-> ~ashes~
Jeg tror, som andre også skriver, at vi i bund og grund er enige. Vi står nok bare på hver sin side af emnet. Mine spørgsmål var ikke ment som noget jeg ville hive ned over hovedet på dig, og ej heller fordi jeg tror du vil starte en sekt eller noget.
Derimod var det mere en højlydt fundering over, hvad jeg ville gøre i den pågældende situation. Hvis jeg må komme med min egen lille teori, så tror jeg ikke vi ser et "menneskets fald" i henhold til en større bevidsthed eller en ændring i Jordens fremtidige skæbne. Derimod tror jeg, at vi kommer til at se "ægte" kunstig intelligens. Og nu snakker jeg ikke om robotter og programmer, men en kunstig intelligens der er i stand til at tænke kompleks og uden for boksen (til dem der er bekendt med dét begreb).
Min store frygt og forhåbning for menneskeheden er vi vil leve "for evigt", eller til vores tid kommer, men en del af en sådanne tanke vil ikke kunne udelukke, at vi selv vil evolutionere, og måske vil vores afkom ikke være at en ren biologisk form, men også en mekanisk. Hermed ment, at den intelligens og/eller livsform der skal tage over efter os, bliver en livsform i vores afskygning, men ikke nødvendigvis i vores figur.
Hvis man skal forklare det lidt firkantet, så tror jeg, at vi kommer til at se en form for blanding imellem second life, myspace og en udvidet bevidsthed. Det legemlige bliver overflødiggjort, måske erstattet af maskiner og robotter.
Det ville være en "naturlig" udvikling, at menneskets "fald", vil følges af en ny arts oprindelse og/eller dominans. Og hvem skulle være mere i stand til at beslutte hvordans vores efterfølger vil se ud og være, ud over os selv?
Der er ingen tvivl om, at året 2012 kunne gå hen og blive interessant, og det du eller andre vil kunne tolke som skepsis i det jeg skriver må bunde ud i, at mennesket altid har "forudset" denne slags hændelser eller hændelser i samme kategori. Og nu snakker jeg ikke alene dommedagsforudsigelser og besøg fra det ydre rum. Nej, det er altid nemmere at be- eller afkræfte disse hændelser efter de har fundet sted. Hvilket også er afspejlet i min skepsis over for de postulater og forudsigelser som Nostradamus skulle have publiceres. Desværre er forudsigelser som disse meget vage, og det er nemt at sige, at der vil ske "noget".
Det jeg forsøger at sige er, at hvis man kunne sige: "I 2012 bliver vi ramt af en meteor, der kommer fra X og vil ramme Jorden i landet Y, og der vil herske Z i så og så mange år", i stedet for at sige: "Om mange år, vil der herske død og ødelæggelse i landet blah", selvfølgelig. Der findes nok ikke noget land i Verden, der endnu ikke har oplevet hungersnød, økonomisk depression, korruption og naturkatastrofer.
Teorier om government coverups vil jeg se afsløringer af, inden jeg tror dem. En af mine store ankepunkter er, at jeg er kritisk, og det er over for alt. Uanset om det er en betjent der fortæller mig hvad jeg skal gøre, uden at give en grund, eller om det er en lærer, ven eller kollega. Jeg kan godt lide at tænke selv, og vil derfor gerne forbeholde mig retten til at forholde mig kritisk, selv i emner som dette.
Det handler altid om, at se sagen fra flere sider. Hvordan ved man, hvordan terningen ser ud, uden at vende den? Hvordan ved man, at naboens græs ER grønnere, uden at gå derover og kigge selv?
Måske skal vi spare op til en rumfærge, måske vi vil opdage en ny planet, måske 2012 bliver året, hvor vi opdagede noget stort. Men det gør vi jo nærmest hvert år. De seneste 40 år, har videnskaben taget nærmest kvantespring inden for den generelle viden, og jeg anser det for at være en kæmpefejl, at der er mangel på lærere, fagligt dygtige lærere og lærere der er villige til at inspirere og erkende når de tager fejl. Men det er jo klart, når både lærebøger og dogmen er forældet, i forhold til den oplyste tid vi lever i. Det er klart, at der vil være folk, som er villige til at følge den første og den bedste, der præsenterer dem for en plausibel løsning eller forklaring på et givent problem.
Det er jo klart, at folk går til psykologer, har "coaches" og andre personificerede hjælpemidler, for hvad skal man dog kunne udrette af sig selv? Hvor blev evnen til at kigge indad af? Sidst vi så noget lignende var tilbage i romantikken, hvor forherligelsen af naturen og det "inderste" var i højsædet. I stedet blev det erstattet af den diementrale modsætning med ekspressionismen, hvor det var i orden, at udtrykke de dystreste hjørner af det menneskelige sind, og sidst men ikke mindst, har vi postmodernisme, hvor alt var tilladt og grænserne er væk.
Så er det jo intet under, at folk er forvirrede, når grænserne er diffuse og man søger anerkendelsen hos dem man forventer vil godkende de værker, tanker og holdninger man måtte præsentere dem for. Når det så ikke går som planlagt, er disse typer misforståede og uden for pædagogisk rækkevidde.
Når nu vi er så glade for dommedagsteorier eller skelsættende tidspunkter i kalenderen (giftermål, fødselsdage, fester, arrengementer osv.) så er det klart for den moderne vestlige verden, at vi er bange for ting vi ikke kan styre, kontrollere eller på en anden mulig måde tage vores forholdsregler for. Derfor er vi stressede og døden er skræmmende, for vi ved ikke hvornår den kommer.
Dette skifte i tankegang, kom omkring samtidig med industrialiseringen, hvor vi for alvor også så de store skifte i naturvidenskab, medicin og psykologi. Samtidig med, at mennesket bliver mere og mere til en slave af det samfund skabt af magthaverne, underkender vi os det og lever højt på, at vi som en kollektiv bevidsthed er blevet bedre til at forstå hvorfor.
Jamen, når vi har værktøjerne og vi har den nødvendige viden, hvorfor lader vi os så ikke skille fra dette bånd, og lever det liv vi burde? Problemet er bare, at ingen ved hvilket liv vi bør lede. Sætningen "Gør det du er bedst til" eller "Du kan hvad du vil", lever jo i bedste velgående, netop fordi der er så uendeligt mange muligheder for retningen af ens liv, at man bliver helt forvirret, og midt i det hele, kan man skride i svinget på vej hjem fra arbejde, eller blive kørt ned i et vejkryds, på vej hjem fra skole.
Når vi er små, og spørger til døden, findes der ikke noget endegyldigt svar. Og svarene man får, er ofte vidt forskellige og meget diffuse. Faktum er, at vi ikke ved en skid om hvad der sker, det øjeblik det hele lukker og slukker, og hvis man ikke er den sidste til at opleve det, hvad er så meningen med det hele?
Derfor tror jeg, at vi altid har søgt efter dommedagsprofetier, datoer og mærkelige tal, der kan forklare de her ting for os. Men når alt kommer til alt, så vil tusinder og atter tusinder af "kvalificerede gæt", kun bunde ud i éen ting - den dag de har ret - de havde tilfældigvis ret.
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen. Jeg er ikke uenig med dig, og jeg finder ligeledes emnet enormt interessant. Men det styrer ikke mit liv, og indtil 2012, vil jeg spare op til en ny guitar, frem for et rumskib.
- Det var det jeg mente, med at leve i "nuet" eller vente på frelsen. I værste fald, menneskets undergang.
Håber det forklarede det lidt? 🙂
-> #86
Mjaeh... men nu er jorden omkring 24 timer om at dreje om sin egen akse. Det du tænker på, er nok turen rundt om Solen, som ikke tager 360 dage, da antallet af døgn det tager Jorden at rotere éen gang rundt om solen, ikke rigtig harmonerer med 360 🙂