Den har bestemt nogle sjove elementer, men er ikke nær så morsom som f.eks. "Find Nemo". Idéen med at de synger som kendte sangere er ret fed, men jeg blev sgu træt af at høre på Mumles tapperi efter et stykke tid. Men igen, en god film til at fortælle, at selvom man er radikalt anderledes, kan man stadig redde Verden.
- meget amerikansk og sympatisk. Måske, hvis vi satte en pige med tørklæde af i vestjylland blandt en flok højreorienterede ultranationalister, så ville hun nok også begynde at danse sjovt... men det er, på en eller anden måde heller ikke det samme.
Slutningen er langtrukken og lettere urealistisk, men meget sød. Den er sikkert fin nok til de mindre børn (min niece synes den var ok), men de fanger nok ikke at Mumles far synger som Elvis og hans mor er Marilyn Monroe osv. Den spænder for bredt og rammer ikke hårdt nok.
... og min dåbsattest siger, at jeg er 23 år 😉