Superbruger
Tilføjet:
01-01-2008 22:48:30
Svar/Indlæg:
92/7
Jeg står med en computer som af ukendte årsager ikke længere ville boote.
Jeg besluttede mig derfor for, at geninstallere alt.
Computeren er en Acer, med dertil hørende recovery disk.
Isættes denne går den i BSoD lige efter disken er indlæst, og kan altså ikke bruges.
Bruges der en almindelig windows xp disk, går den et skridt videre end dette, og når til det punkt hvor den flytter filer fra cd'en over på PC'en, for så derefter at reboote og påbegynde den endelige installation.
Også med denne cd er der dog problemer, da den på præcis det samme sted (61% af filerne overført) begynder at brokke sig over at filerne ikke kunne læses, hvorefter man kan prøve igen eller ignorere filen.
Man kan så sidde og trykke prøv igen som en eller anden vanvittig, og i nogle tilfælde lykkedes det at overføre filen, mens man må ignorere nogle, hvilket medfører at den ikke kan påbegynde installationen.
Jeg kan umiddelbart ikke gennemskue problemet, da jeg har prøvet følgende fejlfinding:
2 stk. recovery disk (den første var muligvis defekt grundet alder og derfor fik jeg tilsendt en ny fra Acer)
2 stk. Windows XP (Begge originale, en på dansk og en på engelsk)
2 stk. CD-Rom drev (kunne jo være en læsefejl)
Dette får mig til at overveje om det måske kan være bundkortet der er ved at stå af?
Alt hjælp modtages