-> #31
Bare fordi de dynamisk kan dele cachen medfører jo ikke automatisk, at de kan kommunikere igennem den. Det er jo netop den eneste anke ved Core 2 arkitekturen. At kernerne skal snakke sammen via chipsættet. Det gør en X2'er ikke.
Hver gang en Core 2 duo skal sende data fra Core 0 til Core 1, så skal dataene omkring systembussen. De skal de ikke på X2'eren, takket været crossbaren, hvor de to kerner kan kommunikere sammen, med fuld hastighed. Dog, så har de opdelt sekundær lagerplads hvilket ikke giver en så god udnyttelse af cachen. Det er jo så, omvendt, netop fordelen ved Core 2 arkitekturen.
I den dokumentation du linker til, står det hele forklaret, og man behøver skam ikke at være ingeniør for at forstå det. Det virker jo til, at du har en god teknisk forståelse af tingene, så jeg tror ikke det vil være det store problem at forstå hvad de skriver.
Der er godt nok nogle områder der kan være lidt svære, men det overordnede billede er ikke så svært. Hypertransport-delen står for den "globale" kommunikation med resten af systemet, hvor den anden side, står for lokal kommunikation. Med mindre det er nødvendigt, så føres data ikke fra die'n og ned til bundkortet. Crossbar-funktionen står netop for den del. Det er korrekt, at det ikke nødvendigvis er 100 % af al kommunikation der foregår dér, men det er jo heller ikke alle data der skal fra Core 0 til Core 1. Ellers ville al data jo blot stå at pende imellem de to kerner og vi ville miste enorme mængder ydelse 🙂