Er igang med at skrive en opgave om Hiphop og skal derfor bruge jeres meninger..
Hvordan ser fremtiden ud for Hiphop, vil kulturen overleve?
Vil kulturen så småt uddø og ende som en undergrundsting, ligesom den var i starten, i New York?
Hvilke ting har indflydelse på kulturens muligheder for at overleve?
Kan fordomme fra omverdnen udrydde en kultur?
Dette er kun vejledende spørgsmål..
Hvis i vil, må i meget gerne kort beskrive hvordan i opfatter hiphop, da dette selvfølgelig har stor indflydelse på folk meninger om Hiphoppens muligheder for at overleve..
På forhånd tak..
(Håber det er i orden at spørge her, på trods af det er en IT side)
Hvordan ser fremtiden ud for Hiphop, vil kulturen overleve?
Vil kulturen så småt uddø og ende som en undergrundsting, ligesom den var i starten, i New York?
Hvilke ting har indflydelse på kulturens muligheder for at overleve?
Kan fordomme fra omverdnen udrydde en kultur?
Dette er kun vejledende spørgsmål..
Hvis i vil, må i meget gerne kort beskrive hvordan i opfatter hiphop, da dette selvfølgelig har stor indflydelse på folk meninger om Hiphoppens muligheder for at overleve..
På forhånd tak..
(Håber det er i orden at spørge her, på trods af det er en IT side)
#1
det er helt i orden at spørge om sådan noget, vi kan vel også andet end noget der har med hardware at gøre...
1: Kulturen har mulighed for at overleve, men det er dog længe siden at jeg sidst har hørt noget fra det, og derfor er min opfattelse at det er på vej ned af bagge for kulturen, hvilket jo kan være negativt (kommer an på synspunktet).
2: Jeg tror selv at hiphop ender som den startede, i undergrunden, men dog noget mere kendt end den var før, hvilket gør at den har mulighed for at overleve.
3: De ting der har indflydelse er nok: om folk har interresen for det, om der bliver lavet for meget lort af dem som har noget med kulturen at gøre, og dermed at verden for et meget dårligere syn på det. bl.a. var der vist engang et meget dårligt syn på dem, pga. at mange af de unge som laver ulovligheder gik rundt i det tøj som de gik i, men det gør de jo også i dag, bare med rappere eller hvad det nu er.
4: ja, en kultur kan godt udryddes pga. omverdenen, men det kræver utroligt dårlig omtale, og lang tid med det. fordi, hvis dårlig omtale skal kunne smadre en kultur, så skal det have så lang tid så de "gamle" hunde inden for branchen inden stopper eller dør, og omtalen er så dårlig så der ikke kommer nye til, fordi de er bange for hvad andre mennesker tror om dem.
bare hvad jeg lige ville svare til det.
ps: husk at hvis du bruger dette ordret i din opgave skal du give et link og sige at det er mit citat 😛 det er noget af det de giver bonus hvis man husker det...
1: Kulturen har mulighed for at overleve, men det er dog længe siden at jeg sidst har hørt noget fra det, og derfor er min opfattelse at det er på vej ned af bagge for kulturen, hvilket jo kan være negativt (kommer an på synspunktet).
2: Jeg tror selv at hiphop ender som den startede, i undergrunden, men dog noget mere kendt end den var før, hvilket gør at den har mulighed for at overleve.
3: De ting der har indflydelse er nok: om folk har interresen for det, om der bliver lavet for meget lort af dem som har noget med kulturen at gøre, og dermed at verden for et meget dårligere syn på det. bl.a. var der vist engang et meget dårligt syn på dem, pga. at mange af de unge som laver ulovligheder gik rundt i det tøj som de gik i, men det gør de jo også i dag, bare med rappere eller hvad det nu er.
4: ja, en kultur kan godt udryddes pga. omverdenen, men det kræver utroligt dårlig omtale, og lang tid med det. fordi, hvis dårlig omtale skal kunne smadre en kultur, så skal det have så lang tid så de "gamle" hunde inden for branchen inden stopper eller dør, og omtalen er så dårlig så der ikke kommer nye til, fordi de er bange for hvad andre mennesker tror om dem.
bare hvad jeg lige ville svare til det.
ps: husk at hvis du bruger dette ordret i din opgave skal du give et link og sige at det er mit citat 😛 det er noget af det de giver bonus hvis man husker det...
#2
-> #0
Hvis du vil kigge lidt på grundlaget for hip-hop og rap, så ville jeg mene, at du burde skrive lidt om STAX og Motown. Meget af den der "her kommer jeg din *bip*"-attitude, kommer netop derfra. Den er selvfølgelig blevet kørt lidt op over tid.
Men hvis man ser på musikken i forhold til sin samtid, ville det være en god ting at få med, at meget sydstatsmusik netop (i forhold til sin tid) ville kunne kategoriseres som den tids "hip-hop og rap".
Især soul og blues, har lagt grunden for meget af den R&B sound vi kender i dag. Hvis det er noget du mener kunne have interesse. Så findes der masser af godt læsestof, netop om den gren af hip-hop/rap-musikken, hvor især folk som Otis Redding, James Brown har haft en stor indflydelse på genren.
Det er den musik man har hørt. Ligesom mange "DJ's" i dag vælger ældre klassikere som de støver lidt af og hiver igennem maskinen.
Man kan dermed sige, at musik som hip-hop og rap aldrig dør. Netop fordi der altid vil være en form for "underground" hvor man føler et behov for at bryde med normerne. Også selvom det er inden for genren, så er det bestemt værd at bemærke, at mange unge musikere søger at udvide grænserne og blande de genrer de selv er vokset op med. Den musik de føler og brænder for, er med til at forme dem.
Så kan der være nok så mange ass-shakin' ho's, i baggrunden. Det handler stadigvæk om "her kommer jeg, og jeg har et statement".
Personligt er mit forhold til hip-hop meget 50/50. Der er meget jeg hader, og der er meget jeg synes der bestemt er værd at udforske videre. Det eneste der er synd er, at der er en form for "middelmådighed", hvormed mange talentfulde musikere/kunstnere kommer til at lyde ens, og blot falder ind i den grå masse der hedder "hip-hop", hvor det til gengæld kræver noget ekstraordinært at skille sig ud, og være det navn der bliver husket.
I Danmark har vi ikke døjet med den samme form for raceadskillelse i nyere tid (hvis man ser bort fra de polske fremmedarbejdere i sin tid), hvorimod f.eks. nydanskere og 2. generationsindvandrere vil føle et behov for at vise sig og finde et ståsted. Det er både ment "negativt", men i dén grad også positivt. De musikere vi mest lytter til, inden for den genre, er netop dem der har en historie at fortælle. Uanset om det er deres egen, om de er vokset op under trange kår (50'erne og 60'erne sydstater) eller et meget fjendsk dansk miljø.
Der vil altid være grænser imellem folk, og den slags musik, om man kan li' den eller ej, er altid med til at binde folk sammen. Der er altid nogle som mødes for at elske med musikken, og der er dem der mødes for at hade musikken.
Så "race"-musik vil altid eksistere, så længe der er forskel på rig-fattig, ung-gammel, hvide-sorte osv. Spørgsmålet er, om "man" nogensinde bliver træt af at høre på det?
Det tror jeg personligt ikke på at man gør. Selvom jeg ikke er udbredt begejstret for genren, så er jeg 100 % klar over, at der skal være en form for balance i tingene. Modspillet til kammermusik var jo elektrisk (meget groft sagt) og modspillet til elektrisk var syntetisk, modspillet til syntetisk var organisk osv. osv.
Kulturen vil helt klart overleve. Mine børn vil spørge mig: "Far var du skater/popdreng/flipper" - det er næsten 100 % sikkert, og jeg vil kunne sige nej. Far var ikke hiphopper. Det er nok mere 90'ernes unge, hvor britpoppen blev overtaget af hængerøvsbukser, ghettoblastere og håndtegn.
Hip-hop er en meget bred genre, og det er bestemt værd at gå tilbage til rødderne. Bare mit råd :yes:
Hvis du vil kigge lidt på grundlaget for hip-hop og rap, så ville jeg mene, at du burde skrive lidt om STAX og Motown. Meget af den der "her kommer jeg din *bip*"-attitude, kommer netop derfra. Den er selvfølgelig blevet kørt lidt op over tid.
Men hvis man ser på musikken i forhold til sin samtid, ville det være en god ting at få med, at meget sydstatsmusik netop (i forhold til sin tid) ville kunne kategoriseres som den tids "hip-hop og rap".
Især soul og blues, har lagt grunden for meget af den R&B sound vi kender i dag. Hvis det er noget du mener kunne have interesse. Så findes der masser af godt læsestof, netop om den gren af hip-hop/rap-musikken, hvor især folk som Otis Redding, James Brown har haft en stor indflydelse på genren.
Det er den musik man har hørt. Ligesom mange "DJ's" i dag vælger ældre klassikere som de støver lidt af og hiver igennem maskinen.
Man kan dermed sige, at musik som hip-hop og rap aldrig dør. Netop fordi der altid vil være en form for "underground" hvor man føler et behov for at bryde med normerne. Også selvom det er inden for genren, så er det bestemt værd at bemærke, at mange unge musikere søger at udvide grænserne og blande de genrer de selv er vokset op med. Den musik de føler og brænder for, er med til at forme dem.
Så kan der være nok så mange ass-shakin' ho's, i baggrunden. Det handler stadigvæk om "her kommer jeg, og jeg har et statement".
Personligt er mit forhold til hip-hop meget 50/50. Der er meget jeg hader, og der er meget jeg synes der bestemt er værd at udforske videre. Det eneste der er synd er, at der er en form for "middelmådighed", hvormed mange talentfulde musikere/kunstnere kommer til at lyde ens, og blot falder ind i den grå masse der hedder "hip-hop", hvor det til gengæld kræver noget ekstraordinært at skille sig ud, og være det navn der bliver husket.
I Danmark har vi ikke døjet med den samme form for raceadskillelse i nyere tid (hvis man ser bort fra de polske fremmedarbejdere i sin tid), hvorimod f.eks. nydanskere og 2. generationsindvandrere vil føle et behov for at vise sig og finde et ståsted. Det er både ment "negativt", men i dén grad også positivt. De musikere vi mest lytter til, inden for den genre, er netop dem der har en historie at fortælle. Uanset om det er deres egen, om de er vokset op under trange kår (50'erne og 60'erne sydstater) eller et meget fjendsk dansk miljø.
Der vil altid være grænser imellem folk, og den slags musik, om man kan li' den eller ej, er altid med til at binde folk sammen. Der er altid nogle som mødes for at elske med musikken, og der er dem der mødes for at hade musikken.
Så "race"-musik vil altid eksistere, så længe der er forskel på rig-fattig, ung-gammel, hvide-sorte osv. Spørgsmålet er, om "man" nogensinde bliver træt af at høre på det?
Det tror jeg personligt ikke på at man gør. Selvom jeg ikke er udbredt begejstret for genren, så er jeg 100 % klar over, at der skal være en form for balance i tingene. Modspillet til kammermusik var jo elektrisk (meget groft sagt) og modspillet til elektrisk var syntetisk, modspillet til syntetisk var organisk osv. osv.
Kulturen vil helt klart overleve. Mine børn vil spørge mig: "Far var du skater/popdreng/flipper" - det er næsten 100 % sikkert, og jeg vil kunne sige nej. Far var ikke hiphopper. Det er nok mere 90'ernes unge, hvor britpoppen blev overtaget af hængerøvsbukser, ghettoblastere og håndtegn.
Hip-hop er en meget bred genre, og det er bestemt værd at gå tilbage til rødderne. Bare mit råd :yes:
#2
Har beskrevet hiphoppens opstand, helt tilbage til Jamaica i 40'erne og Kool DJ Herc i South-Bronx i slutningen af 60'erne 🙂
Jeg vil sige mange tak for jeres svar.. på trods af dette er et hardware-site, har jeres svar været væsentligt mere brugbare end i de fora jeg har oprettet på andre sites..
Har beskrevet hiphoppens opstand, helt tilbage til Jamaica i 40'erne og Kool DJ Herc i South-Bronx i slutningen af 60'erne 🙂
Jeg vil sige mange tak for jeres svar.. på trods af dette er et hardware-site, har jeres svar været væsentligt mere brugbare end i de fora jeg har oprettet på andre sites..