Burgurne
#0
Hej.
jeg sad og undrede mig over lidt matematik, og jeg fik så denne ide.
kan det passe, at min skærm kun kan vise et fast antal forskellige billeder 😲
1680*1050*16777216=29595009024000 forskellige billeder. Umiddelbart lyder tallet jo stort, men hvis ALLE verdens film, grafik, spil, billeder osv osv er indeholdt i dette tal?
Nogen der kan be/afkræfte at dette er sandt?
jeg sad og undrede mig over lidt matematik, og jeg fik så denne ide.
kan det passe, at min skærm kun kan vise et fast antal forskellige billeder 😲
1680*1050*16777216=29595009024000 forskellige billeder. Umiddelbart lyder tallet jo stort, men hvis ALLE verdens film, grafik, spil, billeder osv osv er indeholdt i dette tal?
Nogen der kan be/afkræfte at dette er sandt?
#1
forstår det ikke? hvor kommer 16777216 fra?
Og hvad har antallet af pixels nu at gøre med antal billeder? 😕
Og hvad har antallet af pixels nu at gøre med antal billeder? 😕
#2
Jeg tror #0, tænker på antallet af mulige billeder. Lige som med en terning, der er 6 mulige. Lotto, flere milliarder osv.
#3
#2
Ja det kom jeg også frem til men hvorfor så 16777216? 😀
Ja det kom jeg også frem til men hvorfor så 16777216? 😀
#5
#4
32-bit er 4,294,967,296 forskellige farver?...
Men okay kører #0 24-bit er tallet jo rigtigt nok 🙂
32-bit er 4,294,967,296 forskellige farver?...
Men okay kører #0 24-bit er tallet jo rigtigt nok 🙂
#6
-> #0
... jeg tror sgu ikke du godt af al den hazzz 😐
🤣 😛
... jeg tror sgu ikke du godt af al den hazzz 😐
🤣 😛
#7
Selvom vi kører med 32 bit farvedybde, så mener jeg ganske bestemt, at vi "kun" har ca 16,8 million farver tilgængelige forstået som:
0-255 RØD
0-255 GRØN
0-255 BLÅ
Også kaldet RGB
Dette giver tallet 16777216 (eller som Fnax skriver 24 bit farvedybde) Der er vist ingen af os der har hardware eller software til at bruge ægte 32 bit farver.
#1, tallet er det muglige forskellige antal billeder en monitor med opløsningen 1680x150 kan vise. Forestil dig at skærmen er helt sort. Det er billede nr 1. Så ændres farven på pixel nr 1 fra at være 0-0-0 til at være 0-0-1, det er så billede nr 2. Dvs i de første 16777216 billeder er det KUN pixel nr 1 der ændrer farve.
Jeg er dog kommet i tvivl om det er den korrekte måde at regne det ud på, eller om der skal en anden formel til. jeg synes nemlig, at tallet lyder alt for lavt. Og som jeg umiddelbart ser det, så er x*y*farvedybte jo kun gældende sålænge man ændrer een pixel ad gangen. Men hvordan regner man det så ud? Altså hvormange forskellige billeder kan en 22" monitor vise?
F.eks hvis man har et rundt bord, og en familie på 8 personer, og man vil sidde på en forskellig måde hver aften til spisning, ja så kan man ikke nå det i et helt liv 😲 da der er 1*2*3*4*5*6*7*8 muligheder, og så mange dage lever vi ikke (dette er fra min matematikbog, så jeg går ud fra, at det er korrekt).
#6 hehe Øko dope.
0-255 RØD
0-255 GRØN
0-255 BLÅ
Også kaldet RGB
Dette giver tallet 16777216 (eller som Fnax skriver 24 bit farvedybde) Der er vist ingen af os der har hardware eller software til at bruge ægte 32 bit farver.
#1, tallet er det muglige forskellige antal billeder en monitor med opløsningen 1680x150 kan vise. Forestil dig at skærmen er helt sort. Det er billede nr 1. Så ændres farven på pixel nr 1 fra at være 0-0-0 til at være 0-0-1, det er så billede nr 2. Dvs i de første 16777216 billeder er det KUN pixel nr 1 der ændrer farve.
Jeg er dog kommet i tvivl om det er den korrekte måde at regne det ud på, eller om der skal en anden formel til. jeg synes nemlig, at tallet lyder alt for lavt. Og som jeg umiddelbart ser det, så er x*y*farvedybte jo kun gældende sålænge man ændrer een pixel ad gangen. Men hvordan regner man det så ud? Altså hvormange forskellige billeder kan en 22" monitor vise?
F.eks hvis man har et rundt bord, og en familie på 8 personer, og man vil sidde på en forskellig måde hver aften til spisning, ja så kan man ikke nå det i et helt liv 😲 da der er 1*2*3*4*5*6*7*8 muligheder, og så mange dage lever vi ikke (dette er fra min matematikbog, så jeg går ud fra, at det er korrekt).
#6 hehe Øko dope.
#8
-> #7
Rolig nu Hartmann X 🤣
Hvad er det præcist du er i tvivl om? Det du snakker om, er jo de individuelle pixels. Grunden til at det er 24 bit er netop, at du har 8 bit pr. farvekanal, altså RGB -> 2^8, 2^8 og 2^8, eller ganske som du skriver det: 256, 256 og 256 forskellige muligheder.
Vi taler her om en graduering, med 256 intervaller, gående fra 0 til 255, hvor 0 er helt slukket og 255 er helt tændt. Blandingsforholdet giver farven og jo større tal jo mere intensitet.
Det du skriver med dit bordeksempel er lidt den halve sandhed. Du ser blot på kombinationerne, f.eks. -> 110, 110, 110 som vil give en mørkegrå nuance.
Hvis man skal sige det korrekt, så er det:
2 ^ 8 = 256 forskellige kombinationer.
8! = 8'ende fakultet, lig de forskellige måder man kan kombinere folk omkring bordet, forudsat, at vi har fyldt en plads. Altså, når der er en som har sat sig på plads #1, så er der 7 pladser tilbage. Det har intet at gøre med, at man har x-millioner kombinationsmuligheder.
Det svarer til at sige, at du har 36 forskellige udfald på to uafhængige terninger. Det kan man godt argumentere for. Men når man spiller Meyer kan det gøre ligemeget om du slår 1,2 eller 2,1. Det er Meyer uanset hvad. Altså, der kan kun være 18 forskellige udfald, da vi ikke skeler imellem 1,2 eller 2,1. En anden måde at sige det på er, at der "kun" er 11 forskellige summer.
2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12
... eller har jeg misforstået dig? 😳
Rolig nu Hartmann X 🤣
Hvad er det præcist du er i tvivl om? Det du snakker om, er jo de individuelle pixels. Grunden til at det er 24 bit er netop, at du har 8 bit pr. farvekanal, altså RGB -> 2^8, 2^8 og 2^8, eller ganske som du skriver det: 256, 256 og 256 forskellige muligheder.
Vi taler her om en graduering, med 256 intervaller, gående fra 0 til 255, hvor 0 er helt slukket og 255 er helt tændt. Blandingsforholdet giver farven og jo større tal jo mere intensitet.
Det du skriver med dit bordeksempel er lidt den halve sandhed. Du ser blot på kombinationerne, f.eks. -> 110, 110, 110 som vil give en mørkegrå nuance.
Hvis man skal sige det korrekt, så er det:
2 ^ 8 = 256 forskellige kombinationer.
8! = 8'ende fakultet, lig de forskellige måder man kan kombinere folk omkring bordet, forudsat, at vi har fyldt en plads. Altså, når der er en som har sat sig på plads #1, så er der 7 pladser tilbage. Det har intet at gøre med, at man har x-millioner kombinationsmuligheder.
Det svarer til at sige, at du har 36 forskellige udfald på to uafhængige terninger. Det kan man godt argumentere for. Men når man spiller Meyer kan det gøre ligemeget om du slår 1,2 eller 2,1. Det er Meyer uanset hvad. Altså, der kan kun være 18 forskellige udfald, da vi ikke skeler imellem 1,2 eller 2,1. En anden måde at sige det på er, at der "kun" er 11 forskellige summer.
2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12
... eller har jeg misforstået dig? 😳
#9
Ja, Hartmann har _mange_ spidsfindige spørgsmål 🤣 🤣
Du har nok misforstået lidt, da du mht terningespillet har helt ret, men mht billeder på en monitor, der er det jo forskellige billeder hvis det er pixel 1 eller pixel 4 der er rød. Der er i begge tilfælde samme antal sorte og røde pixels, men det er 2 forskellige billeder.
Grunden til jeg kom så detaljeret med de 3 grundfarver er #5's indlæg, idet vi jo ikke bruger 32 bit farver, selvom vi ganske rigtigt kalder dem det, når vi vælger farvedybde på vores desktops, og han skrev som om vi kører med 32 bits farvedybde.
Omkring bordeksemplet, så skulle det som nævnt være rigtig nok (eksemplet kommer fra en matematikbog), og svaret er ikke"x millioner", men 40320 muligheder. Da vi i gennemsnit lever i ca 25.000 dage, kan vi ikke nå det på et helt liv.
Men jeg er stadig næsten sikker på, at 1680*1050*16777216 IKKE er det rigtige svar på mit oprindelige spørgsmål, da svaret forekommer mig temmelig lavt sat. Dog er jeg så ikke sikker på, hvordan man ellers regner det ud.
Du har nok misforstået lidt, da du mht terningespillet har helt ret, men mht billeder på en monitor, der er det jo forskellige billeder hvis det er pixel 1 eller pixel 4 der er rød. Der er i begge tilfælde samme antal sorte og røde pixels, men det er 2 forskellige billeder.
Grunden til jeg kom så detaljeret med de 3 grundfarver er #5's indlæg, idet vi jo ikke bruger 32 bit farver, selvom vi ganske rigtigt kalder dem det, når vi vælger farvedybde på vores desktops, og han skrev som om vi kører med 32 bits farvedybde.
Omkring bordeksemplet, så skulle det som nævnt være rigtig nok (eksemplet kommer fra en matematikbog), og svaret er ikke"x millioner", men 40320 muligheder. Da vi i gennemsnit lever i ca 25.000 dage, kan vi ikke nå det på et helt liv.
Men jeg er stadig næsten sikker på, at 1680*1050*16777216 IKKE er det rigtige svar på mit oprindelige spørgsmål, da svaret forekommer mig temmelig lavt sat. Dog er jeg så ikke sikker på, hvordan man ellers regner det ud.
#10
-> #9
Ok... så tror jeg, at jeg forstår.
Dit eksempel er faktisk ikke så skidt alligeve. Forestil dig du har 1.680 * 1.050 terninger, som hver har 16.777.216 sider. Antallet af mulige udfald (i dette tilfælde billeder og nuancer) må da være:
antal pixels * antal muligheder. Så du har skrevet det ganske korrekt. Altså for hver pixel, er der 16,8 mio farvenuancer, og der er i alt 1.680 * 1.050 pixels.
Det der forvirrer dig er nok, at hver pixel er opdelt i tre underdele, nemlig rød, grøn og blå. Men du bruger jo netop blandingsforholdet mellem de tre, til at danne en pixel. Der er 16.777.216 forskellige måder at kombinere rød, grøn og blå, på, hvis vi arbejder med 24 bit. Så der må i alt være:
(1.680 * 1.050) * 16.777.216 = 29.595.009.024.000 forskellige billeder, såfremt vi ikke tager højde for, at nogle billeder vil ligne hinanden RET meget 🤣
Ok... så tror jeg, at jeg forstår.
Dit eksempel er faktisk ikke så skidt alligeve. Forestil dig du har 1.680 * 1.050 terninger, som hver har 16.777.216 sider. Antallet af mulige udfald (i dette tilfælde billeder og nuancer) må da være:
antal pixels * antal muligheder. Så du har skrevet det ganske korrekt. Altså for hver pixel, er der 16,8 mio farvenuancer, og der er i alt 1.680 * 1.050 pixels.
Det der forvirrer dig er nok, at hver pixel er opdelt i tre underdele, nemlig rød, grøn og blå. Men du bruger jo netop blandingsforholdet mellem de tre, til at danne en pixel. Der er 16.777.216 forskellige måder at kombinere rød, grøn og blå, på, hvis vi arbejder med 24 bit. Så der må i alt være:
(1.680 * 1.050) * 16.777.216 = 29.595.009.024.000 forskellige billeder, såfremt vi ikke tager højde for, at nogle billeder vil ligne hinanden RET meget 🤣
#11
Hmmm, hvis du finder ud af hvor mange forskellige farver hver pixel kan antage (kaldet y),må der jo være y antal muligheder for pixel nr. 1 og y antal muligheder for pixel nr. 2 osv.
Der for må du jo så skulle sige y gange y gange y osv. faktisk så mange gange der er pixels på skærmen.
Det giver vel mening.
Der for må du jo så skulle sige y gange y gange y osv. faktisk så mange gange der er pixels på skærmen.
Det giver vel mening.
#12
-> #11
Så du ville sige: "(2^24) ^ opløsningen" i stedet for "(2^24) * opløsningen"?
Interessant 😐
Så du ville sige: "(2^24) ^ opløsningen" i stedet for "(2^24) * opløsningen"?
Interessant 😐
#13
#12 ja det ville det vel være. 🙂
#14
Så forestil jer et program der kan lave alle kombinationer 😎
Jeg tror nok lige man ville få mange porno billeder så 🤣 Og hemmelige Area51 billeder!
Så er der i hvert fald ingen der skal komme og vise mig ferie billeder mere 🤡
Jeg tror nok lige man ville få mange porno billeder så 🤣 Og hemmelige Area51 billeder!
Så er der i hvert fald ingen der skal komme og vise mig ferie billeder mere 🤡
#15
#14, sad jeg også lige og tænkte på. Hvis man nu generede alle de billeder, og bladrede dem igennem, så må man have set alt 😴
Eller tag en endnu større opløsning og gør det samme.
Eller tag en endnu større opløsning og gør det samme.
#16
jeg vil også mene at #13 har ret... da man jo har 1680^1050 forskellige muligheder bare med pixels... og det skal man så gange med 24-bit.... altså giver det et langt større tal... jeg kunne ikke lige få min windows lommeregner eller mathcad til at makke ret.... men mathcad sagde at den fandt noget over 10^307, og det må da siges at være forbandet stort 😎
#17
#15 så har man jo ikke set alt... i ved godt hvor store at google earths billeder er ikke... det er i hvert tilfælde over 10 megapixels...
#18
Jaja, bare kom og ødelæg det sjove 😩
#19
#17
Eller det her billede fra mars, med aliens på, det er også pænt stort
Eller det her billede fra mars, med aliens på, det er også pænt stort
#20
#17
Eller det her billede fra mars, med aliens på, det er også pænt stort
Edit: jeg dobbeltposter med IE8 Beta 😕
Eller det her billede fra mars, med aliens på, det er også pænt stort
Edit: jeg dobbeltposter med IE8 Beta 😕
#21
Det må være muligt at efterregne. Hvis man nu forestiller sig en monitor med opløsningen 10*7 pixels i monocrom farve.
Vil en sådan monitor kunne vise 10*7*2 forskellige billeder eller er svaret (10*7)^2?
Vil en sådan monitor kunne vise 10*7*2 forskellige billeder eller er svaret (10*7)^2?
#22
#21 du skal sige opløsningens horizontal opløftet i den verticale opløsning, da det giver antalet af mulige kombinationer af billeder når man ikke tænker på forskellige farver, for derefter at gange med det antal bit (eller farver) som der skal bruges... sådan har jeg opfattet det, da når du ganger 1680x1050 så finder du kun antalet, og ikke mulighederne...
#24
#23
Altså kan et display på 5x5 pixels (25 pixels i alt til de langsomme) vise:
41495155688809929585124078636912000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000
Billeder 🤡
Altså kan et display på 5x5 pixels (25 pixels i alt til de langsomme) vise:
41495155688809929585124078636912000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000
Billeder 🤡
#25
-> #24
Såfremt man ikke tager højde for billedernes orientering osv. :yes:
For at simplificere det. Hvis man har 5 terninger, der hver har 6 sider, må vi jo gå ud fra, at der er 5^6 muligheder, da vi ikke tager højde for, at 1.1.1.1.6 er det samme som 1.1.1.6.1.
Det er jo uafhængige "udfald" og vi begrænses ikke af hvad den foregående pixel viser.
Såfremt man ikke tager højde for billedernes orientering osv. :yes:
For at simplificere det. Hvis man har 5 terninger, der hver har 6 sider, må vi jo gå ud fra, at der er 5^6 muligheder, da vi ikke tager højde for, at 1.1.1.1.6 er det samme som 1.1.1.6.1.
Det er jo uafhængige "udfald" og vi begrænses ikke af hvad den foregående pixel viser.
#26
#25
Nemlig! 😀
Hvad hele min fladskærm så kan vise af billeder har jeg ikke fundet et program der kan regne ud for mig ☹
Men formlen vil så være: 16777216^1600x1200 = Error
🤣
Nemlig! 😀
Hvad hele min fladskærm så kan vise af billeder har jeg ikke fundet et program der kan regne ud for mig ☹
Men formlen vil så være: 16777216^1600x1200 = Error
🤣
#27
-> #26
... det er også et pænt stort tal 😀
Skal vi ikke bare blive enig om, at grafikkortet nok viser de billeder det kan. Det er jo afhængig af panel og elektronik, hvad vi "ser" 😛
... det er også et pænt stort tal 😀
Skal vi ikke bare blive enig om, at grafikkortet nok viser de billeder det kan. Det er jo afhængig af panel og elektronik, hvad vi "ser" 😛
#28
#27
Jo det kan vi godt 😀
Det er også afhængigt af "Eye skillz" 😎 (altså om man har dårligt syn eller er farveblind eller helt blind? 🤡)
Jo det kan vi godt 😀
Det er også afhængigt af "Eye skillz" 😎 (altså om man har dårligt syn eller er farveblind eller helt blind? 🤡)
#29
Så hvis man lavede regnestykket således:
(Øjets horzontale optik^øjets vertikale optik)^øjets farveskala
Og generere det på en skærm, så ville man jo i vrkeligheden have set alt 😀
(Øjets horzontale optik^øjets vertikale optik)^øjets farveskala
Og generere det på en skærm, så ville man jo i vrkeligheden have set alt 😀
#30
... hva' så hvis man drejer hovedet eller går tættere på/længere fra skærmen?
#31
#30 hvis det er mig du hentyder til, så vil det selvfølgelig kun kunne lade sig gøre, hvis man kan skabe et skærm, med de samme specs
#32
#30
((Øjets horzontale optik^øjets vertikale optik)^øjets farveskala)^mulige afstande
(((Øjets horzontale optik^øjets vertikale optik)^øjets farveskala)^mulige afstande)^hovedets rotations mugligheder
Mht. hovedets rotations mugligheder så må vi jo antage at der i praksis ikke er uendlig mange vinkler - vi skal jo have ET eller andet tal at gå ud fra 😀
Jeg tror dog ikke at "hvor meget kan et øje se"'s regnestykke er så simpelt 🤣
((Øjets horzontale optik^øjets vertikale optik)^øjets farveskala)^mulige afstande
(((Øjets horzontale optik^øjets vertikale optik)^øjets farveskala)^mulige afstande)^hovedets rotations mugligheder
Mht. hovedets rotations mugligheder så må vi jo antage at der i praksis ikke er uendlig mange vinkler - vi skal jo have ET eller andet tal at gå ud fra 😀
Jeg tror dog ikke at "hvor meget kan et øje se"'s regnestykke er så simpelt 🤣
#33
#0 spørger om: 1680*1050*16777216=29595009024000 forskellige billeder. Umiddelbart lyder tallet jo stort, men hvis ALLE verdens film, grafik, spil, billeder osv osv er indeholdt i dette tal?
Hvis #16 har ret i sit regnestykke 10^307 er det så sindsygt et stort tal at der vist ikke er nogen sandsynlighed for at der nogen sinde skulle blive lavet blive lavet så mange film...ikke engang i Bollywood. 😀
Nogle kloge hoveder har regnet sig frem til at der ca. findes 10^81 elementarpartikler i hele universet. Bare for at sætte det lidt i perspektiv.
Hvis #16 har ret i sit regnestykke 10^307 er det så sindsygt et stort tal at der vist ikke er nogen sandsynlighed for at der nogen sinde skulle blive lavet blive lavet så mange film...ikke engang i Bollywood. 😀
Nogle kloge hoveder har regnet sig frem til at der ca. findes 10^81 elementarpartikler i hele universet. Bare for at sætte det lidt i perspektiv.
#34
#33
Min skærm kan vise dette antal billeder:
41495155688809929585124078636912000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000^76799
"Læg mærke til det opløftede tal for enden af det store tal"
Min opløsning er 1600x1200 regn selv efter...
Ret mig hvis jeg tager fejl, men klokken er lort så det skal nok passe at der er en, eller mange! 🤣
Min skærm kan vise dette antal billeder:
41495155688809929585124078636912000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000^76799
"Læg mærke til det opløftede tal for enden af det store tal"
Min opløsning er 1600x1200 regn selv efter...
Ret mig hvis jeg tager fejl, men klokken er lort så det skal nok passe at der er en, eller mange! 🤣
#35
#34
Pokkers! Jeg kører kun med 1680x1050, så min skærm begynder nok snart at køre reruns...hehe.
Fandme nej om jeg gider regne efter... 😛
Pokkers! Jeg kører kun med 1680x1050, så min skærm begynder nok snart at køre reruns...hehe.
Fandme nej om jeg gider regne efter... 😛
#36
man skal jo huske at man skal have den horizontale opløsning opløftet i den verticale opløsning i faktuelt (vi har ikke lært alt om matematikken endnu, men det ved jeg dog, men havde glemt det i 16) og det gange antallet af farver der kan lade sig gøre...
så det bliver med en 1680x1050 res sådan et regne stykket:
(1680^1050)!*24bit = sindsygt gigantisk stort tal som min lommeregner eller computer ikke gider regne ud...
så det bliver med en 1680x1050 res sådan et regne stykket:
(1680^1050)!*24bit = sindsygt gigantisk stort tal som min lommeregner eller computer ikke gider regne ud...
#37
-> #36
Dog ikke. Det er simpel kombinatorik. Det med "fakultet", anvendes kun ved afhængige variable. Hvis du f.eks. har x-antal potteplanter du skal stille i et vindue. Så har man "X!"-muligheder.
Det er ikke tilfældet her, da to pixels godt kan have samme farve. Så den korrekte udregning ville være "antal farver" ^ "antal punkter", som igen ville give: (2^bitdybde) ^ (1680 x 1050)
- men som sagt. Uanset hvad, så er der mange muligheder. Hvis man ikke tager højde for, at farvegengivelsen ikke er 100 % spot-on 🙂
Dog ikke. Det er simpel kombinatorik. Det med "fakultet", anvendes kun ved afhængige variable. Hvis du f.eks. har x-antal potteplanter du skal stille i et vindue. Så har man "X!"-muligheder.
Det er ikke tilfældet her, da to pixels godt kan have samme farve. Så den korrekte udregning ville være "antal farver" ^ "antal punkter", som igen ville give: (2^bitdybde) ^ (1680 x 1050)
- men som sagt. Uanset hvad, så er der mange muligheder. Hvis man ikke tager højde for, at farvegengivelsen ikke er 100 % spot-on 🙂