områder i billedet bliver oplyst forskelligt, men det kræver mere avancerede systemer, som f.eks. specielle LED baggrundsbelysningssystemer.
Skærme som bruger dynamiske kontrastangivelser er f.eks. Samsungs og Philips nye LCD-TV. Læs evt. denne nyhed for mere information:
06 Oct 2005 - Sharp mangedobler nuværende kontrast