NoNig
#0
Hvad er det der sker, når vi tager foto med vores digitale kamera?
Link til litteratur: http://hwt.dk/literaturedetail...
Link til litteratur: http://hwt.dk/literaturedetail...
#1
Jeg vidste MED DET SAMME at det var dig. Kæft en omgang god læsning 🙂
Er stadig rigtig glad for at du i tidernes morgen solgte mig dit E-500, selvom jeg godt kunne bruge E-510'eren med IS og LiveView 😛
Super, Klasse!! og se lige tidspunktet 21-02-2008 00:00:00? 🤡
Er stadig rigtig glad for at du i tidernes morgen solgte mig dit E-500, selvom jeg godt kunne bruge E-510'eren med IS og LiveView 😛
Super, Klasse!! og se lige tidspunktet 21-02-2008 00:00:00? 🤡
#2
Lige hvad jeg stod og skulle bruge super guide der,ogskrevet så man kan forstå det.
#3
Fin oplysende guide. Meget grundtig.
Citat: Jo større blænden er, jo mindre lys lukker vi ind til billedsensoren. For hvert hele blændetrin vi springer op, halverer vi lysmængden til sensoren. Ved blænde 1.0 (også kaldet f/1.0 - hvilket vi kalder det fra nu af), lukker vi al det tilgængelige lys ind. Det er - logisk nok - ikke muligt at lukke mere lys ind til billedsensoren, end der er til rådighed. Der findes dog objektiver der har en blænde mindre en f/1.0 - men de er ekstremt sjældne og vi vil derfor ikke bekymre os mere om dem. Citat slut.
Går der ikke noget galt her. Du skriver:Jo større blænde, jo mindre lys. Det er da lige omvendt.
Jeg tror det ville være en god ide med en præsicerering af at blændeværdien er en brøk, og at f/1 er et større tal end f/16.
Citat: Jo større blænden er, jo mindre lys lukker vi ind til billedsensoren. For hvert hele blændetrin vi springer op, halverer vi lysmængden til sensoren. Ved blænde 1.0 (også kaldet f/1.0 - hvilket vi kalder det fra nu af), lukker vi al det tilgængelige lys ind. Det er - logisk nok - ikke muligt at lukke mere lys ind til billedsensoren, end der er til rådighed. Der findes dog objektiver der har en blænde mindre en f/1.0 - men de er ekstremt sjældne og vi vil derfor ikke bekymre os mere om dem. Citat slut.
Går der ikke noget galt her. Du skriver:Jo større blænde, jo mindre lys. Det er da lige omvendt.
Jeg tror det ville være en god ide med en præsicerering af at blændeværdien er en brøk, og at f/1 er et større tal end f/16.
#4
#1 Ja selvfølgelig vidste man da det, hehe!.
Rigtig godt læsestuf, jeg er da blevet klogere må man da sige.
Den er også skrevet så en hver kan forstå det, selv mig 😛
Vidste ikke du havde lidt forfatter gen i dig Allan? d;
Rigtig godt læsestuf, jeg er da blevet klogere må man da sige.
Den er også skrevet så en hver kan forstå det, selv mig 😛
Vidste ikke du havde lidt forfatter gen i dig Allan? d;
#5
-> #1 + #2 + #3 + #4
Mange tak 🙂
-> #3
Desværre nej. Det kan godt forvirre lidt. Når man siger "stor blænde", kunne man lige så godt sige "blænder meget af", som i "megen afskærmning". Jo mere man blænder noget af, jo mindre lys kommer der ind. Se det på denne måde: Jo stærkere lys, jo mere trækker din pupil sig sammen. Og nej, blændeværdierne er ikke "brøker". De angiver hvor meget man blænder af, jo mere man "blænder ned" (som det rigtig hedder), jo mindre lys kommer der ind. F.eks. har jeg et objektiv der kan gå op til blænde f/92, altså kommer der MEGET lidt lys ind, selvom vi har et stort blændetal. I teorien, kan man jo have et uendelig antal blænde, for så længe vi halverer, ender man aldrig på "0".
Jeg håber det forklarer det lidt. Hvis jeg er kommet til at bytte rundt på det i artiklen, beklager jeg meget 😳
Mange tak 🙂
-> #3
Desværre nej. Det kan godt forvirre lidt. Når man siger "stor blænde", kunne man lige så godt sige "blænder meget af", som i "megen afskærmning". Jo mere man blænder noget af, jo mindre lys kommer der ind. Se det på denne måde: Jo stærkere lys, jo mere trækker din pupil sig sammen. Og nej, blændeværdierne er ikke "brøker". De angiver hvor meget man blænder af, jo mere man "blænder ned" (som det rigtig hedder), jo mindre lys kommer der ind. F.eks. har jeg et objektiv der kan gå op til blænde f/92, altså kommer der MEGET lidt lys ind, selvom vi har et stort blændetal. I teorien, kan man jo have et uendelig antal blænde, for så længe vi halverer, ender man aldrig på "0".
Jeg håber det forklarer det lidt. Hvis jeg er kommet til at bytte rundt på det i artiklen, beklager jeg meget 😳
#6
@NoNig
Det var rigtig god læsning! Tak for en rigtig god artikel. :)
Det var rigtig god læsning! Tak for en rigtig god artikel. :)
#7
#0 Du skriver rigtig godt... det genopfriskede lidt fra "gamle dage" med et rigtigt analogt spejlreflekskamera, og så mange nye ting 😀
Glæder mig meget til del 2
Skal nok ud og lege lidt en af dagene med konens Nikon D40 😉
Glæder mig meget til del 2
Skal nok ud og lege lidt en af dagene med konens Nikon D40 😉
#8
#1
Vi kan indstille tidspunkter for hvornår artikler skal frigives. Havde ellers været 1337 hvis han havde ramt 00.00.00 helt tilfældigt 😲 🤣
Vi kan indstille tidspunkter for hvornår artikler skal frigives. Havde ellers været 1337 hvis han havde ramt 00.00.00 helt tilfældigt 😲 🤣
#9
#5
Ikke for at fluekneppe alt for meget, men det er den evige misforståelse når der tales blænde du her gør dig skyldig i.
Blænde er altid udtrykt som brøk, basta.
I fotoverdenen er alt modsat:
- Hvidt bliver sort ( Negativer)
- Blændeåbning f/22 er mindre end f/2.8
- Lukkertiden 1/100 er mindre end 1/50
Mvh,
Henrik Lahnet
Ikke for at fluekneppe alt for meget, men det er den evige misforståelse når der tales blænde du her gør dig skyldig i.
Blænde er altid udtrykt som brøk, basta.
I fotoverdenen er alt modsat:
- Hvidt bliver sort ( Negativer)
- Blændeåbning f/22 er mindre end f/2.8
- Lukkertiden 1/100 er mindre end 1/50
Mvh,
Henrik Lahnet
#10
#9
Hvis du mener det er fordi tallet 22 er højere end 2.8 er det fordi jo højere blænde tal du har jo mindre linse "pupil" har du! Som jeg har forstået det i hvert fald!
Og Lukkertiden er så en brøk. Ved ikke om du blander dem sammen eller?
Hvis du mener det er fordi tallet 22 er højere end 2.8 er det fordi jo højere blænde tal du har jo mindre linse "pupil" har du! Som jeg har forstået det i hvert fald!
Og Lukkertiden er så en brøk. Ved ikke om du blander dem sammen eller?
#11
-> #6 + #7
Mange tak 😳
-> #8
Jeg er jo 1337 😛
-> #9
Du har ret i begge dele.
1: Ja, det er flueknepperi 😛
2: Den fulde forklaring er:
F-stop er et udtryk af formlen: Blænde = brændevidde (f) / linseelementets diameter.
Hvis vi leger, at vi har et linseelement på 50 mm, og en brændevidde på 50 mm, giver det jo fint mening, at største mulige blændeåbning, vil være 1.0. Alternativt vil det være 100 mm / 50 mm = 2 - altså, er det største mulige blændeåbning = 2.
Det er netop derfor, at objektiver med stor brændevidde og lille blænde (lille f-tal), altid er nogle kæmpe monstre på flere kg og koster omtrendt en bondegård.
Man kan regne omvendt, og finde ud af, hvor stort linseelementet er, ved at vende formlen: f-stop = f / D(iameter) <=> D = f / f-stop. Så hvis vi ved, at brændevidden f.eks. er 400 mm og den har laveste blænde ved f/2.8, så må forreste linseelement være på 143 mm - hvilket jo fint nok giver mening, da de fleste objektiver i denne klasse, har en ydre diameter på omkring 16 cm.
Så jow, du har bestemt ret. Men tallet i sig selv, er ikke en brøk. 2 km, opfattes jo ikke som en brøk, selvom definitionen på en (kilo)meter*, er udtrykt ved en brøk 🙂
* - 1/10.000.000-del af afstanden imellem polerne og ækvator, selvom definitionen i dag er en anden, er mange målestokke defineret ud fra denne gamle formel. Jeg mener, at det - i dag - er defineret ud fra noget med lys og et kulatom, men jeg vil ikke hænges op på det 😳
-> #10
Du har forstået det korrekt, uden så meget omsvøb :yes:
Mange tak 😳
-> #8
Jeg er jo 1337 😛
-> #9
Du har ret i begge dele.
1: Ja, det er flueknepperi 😛
2: Den fulde forklaring er:
F-stop er et udtryk af formlen: Blænde = brændevidde (f) / linseelementets diameter.
Hvis vi leger, at vi har et linseelement på 50 mm, og en brændevidde på 50 mm, giver det jo fint mening, at største mulige blændeåbning, vil være 1.0. Alternativt vil det være 100 mm / 50 mm = 2 - altså, er det største mulige blændeåbning = 2.
Det er netop derfor, at objektiver med stor brændevidde og lille blænde (lille f-tal), altid er nogle kæmpe monstre på flere kg og koster omtrendt en bondegård.
Man kan regne omvendt, og finde ud af, hvor stort linseelementet er, ved at vende formlen: f-stop = f / D(iameter) <=> D = f / f-stop. Så hvis vi ved, at brændevidden f.eks. er 400 mm og den har laveste blænde ved f/2.8, så må forreste linseelement være på 143 mm - hvilket jo fint nok giver mening, da de fleste objektiver i denne klasse, har en ydre diameter på omkring 16 cm.
Så jow, du har bestemt ret. Men tallet i sig selv, er ikke en brøk. 2 km, opfattes jo ikke som en brøk, selvom definitionen på en (kilo)meter*, er udtrykt ved en brøk 🙂
* - 1/10.000.000-del af afstanden imellem polerne og ækvator, selvom definitionen i dag er en anden, er mange målestokke defineret ud fra denne gamle formel. Jeg mener, at det - i dag - er defineret ud fra noget med lys og et kulatom, men jeg vil ikke hænges op på det 😳
-> #10
Du har forstået det korrekt, uden så meget omsvøb :yes:
#12
#10 Du har forstået det korrekt.
Når du skriver at tallet 22 er højere end 2.8 er det rigtigt. Tallet 22 lukker også mindre lys ind end tallet 2.8.
MEN hvis man skal udtrykker sig korrekt hedder det jo f/2.8 og f/22. Så er tallet f2.8 lige pluselig størst, hvilket også er mere logisk da det jo lukke mest lys ind = største blænde.
Når du skriver at tallet 22 er højere end 2.8 er det rigtigt. Tallet 22 lukker også mindre lys ind end tallet 2.8.
MEN hvis man skal udtrykker sig korrekt hedder det jo f/2.8 og f/22. Så er tallet f2.8 lige pluselig størst, hvilket også er mere logisk da det jo lukke mest lys ind = største blænde.
#13
#11 Du skriver "F-stop er et udtryk af formlen: Blænde = brændevidde (f) / linseelementets diameter"
Hvis det ikke er en brøk så ved jeg godt nok ikke....
Kilometer udtrykkes slet ikke som en brøk, her forstår jeg slet ikke hvad du mener.
Enige bliver vi nok ikke så jeg lader den ligge her. 😛 🙂
I øvrigt syntes jeg stadig din artikel er rigtig god.
Hvis det ikke er en brøk så ved jeg godt nok ikke....
Kilometer udtrykkes slet ikke som en brøk, her forstår jeg slet ikke hvad du mener.
Enige bliver vi nok ikke så jeg lader den ligge her. 😛 🙂
I øvrigt syntes jeg stadig din artikel er rigtig god.
#14
-> #13
Nej nu bliver jeg sgu lidt 😐
Enheden meter, er defineret ud fra en brøk: meter = (1/10.000.000) / afstanden fra polerne til ækvator - det er en brøk. Men derfor siger vi jo ikke: "Der er 10.000x en ti-million'dedel, divideret med afstanden fra polerne til ækvator, mellem vores bopæl og arbejde". Man siger jo "Der er 10 kilometer mellem vores hjem og bopæl".
På samme måde siger man heller ikke, at F-stop er en "brøk", selvom definitionen er således. Men hvis du føler det er nødvendigt, kan jeg da godt smide det i artiklen, hvis der skulle være andre som er i tvivl om hvad f-stop/blænde er. Men artiklen er heller ikke rettet imod "foto-nørderne", som ved alt om det. De behøver jo ikke at læse den. Men mere for at forklare hvad der er hvad, og ikke så meget gå i dybden om hvorfor det er sådan 🙂
Og takker, glæder mig til 2. del kommer op 😉
Nej nu bliver jeg sgu lidt 😐
Enheden meter, er defineret ud fra en brøk: meter = (1/10.000.000) / afstanden fra polerne til ækvator - det er en brøk. Men derfor siger vi jo ikke: "Der er 10.000x en ti-million'dedel, divideret med afstanden fra polerne til ækvator, mellem vores bopæl og arbejde". Man siger jo "Der er 10 kilometer mellem vores hjem og bopæl".
På samme måde siger man heller ikke, at F-stop er en "brøk", selvom definitionen er således. Men hvis du føler det er nødvendigt, kan jeg da godt smide det i artiklen, hvis der skulle være andre som er i tvivl om hvad f-stop/blænde er. Men artiklen er heller ikke rettet imod "foto-nørderne", som ved alt om det. De behøver jo ikke at læse den. Men mere for at forklare hvad der er hvad, og ikke så meget gå i dybden om hvorfor det er sådan 🙂
Og takker, glæder mig til 2. del kommer op 😉
#15
Forskellen er at man ikke skriver meter eller kilometer som en brøk, det gør man derimod med blænden, nemlig f/xx
Det forklares bedre her end jeg er i stand til.
http://www.naturphoto.dk/Fotot...
Det forklares bedre her end jeg er i stand til.
http://www.naturphoto.dk/Fotot...
#16
-> #15
Det er så netop dér jeg er uenig med dig. For det er jo ikke umiddelbart logisk, hvorfor f/x = 2x f/y - hvis du forstår.
Hvis f er et fast "tal", giver det jo ikke mening, at f/2.8 = 2xf/4.0.
Du kan på ingen mulig normal matematisk måde, forklare, hvorfor f/2.8 er dobbelt så stor som f/4.0.
Om vi skriver "kr. 100,-" eller "100,- kr." ændrer jo ikke på, at der er tale om ethundrede kroner.
Det eneste man skal tænke på er, at blænden er en variabel der kan ændres. Man skal som sådan ikke bekymre sig om hvordan det fungerer, ud over, at jo højere tallet er, jo mindre lys kommer der ind. Præcis som med Ohm. Jo større tal, jo flere ohm, jo mere modstand, jo mindre strøm eller spænding. Det er lige til, og har intet at gøre med en brøk, ud over definitionen på f-stop 🙂
Definitionen stammer fra gamle dage, hvor man kun havde et linseelement i kameraet. Man havde også en fast blænde, fordi, der sad ikke nogle lameller. Blænden var den naturlige begrænsning lagt i objektivet/linsen, som sad på kameraet. Den var defineret ud fra brændevidden (afstanden fra linsen til bagstykket som skulle eksponeres) og linseelementets størrelse.
Det var lidt det jeg forsøgte at forklare med toiletrullen og køkkenrullen. Jo længere "røret"/objektivet er, jo mindre er det hul for enden, hvor lyset kan komme ind. Hvis der er en ækvivalens mellem brændevidde og linseelementets diameter, er det jo klart, at der vil komme alt det lys ind i kameraet, som er til stede, med andre ord, der er f-stop 1, eller som vi kalder det f/1.0.
Hvis nu brændevidden fordobles (altså afstanden fra bagstykke til linseelement fordobles), men vi bibeholder den samme diameter på linseelementet, burde det også være logisk, at vi mister 3/4 af det tilgængelige lys. Du kan jo prøve at regne efter, og se, hvad der skal til, for at det dobbelte af f/1.0 er f/1.4 - det giver jo umiddelbart ikke mening, at det dobbelte af 1.0 er 1.4.
Men netop fordi vi ser det i relief til brændevidde og linseelementets diameter, giver det fint mening. Men det ændrer ikke på, at f-stop-tallet, ikke er en brøk. Definitionen er, men tallet er ikke en brøk. Du kan argumentere for, at 1/250 er en brøk, men vil du så også sige, at 0,004 er en brøk?
Uanset hvordan du skriver det, så er hverken 1.0, f/1.0 eller f-stop 1.0, en brøk. Det er et tal, som man bruger til at fortælle, hvor meget vi blænder op/ned, for at justere lysmængden ind til det billeddannende område (fiml, sensor eller kemisk behandlet plade) 🙂
Det er så netop dér jeg er uenig med dig. For det er jo ikke umiddelbart logisk, hvorfor f/x = 2x f/y - hvis du forstår.
Hvis f er et fast "tal", giver det jo ikke mening, at f/2.8 = 2xf/4.0.
Du kan på ingen mulig normal matematisk måde, forklare, hvorfor f/2.8 er dobbelt så stor som f/4.0.
Om vi skriver "kr. 100,-" eller "100,- kr." ændrer jo ikke på, at der er tale om ethundrede kroner.
Det eneste man skal tænke på er, at blænden er en variabel der kan ændres. Man skal som sådan ikke bekymre sig om hvordan det fungerer, ud over, at jo højere tallet er, jo mindre lys kommer der ind. Præcis som med Ohm. Jo større tal, jo flere ohm, jo mere modstand, jo mindre strøm eller spænding. Det er lige til, og har intet at gøre med en brøk, ud over definitionen på f-stop 🙂
Definitionen stammer fra gamle dage, hvor man kun havde et linseelement i kameraet. Man havde også en fast blænde, fordi, der sad ikke nogle lameller. Blænden var den naturlige begrænsning lagt i objektivet/linsen, som sad på kameraet. Den var defineret ud fra brændevidden (afstanden fra linsen til bagstykket som skulle eksponeres) og linseelementets størrelse.
Det var lidt det jeg forsøgte at forklare med toiletrullen og køkkenrullen. Jo længere "røret"/objektivet er, jo mindre er det hul for enden, hvor lyset kan komme ind. Hvis der er en ækvivalens mellem brændevidde og linseelementets diameter, er det jo klart, at der vil komme alt det lys ind i kameraet, som er til stede, med andre ord, der er f-stop 1, eller som vi kalder det f/1.0.
Hvis nu brændevidden fordobles (altså afstanden fra bagstykke til linseelement fordobles), men vi bibeholder den samme diameter på linseelementet, burde det også være logisk, at vi mister 3/4 af det tilgængelige lys. Du kan jo prøve at regne efter, og se, hvad der skal til, for at det dobbelte af f/1.0 er f/1.4 - det giver jo umiddelbart ikke mening, at det dobbelte af 1.0 er 1.4.
Men netop fordi vi ser det i relief til brændevidde og linseelementets diameter, giver det fint mening. Men det ændrer ikke på, at f-stop-tallet, ikke er en brøk. Definitionen er, men tallet er ikke en brøk. Du kan argumentere for, at 1/250 er en brøk, men vil du så også sige, at 0,004 er en brøk?
Uanset hvordan du skriver det, så er hverken 1.0, f/1.0 eller f-stop 1.0, en brøk. Det er et tal, som man bruger til at fortælle, hvor meget vi blænder op/ned, for at justere lysmængden ind til det billeddannende område (fiml, sensor eller kemisk behandlet plade) 🙂
#18
-> #17
Du kan smide så mange links efter mig som du har lyst til. Blænden er ikke en brøk 😉
Du kan smide så mange links efter mig som du har lyst til. Blænden er ikke en brøk 😉
#19
#17
Skole pengene tilbage! En brøk kan kun bestå af tal. f ræpresentere ikke noget tal i sig selv, og derfor er f/2.8 (eks.) ikke nogen brøk!
I dit fine link sammenligner de brøker og f/# for at give "ikke foto kendte" personer noget at forholde sig til. De nævner på intet tidspunkt at det faktisk ER en brøk! Ergo kan du ikke bruge den kilde til at understøtte din påstand. 🙂
#16
Just for the fun of it; 0,004 er en decimalbrøk 🤣
Skole pengene tilbage! En brøk kan kun bestå af tal. f ræpresentere ikke noget tal i sig selv, og derfor er f/2.8 (eks.) ikke nogen brøk!
I dit fine link sammenligner de brøker og f/# for at give "ikke foto kendte" personer noget at forholde sig til. De nævner på intet tidspunkt at det faktisk ER en brøk! Ergo kan du ikke bruge den kilde til at understøtte din påstand. 🙂
#16
Just for the fun of it; 0,004 er en decimalbrøk 🤣
#20
-> #19
"Just for the fun of it; 0,004 er en decimalbrøk" - arh men 😩
😛
Just for the fun of it; en brøk kan godt indeholde bogstaver, eller så er jeg på det forkerte studie 🤣
"Just for the fun of it; 0,004 er en decimalbrøk" - arh men 😩
😛
Just for the fun of it; en brøk kan godt indeholde bogstaver, eller så er jeg på det forkerte studie 🤣
#22
-> #21
p * V = n * R * T -> det kan man jo flytte rundt med, således der står bogstaver over og under en brøkstreg. Det var mere for at tage pis på dig 😳
p * V = n * R * T -> det kan man jo flytte rundt med, således der står bogstaver over og under en brøkstreg. Det var mere for at tage pis på dig 😳
#23
#22
Hehe ja okay... Men så angiver du jo også bogstavet en talværdi 😛
Går nok 😳 jeg er vandt til at blive pisset på *HOST* Overbuary *HOST* 🤣
Hehe ja okay... Men så angiver du jo også bogstavet en talværdi 😛
Går nok 😳 jeg er vandt til at blive pisset på *HOST* Overbuary *HOST* 🤣
#24
#23 LOL! Tak?? 😛
Det kunne jeg da........ 😲 aldrig.... 🤡 finde....... på! 🤣
Det kunne jeg da........ 😲 aldrig.... 🤡 finde....... på! 🤣
#25
#24
Du har givet mig et chock for livet 😛 Jeg går aldrig på toilettet med dig igen 😲 (Ja fællestoilet 😩)
Du har givet mig et chock for livet 😛 Jeg går aldrig på toilettet med dig igen 😲 (Ja fællestoilet 😩)
#26
#25 HAHAHAHHAHA!
Ingen nærmere uddybning!!! ❤
Ingen nærmere uddybning!!! ❤
#28
#25
Du kan da sagtens lade en variabel indgå i en brøk, hvis din påstand var korrekt ville f(x)=1/x være forkert, men det er faktisk en funktion som kan tegnes i et koordinatsystem. I eksemplet som NoNig(#22) bruger, er det heller ikke givet du pr. automatik skal smide tal ind for at kunne dividere en af størrelserne igennem.
#25 Hvis du stadigt holder fast i den påstand tror jeg du bliver nødt til at kommer med en kilde.
Du kan da sagtens lade en variabel indgå i en brøk, hvis din påstand var korrekt ville f(x)=1/x være forkert, men det er faktisk en funktion som kan tegnes i et koordinatsystem. I eksemplet som NoNig(#22) bruger, er det heller ikke givet du pr. automatik skal smide tal ind for at kunne dividere en af størrelserne igennem.
#25 Hvis du stadigt holder fast i den påstand tror jeg du bliver nødt til at kommer med en kilde.
#30
Jeg kan ikke sige andet end TOTALT FED LÆSNING!!!
NoNig du har ordet i din magt og du kan finde ud af forklare tekniske termer så alm folk kan forstå det.
Sådan en artikel var lige det jeg havde brug for 😉
NoNig du har ordet i din magt og du kan finde ud af forklare tekniske termer så alm folk kan forstå det.
Sådan en artikel var lige det jeg havde brug for 😉
#31
-> #30
Jotak, rigtig mange tak 😳
Jotak, rigtig mange tak 😳
#32
Nu vi er ved "flueknepperiet": Brændvidden er afstanden fra billedplanet til objektivets midtpunkt, det er der blænden sidder. Blænden har noget at gøre med blændens størrelse og har ikke noget med linsernes diameter at gøre. 😎
#33
-> #32
Både og. Der relateres til den oprindelige definition, men du har (delvist) ret, mht. brændevidden. Blænden har i dén grad noget med linseelementernes diameter. Der ligger en teoretisk og teknisk definition bag, som er forklaret længere oppe i denne kommentartråd 🙂
Både og. Der relateres til den oprindelige definition, men du har (delvist) ret, mht. brændevidden. Blænden har i dén grad noget med linseelementernes diameter. Der ligger en teoretisk og teknisk definition bag, som er forklaret længere oppe i denne kommentartråd 🙂