Global opvarmning er en kæmpe debat som jeg vil foreslå vi opretter en ny tråd om - der findes så mange teorier osv. om dette, og jeg vil skam heller ikke selv kaste mig under de populære "stop global opvarming for enhver pris" faner.
Men uanset hvad kan vi vist alle blive enige om at olie reserverne er begrænsede og vi ikke har mulighed for at bruge andre former for alternativ energi som et holdbart alternativ til fossile brændstoffer.
Denne artikel forsøger ikke at sige "fy fy, du giver global opvarming når du bruger computeren". Denne artikel gør opmærksom på at computeren giver større mængder forurening end man umiddelbart forestiller sig, og dette kan få store miljømæssige konsekvenser(både lokalt, men også globalt i form af CO2 udledning). Ud over miljøet kan dette også skade økonomien på lang sigt eftersom vi bruger af en begrænset mængde energi(olie).
Anyways - jeg er bestemt frisk på en debat om global opvarming, selvom det ikke er et emne jeg ved specielt meget om. Det er tilsyneladende et emne hvor rigtig mange har stærke holdninger, men der er ikke særlig mange der ved noget.
Eftersom jeg tvivler på vi har så mange forskere herinde, så er al viden om emnet også skaffet fra andre kilder, så i bund og grund handler det blot om at lege kildekritisk, og vurdere hvad man tror på.
Personligt mener jeg næsten at en diskussion af olies effekt på økonomien er endnu mere spændende end hele CO2 debatten - især fordi oliereserverne bliver mindre og mindre, og vi muligvis(sandsynligvis) står over for en kæmpe energikrise hvis vi ikke får udviklet mere fusion, begynder at bruge mere atomkraft eller får effektiviseret og udbredt vind, sol og bølgeenergien.
Når det er sagt, så er hovedpointen med artiklen vel at vi bør handle med omtanke - for konsekvenserne er store :yes: